Norge
Norge har på mange måder ikke været et foregangsland på det familieretslige område.
Det skal ses i lyset af at Norge gennem de senere år gentagne gange er blevet dømt for overtrædelser ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Norge er samtidig det land som Socialministeriet har lagt sig tæt op ad på en lang række områder. Tilgangen synes at være, at man lader sig “inspirere” uden nødvendigvis at have de kritiske briller på, hvorfor man i Danmark har implementeret en lang række af dårligdomme, som danske børn og forældre fortsat rammes af.
I Norge er man i færd med at revurdere egen tilgang. Fortalerne for det progressive børnesyn “børn skal stå i egen ret”, “børn er ekspert i eget liv” er repræsenteret ved stærke aktører og et ministerium, der synes at subsidiere disse, hvorved forandringer tager meget lang tid – ofte foranlediget af bekymringssynspunkter og spinkle undersøgelser, der får betydelig medie-opmærksomhed og dermed politisk bevågenhed. Ganske genkendeligt fra Danmark. Forløbet for den norske “Barnelov” er et glimrende eksempel herpå.
Indholdsfortegnelse
Derfor er Norge ikke idealet
- Samværsguide – uden forskningsmæssig forankring – fratager barnet ret til en individuel vurdering af samvær
- Omfattende problemer med samværschikane og forældrefremmedgørelse – udeladt i rapport til FNs børnekomite (2021)
- Først anerkendt problemstilingen “fremmedgørende adfærd” i 2020 – uden at skærpe opmærksomheden på fsva. retslig praksis
- Norske statsinstitutioner bedriver ideologisk misinformation – herunder modarbejder Barneloven, der har været undervejs siden 2018
- Ingen evidens for at norsk praksis indebærer at “konfliktomfanget” eller “konfliktniveauet” er lavere end i andre lande
- Norge er gennem de senere år gentagne gange dømt af Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol for overtrædelser på børneområdet
- Ukritisk tilgang til Laura Lundy’s model for børneinddragelse
Barneloven
Forslag til endringer i barneloven mv. – Likestilt foreldreskap og felles omsorg for barn etter samlivsbrudd
Udvalg etableret: 2018, december
Sendt til høring: 18. juni 2024
Høringsfrist: 8. september 2024
Høringsnotat: Klik her
Høringsdokumenter: Klik her
Høringsvar:
PASG Norge: Klik her
Paulo Chavarría Serrano: Klik her
I takt med at forslaget gennemlæses opdateres de enkelte punkter herunder.
Forslag
Kommentar
Ligestillet beslutningskompetance
Ønske om af adskille bopæl og beslutningskompetance således at forældrene som udgangspunkt ligestilles.
Man inddrager at EMRKs artikel 5 pålægger staten en pligt til at have tilfredsstillende rammer i lovgivningens for ligestilling mellem ægtefællerne i forhold til fælles barn/børn.
I Finland og Sverige er dette gældende.
Det refereres til Danmarks “delt bopæl” med uden at inddrage af denne ingen juridisk betydning her.
Udflytning af barnets nærområde - vetoret
Samværsforælder kan nedlægge veto mod bopælsforælders udflytning af barnets nærområde (s42)
Forebyggelse af konflikter. Kan føre til at færre barn mister kontakt med en af forældrene
Udvidet mægling - obligatorisk for at kunne anlægge retssag
Obligatorisk mægling før sag kan anlægges (gældende praksis – § 51).
Forudsætter udvidet mæglingsattest (nyt)
Tilsyn i hjemmet
Følger
Følger
Samværsaftale - obligatorisk hvis barnet er under 16 år
Obligatorisk samværsaftale:
Gratis bistand
– internt (BUFDIR) eller eksternt
– op til 7 timer (gældende praksis).
Gns. tidsforbrug 5,3 timer.
21.000 sager/år.
Link: Klik her
GREVIO har rejst standard kritik:
Tvunget møde/samarbejde med voldsudøver.
