Gå til indholdet
Samtaler med børn på krisecenter
Når børn bruges som våben kan krisecentererklæringen være et effektivt redskab hertil.
Læs også om børnesamtalen: Klik her
Indholdsfortegnelse
Børn på krisecenter - italesættelse vs. krisecentererklæring
Fra stort set alle landets krisecentre forlyder det, at man er overbeviste om egne kompetencer – kaldet “voldsfaglighed” – hvilket gør det muligt for kriseentre at afdække, hvad der er på spil og derved udfærdige en krisecentererklæring, der ikke har karakter af et partsindlæg.
Man synes overbevist om at kunne skelne egne livserfaringer og holdninger fra de, der har fået ophold på krisecenter. Men man modtager hverken supervision eller inddrager eksterne med psykologfaglig ekspertviden.
Uddannelse vs. vurderingskapacitet
Det er ikke lykkedes at få oplyst hvor mange psykologer, der er ansat på krisecentre. Det eneste krisecenter der har en psykolog oplistet i oversigten over ansatte, er Danner. Vedkommendes arbejde rettet sig mod voksne.
Det synes meget lidt sandsynligt at der på krisecentre er ansat psykologer med specialistuddannelse indenfor psykotraumatologi eller klinisk børne og unge psykologi.
Således er det hovedsageligt medarbejdere med baggrund som socialrådgiver, lærer eller pædagog der forestår udarbejdelse af krisecentererklæring – men også tilrettelæggelse af forløbet på krisecenteret.
Dette synes problematisk særligt i lyset af indførsel af § 29b i Forældreansvarsloven.
Best practice eller forudindtaget prægning
Når man holder best practice tilgang (hvidbog, white-paper) op imod praksis i krisecentersektoren tegner der sig et stærk bekymrende billede.
I stedet for at tilgå barnet på en vis, hvor det egne oplevelser eller fortolkninger kommer til udtryk, synes man mere optaget af at skabe overensstemmelse mellem den voksnes opfattelse / udlægning og barnets, hvor den voksnes tilgang bliver styrende. Et andet delmål synes at være at reetablere en dialog mellem den voksne og barnet.
På den vis opstår der risici for at barnets opfattelse og erfaringer påvirkes på en vis, der ikke er i barnets interesse, og skarpt trukket op vil der være tale om manipulation af barnet.
På den vis kan krisecentererklæringen bruges til at signalere at opholdet skyldes vold eller trusler om vold, der direkte eller indirekte har påvirket barnet.
Forældreansvarslovens § 29b
Den 1. januar 2024 trådte en ny bestemmelse i forældreansvarsloven i kraft, nemlig § 29b, som i højere grad end tidligere tillægger ophold på krisecenter betydning i samværssager.
Forældreansvarslovens klare princip er, at et barn har ret til samvær med begge forældre, og at det som udgangspunkt er bedst for barnet at have kontakt til begge sine forældre.
Den nye paragraf ændrer markant ved dette udgangspunkt.
Bestemmelsen dækker over de tilfælde, hvor barnet opholder sig på et krisecenter med den ene forældre, der i den sammenhæng anmoder om, at der bliver truffet en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den anden forældre.
Paragraffen har fået følgende ordlyd:
”Opholder et barn sig i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der af hensyn til barnets bedste efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den anden forælder. Dette gælder dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have kontakt med den anden forælder.«
Brugen af ordet godtgøres er problematisk idet den juridiske definition heraf synes fraværende.
Forældreansvarsloven: Klik her
Bekendtgørelse af Forældreansvarsloven: Klik her
Problemstillinger
Midlertidige afgørelser:
Krisecentererklæringer kan bruges som grundlag for midlertidige afgørelser om samvær, herunder afslag på samvær, i sager hvor der er bekymring for vold.
Uden partshøring:
Det er ikke usædvanligt, at afgørelser træffes på baggrund af krisecentererklæringen alene, uden at den anden forælder har haft mulighed for at udtale sig.
Manglende dokumentation:
Erklæringen baseres ofte på den ene forælders beretning og kan mangle understøttende dokumentation som politianmeldelser, lægeerklæringer eller udført en systematisk retsmedicinsk screening af et regionalt børnhus.
Retssikkerhed:
Denne praksis kan rejse bekymringer om retssikkerheden for den forælder, der ikke får mulighed for at imødegå erklæringen. Det er ligeledes et retssikkerhedsmæssigt problem at erklæringen ikke er udfærdiget af personer med psykologfaglig ekspertise indenfor klinisk børne og ungepsykologi eller psykotraumatologi.
Konfliktoptrapning:
I nogle tilfælde kan brugen af krisecentererklæringer i samværssager bidrage til at optrappe konflikter mellem forældrene.
