Vidensnotat om "Forældrefremmedgørelse"
Til internt brug har Familieretshusets “Børnesagkyndigt fagkontor” udarbejdet et vidensnotat dateret 2023.08.08 med temaet “forældrefremmedgørelse, samarbejdschikane, samværsvægring”.
Notatet, der fylder tolv sider hvoraf de to er hhv. forside og kildeliste, har karakter af et forsøg på at danne et overblik over de tre begreber. Der er tale om en relativ forenklet sammenstilling hvori betragtninger om tilgangen til området i Norge, England og USA indgår sammen med beskrivelse at intentionen med “Chikanepakken” L 103 vedtaget 1. oktober 2015 samt inddragelse af processen omkring tilblivelsen af ICD-11 i WHO regi.
Notatet har nogle passager af særlig interesse, som kommenteres herunder.
Indholdsfortegnelse
Cafcass
Vidensnotat (side 6) inddrager Cafcass’ tilgang til familieretlig udredning og nævner de fire forklaringsmodeller man anvender i England. Tilgangen “alienating behaviours” beskrives af Familieretshuset på meget bemærkelsesværdig vis, idet man i notatet betoner følgende:
Eksempel 1
Familieretshuset skriver: Cafcass advarer imod at overidentificere årsagen til børns afvisning af den ene forælder med “forældrefremmedgørelse” som årsag”
Kommentar: Cafcass skriver “ensure you have clearly distinguished between harmful conflict, domestic abuse and bond breaking or alienating behaviours which lead to resistance to contact.” – altså “sørg for, at du klart har skelnet mellem skadelig konflikt (vold/overgreb), misrøgt/omsorgsvigt, længerevarende separation eller fremmedgørende adfærd, der fører til modstand mod kontakt.”
Familieretshusets fremstilling er direkte misvisende. Cafcass advarer ikke, men tydeliggør behovet for at have blik for at der kan være flere forklaringer på, at barnet udviser en afvisende tilgang.
Eksempel 2
Familieretshuset skriver: “Cafcass bemærker, at der ikke eksisterer én klar og tydelig definition. De ser fremmedgørelse som når et barns modstand/fjendtlighed mod den ene forælder ikke kan forklares”.
Kommentar: Cafcass skriver “We use the term to describe behaviours where one parent or carer expresses an ongoing pattern of negative attitudes and communication about the other parent or carer that have the potential or intention to undermine or even destroy the child’s relationship with their other parent or carer. These behaviours can result from a parent’s feelings of unresolved anger and a desire, conscious or not, to punish the other parent or carer. Alienating behaviours range in intensity and their impact on children.”
Dansk oversættelse: “Vi bruger udtrykket til at beskrive adfærd, hvor den ene forælder eller omsorgsperson udtrykker et vedvarende mønster af negative holdninger og kommunikation om den anden forælder eller omsorgsperson, som har potentialet eller intentionen om at underminere eller endda ødelægge barnets forhold til deres anden forælder eller omsorgsperson. Disse adfærd kan være resultatet af en forælders følelser af uforløst vrede og et ønske, bevidst eller ej, om at straffe den anden forælder eller omsorgsperson Fremmedgørende adfærd varierer i intensitet og deres indvirkning på børn.
Altså en ret udførlig beskrivelse af hvad begrebet i Cascass’ optik dækker og forklaringen heraf.
Eksempel 3
Familiieretshuset skriver: “Der er ikke viden om (/data på) omfanget af problemet”
Kommentar: Dette forhold gælder også de tre andre kategorier Cafcass benytter. Disse kategorier omfatter ikke afvisning af en forældre som følge af andet end overgreb/vold eller misrøgt.
Cafcass’ beskrivelse af tilgangen på områder er ganske omfattende idet man i ca. et årti har anerkendt begrebet “parental alienation” som en adfærd eller et procesudfald, men ikke varianten “diagnose”.
Link: Klik her
Siden 2014 har Cafcass arbejdet med begrebet “parental alienation”
Siden 2014 har Cafcass arbejdet med begrebet, som forud blev omtalt som ““implacable hostility”.