BUFDIR skal fremkomme med oplæg senest 31.12.2024
EMD-afgørelser
I arbejdet med Barneloven inddrages og perspektiveres EMD-afgørelser med relevans for på en vis, der ikke synes at gælde Danmark.
Link: Klik her
Anbringelsesområdet har haft ualmindeligt mange sager hvor Norge er blevet dømt for overtrædelse, bl.a. for manglende indsats for reetablering af samvær.
På familieretsområdet er det også sket (artikel 8):
• Respekt for familielivet
• Afbrydelse af forældre-barn-bånd uden tilstrækkelig beslutningsproces
(2020) CASE OF A.S. v. NORWAY
Link: Klik her
“EMD har blant annet kritisert at omsorgsovertakelsene ses på som langvarige, at det fastsettes standardisert samvær, og at det ikke jobbes for en gjenforening av familien”
(2024) Maartmann Kaia Plathe
Barnevern og EMD : hvorfor blir vi dømt?
Link: Klik her
Oversigt EMD sager på BUFDIRs område: Klik her
Oversigt over norske EMD sager: Klik her
Øvrige bemærkninger
Høringsfristen udløb 8. september 2024. Herefter følger en sammenfatning med ministeriets kommentarer.
Derefter fremsættelse af lovudkast.
Udskudt grundet indsigelse fra GREVIO.
Folkehelseinstituttet
Alvorlig faglig kritik af FIHs vidensoversigt fra 2022
2024.10.15
Folkesundhedsinstituttets (FHIs) vidensoversigt fra 2022 skal danne grundlag for den nye børnelov. Den har væsentlige metodiske mangler, som også kan ses i sammenhæng med videnresuméers funktion og metode.
I norsk artikel gennemgås FIHs vidensoversigt fra 2022, hvori der påpeges metodiske svagheder, udeladelser og svagheder, når sådanne bruges som grundlag for politik.
VIVE / SFIs undersøgelser og rapporter har på områder af relevans for familieret, forældreansvarslov og vold i høj grad været forskånet for sådan ekstern kritik igennem flere årtier, ligesom disse ikke har været udsat for eksternt peer review.. Men alligevel har disse har været gjort til genstand for politiske beslutninger og været anvendt i forbindelse med ministerbesvarelser til at retfærdiggøre en given tilgang.
I Norge oprettede man i 2019 et organ, der havde til formål at øge efterspørgslen og anvendelsen af systematiske vidensoversigter og vidensresumeer,. Og i lighed med hvad der også er praksis i Danmark fik en række institutioner plads i bestyrelsen. Dermed risikeres en dobbeltrolle, som yderligere øger risikoen for interessekonflikter mellem politikere / bestillere og forskere / udbydere.
Selve artiklen peger på en lang række forhold hvor FIH ikke efterlever god videnskabelig praksis, men i stedet tilgår emnet på en vis hvor man forsøger at udlede kausale sammenhænge uden at indtænke hvorledes psykologiske forhold påvirker udfald. Kritikken synes på mange måder fuldt ud overførbar på ualmindeligt mange af VIVEs rapporter, hvor sociologer uden en dybere psykologfaglig forståelse forsøger at årsagsforklare, uden at inddrage alle sandsynlige forklaringer, men i stedet nøjes med at udvælge en forklaringsmodel uden nærmere begrundelse, der i øvrigt ofte synes at være i overensstemmelse med disses egne holdninger.
(2024) Mangelfull kunnskapsoppsummering som grunnlag for ny barnelov
Link: Klik her
Igen udlægges forskning på misledende vis af FIH
2024.09.20
FHI vedbliver med at politisere egen forskning, som synes at være indlæg direkte rettet imod ligestilling af forældrene som udgangspunkt i forbindelse med igangværende revision af Barneloven.
Centralt er at FHI i selve forskningspublikationen anfører at «…og at resultatene ikke nødvendigvis kan generaliseres til den øvrige befolkningen.»
Men FHI generaliserer når der formidles via medierne.
De fleste er sandsynligvis vel vidende om at flertallet af befolkningen, herunder politikere, sjældent læser hele artikler eller den bagvedliggende forskning for at fakta-checke.