Afbrydelse af kontakt mellem barn og forælder
I mange familieretslige sager afbrydes kontakt i længere tid mens sagen oplyses. Det sætter ofte barnet i en tilstand af emotionelt stress, der kan have invaliderende karakter. Omfanget af familieretslige sager, hvor kontakten mellem barn og en forælder er steget med 38 procent efter familieretsreformens implementering 1.4.2019.
Praksisundersøgelse af afslag på kontaktbevarende samvær (2025)
(2025.05.14) Samråd AY om FRH’s praksisundersøgelse : Socialministerens talepapir
Læs mere: Klik her
(2025.04.30) Familieretshuset: Praksisundersøgelse af afslag på kontaktbevarende samvær – korrigeret
Læs mere: Klik her
(2025.201.28) Familieretshuset: Praksisundersøgelse af afslag på kontaktbevarende samvær
Læs mere: Klik her
Eksempler på problematisk tilgang til børnesamtaler
Praksis
Manglende faglig ekspertise;
– psykologfagligt
– børnesamtaler; protokoller og viden om best practice
Konsekvens:
– Anvendelse af billeder, lydbøger, tegninger
– Ledende spørgsmål
– Begrænset udfaldsrum
– Insisteren på at barnet skal udtale sig
Kombineret med fravær af information fra 3. part:
– egen bias
– utilstrækkelig forberedelse ifht. mulige scenarier
Påvirkning af barnet
Forskning inden for psykologi og neurovidenskab viser, at menneskelig hukommelse og opfattelse er meget modtagelig for sociale og miljømæssige påvirkninger. Dette gælder for alle aldre, fra spædbarnsalderen til voksenalderen, og er endnu mere udtalt, når børn oplever familieforstyrrelser eller relationel stress.
I disse sammenhænge kan sociale og psykologiske mekanismer i høj grad forme, hvordan børn fortolker og husker deres oplevelser. Dette kan føre til resultater, der afviger kraftigt fra den objektive virkelighed, med implikationer for velvære, relationer og interventioner.
Læs mere: Klik her
Danner
Problemstillinger:
Anvender ikke åbne spørgsmål men ledende spørgsmål eller rammesætning.
Anvender konstaterende udsagn eller rammesætning i stedet for åbne spørgsmål.
Generelt antagelse af at barnet som minimum har været vidne til moderens voldsudsættelse (bias).
Eksempler:
Manglende beskyttelse af barnet:
“We regard the child as a competent and unique individual with its own perception and understanding of the world, but good contact is required before it will talk to us about itself and its experiences.”
– Guide, side 23
Child safety card
Kommentar: Barnet flytter ud af krisecenteret på en vis der indikerer en fortsat trussel mod dets sikkerhed. Et sådant initiativ burde bero på en politimæssig vurdering.
– Guide, side 25
“Support communication between mother and child, so they can break the silence, which is part of the violence, and create a common story – giving them a shared new footing.”
– Training Manual p. 270
“We make sure to have conversations where the main purpose is to make the child’s voice heard, but where the mother is also present“
– Training Manual p. 271
“Once there was a girl who was almost the same age as you, and she told me that her father sometimes got very angry. And also that he hurt her mother. She said that she felt it was her fault, because she did not always clean up her room. I have talked to many children who said the same, but I know that it is never the child’s fault.”
– Training Manual p. 272
“It is very important to always coordinate with the child’s mother in terms of what the child should know, how you talk about the violence and when. She is the most important person for the child, and her trust and cooperation is crucial in order to be able to support the child
in the best possible way.”
– Training Manual p. 272
“Crayons and paper can also support the conversation, as the shelter worker and child can draw things that might be hard to express in words.”
– Training Manual p. 272
– Ask open-ended questions – avoid yes / no questions : “What do you do when your dad hurts your mum?” “How does that feel?”
– Generalize the child’s experiences by mentioning other children who went through similar things. This reduces the feeling of being alone with the difficult experiences.
– Draw on a board or piece of paper – to help give the child an overview.
– Accept that the child can both love and miss the father, even though he is violent.
– Have the child’s mother be present during the conversation.
– Training Manual p. 282
Når man sammenholder ovenstående med European Association of Psychology and Law’s nøgleanbefalinger vil man erfare hvorfor Danners tilgang er stærkt problematisk.
Læs mere: Klik her
Guide for shelter staff and professionals
Adm. Dir.: Lisbeth Jessen (aktuelt direktør for En barndom uden vold)
Særlig positioneringer:
“Violence against women is violence against children”
Fakta: Partnervold udøves for 86 procents vedkommende af kvinder
– 58 procent gensidigt
– 28 procent ensidigt
Danner Training Manual (2022, 4th. edition)
Uvildig ekspertevaluering af Danner Training Manual
Som beskrevet ovenfor er Danners Training Manual interessant, da man synes at anlægge en tilgang, der har karakter af vidnepåvirkning. Dette da samtaler med børn forberedes i forhold til og koordineres med moderens fortælling.
