Lovudkast 2024: Problemstillinger og løsninger
Emne: “Forældrefremmedgørelse”
Definitionen bidrager ikke til noget konstruktivt, men åbner for nye problemstillinger idet den er upræcis på afgørende områder. Eksemplerne er oplistet herunder.
Man har ikke dækket omfanget af “forældrefremmedgørelse” men anfører i udkastet “… det gælder særligt i de få sager …”. Teksten nedtoner således omfanget uden evidens herfor. Fra Tyskland ved man fra nationale undersøgelser at over 50% af nu voksne oplyste, at årsagen til at de mistede kontakt til den anden forælder under opvæksten, skyldtes at den “primære” (bopælsforælderen) modarbejdede kontakten.
Dansk fakta:
– 16% af delebørn ikke kontakt med den ene forælder
– hvert sjette 11-årige delebarn har ikke kontakt til den ene forælder
– hvert tredje 15-årige delebarn har ikke kontakt til den ene forælder
– 43% af delebørn lever i skæve samværsordninger; fra 9/5 til få timers kontakt pr. måned
– 41% af delebørn lever i ligeværdige samværsordninger
Estimeret har over 130.000 delebørn, forældre og bedsteforældre aktuelt mistet kontakt.
Politisk har man således ikke forholdt sig til omfanget af den opgave, der skal løses, ej heller til konsekvenserne heraf hvis man ikke tilgår opgaven på den vis, den fortjener. Uden valideret udgangspunkt kan man heller ikke evaluere indsatsen.
Det er ikke tillidsvækkende, at det er Familieretshuset, der skal udarbejde guidelines på området
Her skal man erindre at det i aftalen angives, at det er Familieretshuset, der får ansvaret for at udfærdige guidelines til afdækning af nogle af disse forhold. Det er selvsamme organisation der frem til 2023 afviste eksistensen af “forældrefremmedgørelse” og selv samme organisation, der i stort omfang har medvirket til at træffe afgørelser der har medført at sagers udfald har været tab/minimering af kontakt mellem et barn og en forælder med tilstrækkelige forældreevner, der udviser behørig interesse og omsorg for barnet.
Man skal erindre at Familieretshusets praksis frem til nu ikke har anlagt et perspektiv, der omhandler forstærkningen af den emotionelle stresstilstand som barnet allerede befinder sig i, når man afbryder eller minimerer en kontakt til en forælder med tilstrækkelige forældreevner, der udviser behørig interesse og omsorg for barnet. “Ro om barnet” er vurderet som vigtigere end “ro i barnet” – men desværre er det ikke til barnets bedste over tid.
Her skal man erindre at Familieretshuset ikke er forankret i en psykologfaglig tilgang, men er juridisk funderet uden psykologfaglig repræsentation i ledelseslaget. Etablering af et fagligt videnscenter i Familieretshuset skete først i slutningen af 2021.
Problemstilling:
Eksempler:
– Hvordan løftes bevisbyrden for at adfærden er bevidst?
– Hvordan afdækkes om manipulationen har været “ubevidst” og hvorledes skal det familieretslige system reagere herpå?
– Hvorfor anføre en “pligt til at sikre, at barnet ikke” frem for et ansvar for “at sikre at aktivt fremme barnets gode, stabile og omfattende kontakt” ?
– “Skærme barnet” er et stærkt subjektivt begreb, der savner definitioner underbygget af konkrete eksempler, således at fortolkningsrummet minimeres og dermed ikke bliver genstand for fx. sagsbehandleres/socialrådgivere egne holdninger/følelser
– Det kan også være 3. part der udøver adfærden, som barnet reagerer på.
Løsning: Begrebet er nationalt såvel som internationalt behæftet med et stort antal af definitioner og fortolkninger heraf, som ikke har afhjulpet grundproblematikken: Børns kontakt til en forælder med tilstrækkelig forældreevne og interesse for relationen afbrydes eller udvandes.