I 2016 anerkendte Cafcass direktør på BBC at “parental alienation” og “alienating behaviours” var ret almindelige i “højkonfliktsager
I 2017 blev en række værktøjer samlet og man afholdt blandt andet interne “alination webinars”.
i 2018 betonede daværende CEO alvorligheden af “parental alienation”. Trods dette var det kun 2% af de ansatte der så webinaret.
I 2022 manglede der en stemme i det britiske parlament for optagelse af begrebet i strafferetsloven.
Link, “Voice of the The Child” 2014: Klik her
Link, “Voice of the child” 2017: Klik her
Link, interview med Cafcass CEO: Klik her eller klik her
Utilstrækkelige krav til de psykologfaglige kompetencer
Et problem også i England er at man ikke tydeligt har defineret hvilke faglige forudsætninger en retsligt udpeget evaluator skal have for at kunne udfærdige en vurdering og anbefaling til rettens brug. En klar parallel til problemstillingen kendt fra børnesagkyndige undersøgelser i Danmark. I staten New York har man suspenderet børnesagkyndige undersøgelser grundet manglende kvalitet.
Link til “what is parental alienation” in juridical terms” (2023): Klik her og den omtalte afgørelse (2023): Klik her der uheldigvis ikke tydeliggjorde hvilke faglige forudsætninger retslig udpeget evaluator skal besidde.
Enkeltfaktormodel versus multifaktormodel - udelader det systemiske bidrag til "forældrefremmedgørelse"
Fagkontorets fremstilling af de to modeller (parental alienation” vs. “resist/refuse dynamics”.) mangler et perspektiv, hvor man inddrage det systemmiske bidrag til dynamikkerne, der udspiller sig i og omkring et forældrebrud – herunder:
a) det familieretslige systems egne bidrag til eskalering af konflikt; tid, skriftlighed, bias, “den bedst egnede forældre”
b) det politiske niveaus bidrag til konfliktskabelse; særrettigheder og privilegier knyttet til det at være “bopælsforælder”
c) omfanget og karakteren af børneinddragelse; belastningen af barnet og det at barnets ønske om at afbryde samvær, kan fremme en forælders motivation for at manipulere med barnet
I beskrivelsen af multifaktormodellen indgår ikke “manipulation”. Således frases helt basal viden om afvigende personlighedstræk og hvorledes disse udspiller sig. Hovedparten af personlighedsforstyrrelsesvarianterne med træk fra DSM Vs cluster B har en manipulativ karakter – uanset om det drejer sig om de mere rene varianter eller varianterne der spreder sig bredt over adskillige af undergrupperne (dark triad). På den vis synes Familieretshusets Børnesagkyndigt Fagkontor at synliggøre et fravær i indsigt i psykopatologiens verden – eller en tilgang hvor man forsøger at fremelske forklaringsmodeller, der i højere grad burde være omfattet af eget professionsdomæne.
Kommentar:
Af netop disse årsager er det stærkt bekymrende hvis man fra politisk tror, at Familieretshuset vil være i stand til at udfærdige guidelines til imødegåelse af “forældrefremmedgørelse” aka skjult manipulation..
Udsagn: Det drejer sig om "få tilfælde"
I notatets side 9 omtales det med refrence til USA at det vurderes af teoretikere og forskere på feltet at det kun er i ganske få tilfælde at der sker intentionel forældrefremmedgørelse og i disse kombination med med psykisk sygdom eller andre tilstedeværende risikofaktorer.
Kommentar:
Der er ingen kildehenvisninger (!)
Det er således en ikke underbygget påstand.
I skarp kontrast hertil står fx. tysk forskning, der viste at nu voksne tyskere, der under opvæksten mistede kontakt til den anden forældre, tilskrev forholdet bopælsforælderens modstand mod denne kontakt.
I Børnerådets høringssvar af 22. august 2024 anvendes formuleringen “Kun en lille del …” til at kvantificere omfanget. Her henvises der dog til en kilde, der sandsynliggør at det er i 21% af sagerne, hvor et barn afviser en forælder. Denne kilde har samme forfatter som en af de kilder der oplistet i vidensnotatets bilag med links, litteratur og information.