2024.09.20 “Politisert forskningsformidling fra FHI-forskere
Link: Klik her
2024.09.19 Påvirker bostedsform etter brudd barnas psykiske helse? Overraskende funn om 50/50-varianten.
Link: Klik her
2024.09.13 Svak forskning om barns psykiske helse etter skilsmisse
Link: Klik her
2024.08.12
FHI skriver “Uavhengig av hvilken bostedsordning barna hadde, fant vi at når det var mye konflikt mellom foreldrene, rapporterte barna dårligere psykiske helse. Dette understøtter tidligere forskning som viser at foreldrekonflikter kan være skadelig for barns sosioemosjonelle utvikling. Videre fant vi at sammenhengen mellom foreldrekonflikt og angstsymptomer var særlig sterk for barn som bor i en 50/50 ordning (symmetrisk delt bosted). En mulig forklaring på dette er at delt bosted krever godt samarbeid og kommunikasjon mellom foreldrene. Når forholdet mellom foreldre er preget av konflikt og manglende samarbeid, kan dette skape en følelse av stress og utrygghet hos barna, som igjen kan føre til økt angst.”
Studiets forfattere skriver i modsætning hertil: “Like most other studies on residence arrangements, the analyses in this study are based on a cross-sectional design, limiting the ability to clarify the causal effect of residence arrangement on child mental health in the context of high interparental conflict.” og “Acknowledging this is essential when interpreting the current findings. “
Man kan ikke udlede en kausal effekt – slet ikke over tid!
Når man kigger nærmere på metodebeskrivelsen ses at man benytter 5-element versionen af Screen for Child Anxiety Related Emotional Disorders til at score angst. Men den kan ikke stå alene; der skal udføres et interview samt der skal bruges yderligere en kilde (aht. triangulering). Det skete blot ikke jævnfør studiets metodebeskrivelse.
Hertil kommer at
– deltagerne var rekrutteret fra en gruppe med et særligt fællestræk: Alle deltog i mæglingsforløb – og var udvalgt som en delgruppe, da de tilkendegav symptomer på angst eller depression. Dvs. der er særtræk og ingen kontrolgruppe
– for en stor del at svarene, der blev givet på vegne af de yngre børn, var det kun den ene forældre der svarede og måske udtrykte sin egen bekymring
– for nogle af grupperne var deltagergrupperne meget små og dermed med statistisk stor risiko for ikke at være retvisende
Studiet synes i højere grad at beskrive hvordan børn der er part et mæglingsforløb har det i situationen. Reelt kan børnenes oplevelse være at “der er mere på spil” hvis de aktuelt bor i en 50/50 ordning, men risikerer skævvridning eller fx. udflytning af deres velkendte miljø, fordi en af forældre vil flytte”. Studiet er ikke et longitudinelt studie, så der er tale om et øjebliksbillede – ikke et langsigtet udfald. Man kunne fristes til at spørge forskerne bag, om de har data på omfanget af direkte børneinvolvering; om børnene i virkeligheden reagerer på den direkte inddragelse og det ansvar de føler de får herved.
Folkehelseinstituttet synes at mislede – groft
Når man sammenholder studiets egen beskrivelse, de anføre forbehold og de oplistede metodiske svagheder, da er FHIs udlægning stærkt misvisende.
Når man inddrager FHIs analyse fra 2022 rejser der sig en mistanke om at FHI repræsenterer et fagmiljø, der er optaget af at formidle egne fordomme frem for at levere objektive input. Dette til trods at FHI er en offentligt institution finansieret af offentlige midler.
Kilder
Interparental Conflict and Children’s Depressive and Anxiety Symptoms in Four Residence Arrangements
Link: Klik her
FHI: Barns psykiske helse og foreldrekonflikter i ulike bostedsordninger når foreldre bor hver for seg
Link: Klik her
The Validity of the Screen for Child Anxiety Related Emotional Disorders Revised (SCARED-R) Scale and Sub-Scales in Swedish Youth
Link: Klik her
Sådan konstruerer FHI negative undersøgelser om ligeværdige samværsordninger
2022
I Norge udgav Folkehelseinstituttet i 2022 “Samværs- og bostedsordninger etter samlivsbrudd: betydninger for barn og unge: en systematisk oversikt”.
