Lovudkast 2024: Høringssvar - oversigt
Når Socialministeriets sammenstilling og kommentering af høringssvar foreligger kan det tilgås via link herunder.
Link: Klik her
Link, høringsportalen: Klik her
Indholdsfortegnelse
Oversigt
Børn & Samvær (13.08.2024) – klik her
Børnerådet (22.08.2024) – klik her
Børns Vilkår – klik her
Danske Familieadvokater – klik her
Danner (22.08.2024) – klik her
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre (21.08.2024) – klik her
Dansk Psykolog Forening – klik her
Delebarnets Vilkår (22.08.2024) – klik her
Dommerforeningen – klik her
Foreningen Far (20.08.2024) – Klik her
Lev Uden Vold (20.08.2024) – klik her
Manderådet (22.08.2024) – klik her
Mødrehjælpen (19.08.2024) – klik her
Red Barnet (21.08.2024) – klik her
Thorvald Netværket (21.08.2024) – klik her
Dato er anført således at høringssvar kan perspektiveres ifht. højesteretsafgørelse af 16.08.2024
Analyse af udvalgte høringssvar
Delebarnets Vilkår har haft anledning til at kigge nærmere på høringssvar vedrørende lovudkast af 17.6.2024 udarbejdet på baggrund af den politiske aftale om et forbedret familieretsligt system af 30.11.2023. Analysen vedrører høringssvar fra følgende organisationer:
- Børnerådet
- Dansk Kvindesamfunds Krisecentre
- Danner
- Red Barnet
- Mødrehjælpen
Høringssvar er sammenfattet i bilag. Der kan være andre der har afgivet høringssvar med nogenlunde tilsvarende ordlyd.
Der er klare ligheder i de udsagn og anbefalinger, der fremsættes på tværs af høringssvarene fra de forskellige organisationer. Fokus ligger på kritik af begrebet “forældrefremmedgørelse”, dets potentielt skadelige virkninger, og nødvendigheden af at sikre en nuanceret, holistisk tilgang til håndtering af højkonfliktsager, hvor barnets perspektiv sættes i centrum.
Fælles for disse er henvisninger til internationale organisationer og ”forskning”.
Der synes behov for at synliggøre og afkræfte væsentlige elementer, da disse er misledende og dermed risikerer af afspore et nødvendigt lov og reformarbejde på det familieretslige område.
Udsagn 1: "Forældrefremmedgørelse er et pseudo-begreb"
Udsagnet er polariserende. På samme vis som stalking og grooming er der tale om et overbegreb, der implicit omfatter formål, adfærd og udfald. Det er en beskrivelse af varianter af manipulative forløb, som forsøges håndteret / imødegået i familieretslige sager.
Familieretshuset har i et noget tyndbenet vidensnotat dateret 8.8.2023 forsøgt at indkredse emnet. Delebarnets Vilkår har haft anledning til at gennemgå vidensnotatet, der også fremstår politiserende jv. udsagn 2.
Link: Klik her
Udsagn 2: "Internationale rapporter og advarsler"
Udsagn for hvad angår WHO, United Nations eller Europarådet er misledende. Ingen af disse har advaret mod brugen af begrebet. Man har forholdt sig til at begrebet anvendes familieretsligt i forskellige lande, herunder er anerkendt som begreb i fx England og Canada.
United Nations har på foranledning af multiple forespørgsler udtrykt «Kindly note that the Special Rapporteurs serve in an individual capacity, independent of the United Nations and any other organization or government.»
Det er korrekt at ”eksperter” indenfor kønsbaseret vold har fremført modstand mod begrebets anvendelse. De samme” eksperter” har oftest et meget forsimplet perspektiv på voldsudøvelse, der synes funderet i ikke lødige undersøgelser og analyser.
Igennem adskillige årtier har der foregået en polariseret debat om ”forældrefremmedgørelse”, der som begreb har multiple fortolkninger. Der synes formålsløst at opliste 100-vis af bøger, forsknings- og debatartikler som evidens for begrebets berettigelse eller det modsatte. Det er et faktum at børn kan blive og bliver manipuleret – også i familieretsligt sammenhæng. Hvis man ikke erkender dette perspektiv, synes man at være en del af problemet.