Når man kigger på kilden anført i vidensnotat så offentliggør forfatteren hertil to år senere (2003) de bagvedliggende data og beskriver metode. Her dukker de 21% op. Det er den kilde som Børnerådet benytter – altså er udgangspunktet hos begge organisationer den samme undersøgelse.
Lær mere herom: Klik her
Fravær af tryghedsfaktorer i vurderingen af, hvad der for barnet er vigtig ifm. udredning
I notatetes side 9 oplistes en række forhold, der skal “grundigt undersøges”
Der nævne at dette skal ske over en kort tidsperiode, hvilket giver god mening.
Kommentar:
Tilstedeværelse af barnets tryghedsfaktorer nævnes ikke – hverken betydningen heraf eller hvorledes disse kunne indrages / maksimeres under udredningen.
Dermed demonstrerer Familieretshusets Børnesagkyndigt fagkontor en manglende forståelse af tilknytningsteori. Man inddrager ikke forholdet at frarøvelse af barnets stabile og omfattende kontakt til en primær omsorgsperson har samme skadeseffekt som vold, misrøgt eller overgreb. At grundige undersøgelser i sig selv påvirker barnet negativt og sammen med den tidsmæssige udstrækning af forløbet i sig selv udgør en risikofaktor for barnet.
Chikanepakken L 103
I afsnittet nævnes “at samvær der ikke gennemføres, og hvor det ikke skyldes samværsforælderens forhold, automatisk udløses samvær.
Kommentar:
Dette er ikke korrekt. Samværsforælderen har en ret, men for at gøre den gældende, skal der rettes henvendelse til det familieretslige system for at sikre denne.
Misinformation
I notatet side 10 refereres under afsnittet “Det danske mediebillede” til gruppen “For Børnenes Fremtid” som et eksempel på, at der fremføres simplificeret forståelse af “forældrefremmedgørelse”, herunder at der anvendes ikke-underbygget forskningsfremlæggelse, ligesom der tales ud fra tal og statistikker på området, som svært kan verificeres.
Kommentar:
Forhold 1
Kommentar: Familieretshuset henviser i notatet ikke til nogen form for sagsstatistik, og har ikke angivet referencer for hvad angår påstanden “få sager” om intentionel “forældrefremmedgørelse”.
Forhold 2
I notatets side 9 under figuren udtrykkes “en begyndende tendens gennem de sidste år” til at bruge multifaktormodellen.
Kommentar: Der er tale om en ikke dokumenteret påstand, som synes at have til formål at berettige Familieretshusets hidtidige praksis. Der er i så fald tale om et politisk og ikke faglig relevant udsagn.
Forhold 3
Kommentar: “For Børnenes Fremtid” er en eventgruppe, der synliggør mange forældres utilfredshed med Familieretshuset. Dette med fysisk i form af bamsedemonstrationer samt eksponering via Facebook og Instagram, der afstedkommer politisk og mediemæssig
interesse. Der henvises ikke hverken til forældrefremmedgørelsesteorier eller tal/statistikker på området.
Familieretshusets fagkontor synes at bedrive kønspolitik
I notatets side 3 under afsnittet WHO indgår en længere beskrivelse af hvorledes forskellige internationale organisationer forholder sig til begrebet “forældrefremmedgørelse”.
Her har fagkontoret valgt at fremhæve to afsnit med henvisning til at Europaparlament skulle have vedtaget en tekst om konsekvenserne for kvinder og børn ved anvendelse af begrebet forældrefremmedgørelse.
Kommentar:
I særskilt opslag gennemgås de faktiske forhold relateret til WHO, FN og Europaparlament og “forældrefremmedgørelse
For Børnerådet har i lighed med Familieretshusets Fagkontor bidraget med offentlig misinformation.
Dette til skade for skilsmissebørn, men også de mødre hvis børn har været eller bliver udsat for manipulation.
Se forklaringen dateret 2023.10.14 samt det efterfølgende opslag dateret 2023.12.08
Link til opslag: Klik her