Baggrunden for rapporten var at den norske regering i efteråret 2021 ønskede en vurdering af, om “fast delt bosted” skulle være hovedreglen i kommende Barnelov.
Rapportens temaer og hovedbudskaber:
1) Hva er konsekvenser av omfattende samvær/delt bosted sammenlignet med mindre samvær/fast bosted?
Vi inkluderte én kohortstudie.
Konklusion: Vi fant at kunnskapsgrunnlaget er mangelfullt: vi vet ikke om det er forskjeller i psykisk helse mellom barn i ulike bostedsordninger.
2) Hva er foreldre og barn og unges opplevelser av og preferanser for ulike samværs- og bostedsordninger?
Vi inkluderte 17 kvalitative studier av familier med delt bosted.
Studiene identifiserte mange temaer av betydning for barn og unges opplevelse av delt bosted, deriblant relasjonene mellom barn og foreldre og mellom foreldre, praktisk gjennomføring, avstand mellom hjemmene, fleksibilitet, opplevd tilhørighet, og ivaretakelse av barnas ønsker.
3) Hvilke faktorer ved samværs- og bostedsordninger kan assosieres med eller påvirke barn og unges liv og psykiske helse samt samarbeid/konflikt mellom foreldre?
Vi inkluderte 23 kvantitative studier som undersøkte sammenhengen mellom ulike bostedsordninger og relevante utfall hos barn og foreldre.
Faktorerne som i størst grad så ut til å påvirke (svekke) sammenhengene mellom bostedsordning og utfall (f.eks. psykisk helse) var relasjoner i familien (barn-foreldre, samarbeid/konflikt foreldre) og familieforutsetninger (foreldres helse og økonomi).
Af rapporten fremgår at man på forhånd
a) fravalgte internationale studier
b) fravalgte kriteriet at studierne skulle være peer reviewed – dvs. uvildig kvalitetssikring samt rangering af mediet hvori publicering er sket (videnskabelighed, seriøsitet)
c) har anlagt tilgangen “hvad var barnets oplevelser” frem for “hvordan klarede barnets sig målt på parametre, der alle forbindes med livskvalitet”
Citat (side 7): “I samarbeid med oppdragsgiver, valgte vi å inkludere kun nordiske studier for spørsmål 2 og 3. I tillegg ble det avgjort at spørsmål 2 og 3 skulle besvares med en noe forenklet fremgangsmåte”
Tilgangen i punkt c) er interessant, idet den indebærer at udsagnet bliver relativt forstået således, at barnet (den nu voksne) alene kan beskrive hvad der var “det værste”, men ingen forudsætninger har for at beskrive, hvorledes det havde været, hvis situationen havde været anderledes. Et lavpraktisk eksempel; ja, det var irriterende at skulle pakke tøj/skifte hjem, men hvorledes havde det påvirket mig, hvis min relation til den pågældende forældre havde været ringere eller jeg havde mistet kontakten?
At man ydermere har valgt at forsimple tilgangen samt basere sig på kvalitative metoder, gør at man reelt ikke på nogen måder bidrager til at kaste lys over emnet.
Tværtom kan man være medvirkende til at underminere det forhold, at nyere peer reviewed studier – både nordiske og internationale, synliggør at delebørn i samværsordninger med god kontakt til begge forældre over tid klarer sig bedst (på niveau med børn i intakte familier) – også trods samarbejdsproblemer, konflikt, forskelle i hjemmenes økonomi og forældrestile – på tværs af børn i alle aldre.
Svenske studier om deleordninger fravalgt i stort omfang
Når man gennemgår rapportens kildeliste ihukommende at man fsva. punkt 2 og 3 alene har fokuseret på nordiske kilder, da er fraværet af nyere svensk forskning i deleordningers effekt slående, ligesom anden svensk forskning er kategoriseret som “Høy risiko” og dermed ekskluderet med begrundelsen “risiko for systematiske skjevheter i de inkluderte studiene for spørsmål 3 om faktorer”.
