Delebarnets Vilkårs vision, værdier og mærkesager
Visionen i Delebarnets Vilkår er at styrke trivslen for både børn, forældre, bedsteforældre og andre nære relationer i situationer med skilsmisse og familiesager. Vi er aktivt dedikerede til, at vores arbejde retter sig mod at skabe de mest hensigtsmæssige vilkår for delebørn og at påvirke det politiske arbejde for at sikre dette.
Alle børn skal have ret til ligeværdig kontakt med begge deres (sunde) forældre. Alt for mange børn mister i dag helt eller delvist kontakten til den ene forælder, selvom denne forælder er fuldt ud egnet og en meget vigtig rollemodel i barnets liv. Dette bør kun ske i tilfælde, hvor det er dokumenterbart, at det vil skade barnet ikke at have denne kontakt. Børn har de bedste muligheder for trivsel og sund opvækst ved at have to sunde forældre som rollemodeller. Sunde forældre defineres som værende forældre, hvor der ikke er tungtvejende grunde til at klassificere dem som usunde forældre.
Grunde til at en forælder kunne defineres som usund omfatter, men er ikke begrænset til, fx:
- Dokumenterbar grov voldelig adfærd – psykisk som fysisk – fx voldsdomme eller lignende.
- Dokumenterbart misbrug af stoffer eller alkohol.
- Dokumenterbar psykisk sygdom, der kan hindre barnets trivsel.
- Dokumenterbar fysisk sygdom, der kan hindre forælderens muligheder for at drage omsorg for barnet.
Børn har ret til at være sammen med begge forældre – også efter skilsmisse eller samlivsophør.
Det er systemets opgave at sørge for at støtte forældre, hjælpe med samarbejdet og kortlægge svære følelser, så de kan blive bearbejdet og lagt bag sig. Børn har ret til at være en del af begge deres forældres liv – også når forældrenes samliv ophører.
De nuværende begreber i forældreansvarsloven, såsom “bopælsforælder”, “samværsforælder” og “barnets bopælsadresse”, understøtter ikke tilstrækkeligt barnets grundlæggende ret til adgang til begge forældre. Ifølge §17 i forældreansvarsloven kan der træffes afgørelse om barnets bopæl, hvis forældre med fælles forældremyndighed er uenige om dette. Desuden kan den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, ifølge forældreansvarslovens §19, stk. 3, anmode om samvær.
I praksis skaber denne lovgivning et miljø, hvor forældre konkurrerer om at blive bopælsforælder, da det er denne forælder, der har al samvær og skoleferier, og som tildeler samvær og skoleferier til samværsforælderen. Dette kan komplicere barnets ret til adgang til begge forældre og medvirker til at skabe svære vilkår for et velfungerende samarbejde til støtte for barnet.
Derfor arbejder vi for en ændring, der bedre sikrer børns ret til et fortsat forhold til begge deres forældre og skaber bedre samarbejdsvilkår for barnets forældre.
Det familieretslige system bør med alle midler søge at få forældre til at samarbejde og undgå at forblive i tvister eller konflikter. Dette opnås bedst ved at fjerne så mange “konfliktmuligheder” som muligt – herunder ulige fordeling af rettigheder.
Delebarnets Vilkårs slogan er: “Alle børn og forældre er i udgangspunktet ligeværdige. Jo mindre, der er at være uenige om, jo mindre uenighed skabes der.”
Retssikkerheden skal sikres i familieretslige sager.
I Delebarnets Vilkår insisterer vi på, at der skal rettes op på den nuværende mangel på retssikkerhed i det danske familieretslige system. Det er vores overbevisning, at den nuværende retspraksis inden for familieretten i mange tilfælde mangler retssikkerhed, hvilket fører til stor frustration og potentielt skade på både børn og familier. Her er nogle eksempler:
Flytningsvarsler for barnet: Loven foreskriver en 6-ugers varselsfrist for flytning med barnet. Men når en forælder overskrider denne frist, er der ingen konsekvenser eller sanktionsmuligheder. Det fører til, at mange ikke overholder fristen, hvilket skaber unødvendig frustration og potentielt skader både børn og forældre.