Eksempler på problemstillinger:
- Man anvender ikke reelt åbne spørgsmål men ledende spørgsmål eller rammesætning.
- Man anvender konstaterende udsagn eller rammesætning i stedet for åbne spørgsmål.
- Man baserer samtalerne baseret på generel antagelse af at barnet som minimum har været vidne til moderens voldsudsættelse (bias).
- Man tager udgangspunkt i at barnet og moderens fortælling skal koordineres – med udgangspunkt i moderen oplevelser, der bliver styrende for det fælles narrativ.
Dette kan have karakter af vidnepåvirkning, og vil have det når mor og barns oplevelser ikke er de samme.
Case report "Danner Training Manual"
Ønske om ekspertudtalelse
Konklusion fremtaget af uvildige internationale eksperter
På baggrund af gennemgang af Danners materiale udtrykker eksperterne i konklusionen:
”For at give et svar på hovedspørgsmålet kan der i de gennemgåede dokumenter ses tilgang, der er i overensstemmelse med videnskaben bag børneretsmedicinske afhøringer. Specifikt er der tegn på, at børn modtager en form for opbygning af rapport, som kan gøre det lettere for dem at rapportere påståede traumatiske oplevelser. Dokumenterne viste dog også elementer, der ikke er i overensstemmelse med videnskaben bag børneretsmedicinske afhøringer.
For eksempel er der eksempler på potentielt ledende spørgsmål og bias hos intervieweren. Disse faktorer indebærer risiko for at føre til børns falske rapporter og falske erindringer.”
Ydermere hæftede eksperterne sig ved den ledende tilgang – at kvinden har været udsat for vold/trusler – hvilket kommer til udtryk som beskrevet i manualen (fx side 9).
Samlet set kommer en alvorlig bekymring for kvaliteten / validiteten af en krisecentererklæring til udtryk, der efter al sandsynlighed ville være blevet på endnu mere markant vis, hvis også man var blevet bedt om at forholde sig til kombinationen af indholdet af manualen med;
– interviewerens faglige baggrund
– forudsætningerne for at der er sket visitering til ophold på krisecenter (bias)
– hvornår i opholdsforløbet interview påbegyndes
– omfang af interviews / interaktioner under opholdsforløbet
– manglende hypoteseopstilling
– manglende indhentning af oplysninger fra 3. part til brug for hypoteseopstilling
– krisecentererklærings udformning og anvendelse.
LOKK
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre repræsenterer ca. 50 kvindekrisecentre, herunder Danner.
Hjemmeside: Klik her
Overbevisning om egne faglige kompetencer
Man synes ikke i stand til at redegøre for hvori kompetencen består, så man anvender i stedet et retoriske greb i form af “voldsfaglig”.
Hvilken faglig berigelse bidrages der med?
Af dialog med LOKK fremgår det, at man ikke er i stand til at synliggøre hvilken faglig værdi man kan tilføre i forløbet for hvad angår indhold af krisecentererklæringen som omhandler barnet.
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre: Særligt om børn
Under et afsnit om børn, oplister Dansk Kvindesamfunds Krisecentre en række symptomer, som man beskriver kan være tegn på at barnet har været voldsudsat.
Symptomer – der kan have et utal af forklaringer
De oplistede symptomer er på ingen måde entydige for hvad angår eventuel voldsudsættelse. De kan lige så vel være tegn på eksempelvis stress, reaktion på omstændigheder forbundet med forældrenes brud, ADHD, skolerelaterede problematikker, angst, særlig sensivitet, overtilpasning (barnet påtager sig et ikke alderssvarende ansvar for eksempelvis at undgå dårlig stemning i hjemmet) med flere.
Brug af ledende følelseskort
Man beskriver også brug af følelseskort. Brugen af følelsesskort har til formål at etablere en fortælling fortolket ud fra krisecentermedarbejderens perspektiv og tilgang – i modsætning til anbefalingerne i hvidbog udarbejdet af European Association of Psychology and Law.
Se den fulde oversigt på Dansk Kvindesamfunds Krisecentres hjemmeside:
Link: Klik her
Med oplistningen giver man forælderen information om hvilke symptomer der kan oplyses, hvis man ønsker at styrke fremstillingen af sin sag.
Materiale: "Bo på krisecenter" - en reel hjælp til børn på krisecenter?
Forfatternes beskrivelse
”Min far kaldte min mor for en fucking luder og en dum kælling. Det er hun altså ikke! Når de har skændtes, så har jeg ikke lyst til at tage i skole. Når jeg er hjemme, kan jeg nemlig holde øje med mor og far. Jeg er ret nervøs for, at der kan ske noget med mor, når jeg ikke er der. Nogle gange får jeg ondt i maven, når jeg tænker på det.”
