EMD: STRAND LOBBEN AND OTHERS v. NORWAY
Artikel 8
Fratagelse af forældremyndighed og rettigheder i forbindelse med adoption.
Statens utilstrækkelige foranstaltninger med henblik på at udvikle/styrke forældreevner.
Statens forpligtigelser til at reetablere kontakt
Afsagt: 2019.09.10
Endelig:
Hovedpunkter:
– Statens utilstrækkelige foranstaltninger med henblik på at udvikle/styrke forældreevner
– Krav om at der skal foreligge aktuelle oplysninger (ekspertrapporter) samt omfang og kvalitet heraf når der træffes indgribende afgørelser.
– Statens forpligtigelse til at reetablere kontakt
– Samspil mellem barn og alle aktører skal belyses (også hvis kontakten har været afbrudt)
Indholdsfortegnelse
Afgørelsen - udvalgte passager
I det følgende er udvalgte passager fra EMD-afgørelsen gengivet, enkelte er yderligere fremhævet da de har principiel karakter i det at forstå “barnets bedste”
207
207. Generally, the best interests of the child dictate, on the one hand, that the child’s ties with its family must be maintained, except in cases where the family has proved particularly unfit, since severing those ties means cutting a child off from its roots. It follows that family ties may only be severed in very exceptional circumstances and that everything must be done to preserve personal relations and, if and when appropriate, to “rebuild” the family (see Gnahoré, cited above, § 59). On the other hand, it is clearly also in the child’s interest to ensure its development in a sound environment, and a parent cannot be entitled under Article 8 to have such measures taken as would harm the child’s health and development (see, among many other authorities, Neulinger and Shuruk, cited above, § 136; Elsholz v. Germany [GC], no. 25735/94, § 50, ECHR 2000-VIII; and Maršálek v. the Czech Republic, no. 8153/04, § 71, 4 April 2006). An important international consensus exists to the effect that a child shall not be separated from his or her parents against their will, except when competent authorities subject to judicial review determine, in accordance with applicable law and procedures, that such separation is necessary for the best interests of the child (see Article 9 § 1 of the United Nations Convention on the Rights of the Child, recited in paragraph 134 above). In addition, it is incumbent on the Contracting States to put in place practical and effective procedural safeguards for the protection of the best interests of the child and to ensure their implementation (see the United Nations Committee on the Rights of the Child General Comment No. 14 (2013) on the right of the child to have his or her best interests taken as a primary consideration, paragraphs 85 and 87, quoted at paragraph 136 above).
205
205. At the same time, it should be noted that regard for family unity and for family reunification in the event of separation are inherent considerations in the right to respect for family life under Article 8. Accordingly, in the case of imposition of public care restricting family life, a positive duty lies on the authorities to take measures to facilitate family reunification as soon as reasonably feasible (K. and T. v. Finland, cited above, § 178).
Andre centrale nedslag i afgørelsen - i dansk oversættelse
222. “… Retten anser det desuden for væsentligt, at der ikke fandtes opdaterede ekspertrapporter”
222 “… kun én af rapporterne, … havde været baseret på observationer af samspillet”
223 “… manglen på en ny ekspertundersøgelse i væsentlig grad begrænsede den faktuelle vurdering af den første ansøgers nye situation og dennes omsorgsevner på det relevante tidspunkt”
224 “… Den (red: rapporten) indeholdt heller ikke stort set nogen analyse af karakteren af hans (red: barnets) sårbarhed, ud over en kort beskrivelse fra eksperter af, at X let blev stresset og havde brug for meget ro, tryghed og støtte, og en angivelse af hans modstand mod og resignation over for at have kontakt med den første ansøger, især når han stod over for hendes følelsesmæssige udbrud.
225 “… finder retten (red: EMD) ikke, at beslutningsprocessen, der førte til den anfægtede afgørelse … blev gennemført på en måde, der sikrede, at alle ansøgernes synspunkter og interesser blev taget behørigt i betragtning. Retten er således ikke overbevist om, at den nævnte procedure blev ledsaget af garantier, der stod i forhold til indblandingens alvor og de involverede interessers alvor. “
Europarådets Parlamentariske Forsamling - resolution 2232
Resolution 2232: “At finde en balance mellem barnets bedste interesse og behovet for at holde familierne sammen”
“4. Forsamlingen bekræfter på ny, at barnets bedste interesse bør være en primær overvejelse i alle handlinger vedrørende børn, i overensstemmelse med FN’s konvention om barnets rettigheder. Implementeringen af dette princip i praksis afhænger dog af konteksten og de specifikke omstændigheder. Det er nogle gange lettere at sige, hvad der ikke er i børns bedste interesse: at komme alvorligt til skade for deres forældres hånd eller at blive fjernet fra en familie uden gyldig grund.