Læs gennemgangen af kampen om definitionsretten på ”forældrefremmedgørelse”
Link: Klik her
Udsagn 3: "Begrebet kan undergrave barnets perspektiv"
Dokumentarserien ”Med børnene som våben” sendt på TV2 april 2022 viste endnu engang med al tydelighed behovet for at indarbejde tilgangen, som var og fortsat er fraværende i familieretsligt sammenhæng.
Da de familieretslige myndigheder først i 2023 nødtvunget anerkendte at børn kan manipuleres (”forældrefremmedgøres”), må man konstatere at dette perspektiv har været fraværende og fortsat synes at have svært ved at finde accept. Dette forhold dokumenterer at der i en lang årrække ikke har været praktiseret en holistisk tilgang i forbindelse med håndtering af sager i det familieretslige system.
«Hvad børn udtrykker er alene rene følelser, behov og ønsker»
En sådan tilgang fritager voksne for ansvar. Ligeledes er en manglende anerkendelse af at børn i høj grad tilpasser sig omgivelsernes ønsker, behov og krav problematisk. Dette gælder også en manglende forståelse af at børn oftest kender deres ønsker og lyster, men ikke deres dybere liggende behov.
«Børn, som udsættes for negativ prægning (forælderfremmedgørelse)»
“De vil typisk rette ind efter behovene hos den forælder, som udøver prægningen. For børn tror, at det følelsesmæssige pres stopper, hvis bare de tilsidesætter egne følelser og behov. De forstår ikke de langsigtede psykologiske konsekvenser af det ’valg’. De forstår heller ikke, at den negative prægning er en overlevelsesmekanisme for den prægende forælder, og at denne adfærd – hvis forælderen ikke får hjælp til at ændre adfærden – vil være en integreret del af vedkommendes forældretilgang resten af livet. De forstår ligeledes ikke, at en adfærd med negativ prægning viser markante udfordringer i forældreevnen hos den prægende forælder. De ved bare, at de ikke længere kan rumme at være i det følelsesmæssige pres, de står i, og at de oplever, at presset stopper, når de gør, som den prægende forælder ønsker. Så når de hopper ’med på vognen’, så sker det i et forsøg på at sikre deres egen psykologiske overlevelse”.
Psykolog Lea Holst Jensen – direktør i Plan B
Udsagn 4: "Anbefalinger om at fjerne eller udskyde anvendelse"
Mange af høringssvarene foreslår, at begrebet helt fjernes fra lovforslaget, eller at dets indførelse udskydes, indtil der er mere videnskabelig dokumentation.
Lovudkast af 17.6.2024 omtaler at der er tale om ”få sager” hvor ”forældrefremmedgørelse” kan være forekommet – uden nærmere redegørelse for vurderingen. Tilsvarende udtrykkes af Familieretshuset og Børns Vilkår.
Hvis man anvender information fra kildemateriale oplyst i Børns Vilkårs høringssvar, da er 21% af børn i familieretslige sager så pressede, at de afviser en ellers egnet forælder.
Oversat til aktuelle danske forhold svarer det det til at flere end 2.000 børn årligt er parat til at afvise en forælder ifm. samværssag. Dette estimat synes uforeneligt med ”få sager” og illustrerer behovet for dels ikke at udskyde lovarbejdet unødigt men også for langt grundigere analyser.
Link: Klik her
I manglen på detaljeret statistik fra det familieretslige område, der siden reformen ikke har været i stand til at levere sådanne information, har Delebarnets Vilkår fremtaget et estimat på hvor mange børn der årligt oplever at få kontakten til en forælder afbrudt grundet samværschikane / fremmedgørelse. Estimatet lyder på at ca. 1.250 børn årligt gøres fremmed for den ene forælder som resultat af mødet med det familieretslige system. Det svarer til at over 5 børn hver eneste retsdag oplever at familieretsystemet ikke evner at beskytte dets ret til familieliv, herunder bevarelse af familie-mijø.