Sådan fortæller Bo i et af kapitlerne i bogen. I bogen møder vi Bo og hans lillesøster Bodil, som bor på krisecenter. De fortæller om, hvad et krisecenter er, hvorfor de er der og hvordan det er at bo på krisecenter.
Fortællingen er set og fortalt fra et børneperspektiv og bygger på autentiske fortællinger og oplevelser fra børn på krisecentre i Danmark.
Kommentar
Materialet synes at repræsentere en tilgang som ikke på nogen måde er forenelig med European Association of Psychology and Law‘s nøgleanbefaling 8 om brugen af dukker, kropsdiagrammer og tegninger i interview, hvis den finder anvendelse i danske krisecentre, hvilket den gør jf. VIVEs evaluering (se herunder).
Det synes evident at hverken VIVE, krisecentrene eller bogens forfattere intet blik har for om og i så fald hvor, hvordan og hvornår i et forløb materialet kan finde anvendelse.
(2025) Bo på Krisecenter – videolydbog
Link: Klik her
Problemstillinger
Tegning = styring
Lyd = styring
Mor anvender materialet = styring
Fortolkningsmuligheder = kun de der er på billedet / i lyden
Krisecentermedarbejderen udvælger materialet – på baggrund af forælderens udsagn = styring i stedet for efterprøvning af hypoteser
Fortolkningsmuligheder = begrænses til at omfatte det udvalgte materiale
VIVE evaluering: "Oplevelse" i stedet for værdiskabelse
Man har ikke evalueret på hvilken vis materialet har haft indflydelse på indholdet af krisecentererklæring, eller om der på et senere tidspunkt har vist sig at være betydelig diskrepans mellem krisecentererklæringens beskrivelse og de faktiske forhold.
I VIVEs kildemateriale inddrages hverken til materiale udarbejdet af Barnahus eller European Association of Psychology and Law. I stedet nævnes Nordic network on children exposed to violence som det ikke er lykkedes at finde yderligere information om.
Det synes at VIVEs evaluering fungerer som en form for blåstempling af materialet og dets anvendelse. Man bør derfor være undersøgende på hvorledes rapporten er kommet i stand. Ligeledes undrer brug af vi-formen, da rapporten kun har anført en forfatter.
(2024) VIVE: En evaluering af samtalematerialer til børn, der flytter på krisecenter
Link: Klik her
VIVE evaluering
Forfatterens egne forudsætninger:
– Antropolog, ph.d. i sociologi
Nedslagspunkter i evalueringen
“Både børn, mødre og medarbejdere giver udtryk for, at materialerne giver dem redskaber til at tale om oplevelser og følelser forbundet med det at flytte på krisecenter og den vold, som er fundet sted forud for tiden på krisecenter”
“Materialerne kan også være med til at åbne samtalen mellem barnet og de voksne omkring barnet og støtte børnene i at give udtryk for deres tanker, følelser og oplevelser”
“Børnenes interaktion med materialerne peger på, at materialerne virker intuitive og legende. Børnene og mødrene giver udtryk for, at materialerne gør det nemmere for børnene at sætte ord på svære emner og følelser ved at give dem forskellige udtryksmuligheder (fx visuelt) og mulighed for at spejle deres oplevelser (fx gennem fortællingerne om figuren ’Bo’)
“Nogle af krisecentermedarbejderne giver udtryk for, at der fremadrettet – både i materialerne og undervisningen – kunne være mere fokus på moren og hendes situation, behov og muligheder for at anvende redskaberne.”
“Nogle af medarbejderne peger på, at materialerne kræver, at moren har bestemte færdigheder og ressourcer, hvilket kan blive udfordret af hendes egne oplevelser og bearbejdning af volden og krisecenteropholdet. Mødrene finder ofte den viden, de får, nyttig, men peger samtidig på vigtigheden af at blive vejledt i brugen af redskaberne.”
“Her valgte de fleste børn, at enten deres mor eller kontaktperson var til stede under interviewet”
En andel af de medvirkende krisecentre var medlem af LOKK.
Materiale: Bos STORE bog om psykisk vold mod børn og unge
Esbjerg Krisecenter har i 2026 i samarbejde med FACE:IT udgivet bogen Bos STORE bog om psykisk vold mod børn og unge.
”Selve formålet med denne bog er at give børnene noget at spejle sig i.”
I interview bragt af LOKK fortæller Esbjerg Krisecenter at børn inddrages i børnesamtaler og gruppeforløb. Bogen hvis fokus er på psykisk vold bruges i forbindelse hermed.
Det fremgår også at 87% af LOKK medlemmer har modtaget uddannelse af Esbjerg Krisecenter og FACE:IT i “det faglige arbejde med børn under opholdet”.