Vurderingen “Høy risiko” er ekstra bemærkelsesværdigt, idet studierne har været publiceret i anerkendte internationale journaler, hvilket jo netop skulle sikre en uvildig faglig gennemgang, og dermed anerkendelse af metoder, analyser og fortolkning.
Fsva. punkt 1 har man fravalgt såvel det internationale studie fra 2018, såvel som samtlige 60 peer reviewed studier det er baseret på. Igen en meget bemærkelsesværdig tilgang. Formålet ynes sat være at skabe tvivl på området, trods at der foreligger omfattende studiemateriale, der er lødigt, up to date og fuldt ud overførbart på lokale forhold (inklusive Danmark).
Det er derfor interessant at se hvem der er opgavestiller – særligt da opgavestiller er med til at afgrænse og definere metode- og kildevalg.
Pudsigt nok er det “Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet” – i daglig tale kaldt Bufdir. Den danske pendant til Bufdir er Socialministeriet, som regelmæssigt er opgavestiller ifht. fx. VIVE.
Folkehelseinstituttet er et statsligt forvaltingsorgan underlagt Helse- og omsorgsdepartementet, hvis danske pendant er Sundhedsstyrelsen.
Nogle vil måske spørge sig selv om noget tilsvarende kunne ske i Danmark?
Kilder
Folkehelseinstituttet
(2022) SYSTEMATISK OVERSIKT: Samværs- og bostedsordninger etter samlivsbrudd: betydninger for barn og unge
Link: Klik her
Andre interessante norske artikler:
Barne(uret) – om bl.a. EMD afgørelser, hvor Norge er blevet dømt for overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Link: Klik her
Ny barnlov “Til barnets bedste”
Link: Klik her
(2024) Hvorfor tar behandlingen av NOU 2020: 14 Ny barnelov ekstra lang tid?
Link: Klik her
FHI bog fravælger basis indsigt i udviklings- og traumepsykologi
i 2021 udgav FHI bogen “Hvordan forstå og håndtere barn som avviser en forelder: En systematisk kartleggingsoversikt”
FHI skriver “Samværsvægring betyder, at et barn over tid udtrykker stærk modstand mod samvær med den ene (eller begge) forældre. Formålet med dette projekt er at kortlægge og beskrive eksisterende forskning om årsagerne til kontaktafslag og kliniske værktøjer
og/eller tiltag til at identificere, forebygge og håndtere kontaktafslag.”
Men kortlægningsoversigten er svæver. For man fravælger publikationer med begrundelsen “Vi inkluderede dog kun undersøgelser fra lande, der anses for at være ækvivalente med Norge i social og kulturel forstand.”
Børns reaktion på at blive udsat for psykisk vold påvirkes ikke af et lands sociale og kulturelle indretning. Omfanget af forældre der udøver adfærden kan være påvirket heraf, ligesom måden adfærden udøves på. Den systemmæssige håndtering heraf påvirkes.
Så endnu en publikation, der demonstrerer en noget misforstået tilgang til området. Men den vil tiltrække mange praktikere, der ønsker at beskytte og hjælpe, men ikke har en tilstrækkelig faglig baggrund til at tilgå bogen med kritiske øjne.
Det er lidt det samme med den danske bog “Delebørn – det vi ved, det vi gør …. “ eller når man oplever fagaktører udtrykker, at indsigt fra Sverige, USA eller andre lande ikke kan inddrages, fordi der er “forskelle”. Da glemmer man at hovedparten af forskning indenfor psykiatri og psykolog er international med amerikansk forskninghovedbidragsyder – også fsva. behandlingstilgang.
