Delebarnets Vilkårs vision er at styrke trivslen for både delebørn, forældre, bedsteforældre og andre nære relationer i situationer med skilsmisse og samlivsbrud. Vi er dedikerede til at skabe de mest hensigtsmæssige vilkår for delebørn og til at påvirke det politiske arbejde for at sikre dette.
Delebørn har ret til samvær med begge forældre – også efter skilsmisse eller samlivsophør
Alle delebørn har ret til ligeværdig kontakt med begge forældre. Alt for mange delebørn mister i dag helt eller delvist kontakten til den ene forælder, selvom denne forælder besidder tilstrækkelig forælderevne, og derved også under hele opvæksten vil kunne udgøre en rollemodel vigtig for barnets identitetsdannelse. At afbryde kontakt må derfor kun ske i tilfælde, hvor det efter grundig psykologfaglige udredning, er dokumenteret, at det vil skade delebarnet at opretholde denne kontakt. Delebørn gives ifølge nyeste forskning de bedste muligheder for trivsel og udvikling ved gennem hele opvæksten at have god og omfattende kontakt med begge forældre herunder adgang til det netværk forældrene repræsenterer.
Det er Delebarnets Vilkårs opfattelse, det er systemets opgave at:
Sikre delebarnets ret til familieliv gennem hurtige og effektive processer, tværfagligt samarbejde og faglige vurderinger og forløb forankret i nyeste forskning.
Beskytte barnet mod vold, overgreb og omsorgssvigt i strafferetlig forstand, samtidig med at afbalancere barnets kontakt med den mistænkte forælder i udredningsperioden.
Tilsikre anvendelse af præcise begrebsdefinitioner funderet i nyeste anerkendte forskning samt tydeligt retningsgivende begreber i såvel lovgivning og vejledning hertil.
Sikre at delebarnet ikke overinvolveres i forældrenes brud eller pålægges et ansvar, delebarnet ikke har forudsætningerne for at bære eller forstå konsekvenserne af.
Undgå at knytte særlige privilegier eller rettigheder til delebarnet, der kan give anledning til konflikt forældrene imellem eller medvirke til at delebarnet inddrages unødigt i sagen.
Tilsikre at offentlige ydelser til forældre er indrettet med henblik på at fremme forældrenes motivation for at etablere et tilstrækkeligt samarbejde.
Rådgive med udgangspunkt i nyeste fagfællebedømte forskning samt stille relevante forløb til rådighed for forældrene, for på udtømmende vis at medvirke til at sikre delebarnets gode kontakt til begge forældre gennem hele opvæksten.
Anvende greb og foranstaltninger – uden unødigt ophold – der effektivt modvirker at en forælder modarbejder delebarnets kontakt til den anden forældre, medmindre der foreligger bestyrket mistanke om forhold, der er omfattet af strafferetsloven, hvilket skal udredes af politi og/eller børnehus.
I alle sager af egen drift straks etablere og løbende maksimere barnets kontakt med en forælder, der påstås at være uden tilstrækkelig forældreevne, uden at udsætte delebarn eller den anden forælder for unødig overlast/risiko. Udgangspunktet for kontaktbevarende samvær skal således være 50/50, spædbørn undtaget.
Udrede en forælder hvis holdninger og adfærd skaber væsentlig tvivl om tilstedeværelse af tilstrækkelig forældreevne. Dette gennem omfattende psykologfaglig udredning og gratis advokatbistand.
Af egen drift fremtage forslag til handlingsplan og anvise/udbyde forløb der for en forælder med utilstrækkelige forælderevner, kan anspore til eller fremme retablering af kontakt mellem delebarn og forælder.
Sikre løbende opfølgning i form at statistikker, analyser og studier, der har til formål at monitorere udvikling, identificere forbedringspotentialer og derigennem fremme delebørns trivsel under opvækst såvel som i voksenliv.
Det ved vi:
Delebørn i ligeværdige samværsordninger klarer sig over tid på samme vis som børn i intakte familier, uanset om forældrene måtte have en fortsat konflikt eller samarbejdsproblemer, trods forskelle i forældrestile og forskelle i hjemmenes økonomi – på tværs af alle aldersgrupper.
Delebørn i skæve ordninger klarer sig også på samme vis som børn i intakte familier forudsat at forældrene har et lavt konfliktniveau og et tilstrækkelig godt samarbejde.
Ligestilling af forældrene som udgangspunkt medfører at delebørn
• senere debuterer fsva. alkohol, har et reduceret alkohol/stofmisbrug samt lavere grad af risikoadfærd,
• har reduceret risiko for uddannelsesfrafald, færre forløb i psykiatrien, lavere grad af repræsentation i kriminalitetsstatistikker,
• er bedre til at knytte og fastholde tætte relationer,
• udtrykker god tilknytning til begge forældre,
• indgår i færre samværssager drevet af partnervold eller påstande herom; i Spanien faldt omfanget af partnervold med hhv. 50% fsva. fysisk vold og 69% fsva. psykisk vold efter ligestilling af forældrene som udgangspunkt.
Fra Tyskland også at omfanget af ”forældrefremmedgørelse” blev halveret efter indførsel af ”Cochem” modellen i samværssager; hurtig sagsopstart og tværfagligt samarbejde med sigte på at maksimere delebarnets samværstid.