Bag bogen står en socialpædagog fra Esbjerg Krisecenter og en lærer fra FACE:IT.
Socialpædagog er ikke en beskyttet titel.
(2026.08.04) LOKK: Ny bog sætter fokus på psykisk vold mod børn og unge
Link: Klik her
Hvad hvis barnet ikke har været voldsudsat eller vidne?
Hverken VIVE eller “Bo på krisecenter” synes at anlægge nogen som helst betragtninger om hvorvidt barnet har været voldsudsat eller vidne til vold forældrene imellem.
Hvilke muligheder gives børn der reelt ikke har været voldsudsatte eller vidne til voldsudøvelse forældrene imellem, hverken direkte eller indirekte?
Krisecentre har traditionelt ikke for vane at indhente udtalelser fra den anden forælder. Tilgangen synes således baseret på en overbevisning om, at når der er sket en visitering til ophold, da er voldsudsættelse et faktum.
Og når det er forælderen, der har fået ophold på krisecenter, hvis fortælling der er styrende, da er det ikke sikkert at barnet gives mulighed for at sige fra når det ikke har været voldsudsat eller vidne hertil, men kun gives muligheder for at vælge blandt givne eksempler. En del børn vil gerne gøre de voksne glade og vælger derfor at udtrykke det, de tror omgivelserne ønsker at høre. Andre børn tilpasser sig; desto længere ophold og snak desto mere sandsynligt er det nok at der er sket noget slemt.
Når børn inddrages i gruppeforløb øges risikoen for at barnet giver udtryk for noget der ikke er hændt, bare for at blive anerkendt og en del af et fællesskab. Her skal man erindre at det normalt ikke er særligt mange børn, der har ophold på et krisecenter, hvorfor mulighederne for at vælge til og fra i forhold til relationer kan være begrænset.
Er bogens illustrationer repræsentative for udøvelse af psykisk vold mod børn?
Når man kigger nærmere på historier og illustrationer, tegner der sig et billede af en noget skævvreden repræsentation af såvel voldsudøvelse som af omsorgspersoner.
Repræsentation er skævvreden når man sammenholder resultater af undersøgelser om børns voldsudsættelse i såvel Danmark som i Norge.
Statistik: Klik her
Det indebærer eksempelvis at børn der præsenteres for bogens historier kan have svært ved at genkende egne oplevelser heri. Nogle børn vil måske forsøge at få egne oplevelser til at stemme overens med fortællingen for at imødekomme omgivelsernes forventninger.
Hvad fortæller forskning?
Forskning i børns hukommelse viser, at kombinationen af det talte ord og visuelle elementer (såkaldt “picture facilitation effect”) markant forbedrer børns evne til at genkalde centrale detaljer og handlingsforløb, både umiddelbart efter og over længere tid.
Forskning viser, at når børn får læst en historie højt med tilhørende tegninger, aktiveres og synkroniseres fire store netværk i hjernen (visuel perception, sprog, opmærksomhed og fantasi). Tegningerne fungerer som et mentalt “stillads”, der hjælper barnet med at afkode handlingen, forstå komplekse ord og lagre detaljerne langt bedre i hukommelsen.
Billeder lagrer sig ekstremt stærkt i børns hukommelse. Hvis et barn senere skal genkalde en begivenhed, kan det nemt blande tegninger fra en bog sammen med virkelige oplevelser. Barnet kan fejlagtigt “erindre” at have set eller oplevet noget i virkeligheden, som det reelt blot har set på en tegning.
Bogens illustrationer
Historierne i bogen omfatter ikke gensidig partnervold, der alt andet lige er hyppigst forekommende: Statistik: Klik her
Således gives barnet ikke muligheden for at genkende en voldsvarianter, der gør sig gældende i over 50 pct. af tilfældene.
Dernæst er der en tydelig kønsmæssig misrepræsentation – både af hvem der er udøver og offer – uanset om der er tale om vold voksne imellem eller vold udøvet mod barnet.
Slutteligt er repræsentationen af hvem der i forhold til barnet er den omsorgsfulde / trøstende voksne ensidigt.
Etnicitet / kulturel baggrund er fraværende
I lyset af at ca. 50 pct. af de voksne, der får ophold på et kvindekrisecenter, har en anden etnisk oprindelse end dansk, er det bemærkelsesværdigt at ingen illustrationer eller historier reflekterer dette.
(2025): VIVE: Etniske minoritetskvinder,
udsathed for vold og
muligheder for støtte
Link: Klik her
Danmark Statistik: Krisecentre
Link: Klik her
Datagrundlaget
Ved gennemgang af bogens illustrationer, hvori der enten forekommer voldsudøvelse eller udøvelse af omsorg / trøst, er det registreret hvem der har hvilke roller og hvor ofte disse illustreres. Se herunder.
