Jobs - helt uden betaling

Gratis arbejde bliver man sjældent rig af økonomisk – men til gengæld kan det bidrage til en sag der ligger en på hjertet. Og hvis man er heldig, så kommer man i kontakt med andre gode mennesker, som brænder for samme sag 🙂

Delebarnets Vilkår har behov for hjælp til en række opgaver. Nogle er af mere løbende karakter, mens andre vil være mere periodiske. Fælles for disse er at der ingen mulighed for honorering heraf for nuværende. Og vi kan aktuelt desværre heller ikke tilbyde at finansiere anskaffelse af “værktøjer” eller lignende. Så på den front er det ren tilsætning 😉 Men din indsats vil kunne være et vigtigt bidrag til at skabe nødvendige forandringer. 

Reels - til Instagram, TikTok og lignende

Har du/I prøvet at lave små videoer i format velegnet til TikTok, Instagram og lignende?

Har du/I værktøjerne (for det har vi ikke)?

Har du/I blik for at skære budskaberne til?

Så er du/I måske det rigtige match for Delebarnets Vilkår.

Vi ønsker at få vores budskaber ud ved at benytte alle relevante kanaler, med et udtryk og en stil der matcher Delebarnets Vilkårs tilgang. Så der er ikke helt frit slag i bolledejen. Og da budgettet er ikke eksisterende, så handler det om at bruge eksisterende materiale (med behørig respekt for rettigheder) og kombinere det evnen til at kombinere det med lidt tekst, der vinkler budskabet. Vi hjælper selvfølgelig gerne på vej.

Når det lykkedes at rejse flere ressourcer til sagen, må vi se hvilke muligheder det åbner op for. Men lige nu skal der kravles. Senere tror vi at der bliver mulighed for både at gå og løbe 🙂

Tidsforbrug afhænger af hvad du/I har mulighed for.

Kan du “kun” den ene del og har brug for en makker for at kunne løfte opgaven, må du også meget gerne tage kontakt. Så skal vi forsøge at finde den anden halvdel af teamet.

Kontakt os på info@delebarnetsvilkaar.dk 

WordPress udvikler(e)

Der er mange behov og ønsker til udvikling af www.delebarnetsvilkar.dk – features og funktionalitet der vil kunne skabe værdi for vores målgruppe og synlighed om vores sag.  

For at komme hurtigere i mål, vil vi meget gerne have din hjælp og profitere af dine erfaringer.

Ønskelisten spænder bredt, så måske du allerede har erfaringer fra tilsvarende som du hurtigt vil kunne sætte i spil her. Så lad os tage en snak om “hvad, hvordan og hvorledes” 

Kontakt os på info@delebarnetsvilkaar.dk

Front-/backend udvikler(e)

Vi har flere ideer på lager til hvorledes vi kan understøtte delebørn og deres forældre med at komme godt ud på den anden side af bruddet. Nogle af disse kræver understøttelse af it-værktøjer, der skal udvikles fra bunden. Og det er lige her dine/jeres kompetencer skal sættes i spil.

Måske du/I er en virksomhed, der ad den vej kunne sponsorere udvikling heraf. I så fald så kig nærmere på det at være ressource-sponsor

Lad os ta’ en snak, hvis det gi’r mening.  

Kontakt os på info@delebarnetsvilkaar.dk 

Er du god til noget helt syvende?

Generelt vil vi være glad for hvis du lod dig registrere i vores frivillig-database, hvis ikke ovenstående er et 100% match.

Mulighederne er mange, alt afhængig af din/jeres interesse og muligheder. 

0
    0
    Delebarnets Vilkår
    Kurven er tomTil forsiden