Børnesamtalen

I forbindelse med den familieretslige reform opprioriteres børneinddragelse i stor stil ved etablering af Familieretshuset.
Målet synes af være at fremstå som et progressivt land, hvor børnerettigheder er i højsædet.

Som en element i reformen har VIVE fået til opgave at evaluere  i form af et antal rapporter, der skal forholde sig til hvad der politisk synes vigtigt. 

To af rapporterne handler om barnets oplevelse af børneinddragelse – men ikke om værdien heraf i et langsigtet perspektiv.

Rapport nummer to fremstår utilsigtet som dokumentation for at man med med etableringen af Familieretshuset og den intensiverede direkte børneinddragelse på helt centrale områder overtræder FNs børnekonvention på afgørende vis. Og dette sker ikke med en lille margin, men i et uhørt omfang.

Det er bemærkelsesværdigt at der i evalueringen ikke indgår elementer der undersøger hvilken værdi børnesamtalerne skaber for sagens udfald, såvel som om indholdet har været retvisende. Som det fremgik af TV2 dokumentaren “Med børnene som våben” var det voldsomt manipulerede børn, der dengang havde været genstand for børnesamtaler, hvis fortolkning fik afgørende (negativ) indflydelse på afgørelsen såvel som deres ungdoms- og voksenliv. 

Strudsemetoden – at stikke hovedet i jorden – synes at præge evalueringstilgangen. For det er ikke første gang at der er sendt dokumentarudsendelser, hvor manipulerede børn i børnesamtaler fremsætter udsagn og holdninger, der ikke er i overensstemmelse med deres indre stemme og faglig basis viden om tilknytningsteori. 

Når man ved tilrettelæggelsen af de familieretslige processor ikke indarbejder kontrollerende initiativer, da har man på forhånd fejlet. 

Det først var i marts 2023 at det familieretlige system nølende anerkendte, at børn kan blive udsat for manipulation (aka “forældrefremmedgørelse”). Fem måneder senere dukkede der et internt vidensnotat op om “forældrefremmedgørelse”, som mildest talt synes tvivlsomt.

Indholdsfortegnelse

Børnesamtalen - et centralt redskab for den manipulerende forælder

Derved faciliterer og forstærker det familieretslige system risici for at barnet påføres skade

Gentagne børnesamtaler øger risikoen for at en forældres skjulte påvirkning af et barn kommer til at fremstå som “barnets ønske”. Den tidsmæssige sagsudstrækning øger risikoen for at barnet lader sig påvirke. Det strukturelle ansvar er statens. Ansvaret for at skabe forandring er politisk.

Perspektivering af VIVE rapport ifht. overtrædelser af FNs børnekonvention

VIVEs rapport har utilsigtet dokumenteret af det danske familieretslige system faciliteter manipulation. 
Perspektivering af VIVE rapport.
Link: Klik her 

FNs børnekonvention om børnesamtaler og manipulation overtrædes

Den danske implementering af børnesamtaler i det familieretslige system synes at være en overtrædelse af FNs børnekonvention, hvilket FNs børnekomite har understreget gennem udsagnet der lyder:

“FN’s børnekomite ….. understreger, at voksenmanipulation af børn, at placere børn i situationer, hvor de får at vide, hvad de kan sige, eller at udsætte børn for risiko for skade gennem deltagelse ikke er etisk praksis og ikke kan forstås som en implementering af artikel 12.

Begræns børnesamtaler: Klik her 
Beskyt mod manipulation: Klik her 

Red Barnet: FNs børnekonvention overtrædes ifm. kommunale børnesamtaler

Red Barnets undersøgelse (2024) om børnesamtaler i kommuner har vist at også her respekteres FNs børnekonvention heller ikke; børnene informeres ikke om deres rettigheder til bisidder, til at undlade at udtale sig eller at bede om at børnesamtalen afbrydes m.m.
Link: Klik her 

RUC: "Styrket børneinddragelse i det familieretlige system"

Aktuelt afventes RUC rapport om børneinddragelse i Familieretshuset, hvor det forlyder at der også er fundet tegn på manipulation. 