De udeladte voldsvarianter
Bogen anden del forsøger at bekrive en række voldstemaer – 20 i alt – som på forskellig vis italesættes og illustreres.
Det er dog ikke det samme som at bogen kommer hele vejen rundt om voldsudøvelse, hvilket også begrænser dens anvendelsesmuligheder.
Eksempler på udeladte temaer:
Vikariske frygtundlæring
– når barnet påvirkes indirekte gennem observationer af en forælders adfærd/reaktioner i forhold til den anden forælder eller ved overhørelse af samtaler, hvori den anden forælder omtales på devaluerende vis.
Læs mere: Klik her
Samværsaflysninger
Obstruktioner
– samvær
– ferier
Devaluering af den anden forælder
– konsekvent overgå den anden forælders initiativer eller nedgøre disse
– markere mærkedage før de egentlige mærkedage, hvis forælderen ikke selv har samvær med barnet de gældende dage
– italesætte hvad der skal ske når barnet returnerer efter samvær
– forud for overgang til den anden forælder konsekvent lave tiltag, der har til formål at lave kontrastfyldte overgange
– italesætte savn og handlemuligheder for barnet
– italesætte hvad barnet går glip mens det er hos den anden forælder
– bede barnet om at skifte tøj, når det kommer tilbage fra samvær med den anden forælder
– osv. osv.
Manglende overholdelse af retslige afgørelser
– når barnet oplever manglende sammenhæng mellem retslige afgørelser og efterfølgende forløb; hvad kan man have tillid til og hvilken forælder fortolkes at besidde en særlig magtposition
Materiale: Alba
“Alba bor på krisecenter er en samtalebog til de 1-4-årige børn, der er udsat for vold i deres familie. Den handler om at være barn og bo på krisecenter. Det kan være både trygt og rart, når man som barn er voldsudsat.”
Forfatteren bag er meget tydelig i sine holdninger. I indlæg i LOKK skriver hun “At have været udsat for indirekte vold som barn, f.eks. vold mellem ens forældre, er lige så skadeligt som selv at være udsat for direkte vold”.
Kommentar: Det er hverken sikkert at barnet har været vidne til vold, hverken direkte eller indirekte, ej heller vides det om eventuel voldsudøvelse forældrene imellem har været ensidig eller gensidig. Ligeledes savner peer reviewed forskning der dokumenterer kausalitet mellem at være indirekte vidne og skadeligheden heraf. Eksempelvis vil det at overhøre skænderier om “økonomisk vold” næppe kunne kædes sammen med et barns oplevelse af at blive udsat for “økonomisk vold”.
(2025.05.09) LOKK: Kald vold for vold
Link: Klik her
Alba bor på krisecenter
Link: Klik her
Herudover er der i serien udgivet “Alba og hendes familie” og “Alba har en dum dag”. Forfatteren er socialpædagog og har siden 2008 arbejdet på et krisecenter. Hun fungerer som børnerådgiver og har samtaler med børnene om den vold, de har været udsat for.
Mere om samtaler med børn
European Association of Psychology and Law har udgivet en hvidbog (white-paper) med anbefalinger til forberedelse og gennemførsel af børnesamtaler.
Den er udarbejdet i et tværgående internationalt samarbejde hvor har man konstateret at børnesamtaler tilrettelægges, gennemføres, dokumenteres og fortolkes på vidt forskellig vis. Ikke kun på tværs af lande, men også på tværs af instanser, der forestår disse.
Fra hvidbog: “Vi advarer også mod interviewmetoder, der afviger fra de principper, der er skitseret i denne artikel, f.eks. ved at bruge anatomisk detaljerede dukker eller specifikke tegninger som interviewværktøjer. Et barn bør aldrig tvinges eller manipuleres til at fortælle; de bør have den bedste mulighed som muligt.
Og: Hvis de vælger ikke at fortælle om deres oplevelser, skal dette også respekteres.”
Man skriver også: “Ved afhøring af børn i forældremyndighedstvister synes der at være en stor variation i de metoder, der anvendes til at udføre vurderinger, og selvom der er mindre forskning, der fokuserer specifikt på afhøring af børn i denne sammenhæng, anbefales det generelt at bruge lignende ikke-ledende metoder til afhøring af børn som i den retsmedicinske kontekst.”
Man konkluderer at risikoen for at forurene barnets egen virkelighedsopfattelse er overhængende. Dette er dybt problematisk når børnesamtalen og / eller krisecentererklæringen tillægges vægt i forbindelse med afgørelser i familieretslig kontekst.
Læs mere: Klik her
Praksis: Tilfældighederne synes at råde
Tilgangen i krisecentersektoren som Danner og LOKK her er eksponenter for synes stærkt problematik.
