2023.03.08

Hvis man har interesse heri kan man læse nyeste udgave af “Familieretshusets forældreguide til samværsaftaler for børn i brudte familier”.
Link: Klik her

Afsnittet om samværsaftaler for børn i alderen 0-3 år er bemærkelsesværdigt. For der er ingen af kilderne i materialelisten, der forskningsmæssigt underbygger anbefalingerne. I stedet synes det af være den danske variant af norske FOSAPs forsøg fra 2015 på at standardisere samværsordninger for børn i alderen 0-3 år. En tilgang uden psykologfaglig evidens.
Læs mere herom: Klik her

Man forsøger sig med formuleringen “Der findes endnu ikke tilstrækkelig forskningsbaseret viden om, hvordan helt små børn trives i en ordning, hvor de bor lige meget hos begge forældre” hvilket mildt udtrykt er en omgåelse af sandheden. For der er frembragt omfattende peer reviewed forskning på området. 
Se oversigten: Klik her 

Afsnittet om samværsaftaler for børn i alderen 3-6 år er ligeledes bemærkelsesværdigt. Anbefalingerne synes at være være et ekko fra fortiden.

Man forsøger sig med formuleringen “Forskningsmæssigt er man også begyndt at undersøge, hvordan denne  aldersgruppe trives i samværsordninger, hvor de bor lige meget hos hver forælder. Foreløbigt finder forskningen, at børn i denne aldersgruppe ikke ser ud til at belastes af at have en sådan deleordning”. Den sidste sætning kan henføres til en konklusion fra Bausermans metaanalyse fra 2002. Siden da er der forsket intensivt i området.
Oversigt: Klik her 

Samværsguiden indeholder også en litteraturliste, som således må antages at være det faglige grundlag retningslinjerne hviler på.

Når man kigger nærmere på litteraturlisten er den ganske interessant, idet den også repræsenterer fravalg – og nogle vil måske mene, at det er bemærkelsesværdigt, at det i stor grad gælder nyere peer reviewed studier, der belyser de myter, der igennem 90erner og 00erne prægede debatten på området – hvilke i øvrigt også indgår i VIVE/SFI’s rapporter og undersøgelser.
Link: Klik her 

Hvorvidt litteraturlisten er et udtryk for at man har forsøgt at anlægge en perspektiveret tilgang eller i fremsøgningen har fundet kilder, der grundlæggende støtter den tilgang man har praktiseret i årtier, er svært at gisne om. 

Litteraturliste:

• Ahrons, C. R., Miller, R. B., (1993). The effect of the postdivorce relationship on paternal involvement: A longitudinal Analysis. American journal of orthopsychiatry, 63 (3), 441-450.
• Amato P. R., Gilbreth J. (1999). Nonresident fathers and children’s well-being: A meta-analysis. Journal of Marriage and the Family. 61:557–573.
• Bergström, M., Fransson, E., Fabian, H., Hjern, A., Sarkadi, A., & Salari, R. (2018a). Preschool children living in joint physical custody arrangements show less psychological symptoms than those living mostly or only with one parent. Acta Paediatrica, 107(2), 294-300.
• Bergström, M. Fransson, E., Wells, M., Köhler, L., Hjern, A. (2018b). Children with two homes: Psychological problems in relation to living arrangements in Nordic 2- to 9-year-olds. Scandinavian Journal of Public Health (47). DOI: 10.1177/1403494818769173
• Berman, R. & Daneback, K. (2020): Children in dualresidence arrangements: a literature review. Journal of Family Studies, DOI: 10.1080/13229400.2020.1838317, https://doi.org/10.1080/13229400.2020.1838317
• Dijk, V. R., Valk, V. D. E. I., Dekovic, M. & Branja, S. (2021): A meta-analysis on interparental conflict, parenting, and child adjustment in divorced families: Examining mediation using metaanalytic structural equation models. Clinical Psychology Review. DOI: 10.1016/j.cpr.2020.101861
• Fransson, E., Bergström, M., & Hjern, A. (2015). Barn i växelvis boende – en forskningsöversikt. Chess FULLTEXT01.pdf (diva-portal.org)
• Harold, G.; Acquah, D.; Sellers, R. & Chowdry, H. (2016): What works to enhance inter-parental relationships and improve outcomes for children. Department for Work and Pensions, Report no. 32.
• Hjern, A., Bergström, M., Fransson, E., Stine Kjaer Urhoj, S. K. (2021) Living arrangements after parental separation have minimal impact on mental health at age 7 years. Acta Paediatrica 110(1). DOI:10.1111/apa.15916
• Kelly, J., Lamb, M. (2005). Using child development research to make appropriate custody and access decisions. Family Court Review (38). DOI: 10.1111/j.174-1617.2000.tb00577.x
• King V., Sobolewski J. M. (2006). Nonresident fathers’ contributions to adolescent well-being. Journal of Marriage and Family. 68:537–557. [PubMed: 18270550]
• (SFI, 2011): Ottosen, M. H., Stage, F. M. H., Jensen, H. S., (2011). Børn i deleordninger. En kvalitativ undersøgelse. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Børn i deleordninger. – VIVE 10 25-11-2022   #1
• Steinbach, A. (2018). Children’s and parents’ well-being in joint physical custody: A literature review. Family Process, 58(2), 353–369. https://doi.org/10.1111/famp.12372
• (Vive, 2018): Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Hestbæk, M. L., Rayce., A. B. (2018). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel i 2018. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.  #2

Kildemateriale af særlig interesse

To af kilderne er ekstra interessante, idet de dels er danske, dels genstand for opmærksomhed for hvad angår angår kvalitet, metodevalg, analyser og konklusioner. Man kan læse mere herom ved at følge respektive links.

Det er også interessant at man endnu engang har set bort fra professor Dr. Linda Nielsens metastudie fra 2018. Lær mere herom under afsnittet “International” – klik her.

#1 Denne rapport er omtalt her – eksempel 2 under “Danmark” – som på en undersøgelse, hvis kvalitet / validitet vurderes som lav af norsk myndighed

#2 Denne rapport er omtalt her – eksempel 3 under “Danmark” – som på en undersøgelse, hvis metoder, analyser og konklusioner på en række områder synes tvivlsomme.