Gå til indholdet
Fuldbyrdelsessager
Når forældre ikke lever sammen, sker det nogle gange, at en bopælsforælder ikke udleverer barnet til samvær, eller at en samværsforælder ikke bringer barnet tilbage til bopælsforælderen efter endt samvær. I de tilfælde kan forældrene henvende sig til retten for at få hjælp til at få barnet udleveret. Rettens rolle er at sikre, at de afgørelser eller gyldige aftaler, der er indgået om barnet, bliver respekteret og efterlevet. Det kaldes for fuldbyrdelse. I sidste ende kan retten bruge tvangsmidler og bestemme, at et barn skal afhentes ved brug af magt. Reglerne om fuldbyrdelse har til hensigt at medvirke til at forebygge, at forældre griber til selvtægt..
Indholdsfortegnelse
VIVE
Evaluering 2022
Ca. 2/3 af sagerne handler om at bopælsforælder ikke vil udlevere til samvær.
70 pct. af sagerne i 2020 initieres af fædre, der typisk også er samværsforældre
Den hyppigste begrundelse for den manglende udlevering er, at barnet ikke vil udleveres
Den næst hyppigste begrundelse er at den ene forælder er utryg ved den anden forælder.
I hver tiende sag er den manglende udlevering begrundet med forældrenes mistanke om vold eller overgreb
mod barnet, mistanke om misbrug hos modparten, samt med at der har været misforståelser omkring aftalerne.
Til baggrund
Omfanget af fuldbyrdelsessager har ikke ændret sig efter reformens implementering 1. april 2019.
Heller ikke målgruppen eller sagernes karakter har ændret sig.
Retterne afslutter knap 2.500 sager om året, men ca. 40 procent af sagerne er gengangersager, hvor en familie tidligere har haft en anden eller flere fuldbyrdelsessager ved retten (altså ca. 1.000 sager)
Særlige bemærkninger
Forfatterne synes at antage at
– bedre være i stand til at bedømme betydning af risikofaktorer for sagen end dommeree, der har forestået sagens behandling
> overdrive betydning af risikofaktorer og undlade at perspektivere hvilken betydning dette har for fagaktørerne tilgang
– Ordvalg der angiver omfang uden underliggende statistik
Man fortolker uden angivelse af alternative forklaringer
> dermed er det forfatternes egen udlægning, hvilket den opmærksomme læser ofte vil kunne genkende fra andre af forfatternes undersøgelser
Familieretten anvender psykologer til børnesamtaler, Familieretshuset anvender “børnesagkyndige”
> hvilken betydning forskellene i faglige forudsætninger har på forløb og fortolkninger perspektiveres ikke.
Andres kommentar til rapporten
(2022) Børn & Samvær
Link: Klik her
Forfatterne
Mai Heide Ottosen
Karen Margrethe Dahl
I vid udstrækning har deres undersøgelser og rapporter ikke været udsat for uvildigt peer review
I vid udstrækning anlægges der en sociologisk tilgang uden inddragelse af psykologfaglig ekspertise med henblik på at bibringe andre perspektiver / forklaringsmodeller.
Kilde
(2022) Fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven. Før og efter den familieretlige reform i 2019
Link: Klik her
Norge
Inspirationen til at minimere brugen af tvangsudlevering stammer fra Norge, hvor en norsk offentlig undersøgelse fra 2008, som gennemgik børnelovens regler om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Udvalget foreslog ændringer for at styrke barnets rettigheder og sætte barnets bedste interesser i centrum i tilfælde af ægteskabsbrud, herunder øget lovliggørelse af tvister. Undersøgelsen er central for børneretten.
I “NOU 2008:9 Med barnet i fokus” gik udvalgets flertal på ni medlemmer ind for at tillade fysisk afhentning som en sidste udvej og på en skånsom måde. Mindretallet på to var uenig og udtalte, at fysisk afhentning ville være en for dramatisk indgriben fra myndighederne, der kunne være traumatisk for både barnet og forældrene.
I “Stortingmelding nr. 8 (2008-2009) Om menn, mannsrolle og legstilling” var regeringen enig i mindretallets synspunkt.
Tvungen afhentning i tilfælde af samværssabotage blev således droppet.
Spørgsmålet blev rejst igen i Børnelovsudvalget (“NOU 2020:14 Ny børnelov – I barnets bedste interesse”). Her gik et mindretal på to medlemmer ind for, at fysisk afhentning skulle være tilgængelig som et tvangsmiddel, når samvær forhindres uden gyldig grund.
Flertallet i udvalget afviste tvangsafhentning som et middel til at forhindre samvær, og dette er stadig den gældende lov.
(2026) Det haster med mer effektive tiltak mot samværssabotasje
Link: Klik her
(2018) NOU 2020: 14 Ny barnelov
Link: Klik her
(2008) NOU 2008: 9 Med barnet i fokus
Link: Klik her