For den beskytter ikke børn mod at blive brugt som våben. I stedet er det tilfældigheder der får lov til at råde hvor den personlige integritet og holdninger hos den ansvarlige på krisecenteret for at gennemføre samtaler og udfærdige krisecentererklæring er afgørende. Det er ikke et retssamfund værdigt. Men politisk har man tilladt at krisecentererklæringen tillægges en betydning og vægt, der ikke synes at være et fagligt belæg for eller kontrol af.
Mere om krisecentre og krisecentererklæringen
Krisecentre fastholder barnet i en voldsfortælling som kan være er falsk
Spørgsmålet er om den historie som barnet forlader krisecenteret med, stemmer overens med barnets egen oplevelse eller barnet tager en voksen-fortælling til sig og dermed etableres en falsk erindring. For som det fremgår af eksempelvis Danners krisecentermanual skal udgangspunktet i tilrettelæggelsen af børnesamtalerne tages i forælderens beretning / oplevelser.
Udlægningen at barnet skal erindre, at andre voksne kærede sig om det, synes mest af alt at handle om de voksnes behov for anerkendelse.
Børns påvirkbarhed når udsat for falske erindringer
Erfaringer fra studie:
Når små børn interviewes gentagne gange, begynder nogle at tro på den fiktive begivenhed, de bliver spurgt om.
Da førskolebørn ugentligt blev spurgt om, hvorvidt en fiktiv begivenhed nogensinde var sket for dem, rapporterede mere end halvdelen af de 3- og 4-årige børn i den tiende uge, at den havde fundet sted, og gav overbevisende detaljer, ifølge en undersøgelse fra Cornell University.
Endnu mere overraskende er det dog, at mere end en fjerdedel af børnene ikke kunne overbevises om, at begivenheden aldrig havde fundet sted, da forskerne og deres forældre forklarede, at begivenhederne aldrig havde fundet sted.
Desuden kunne fagfolk (d.v.s. psykologer), der specialiserer sig i at interviewe børn, ikke skelne mellem børn, der fortæller falske eller sande beretninger, når de fik vist videooptagelser af børnenes “erindringer”.
(1997) When young children are interviewed repeatedly, some begin to believe the fictitious event they are asked aboutLink: Klik her
(1996) Jeopardy in the Courtroom: A Scientific Analysis of Children’s Testimony
Link: Klik her
Andre kilder
2023) Kandidatspeciale: Medfølgende børn på krisecentre – undersøgelse af medarbejderes arbejde med børn på krisecentre i Danmark
Link: Klik her
Vidneudsagn bliver ødelagt eller forurenet af falske minder
Falske minder bliver skabt så nemt, at det er svært at stole på vidneudsagn. Derfor synes det stærkt problematisk at man på krisesecentre med overlæg anvender en tilgang, hvor barnet og forældrerens erindringer og historier synkroniseres.
(2016) Misrepresentations and Flawed Logic About the Prevalence of False Memories
Link: Klik her
(2010) Vidneudsagn bliver ødelagt af falske minder
Link: Klik her
Ligeledes er det relativt nemt at forurene erindringer om hændelser, selv indenfor et meget kort tidsrum.
(2009) Co-Witnesses, Confederates, and Conformity: Effects of Discussion and Delay on Eyewitness Memory
Link: Klik her
(2009) Recalling a Witnessed Event Increases Eyewitness Suggestibility: The Reversed Testing Effect
Link: Klik her
I et engelsk studie blev 1600 studerende interviewet, hvoraf 320 viste sig at have erindring om falske barndomsminder.
Artikel: Klik her
Narrativ tilgang producerer flere falske erindringer
(2005) Narratives produce more false memories than photographs do
Link: Klik her
(2021) New study finds false memories can be reversed
Link, artikel: Klik her
Link, studie: Klik her
Family court support UK: False memory in children
Link: Klik her
(2025) The Science of Social Influence and Its Relevance: How Influence and Memory Distortion Occur
Link: Klik her
Kvindehjemmet: Nogle eksempler på problematisk tilgang
Kvindehjemmet oplyser at man er Danmarks største krisecenter.
Beskrivelsen til højre herfor, hvor de problematiske tilgange er markeret, stammer fra artiklen “Fra tanker til ord på papir: – Det sværeste er, at jeg ikke må sige noget”
Link: Klik her
Beskrivelserne herunder stammer fra ”Min vigtigste opgave er at skabe et trygt rum, hvor børnene kan snakke om den vold, de har oplevet”
Link: Klik her
Ikke evidensunderbyggede terapeutiske metoder
Det ses både i kommunal kontekst (fx. familiehuse) men også andre som eksempelvis familiebehandlere, pædagoger og psykologer, at man benytter terapeutiske metoder, der savner evidens.