Belønningssystem for anklager: I det nuværende system kan anklager om vold, misbrug, incest osv. bruges som et middel til at holde barnet delvist eller helt væk fra den anklagede forælder, mens myndighederne undersøger anklagerne. Disse undersøgelser kan tage en uforholdsmæssig lang tid, og i denne periode risikerer barnet at miste værdifuld kontakt med forælderen, hvilket på sigt kan påvirke barnets tilknytningsmønster. Vi mener, at falske anklager bør mødes med strenge konsekvenser for at forhindre misbrug af systemet, mens legitime anklager selvfølgelig skal tages alvorligt.
Behandling af strafbare forhold: Anklager om vold og andre strafbare forhold bør behandles i overensstemmelse med de almindelige principper i straffeloven. Hvis der oprettes en straffesag i forbindelse med en familiesag, bør der indføres en effektiv og hurtig fasttrack-ordning (for eksempel en behandling inden for 14 dage), der afgør, om den anklagede skal dømmes for et forhold. Hvis den anklagede ikke kan dømmes, bør det ikke have indflydelse på vurderingen i den familieretslige sag.
Når en forælder tilbageholder den anden forælder fra barnet uden saglig grund, mister barnet ekstremt værdifuld tilknytning. Barnet skal sikres, at selvom en forælder har forsøgt på dette, har det stadig mulighed for at være sammen med begge forældre ligeværdigt, da dette kan medvirke til at minimere det tilknytningstab, der evt. måtte være blevet skabt.
På denne måde søger vi at styrke retssikkerheden i det familieretslige system til gavn for børnene og hele familien.
Systemet bør symptombehandle, og terapeutisk hjælp bør være obligatorisk.
Det nuværende system skal ændres for at sikre, at symptomer bliver behandlet, og at terapeutisk hjælp gøres obligatorisk. Alt for ofte udnyttes systemets svagheder på baggrund af individuelle følelser, hvilket ikke bør være den afgørende faktor i samværsafgørelser eller -aftaler.
Nutidige forskningsresultater og moderne forståelse af barnets velfærd er enige om, at det mest gunstige for et barns trivsel i en splittet familie er, at forældrene sætter deres egne behov og følelser til side. Men mange forældre har svært ved dette, hvilket kan skyldes en bred vifte af årsager. Derfor mener vi, at forældre bør få hjælp til at forstå og håndtere deres egne følelser og blive uddannet i, hvad der objektivt set er bedst for deres barn.
Når en forælder ikke deltager i obligatorisk hjælp, må det anses som et tegn på manglende vilje og selvindsigt. Dette bør være en naturlig alarmklokke for systemet. En forælder uden tilstrækkelig selvindsigt vil have vanskeligt ved at anerkende og imødekomme deres barns behov og følelser. Derfor er det afgørende, at vi sikrer, at det nødvendige støttesystem er på plads.
Det juridiske udgangspunkt bør være, at børn har lige meget ret til begge deres forældre.
Når forældre går fra hinanden, er det juridiske udgangspunkt i den nuværende lovgivning, at kun den ene forælder (den forælder, der bliver “bopælsforælder”) har fuld ret til barnet, mens den anden forælder (samværsforælderen) “kan anmode” om samvær. I praksis betyder det, at barnet ikke kan få opfyldt sin ret til begge sine forældre, hvis bopælsforælderen modarbejder anmodningen om samvær. Dette er igen et centralt punkt, som skaber konfliktmuligheder, og derfor mener Delebarnets Vilkår, at det juridiske udgangspunkt bør være, at hverken den ene eller den anden forælder har mere ret til børnene end den anden. Således sikres barnets ret til begge forældre bedst muligt, og vil samtidig nedtone konflikter.
Det betyder dog ikke, at Delebarnets Vilkår synes, at alle børn skal være i 7/7-ordninger, da dette vil afhænge af den enkelte sag, men vi mener, at endelige afgørelser om samvær først må træffes efter grundige undersøgelser af forholdene hos forældrene, miljø, relationer osv., og at modarbejdelse af lige samvær i de situationer, hvor begge forældre er egnede, skal tælle ned i den samlede vurdering. Delebarnets Vilkår mener derfor, at der ikke bør være en bopæls- og/eller en samværsforælder.
Kontakten til hele barnets familie skal sikres – herunder bedsteforældre.