Link: Klik her
Også Højesteretsafgørelse af 16.08.2024 cementerer behovet for at få gennemarbejdet lovgivning og procestilrettelæggelse på området. Retstilstanden er usikker, barnets bedste i et langsigtet perspektiv varetages ikke da normale retsprincipper er fraveget og retsmidler til ådighed synes utilstrækkelige eller uden rettidig anvendelse
Opsummering af udvalgte høringssvar
Der er klare ligheder i de udsagn og anbefalinger, der fremsættes på tværs af høringssvarene fra de forskellige organisationer. Fokus ligger på kritik af begrebet “forældrefremmedgørelse”, dets potentielt skadelige virkninger, og nødvendigheden af at sikre en nuanceret, holistisk tilgang til håndtering af højkonfliktsager, hvor barnets perspektiv sættes i centrum.
1. Kritik af begrebet “forældrefremmedgørelse” som pseudobegreb
Flere høringssvar peger på, at begrebet “forældrefremmedgørelse” mangler videnskabelig legitimitet og kan være skadeligt at anvende i juridiske sammenhænge, især i højkonfliktsager.
• Dansk Kvindesamfund: “Begrebet savner faglig og videnskabelig legitimitet”.
• Red Barnet: Kritiserer begrebet ved at henvise til internationale eksperter: “En række internationale eksperter har stærkt kritiseret begrebet”.
• Mødrehjælpen: “Forskere, internationale organisationer og eksperter i kønsbaseret vold har i mange år advaret imod brugen af begrebet ‘forældrefremmedgørelse’”.
• Børnerådet: Beskriver begrebet som et “pseudobegreb” og understreger risikoen for, at det underminerer barnets perspektiv.
2. Internationale rapporter og advarsler
Der henvises konsekvent til internationale rapporter, især fra FN og WHO, som advarer imod at bruge begrebet “forældrefremmedgørelse” i juridisk sammenhæng.
• Red Barnet: “FN’s Special Rapporteur for vold mod kvinder og piger har advaret imod… forældrefremmedgørelse”.
• Dansk Kvindesamfund: Fremhæver, at internationale organisationer protesterer imod begrebets indførelse i lovgivningen.
• Mødrehjælpen: Henviser specifikt til WHO’s fjernelse af begrebet fra ICD-11 efter pres fra forskere og eksperter.
• Børnerådet: Refererer også til FN’s Special Rapporteur og Europa-Parlamentet, der begge er kritiske over for begrebet.
3. Barnets perspektiv og risikoen for manipulation
Alle høringssvar understreger, at indførelse af begrebet “forældrefremmedgørelse” kan undergrave barnets perspektiv ved at antyde, at børn, der afviser samvær med en forælder, altid er manipulerede af den anden forælder.
• Dansk Kvindesamfund: Påpeger, at begrebet bygger på en forenklet forståelse af børns relationer, som ikke tager højde for deres individuelle perspektiv .
• Red Barnet: Mener, at begrebet “repræsenterer en sort/hvid opfattelse af forældre-barn relationer” og kan negligerer barnets egne synspunkter .
• Mødrehjælpen: “Bygger også på en antagelse om, at et barns afvisning af en forælder ikke har rod i virkeligheden”.
• Børnerådet: Mener, at begrebet “forældrefremmedgørelse” underminerer barnets egen oplevelse og behov.
4. Anbefalinger om at fjerne eller udskyde begrebet
Mange af høringssvarene foreslår, at begrebet helt fjernes fra lovforslaget, eller at dets indførelse udskydes, indtil der er mere videnskabelig dokumentation.
• Red Barnet: “Red Barnet anbefaler, at forslaget til § 4, stk. 2 udgår af det samlede lovforslag”
• Mødrehjælpen: Mener, at “indskrivningen af samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse… ikke er den rigtige vej at gå”.
• Børnerådet: “Anbefaler at forslaget om indførsel af begrebet forældrefremmedgørelse droppes helt”.