(2021) “Hvordan forstå og håndtere barn som avviser en forelder: En systematisk kartleggingsoversikt”
Link: Klik her
Læs også om “Misinformation og myter”
Link: Klik her
Bufdir
(2024) Rapport viser at
– 60% af børnene ønskede at bo lige meget hos hver forælder
– 17% af børnene udtrykte at det ikke var så vigtigt hos hvem de boede
– 14% af børnene ønskede at bo hos den ene forælder
– 80% af de, der boede lige meget hos begge forældre var “mere tilfreds”
– 58% af de børn, der boede hos en forælder var “mere tilfreds”
(2024.09.09) Ny rapport: Bo-ordning må tilpassast kvart enkelt barn
Link: Klik her
Undersøgelse: Samværschikane og forældrefremmedgørelse
2024.09.29
En norsk undersøgelser har forsøgt at kortlægge omfanget af samværschikane og forældrefremmedgørelse samt anden oplevet adfærd forbundet hermed.
Undersøgelsens kommunikerede hovedformål var ikke at undersøge samværschikane eller forældrefremmedgørelse, men at undersøge livskvalitet, psykisk sundhed og samarbejde omkring børn mellem forældre efter skilsmisse og samlivsbrud
Undersøgelsen fandt
– at forekomsten af fysisk vold i sagerne var lav (under 8% for begge køn)
– at mødre hyppigere og i større omfang end fædre rapporteredes at udøve samværschikane
– at fædre i større omfang end mødre udtrykte depressive reaktioner på at have været udsat for adfærden og resultatet heraf
– at fædre otte gange så ofte udtrykte at der i sagen var fremsat udokumenterede påstande om alvorligere forhold
– at fædre tre gange oftere end mødre oplevede sig udsat for kontinuerlig samværschikane
– at mødre oftere udtrykte af være udsat for udokumenterede påstande om omsorgssvigt.
Undersøgelsen bekræfter at forældre af begge køn oplever sig udsat for forældrefremmedgørend adfærd, herunder ved anvendelse af samværschikane.
Undersøgelsen mangler information, eksempelvis om børnenes alder, tidsmæssig udstrækning (fra start til kontakttab) og myndighedsageren..
Til gengæld viser undersøgelsen at adfærd udøves både før, under og efter skilsmisse/brud. I undersøgelsen var fordelingen nogenlunde ligelig på de tre faser.
At flere fædre end mødre responderer på denne del af undersøgelsen kan hænge sammen med at mødre ofte end fædre af historiske årsager anses som værende primær omsorgsperson. Derfor er der også en større sandsynlighed for at mødre i familieretslige sager tildeles forældremyndighed/hovedparten af samvær end fædre. Derved er der færre mødre, der rapporter at være udsat for samværschikane og/eller “forældrefremmedgørelse”.
Når man fraser det kønsmæssige aspekt, da er det 100% børn der mister kontakt til en ellers tilstrækkelig egnet forælder – med risiko for at det er en reelt mindre eller helt uegnet forælder, der forestår hovedparten af ansvaret for barnet gennem dets opvækst.
(2024) Parental alienation – a valid experience?
Link: Klik her
Det familieretslige område grundigt belyst i TV2 Norge i 2020-2022
22 artikler om det familieretslige område samlet under temaet “samværshindring”
I TV2 Norge bragte man i april 2021 dette indslag på knap 4 minutter
Dette 1½ år efter man udarbejdede guidelines (i stil med dem som Familieretshusets har fået til opgave at udfærdige). Guidelines er ikke en løsning, når man ikke anerkender problemets karakter og omfang.
Samværschikane ikke indrapporteret til FNs børnekomite
I 2021 undlod man i Norge at indrapportere til FNs børnekomite om problemstillingen “samværssabotasje”
(2021) Norge undlod at rapportere om sabotage af besøg i FN’s Børnekomité
Link: Klik her
(2021) Ni ud af ti behandlere på landets familieværn har inden for et halvt år haft sager, hvor en af forældrene har stoppet samværet.
Link: Klik her
Ved ikke at anerkende en problemstilling eller undlade at rapportere herom, kan man få problematikker til at forsvinde fra radaren.
Vi undersøger om man på samme vis i Norge undlod at indrapportere om “foreldrefremmedgjøring” eller “foreldrenes fremmedgjøring” trods at man nødtvunget havde indarbejdet begrebet i Familievernets guidelines fra 2020.