I dag er det uden de større udfordringer muligt, at en forælder helt eller delvist kan afskære barnet fra mange positive relationer. Delebarnets Vilkår mener, at systemet bør sikre, at der skabes kontakt til hele barnets familie, såfremt familiemedlemmerne har kompetencerne og ressourcerne til at bidrage positivt til barnets liv, opvækst og trivsel. Forældre, der modarbejder kontakten til barnets familie og sunde relationer, skal kunne sanktioneres, således at det ikke er grundet en forældres negative følelser eller manglende selverkendelse, at barnet afskæres fra værdifulde relationer. I praksis bør der for eksempel indføres vidneforklaringer i sager, som skal hjælpe til den samlede vurdering. I dag bruges der som udgangspunkt ikke vidner i familiesager.
I praksis kan det foregå ved, at afgørelser i familieretslige sager inkluderer samvær med resten af barnets familie – fx bedsteforældre. For eksempel hver 14. dag for de mindre børn og 1 gang pr. måned med de større børn. Dette både som fysisk samvær og evt. i en kombination med videoopkald.
Børn og forældre skal have ligeværdige økonomiske muligheder for at skabe de bedste rammer for børnene. Skæv økonomisk fordeling af offentlige midler må ikke skabe muligheder for konflikter.
Økonomi er et centralt konfliktpunkt, som kan skabe splid mellem forældre i den nuværende lovgivning, da adgangen til økonomiske midler og fordele er differentieret mellem forældrene. Delebarnets Vilkår mener, at al økonomi bør følge barnet, således at forældrenes egne interesser tilsidesættes. På den måde sikres det, at forældrene har samme økonomiske muligheder for at bidrage positivt til barnets liv.
I den nuværende lovgivning er det fx kun bopælsforælderen, der har mulighed for boligsikring – også selvom barnet er lige meget hos begge forældre. Der ligger også et økonomisk incitament for bopælsforælderen til ikke at overgå fra fx en 9/5-ordning til 8/6 eller 7/7, idet børne- og ungeydelsen kun deles ved de to sidstnævnte samværsordninger. Ligesom børnebidrag fra samværsforælderen til bopælsforælderen kan frafalde ved 8/6 eller 7/7, hvilket igen giver incitament for ikke at ville indgå aftale om disse samværsordninger fra bopælforælderens side, men i stedet holde fast i 9/5 eller mindre.
Delebarnets Vilkår mener, at penge aldrig må være styrende for hvilken samværsordning der vælges. Enten bør alle økonomiske midler relateret til barnet deles ligeligt efter samværsordningen (fx at børne- og ungeydelsen deles i 14 rater og fordeles med 9 rater til den ene forælder og 5 rater til den anden forælder ved en 9/5-ordning og så fremdeles). Begge forældre skal selvfølgelig have mulighed for boligsikring. Børnebidrag fra den ene til den anden forælder skal bero på en konkret vurdering af forældrenes respektive indkomster. Hvis en bopælsforælder tjener langt mere end en samværsforælder, bør der ikke skulle betales børnebidrag. Omvendt skal en samværsforælder, der tjener meget mere end en bopælsforælder, betale bidrag fastsat efter indkomsten. Det handler om ligeværdighed og lige muligheder for børn og forældre for at sikre den bedst mulige opvækst.
Fasttrackordninger skal indføres i forbindelse med familiesager
Delebarnets Vilkår anbefaler implementeringen af “fast-track” ordninger i forbindelse med samværssager.
Langvarige konflikter intensiveres ofte, når de trækkes i langdrag. Det nuværende system har mange eksempler på sager, der trækkes ud over flere år, og i nogle tilfælde endda årtier, hvilket er til stor skade for børnene. Med udgangspunkt i vores værdier skal det være muligt at etablere “fast-track” ordninger, så højkonflikt-skilsmissesager kan behandles inden for en måned, hvorefter en endelig afgørelse fra domstolene vil blive truffet.
I løbet af denne måned skal forældrenes kompetencer undersøges, vidner skal afhøres, økonomiske forhold skal afdækkes, og forældrene skal modtage terapeutisk hjælp til konflikthåndtering. Dette vil sikre, at konflikter ikke eskalerer, og at samfundet kan spare betydelige ressourcer ved at undgå langvarige retssager.
Vores værdier og mærkesager kan hentes som PDF her