Eksempler på sådanne metoder er:
– Sandplay
– TheraPlay
Fraværet af evidens åbner op for et stort fortolkningsrum, som igen øger risici for fejltolkninger og uhensigtsmæssige forløb når man ikke har en solid psykologfaglig baggrund og en struktureret tilgang samt erfaringer med at opstille relevante hypoteser.
SDU – Videnscenter for psykotraumetologi: Terapeutiske behandlingsmetoder til traumatiserede børn
Link: Klik her
Hvad er "Nordic network on children exposed to violence"?
“Network: Nordic research on welfare interventions to protect and support children exposed to violence in their family” er registreret som projekt i Marie Cederschiöld högskolas publikationsdatabase DiVA.
Det er det tætteste en man kommer på at identificere “Nordic network on children exposed to violence”.
Maria Eriksson fremstår som leder af netværket.
Maria Eriksson modtog sin ph.d. i sociologi fra Uppsala Universitet i 2004 med en afhandling om familieret og håndtering af fædrevold. Maria har været professor i socialt arbejde siden 2012, først på det daværende Mälardalens Högskola og siden 2017 på Marie Cederschiöld Högskola. Siden 2023 har hun også haft stillingen som vicerektor for forskning og postgraduate uddannelse ved universitetet.
Forskningsaktivitet
Link: Klik her
Pro tidlig og omfattende børneinvolvering
“In this paper, we set out to: (i) lay forth arguments for doing research about, with and by children and youth; (ii) recount our own journey of including children and youth in research and give examples to demonstrate the unique knowledge and insights gained through these approaches; and (iii) offer lessons learned on how to engage children and youth in research including the involvement of structurally vulnerable groups as co-creators of research, thus pushing the boundaries of current practices.”
(2023) Are We Ready to Really Hear the Voices of Those Concerned? Lessons Learned from Listening to and Involving Children in Child and Family Psychology Research
Link: Klik her
Eksempler på publikationer hvor Marie Erikson er med- eller hovedforfatter:
(2023) Enabling Children’s participation: Putting the ‘good dialogues’ model into practice
Link: Klik her
(2023) Men’s violences in relation to children and young people
Link: Klik her
(2023) Children’s Participation and Perspectives in Family Disputes
Link: Klik her
(2023) Conversations about violence, risk and responsibility with divorced and support-seeking fathers in Sweden
Link: Klik her
(2013) Domestic violence, family law and school: Children’s right to participation, protection and provision
Link: Klik her
(2007) Violent Men as Good-enough Fathers?
Link: Klik her
(2001) Violent Men as Good-enough Fathers?: A Look at England and Sweden (udarbejdet i samarbejde med Marianne Hester)
Link: Klik her
Bias
Det synes vanskeligt at forestille sig, at netværket ikke repræsentere en biased tilgang til voldsudøver/offer perspektivet samt repræsenterer “det nye børnesyn” hvor børn er kompetente aktører med tilhørende rettigheder.
Medvirker psykologer?
Man bør være nysgerrig på om og i så fald i hvilket omfang der har været involveret psykologer specialiseret indenfor psykotruamatologi eller børne- og ungepsykologi.
Marie Cederschiöld University
Marie Cederschiöld University har ikke status som universitet, men er en privat højskole i Sverige.
Læs mere: Klik her
DIVA – mere end en publikationsdatabase for Marie Cederschiöld University
DiVA er et konsortium af 35 universiteter og institutioner (primært i Sverige). Det vedligeholdes af Uppsala Universitetsbibliotek, som er ansvarlig for opdateringer og den langsigtede udvikling af projektet.
NordPub publikationsplatform
Nordisk Ministerråds publikationsplatform hedder NordPub. Brugere kan downloade publikationer fra NordPub gratis og bestille publikationen i alle de formater, den er tilgængelig i. De fleste publikationer er tilgængelige som PDF-, ONLINE- eller EPUB-filer, og nogle er tilgængelige i trykt form.
Publikationsplatformen indeholder publikationer fra Sekretariatet for Nordisk Ministerråd, NordForsk, Nordisk Innovation, Nordisk Energiforskning, Nordicom, Nordisk Skole for Folkesundhed, Nordregio, Nordisk Velfærdscenter og flere andre nordiske institutioner.
Nordhub-publikationsplatformen er placeret på DiVA-platformen.
SIVIN – Samordnade interventionssystem mot våld i nära relationer
Maria Erikson er også leder af projektet SIVIN.
Udgangspunktet er børns sårbarhed og ret til deltagelse. Forudsætningerne for et børnecentreret, koordineret interventionssystem mod vold mod børn i nære relationer undersøges. Forskningsprogrammet er 6 årigt.
Projektets fokus er på sociale tjenesters indsats for opsporing, efterforskning og vurdering samt beskyttelse og støtte til børn og deres omsorgspersoner. En dansk pendant synes under etablering i regi af En barndom uden vold.
Link: Klik her