Juridiske retningslinjer for samvær uden psykologfaglig opbakning
I Norge udarbejdede man i 2015 standardiserede retningslinjer til ansættelse af kontaktbevarende samvær. Formålet hermed var at gøre det nemmere at træffe juridiske afgørelser. Retningslinjerne har ingen opbakning blandt specialiserede psykologer indenfor børnepsykologi eller tilknytningsteori.
Der blev rejst kraftig kritik fra psykologside, men juridisk tog man retningslinjerne til sig – man slap for at foretage individuelle vurderinger. Samme normer er indarbejdet i dansk lovgivning.
Således arbejder man med normer i stedet for individuelle vurderinger – stik imod hvad forældreansvarsloven tilsiger.
Læs mere: Klik her
Man skulle have troet at norske FOSAP havde lært noget af amerikanske AFCC, der i 2012 forsøgte at udarbejde retningslinjer for samvær for børn i alderen 0-3 år. AFCC står for Association of Family and Conciliation Courts (AFCC)
Historien kan læses under afsnittet:”Eksempel 2: Indhold fra amerikansk specialudgave af AFCC (2012) florerer fortsat i dansk kontekst”
Link: Klik her
Guideline for "forældrefremmedgørelse" - juridisk operationalisering?
I Norge udarbejdede man i 2020 en guide til brug i familieretslige sager. Det er den guide som Familieretshusets henviser til i sit vidensnotat af 8. august 2023.
Familievernet’s guidelines: Klik her
Kritik af Familieretshusets vidensnotat: Klik her
Familieretshusets kildemateriale: Klik her
(2024.10.23) Psykologforeningen gir blankofullmakt til psykisk vold
Link: Klik her
(2024.09.30) Evidensbasert praksis og ryktespredning i ekkokamre
Link: Klik her
(2024.09.25) Evidensbasert praksis er ikke sensur
Link: Klik her
(2023.06.23) Fagdiskussion af begrebet “Foreldrefremmedgjøring”
Link: Klik her
SFI og Socialministeriets antagelser om Norge - evidens mangler
Social- og Indenrigsministeriet (SIM) oplyste at man i vinteren 2016 igangsatte en større videnindsats på forældreansvarsområdet for at samle den nødvendige viden til brug for overvejelser om ændring af måden, hvorpå det familieretlige system møder forældrenes konflikter efter et samlivsbrud.
Baggrunden herfor var en analyse gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) for Social- og Indenrigsministeriet. Heraf fremgik følgende om de konfliktende forældre: ”Forskellige datakilder tyder på, at ca. 20 pct. af skilsmisseforældrene har betydelige konflikter. Af dem ser omkring halvdelen ud til at have alvorlige konflikter. Disse såkaldt højkonfliktende forældrepar er efter alt at dømme en relativ konstant størrelse”.
Analysen pegede også på, at “dette konfliktniveau har en mere universel størrelse og således også er genkendeligt fra andre lande”.
Analysen var udarbejdet af Mai Heide Ottosen (SFI, nu VIVE).
Analysen belyser disse spørgsmål ved at sammenstille nyere datakilder med ældre og perspektiverer desuden udvalgte danske fund med tilsvarende i Norge for at vurdere, om der er markante forskelle i omfanget af forældrekonflikter.
Hvis man på simpel vis gennemsøger analysen for referencer til andre lande end Norge og Danmark, finder man ikke sådanne.
Man ved således ikke om “konfliktomfanget” eller “konfliktniveauet” i andre landes familieretslige systemer er lavere. Man synes at have valgt en reference efter ukendte kriterier.
Næste skridt var Social- og Indenrigsministeriets publikation “Udenlandske erfaringer med at mindske omfanget af retlige konflikter i familieretlige sager” fra maj 2016.