5. Det er med dette forbehold i tankerne, at Forsamlingen gentager de anbefalinger, den fremsatte i resolution 2049 (2015), og anbefaler, at Europarådets medlemsstater fokuserer på processen for at opnå de bedste resultater for både børn og deres familier. Medlemsstaterne bør:
…
5.2. yde den nødvendige støtte til familier på en rettidig og positiv måde med henblik på at undgå behovet for afgørelser om anbringelse i første omgang og at fremme familiesammenføring, når det er muligt og i barnets bedste interesse: dette omfatter behovet for at opbygge et bedre samarbejde med forældre med henblik på at undgå mulige fejl baseret på misforståelser, stereotypisering og diskrimination, fejl som kan være vanskelige at rette op på senere, når tilliden er væk;
…
5.6. hvor beslutningen om at fjerne et barn fra familien er truffet, skal det sikres, at:
5.6.1. sådanne afgørelser er en forholdsmæssig reaktion på en troværdig og verificeret vurdering foretaget af kompetente myndigheder, der er underlagt domstolsprøvelse, af, at der er en reel risiko for faktisk og alvorlig skade på de involverede børn;
…
5.6.3. fjernelse af børn er en sidste udvej og bør kun ske i den nødvendige periode;
…
5.6.6. der regelmæssigt tages hensyn til familiesammenføring og/eller samvær, hvor det er passende under hensyntagen til barnets bedste interesser og synspunkter;
5.6.7. samværs- og samværsordninger letter opretholdelsen af familiebåndet og arbejder hen imod familiesammenføring, medmindre det er åbenlyst uhensigtsmæssigt;
Kommentar: Afsnit 5.6 kan omskrives til “efterværn” – altså at barnets bedste” også omfatter et tidsperspektiv, der rækker ud over selve afgørelsen, som staten har et ansvar for varetagelse af.
Delebarnets Vilkårs kommentar:
I dansk familieretslig kontekst må det konstateres at man ikke sikrer skilsmissebørn et efterværn, når retten har talt og truffet afgørelse om afbrydelse eller minimering af kontakt til den ene forælder. I stedet er det op til en forælder at anlægge en retssag, hvorved barnet igen bliver omdrejningspunkt, herunder direkte inddraget på den ene eller den anden vis. For i hovedparten af sagerne er det ikke afdækket om eller konstateret at den pågældende forælders evner og udviklingskapacitet er utilstrækkelige til at drage omsorg for eller have kontakt til barnet.
Danmarks kommentarer til sagsanlægget
Selv om Danmark ikke var part i sagen, udtrykte man alligevel følgende på baggrund af sagsanlægget:
182.: Den danske regering argumenterede for, at de nationale myndigheder havde foretaget en omfattende og grundig evaluering af sagen, og at Domstolens vurdering burde begrænses til en vurdering af beslutningsprocessen. Domstolen burde ikke, som mindretallet i kammeret havde gjort, foretage en “retsmedicinsk undersøgelse af de faktiske omstændigheder” og erstatte de nationale domstoles vurdering med sin egen, da de havde foretaget en afvejning i overensstemmelse med kriterierne i artikel 8 i konventionen og Domstolens retspraksis.
Delebarnets Vilkårs kommentar:
Først og fremmest er det bemærkelsesværdigt at Danmark kommenterer på sagen inden dens retslige behandling.
Det er evident at Danmark ikke her udtrykker bekymring for eller kritik at den norske tilgang. Dette forhold står helt centralt når man skal vurdere dansk tilgang på det familieretslige område, hvor skiftende ministre har undladt at reagere på omfattende kritik af det familieretslige system eller reformeret det med tilbageskridt til følge.
Det er svært at se Danmarks tilkendegivelse som andet end et indirekte udtryk for at egen praksis var (og er) dybt problematisk, idet man ofte lægger sig helt tæt op ad norsk tilgang på socialområdet herunder det familieretslige område.
Betydning for Danmark
Helt grundlæggende skal man erindre, at der kun i 1% af familieretslige sager, udarbejdes en såkaldt børnesagkyndig undersøgelse – der i øvrigt må anses som værende relativ svag vurderet ud fra den betydning den tillægges i familieretslig sammenhæng.
Faglige undersøgelser
Læs mere: Klik her
Børnesagkyndig undersøgelse – ikke god nok til anbringelsesområdet
Læs mere: Klik her
Man skal også erindre, at procestiden i Familieretshuset er lang – meget lang – typisk 7-9 måneder. Det er derfor at man i Familieretten ofte beslutter at starte forfra med børnesamtaler og børnesagkyndige undersøgelser, hvilket EMD-afgørelsen også indikerer er påkrævet. Men EMD afgørelsen her inddrager ikke hvorledes barnet påvirkes undervejs, idet det pågældende barn ikke havde en alder hvor børnesamtaler etc. anvendes.
Statens forpligtigelse til at reetablere brudte kontakter er et andet område hvor Danmark svigter. Både for hvad angår udtømmende anvendelse af foranstaltninger til at understøtte barnets ret til familieliv, men også tilgangen til at reetablere brudte kontakter.
Senest (2025) udtrykte socialminister Sophie Hæstorp Andersen, at hun ikke mente at hun som minister havde ansvar for at sikre inkorporering af EMD afgørelser i lovgivning, men at det alene var de ansvarlige myndigheders ansvar at sikre dette.
Hun og hendes forgængere må regnet at blive stillet til moralsk ansvar, når Danmark ved EMD dømmes for overtrædelser af konventioner, der har til formål at sikre barnets bedste. Dette forhold omfatter også den manglende proaktivitet, som inkorporering af EMD afgørelser ville have været, idet disse netop præciserer hvorledes “barnets bedste” skal forstås og varetages.
Ministerbesvarelser
Oversigt: Klik her
Indlæg relateret til EMD i familieretshuset.info
Oversigt: Klik her
Oversigt over konventioner og afgørelser
Link: Klik her