Dette i form af at børnene oplever ikke at have indflydelse på hvad der videreformidles, at den ansvarlige for børnesamtalen kun viderebringer de udsagn som er i overensstemmelse med vedkommendes egen opfattelse. Om dette italesættes som bias eller manipulation må tiden vise.

RUCs / Familieretshuset / Absalon projekt: Klik her 

Neurodivergens - hvordan påvirker det familieretslige forløb?

Børnesamtalerne kan også udgøre en særlig belastning for det neurodivergente barn. Dette perspektiv er ikke inddraget i VIVEs undersøgelser.
Link: Klik her 

Nænsom børneinddragelse

Det er forældrenes brud – ikke børnenes

Der findes andre for barnet mere skånsomme tilgange der kan sikre at dets stemme bliver hørt. Eksempler herpå:
– “No kids in the middle”: Teamet bag: Klik her -Beskrivelse: Klik her –  Artikel Klik her – Video: Klik her 
– The Child Attachment Interview: Klik her
– “Sammen om børnene”: Klik her

"Børn er ekspert i eget liv": Om børneinddragelse og børnesamtaler

Børnesamtaler: Gør børn til informanter – forudsætter en livsindsigt børn ikke besidder – eksponerer børn for manipulativ adfærd

2024.01.16

“Det er barnet som er ekspert i deres eget liv, og hvordan de opplever situasjonen og sin egen virkelighet bør komme tydelig frem (Gamst, 2017).”

Socialstyrelsen, Børns Vilkår og Børnerådet er på mange måder spydspids i Danmark for hvad angår inddragelse af børn.

Umiddelbart synes det sympatisk at inddrage børn i mange forskellige sammenhænge. Når man gør det i forhold der vedrører det familieretslige område eller anbringelsesområdet er der oftest ganske meget på spil.

I Danmark sværger man til den direkte inddragelse – børnesamtaler. I et familieretsligt forløb kan et barn opleve at blive inddraget – hørt – mere end 10 gange. En del af disse tilfælde sker i form af børnesamtaler.

Men hvem står bag tilgangen, når der afholdes børnesamtaler, der sjældent gennemføres af en aut. psykolog, men af en såkaldt “børnesagkyndig”, hvilket reelt alle kan kalde sig, idet det ikke er en beskyttet titel.

Meget tyder på at man – igen igen – har fundet inspiration i Norge.

Dette da såvel Socialstyrelsen som Børns Vilkår flittigt henviser til “Den Dialogiske Samtalemetoden” udviklet af Kari Marie Trøften Gamst og Åsa Langballe.

Kari Marie Trøften Gamst har en uddannelsesmæssig baggrund som dr.polit. og specialpædagog.

Åsa Langballe har en uddannelsesmæssig baggrund som dr. polit (statskundskab).

I 2004 skrev de sammen specialet “Barn som vitner. En empirisk og teoretisk studie av kommunikasjon mellom avhører og barn i dommeravhør. Utvikling av en avhørsmetodisk tilnærming.” Oslo: Institutt for spesialpedagogikk. Det utdanningsvitenskapelige fakultet. Universitetet i Oslo.”

I lighed med Mai Heide Ottosen, Hanne Warming, Karen Margrethe Dahl, Bente Boserup og Sarah Alminde har ingen af dem en psykologfaglig eller psykiatrisk baggrund. Alligevel fremstår alle som “faglige fyrtårne” indenfor området og har afgørende indflydelse på tilrettelæggelsen af familieretslige processer og metoder.

Eksempel: Kari Marie Trøften Gamst er i dag sensor ved Politihøgskolen og Universitetet i Oslo, vejleder master og doktorgradsstudenter og har opgaver som sagkyndig i retssager hvor barn vidner. Hun er også faglig ansvarlig for kompetanceeprogrammet “Barnesamtalen i barnevernet”.