”Forældrefremmedgørelse” associeres med en bred vifte af tilgange. Når vi anvender ordet ”forældrefremmedgørelse” handler det om at kontakten mellem delebarn og en forælder med tilstrækkelige forældreevner afbrydes, og dermed også delebarnets kontakt til bedsteforældre, onkler/tanter med flere. Det er estimeret at over 130.000 delebørn i alderen 0-17 år, forældre og bedsteforældre aktuelt har mistet kontakten, hvilket er et uacceptabelt omfang.
Fra Tyskland vides at risikoen for ”forældrefremmedgørelse” stiger proportionalt med samværsordningens udformning; fra 10% ved 50/50 ordninger til 50% ved 83/17 samværsordninger.
Fra Belgien vides at ca. 95% af samværssager forliges senest efter andet retsmøde med ligeværdige samværsordninger som udfald. Fra sagsanmeldelse til retsmøde nr. 2 er afholdt går ca. 1 måned. I Danmark er målsætningen at der højst må gå 40 dage fra anmeldelse til indledende møde afholdes i Familieretshuset.
I Norge, hvor ca. 55% af indgåede samværsordninger de seneste år er ligeværdige, skal der i 2024 politisk tages beslutning om ligestilling af forældrene som udgangspunkt, idet man blandt andet mener, at utidssvarende strukturelle forhold er årsag til, at ligeværdige deleordninger ikke er mere udbredte. Ligeværdige samværsordninger er allerede udgangspunktet i bl.a. Belgien, Sverige, Spanien og adskillige amerikanske delstater.
At ”skabe ro om barnet” ikke er det samme som at skabe ”ro i barnet”. For de delebørn, hvor systemet har truffet afgørelser om begrænset samvær eller intet med hensigt at skabe “ro” om “konflikten”, da har systemet reelt hos barnet igangsat og forstærket en internalisering af overgrebets negative påvirkning af barnets overlevelsessystem – tilknytningssystemet – og dermed også øget risikoen for negativ påvirkning af barnets udviklingspotentiale.
Det ønsker vi at arbejde med:
Etablering af medmenneskelige tilbud målrettet forældre og bedsteforældre; eksempelvis sorggrupper.
Etablering af rådgivningstilbud målrettet delebørn og voksne, der har oplevet at få kontakt afbrudt.
Aktiviteter, der har til formål at skabe synlighed om Delebarnets Vilkårs mærkesager og synspunkter.
Oplysningskampagner målrettet aktører med interesse for eller indflydelse på det familieretslige system.
Det arbejder vi for politisk:
1) Der i forældreansvarsloven præciseres, at hovedformålet er at modarbejde ”forældrefremmedgørelse” og dermed at systemet på udtømmende vis skal sikre delebørns fortsatte kontakt med begge forældre og hele familien efter et brud i forældrenes forhold.
2) Det skal gøres sværere at afbryde kontakten mellem et barn og en forælder. I alle tilfælde skal der være en forudgående og grundig psykologundersøgelse modsvarende en forældrekompetenceundersøgelse, samt
ydes gratis advokatbistand.
3) De nuværende procedurer, der påbyder myndighederne at afdække og undersøge konflikter og samarbejdsproblemer i mødet med forældre, der går fra hinanden, skal bortfalde. Myndighederne skal lægge vægt på hurtigt at etablere et begrænset samarbejde med udgangspunkt i barnets situation efter tysk / belgisk tilgang (Cochem / Dinant).
4) Hvis der rejses begrundet tvivl om en af forældrenes forældreevne, skal der hurtigt etableres overvåget samvær for den pågældende, hvis omfang og form justeres løbende i takt med udredningens fund.
5) Politiet/Børnehuse og ikke Familieretshuset, krisecentre eller kommuner, skal vurdere beviserne bag påstande om fysisk/psykisk vold eller overgreb.
6) Børn skal ikke belastes af beslutninger om at vælge forældre til og fra. Det er en samfundsopgave at sikre børn retten til familie under opvæksten.
7) Forældre, der modsætter sig udlevering af deres barn, skal kunne sanktioneres efter straffeloven som fx i Belgien.
8) Myndighederne skal fremme ligeværdige samværsordninger. Udgangspunktet skal være at maksimere barnets samvær med begge forældre, der ligestilles fuldt ud.
9) Der skal laves løbende statistik over samværsformer og de familieretlige afgørelser, så offentligheden og politikerne kan følge udviklingen.
10) Folketinget skal årligt beslutte et måltal for omfanget af ”forældrefremmedgørelse”, målt ved afbrudte kontakter mellem delebarn og forælder med tilstrækkelige forælderevner.
11) Der skal etableres en taskforce, som skal genoprette brudte kontakter mellem delebarn og forælder med tilstrækkelige forælderevner.
12) Lovgivning, vejledning og praksis skal retssikkerhedsmæssigt tage udgangspunkt i barnets perspektiv med sigte på hvad der ifølge anerkendt international forskning er til barnets bedste over tid samt overholde almene retssikkerhedsmæssige principper så som uskyldighedsformodningen, proportionalitetsprincippet og lighed for loven.
Bestyrelsen / JBN/ 19. november 2023
Version 2.0