I Rumænien valgte man i 2024 at indarbejde et egendefineret begreb “parental enstrangement” til at omfatte hvad man vil opnå for at beskytte barnets ret til familieliv. Derved undgik man alle former for associationer til “parental alienation”.
I Danmark er der ikke behov for at indføre et nyt begreb, for adfærden er allerede dækket af Lov om psykisk vold. Behovet er i stedet at operationalisere disse i form af lovgivning, processer og retsmidler, der sikrer barnet ret til familieliv – uden at glemme at beskytte det mod overgreb af strafferetslig karakter eller.
Emne: “Barnets bedste”
Problemstilling:
Begrebets betydning er upræcist og kan fortolkes på alt for mange måder.
Tidsperspektivet er helt fraværende.
Ligeledes er retten til familieliv i dansk praksis på det familieretlige område indsnævret til far og mor – hvilket holdt op mod FNs børnekonvention er en fejltimplementering.
På anbringelsesområdet er det god praksis at inddrage alle barnets nære relationer, når man skal belyse “barnets bedste”.
I fx. England inddrages ligeledes barnets nære relationer når “barnets bedste” i familieretlig kontekst skal belyses.
“Ro om barnet” er ikke det samme som “ro i barnet”
Løsning:
“Barnets bedste” skal altid anlægges i i et langsigtet perspektiv.
Enhver form for undersøgelse i familieretlig kontekst der vedrører samværsordning, skal altid inddrage alle barnets nære relationer.
“Barnets bedste” skal i dansk lovgivning ligestilles med øvrige øvrige hensyn jf. FNs børnekonvention. Dette forhold blev gennemgået i forbindelse med den åbne høring afholdt i Folketinget november 2021.
“Barnets bedste” skal anlægge et perspektiv, der flugter med nyere peer reviewed international forskning, frem for et historisk tilbageskuende perspektiv, der flugter tidligere domspraksis.
“Barnets bedste” skal anlægge et perspektiv, der er i overensstemmelse med såvel nyere afgørelser ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol såvel som danske højesteretsafgørelser.
Hvis “Barnets bedste” vurderes at være begrænset eller ophør af samvær forudsætter en sådan afgørelse a) der foreligger entydig forældrekompetence-undersøgelse b) udarbejdelse og gennemførsel af udtømmende (be)handlingsplan c) forælderen gives adgang til gratis advokatbistand
Emne: “Reelle grunde”
Problemstilling:
Formulering er upræcis
Der må skelnes mellem grunde, der handler om forhold mellem forældrene og grunde, der handler om forhold mellem en forælder og barnet.
Der må skelnes mellem “af grunde der har et strafferetligt perspektiv” og “grunde der har et socialt perspektiv”.
Dette da afbrydelse af samvær i sig selv er en voldsvariant over tid med samme skadesvirkning som ses ved vold, overgreb eller misrøgt. For barnets vedkommendes vedkommende starter den emotionelle stressbelastning fra dag 1 som overgrebet på dets tilknytningssystem som ‘ufrivillig adskillelse’ udgør, hvorfor tid er en afgørende faktor.
FNs børnekonvention om “tid”: Klik her
Betingelser og forudsætninger for at akut-adskille skal for det familieretlige område modsvare anvendelse af akut-anbringelse på anbringelsesområdet. Det skal påhvile myndighed at straks- dokumentere behovet for initiativet.
Løsning:
Hvis påstanden handler om forhold begået mod barnet som kunne have strafferetlig karakter, skal der indenfor 8 dage iværksættes en volds-/overgrebsscreening hos børnehus med henblik på at få afklaret om der foreligger bestyrket mistanke. Den tværfaglige sagsproces afventer ikke afklaring af screening, men tilpasses undervejs i overensstemmelse med den tilbagemelding fra børnehus.
