Falske anklager i familieretshuset

Falske anklager er et effektivt våben i kampen om børnene. Hvis en forælder kommer med anklager mod den anden forælder i Familieretshuset, i forbindelse med en samværssag, så suspenderes samvær med børnene straks. Det kan være anklager om vold og incest. Forælderen ser derfor ikke sine børn, mens politiet undersøger, om der er hold i anklagerne. Sådan en undersøgelse kan tage mange måneder.

Er anklagerne ubegrundet, får dette som udgangspunkt ingen konsekvens for den anklagende forælder. Tværtimod kan det faktisk være en fordel for den anklagende forælder at komme med falske anklager. Den anklagende forælders tilknytning til børnene er blevet stærkere og den anklagedes forælders er blevet svækket, som følge af det suspenderede samvær. Og det er noget som får afgørende betydning, når Familieretshuset træffer afgørelse omkring børnenes bopæl og samvær, og dermed hvem der får mest magt og flest rettigheder over børnene.

Ifølge Delebarnets Vilkår skal anklager om vold og incest naturligvis tages alvorligt og seriøst, men grundløse beskyldninger, skal ikke kunne bruges som middel i kampen om børnene. Falske anklager skal have konsekvenser for den anklagende. Det skal ikke have konsekvenser for offeret for grove beskyldninger.

0
    0
    Delebarnets Vilkår
    Kurven er tomTil forsiden