Der synes ikke at ske nogen former for ekstern kvalitetssikring – analyser/undersøgelser underlægges ikke peer review – VIVE sættes til at evaluere udfald af egen rådgivning – og politisk sætter man ingen operationelle mål eller krav, men nøjes med at lade sig forelægge analyser/undersøgelser uden kritiske spørgsmål hertil, men lader sig overtale til ekstra bevillinger og nye tiltag, man håber kan rette op på fejlkonstruktionen, som har fået lov til at stå i mere end 20 år.

Paralleller til kejserens nye klæder synes at tegne sig

Fraværet af relevant faglighed og politisk ansvarstagen er alarmerende

I stedet har man skabt et familieretsligt system og praksis næret af ideologi og holdninger, som man ikke synes at ønske trykprøvning af om det reelt “beskytter børn”. Derimod synes tilgangen at tale til egne behov jf. afsnittet “konkluderende bemærkninger” jf. dette opslag. hvor der blandt andet lyder “.Det er værd at huske, at vores reaktioner påvirkes af tidligere erfaringer mere end det, der er umiddelbart foran os. Hvis vi ikke anerkender denne kompleksitet, er vi mere tilbøjelige til at drage fejlagtige konklusioner. Dette gælder både for forældre, børn og fagfolk”

Det progressive børnesyn “Børn er ekspert i eget liv” og “Børn skal stå i egen ret” kan lyde tiltalende, men har en alvorlig slagside der synes underbelyst, hvilken blandt andet må tilskrives den manglende inddragelse og vægtning af psykologfaglig viden og repræsentation af psykologer og psykiatere i de organer, der styrer og tilrettelægger. Det forekommer respektløst i forhold til at det er barnets tarv der skal varetages, ikke omgivelsernes.

I de særlige tilfælde, hvor der er behov for direkte børneinddragelse i familieretslig regi giver det mening at dette varetages af børnehuse, politi eller sagens dommer. Den indirekte inddragelse som fx. Center for Familieudviklings “Sammen om børnene” repræsenterer, giver langt mere mening i alle andre sammenhænge.

Kilder

(23.10.2023) Enøjede RUC projektledere kritiserer “forældrefremmedgørelse”

Link:Klik her 

(28.09.2023) VIVE’s “søforklaringer” vedr. Familieretshuset
Link: Klik her 

(19.10.2023) Forarbejdet til “Familieretshuset”: Den selektive forhistorie
Link: Klik her 

(06.01.2024) Videnscenter eller forsøgscenter? Børneinddragelse
Link: Klik her 

(2022) Børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet – Socialstyrelsen
Link: Klik her 

(2019) The accuracy of using open-ended questions in structured conversations with children – Folkehelseinstituttet
Link: Klik her

(2024) Kari Gamst: Den dialogiske samtalemetode og fri fortælling
Link: Klik her 

(2010) Den vanskelige samtalen (om vold og traumatisk stress – Åse Langballe, Kari Trøften Gamst og Marit Jacobsen
Link: Klik her 

DCM – udviklet på baggrund af Kari Gamst og Åse Langballe
Link: Klik her 

(2019): Metoden: hemmende eller fremmende? En drøfting av metodebruk i profesjonelle samtaler med barn
Link: Klik her 

(2011) Den dialogiske barnesamtalen – Hvordan snakke med barn om sensitive temaer (Åsa Langballe)
Link: Klik her

Om Kari Marie Trøften Gamst
Link: Klik her 

Om Åsa Langballe
Link: Klik her 

Baggrundsviden

Børnesamtale: Alder
Link, Danmarks Domstole: Klik her 

Internationalt

Når man læser rapporter og sammenholder disse på tværs af landegrænser, er det en god ide at inddrage i hvilken kontekst børneinddragelsen sker.

Er det i mæglingsfasen før sagen rammet et familieretsligt system eller er det som en del af en proces i familieretsligt system?