Læs om screening: Klik her
Hvis påstanden handler om forhold forældrene imellem, skal der foreligge politianmeldelse for at opretholde en afbrydelse af samvær længere end 14 dage. En forælder, hvis samvær afbrydes, har krav på opstart af samværssag indenfor 14 dage
Hvis sagen omhandler grunde, der har et socialt perspektiv, skal retten udarbejde en afgørelse, der omfatter en be(handlingsplan) der anviser forældrenes ansvar og indsatser, der over tid kan understøtte at barnet sikres god, stabil og omfattende kontakt til begge forældre.
Inspiration – se Belgien (Dinant-modellen): Klik her
Emne: Udvidelse af anvendelsesområdet for formodningsreglen i §4a
Problemstilling
En forælder, der er blevet idømt ubetinget fængselsstraf efter §244 for gentagne gange at have udøvet vold i nære relationer, vil fremover blive bedømt på denne adfærd, uanset hvem volden blev udøvet mod, kontekst for udøvelsen eller hvor lang tid tilbage i tiden volden blev udøvet.
Løsning
Præcisering af hvem “nære relationer” repræsenterer og en tidsmæssig afgrænsning af forholdet. Hvis den der er blevet udøvet vold mod, i samme sag er blevet idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf for udøvelse af vold i nære relationer, skal formodningsreglen i §4a ikke kunne finde anvendelse.
Forælderen skal sikres mulighed for straks-behandling af sagen i henhold til belgiske Dinant-model´.
Emne: “Få sager” eller titusindevis
Socialministeriets lovudkast af 17.06.2024: “få sager”
Social- og Boligministeren: “”Vi ved at der er 800-1.000 af de helt hårdt konfliktfyldte sager”
Estimat: Mere end 130.000 børn/unge, forældre og forældre har mistet kontakt og derigennem “forældrefremmedgjort”
VIVE: 16% af skilsmissebørn har ikke kontakt til den ene forælder; hver sjette 11-årige – hver tredje 15-årige
Socialministeriet anerkender ikke problemstillingens alvorlighed eller omfang.
Det må konstateres at man politisk ikke har sikret sig, at lovudkastet hviler på en grundig foranalyse.
Den politiske aftaletekst er derimod en sammenskrivning af en række politiske perspektiver, som for en dels vedkommende er direkte modstridende og dermed repræsenterer en gordisk knude.
Problemstilling:
Socialministeren: “Vi ved at der er 800-1.000 af de helt hårdt konfliktfyldte sager”
Det svarer ministeren i DR P1s “Ring til Regeringen” sendt 13. maj 2024 på spørgsmålet om, hvor mange sager om året der behandles i det familieretslige system, som kunne omfatte “forældrefremmedgørelse”.
Omfanget synes at være et gæt taget ud af den blå luft, bundet op på en uklar definition af “forældrefremmedgørelse”.
Omfanget kunne lige så vel være 5.000-10.000, hvis perspektivet var barnets mangelfulde samvær frem for en i virkeligheden sekundær vurdering af “konflikten”, der i denne kontekst også dækker ensidig chikane.
I beregning frembragt i Randers Amtsavis estimeres at mere end 130.000 aktuel er ramt af “forældrefremmedgørelse” – tab af kontakt.
Løsning:
Man skal etablere et datagrundlag på baggrund af en grundig analyse, således at man har er reelt udgangspunkt til at identificiere problemstillinger, årsager, omfang. Derefter identificere hvilke tiltag der er nødvendige for at dels forhindre/minimere omfanget, dels for at rette op på det forhold at alt for mange børn og unge i dag oplever at deres ret til familieliv ikke er blevet beskyttet.
Disse børn oplever derfor også at den forældre, der endte ud som værende “bopælsforælder” er den mindst egnede til at varetage ansvaret – og måske endda være uden reel interesse i barnet, således at barnet i stedet tjener som objekt for forælderens egen følelsesmæssige regulering og behov.
Kilder
Ring til regeringen 8. maj 2024 – 8m 25s
Link: Klik her
“Forældrefremmedgørelse rammer titusinder af danskere”
Link, artikel: Klik her