5. Holistisk tilgang til sager med samarbejdschikane
Flere høringssvar opfordrer til en helhedsorienteret tilgang til sager, hvor børn nægter samvær med en forælder, og fraråder brugen af forenklede begreber som “forældrefremmedgørelse”.
• Mødrehjælpen: Fremhæver vigtigheden af en “helhedsorienteret oplysning af sagerne” og kritiserer en ensidig fokus på forældrefremmedgørelse.
• Børnerådet: Understreger, at man skal have fokus på komplekse årsager til barnets adfærd og advokerer for en “nuanceret forståelse” af dynamikker i familien.
• Dansk Kvindesamfund: Opfordrer til en “oplysning af de komplekse, psykologiske dynamikker” i højkonfliktsager.
6. Fremtidige anbefalinger om evaluering og forskning
Nogle høringssvar foreslår tæt monitorering af konsekvenserne af lovforslaget og yderligere forskning på området.
• Mødrehjælpen: Anbefaler “evaluering af den nye forældreansvarslov efter 2 år” .
• Børnerådet: Ønsker, at begrebet indføres med en solnedgangsklausul og evalueres løbende .
Høringssvar fra Lev Uden Vold
“På Lev Uden Volds juridiske rådgivning oplever vi ofte, at anklager om ”forældrefremmedgørelse” bliver misbrugt imod den forælder, som forsøger at beskytte barnet mod vold. I disse sager er der ofte en tilbageholdenhed overfor at søge relevant hjælp og beskytte barnet mod volden af frygt for at blive beskyldt for ”forældrefremmedgørelse”. F.eks. kan der være en tilbageholdenhed ved at tage på krisecenter, eller søge hjælp hos de relevante myndigheder.”
Hvis man beskæftiger sig med jura, er det helt basis viden at man ikke bør dømme før end begge parter er blevet hørt. Således har Lev Uden Vold ingen forudsætninger for at vurdere at der forekommer er misbrug af begrebet “forældrefremmedgørelse”. Det er tale om en påstand.
Lev Uden Vold synes også tidligere at have haft problemer med at forstå tilsvarende, da man i starten af året foreslog medier at undlade at spørge modparten i voldssager:
Link: Klik her
Lev Uden Vold synes således ikke at forstå, at der i høringssvar videreformidles partsindlæg, der ikke nødvendigvis varetager børnenes interesse. Man tager heller ikke et sådant forbehold.
Argumentet “man frygter at blive beskyldt for forældrefremmedgørelse” synes yderst søgt. Begrebet er ikke indarbejdet i hverken straffeloven, forældreansvarsloven eller vejledningen hertil. Hvad er det forælderen er bange for og hvorfor er det vigtigere end at beskytte barnet?
Lev Uden Vold synes således at formidle ensidigt og ukritisk uden forståelse for egen rolle og ansvar – eller blik for andre perspektiver.
Fraværet af et børneperspektiv i Lev Uden Volds høringssvar er særlig bemærkelsesværdigt.
Intet sted i høringssvaret forholder Lev Uden Vold sig til at barnet reelt kan være voldsudsat – manipuleret og under et voldsomt psykologisk pres, der udfordret dets overlevelsessystem – tilknytningssystemet.
Børnefaglighed er ikke Lev Uden Volds spidskompetence. Slet ikke ud fra en psykologfaglig vinkel.
Når man gennemgår Lev Uden Volds mange undersøgelser og analyser finder man ikke nogen der beskæftiger sig med
– vold by proxy (vold per stedfortræder)
– at tage barnet som gidsel i konflikter mellem dets forældre
– at isolere en person fra sit barn eller dennes nærmeste
Lev Uden Vold modtager offentligt støtte, bl.a. fra satspuljen og SSA midler. Desværre er der ikke umiddelbart budget/regnskab tilgængeligt
Det er svært at se at Lev Uden Vold fungerer som et objektivt apolitisk nationalt videnscenter.
De fem organisationer bag Lev Uden Vold er Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Dannerhuset, Dialog mod Vold, Mandecentret og Mødrehjælpen.
Link: Klik her