Heri står der i kapitel 1 “For at hente inspiration til dette arbejde – og samtidig skabe en fælles overordnet viden om de ovennævnte landes tilgange til området – beskrives med denne rapport udvalgte elementer af Australiens, Norges og Englands systemer i overordnede træk. Endvidere gives et indblik i en hollandsk metode til inddragelse af børn.”
og senere
“Australien og Norge er ofte fremhævet og er eksempler på lande, der har en anden tilgang til sagerne i og med, at disse landes systemer er bygget op omkring obligatorisk konflikthåndtering. Norge har således en lang tradition for mægling mellem forældrene, og Australien indførte en obligatoriske konflikthåndtering i forbindelse med en omfattende familieretlig reform i 2006. Der foreligger nyere evalueringer af begge landes systemer.”
Det fremgår ikke hvad der begrunder opfattelsen af, at Norge, Australien eller England skulle være førende på området.
Læs mere herom i “Forhistorien til familieretshuset”
Link: Klik her
Artikler fra Familieretshuset.info
28.03.2023
I Norge vurderes at 50/50 tilgangen som udgangspunkt vil medvirke til at reducere konfliktniveau og omfang grundet behov for samarbejde og fælles ansvar.
I Norge viser de seneste opgørelser, at andelen af 50/50 samværsordninger for de par seneste år udgør ca. 56%. Således er Norge nu på samme niveau som Catalonien var i 2019.
Trods en andel af 50/50 ordninger på ca. 56% halter lovgivning og dermed det familieretslige system efter samfundsudviklingen i Norge.
Forskere forudser at den udvikling vil fortsætte, og dermed omfanget af samværsrelaterede konflikter i fremtiden vil reduceres som følge af igangværende kulturændring.
Når lovgivning og dermed det familieretslige system halter efter samfundsudviklingen, indebærer dette en fortsat for stor sandsynlighed for tilgang af samværssager i det familieretslige system.
I artiklen nævnes også andre interessante observationer.
Gaute Grøtta Grav, ordførerkandidat for Rauma Høyre der er Norges største parti, nævnte i ordførertale 27.3.2023 at est. 46.000 norske delebørn har meget lidt eller ingen kontakt til far, hertil kommer alle de delebørn der ikke har kontakt til mor.
Kilder
Å bo hos begge foreldrene etter samlivsbrudd er i ferd med å bli normalen
Link: Klik her
2021.04.18
Hævn og økonomi er motiver bag social sabotage
Børn, der er forhindret i at se en af deres forældre, ender ofte med at tage afstand fra den person, de ikke må møde, viser en norsk TV 2-undersøgelse. Samværschikane skader flere børn og unge og er et samfundsproblem, mener eksperter.
Kilder
Statistikker
2022.12.16 Statistisk sentralbyrå: Delt bosted for barn etter samlivsbrudd
Link: Klik her og klik her
BUFDIR: Statistikk om barn og samlivsbrudd
Link: Klik her
Statistisk sentralbyrå: Hva sier statistikken om skilsmisse i Norge?
Link: Klik her
Statistisk sentralbyrå: Familier og husholdninger
Link: Klik her
Lovgivning
Gældende norsk lovgivning
Øvrigt
(2020.09.20) Barne- og familiedepartementet: Veileder for sakkyndig utredningsarbeid i
foreldretvistsaker etter barneloven
Link: Klik her
(2023.05.11) Domstol-administrasjonen: Nasjonal veileder foreldretvister versjon 3.0
Link: Klik her
(2022.08.XX) Bufdir: Saksbehandlingsrundskrivet –
Retningslinjer for barnevernstjenestens
saksbehandling
Link: Klik her
(2022.05.XX) barnefordelingadvokat.no: Sakkyndig utredning etter barneloven § 61 nr. 1
Link: Klik her
(2024.11.11) Statsfeminisme, sier advokat: Moren lot ikke barnet bo hos far. Likevel måtte far betale bidrag
Link: Klik her
(2023.11.16) Sakkyndige og domstoler er for dårlige til å avdekke manipulasjon i foreldretvister
Link: Klik her
(2020) Forbruksforskningsinstituttet SIFO
Barnekostnader: En systematisk vurdering av barns kostnader i referansebudsjettet for beregning av barnebidrag
Link: Klik her
(2023.08.21) Barnevernets møte med foreldrekonfliktsaker
Link: Klik her