Høringssvar
(2018) Kommenteret høringsnotat over Forslag til lov om Familieretshuse
“Dansk Psykolog Forening finder, at det bør præciseres, hvad der menes med børne- og familiefaglige medarbejdere, og at det vil være et godt udgangspunkt, at de er autoriserede psykologer. Foreningen finder endvidere, at Familieretshuset bør have en børne- og familiefaglig ledelse.”
“Dansk Psykolog Forening finder ikke, at barnets kontaktperson bør afholde samtaler med barnet til brug for oplysningen af sagen, da der ikke bør ske en sammenblanding af rådgivnings- og myndighedsrollen.”
“Dansk Psykolog Forening finder ikke, at rådgivning og konflikthåndtering til forældre bør ydes af den samme medarbejder, der i øvrigt behandler forældrenes sag, da der ikke bør ske en sammenblanding af rådgivnings- og myndighedsrollen. “
Link: Klik her og klik her (Bemærk: Samme bilagsnummer men forskellige datoer)
(2020) Dansk Psykolog Forening støtter forslag om afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden
Link: Klik her
Passivitet
Psykologforeningen har været meget passive i debat relateret til det familieretslige område.
I modsætning til Norge, er det heller ikke psykologforeningen der har ansvar for retningslinjerne for udfærdigelse af børnesagkyndig undersøgelse (BSU) eller forældrekompetenceundersøgelser (FKU).
I Norge er kravene for at kunne medvirke i sager i det familieretslige system i alt 7 års efteruddannelse.
I Danmark har socialministeriet valgt kun at forudsætte 2 års efteruddannelse (autorisation) samt undlade krav til specialisering og yderligere efteruddannelse for at kunne udfærdige de undersøgelser som kan indgå i familieretslig kontekst.
Trods den relativt omfattende efteruddannelse som kræves i Norge, konstaterede man i Norge store problemer med kvaliteten af de rapporter, de pågældende undersøgelser resulterer i. I Danmark er man kun gået så vidt, at udtrykke positivitet i forhold til en certificeringsordning.
Måske dækker den oplevede passivitet over flere forhold
a) at psykologer i stort omfang er ansat i offentlige instanser, hvorfor hensynet til arbejdsgiver vægtes højt
b) forskellighed i psykologfaggruppers vurdering af området
c) samt at man måske på nogle områder sympatiserer med det familieretslige systems praksis, hvilket det bemærkelsesværdige høringssvar i forbindelse med lovforslag L66 indikerede. Psykologforeningen anførte at WHO har advaret mod anvendelse af begrebet “forældrefremmedgørelse” hvilket ingen gang på jord har, men dermed tilsluttede man sig en lang række organisationers misledende udlægning af internationale organisationers position ifht. “forældrefremmedgørelse”.
Hvorfor er der så ikke en eller flere psykologer, der tager tager emnet op i åbne fora?
Måske fordi at det er sandsynligt at man angribes fra “nær og fjern” – også af fagfæller uden reel indsigt. Det er sket i flere tilfælde i Norge, hvor det efterfølgende viste sig at de pågældende psykologer alligevel havde ret, men betalte en høj pris for at stå fast på deres faglighed.
Se også videoen hvor tre psykologer fortæller om prisen for at stå fast på deres faglighed.
I opslag på LinkedIn (januar 2025) udtaler danske advokater en tilsvarende undren over Dansk Psykologforeningens passivitet:
Læs opslaget i sin helhed: Klik her