Det har betydning for sagens karakter, herunder hvor dybe grøfter der måtte være gravet og hvilken tilgang forældrene har, når forløbet starter.

Ligeledes er det væsentligt at kende fagpersonernes tilgang og faglige baggrund, som ofte vil sætte afgørende spor i tilgangen; handler det om at fremme barnets perspektiv eller finde tilgange, som alle i familien kan se sig selv i?

Norge

(2024) FamilieForSK rapport: Viktige funn om foreldrekonflikter og barns deltagelse i mekling
Link: Klik her 

Forskning: Når barnets samvær/kontakt er truet

(2017) Trauma and psychological distress in Latino citizen children following parental detention and deportation

Undersøgelse der undersøger symptomer på posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og psykiske lidelser blandt 91 børn (i alderen 6 til 12), der bor sammen med mindst 1 forælder med risiko for tilbageholdelse eller deportation (modsvarende risiko for adskillelse / afbrydelse af kontakt).

Fund: Forhøjet risici for internaliseringsproblemer (angst, depression) og eksternaliseringsproblemer (voldsom eller aggressiv adfærd)

Link: Kik her

(2013) Early Life Stress and Physical and Psychosocial Functioning in Late Adulthood

Undersøgelse af børn, der under 2. verdenskrig blev adskilt fra forældre og flyttet på landet for at undgå at blive udsat for bombardementet af London. Efterfølgende blev børnene genforenet med forældrene.

Fund: Børn, der blev evakueret i alderen, 4-6 år, havde i voksenlivet større risiko for depression og klinisk angst med højt niveau af selvhad.

Link: Klik her 

Supplerende kommentar:

Der findes en lang række undersøgelser der beskæftiger sig med adoptionsområdet såvel som andre situationer, hvor børn adskilles fra begge forældre. Man kan postulere at resultater fra disse studier i modsætning til ovenstående ikke er overførbare til det familieretslige område.

Ovenstående studier er særlig interessante idet de ikke vedrører en skilsmissesituation, med dertil hørende uhensigtsmæssige forældreadfærd eller påstande om at den ene forælder ikke besidder tilstrækkelige forældreevne, men vedrører belastningen som barnet oplever som følge af situationens usikkerhed og udsigten til tab af samvær / kontakt for en længerevarende periode.

Hvis man oven i denne usikker tillægger det ansvar som barnet indirekte eller direkte oplever gennem sagsinddragelse, da synes det ikke vanskeligt at forstå, at den danske tilgang er forfejlet.

(2024) Artikel: Professor i Trivselskommissionen: Ængstelige forældre får ængstelige børn

Forældre, der som barn har været udsat for forhold der afstedkommer en grundlæggende angst/usikkerhed, har risiko for at overføre dette til egne børn – både i grundstemning og i ord, på en vis hvor man fremstår som overbeskyttende.

Som forældre kan man komme til at signalere, at der er grund til bekymring, uden at det er intentionen. Eller man kan komme til at signalere, at det her kan du måske nok ikke klare selv, så nu skal jeg nok komme dig til undsætning.”

Link: Klik her

Forældrereaktion på afbrydelse af samvær med / kontakt til et barn

(2020) The Persistent Psychological Effects of Family Separation

I publikationen med overskriften “You Will Never See Your Child Again” udtaler en række læger sig om konsekvenserne for forældre, der oplever at blive frataget muligheden for samvær med og kontakt til et barn.
 

Link: Klik her 

Barnets stemme - skal man tage det udtrykte for pålydende?

(2011) Weir, K. . Intractable Contact Disputes – The Extreme Unreliability of Children’s Ascertainable Wishes and Feeling. Family Court Journal 2(1).
Link: Klik her 

Nu afdøde formand for Børnerådet, professor Per Schultz-Jørgensen udtrykte blandt andet følgende “Børn kender deres ønsker og yster, ikke deres dybere liggende behov”.

0
    0
    Delebarnets Vilkår
    Kurven er tomTil forsiden