2024.04.30

Tre undersøgelser om vold – hvor der synes at være tvivl om konklusionerne er retvisende

Rapport

Vold gennem livet. En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet

Viser rapport og undersøgelse reelt det som konkluderes?

Om metoderapport:

Nærlæsning af Metodedesignet bag Vold i Danmark 2021.

Når man nærlæser metoderapporten er der nogle forhold der springer i øjnene:

“… og i nogle tilfælde tager spørgsmålene afsæt i validerede spørgeskemaer. I nogle tilfælde er spørgsmålene og svarkategorierne, justeret så de passer til den danske kontekst og/eller til rammerne for spørgeskemaundersøgelsen fx i forhold antal datapunkter. Det er fx en sammenlægning af flere underspørgsmål til færre spørgsmål og en sammenlægning af flere svarmuligheder til færre svarmuligheder.”

Kommentar: Fra spørgeundersøgelser blandt unge har det vist sig, at drenge ikke svarede positivt på spørgsmål om det at have været udsat for psykisk vold, men hvis det blev eksemplificeret hvorledes den psykiske vold kunne have været udøvet, da svarede flere drenge end piger positivt på spørgsmålet. Det er således bekymrende at man har valgt at sammenlægge underspørgsmål såvel som svarmuligheder.

Tabel 2: Operationalisering af spørgsmål om omsorgssvigt

Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt
Spgm. 1: “NKVTS 2021 var ikke gennemført på tidspunktet for dataindsamlingen, hvorfor vi ikke har haft mulighed for at drage på erfaringer fra, hvordan spørgsmålet har fungeret i praksis”

Spgm. 2: “NKVTS 2021 (Modificeret til to kategorier)”

Kommentar: Man anvender en reference, man ikke kender validiteten af.

Tabel 3: Operationalisering af spørgsmål om relationel afhængighed (indikation for magtulighed).

Ingen af de fire forhold handler om uligheden i “retten til børnene”

Det er bemærkelsesværdigt når man
– ved fra spansk studie, at ligestilling af forældrene som udgangspunkt reducerede partnervold og -drab med 50%-69%,
– ved at status som bopælsforældre kan medføre en forskel på disponibelt nettobeløb på knap 9.700 kr./måned ifht. at blive samværsforælder
– ved at 86% af bopælsforældre er mødre
– ved at kun ca. 28% af fædre, der ønsker ligeværdige samværsordninger imødekommes ifm. retslige afgørelser

Kommentar: Et af forholdene handler om det at have været gravid indenfor det seneste år, hvilket øger omfanget af kvindelige respondenter. Det kan skævvride den kønsmæssige fordeling på en ikke repræsentativ vis, sammenholdt med SEXUS undersøgelsen der viste at 4% af kvinder aktuelt var i voldeligt forholdt, mens det samme gjaldt for 7% af mænd.

Der vil være en overrepræsentation af kvinder, der oplever sig genkendt i temaets spørgsmål alene på grund af valg og formulering af disse.

Kommentar: Målet med at spørgsmålene skulle kunne afdække magtforholdet mellem partnerne og voldens kontekst synes ikke opfyldt. Dette har betydning for senere konklusioner.

Tabel 4: Operationalisering af spørgsmål om effekt af vold.

Kommentar: På samme vis vil der være en overrepræsentation af kvinder, der oplever sig genkendt i temaet grundet valg af de tre spørgsmål samt forklaringer hertil.

Pilottest og validering af spørgeskemaet:

Det anføres at man i forbindelse med processen udvalgte 51 personer at følge op på, men ikke ud fra hvilke kriterier dette er sket.

Kommentar: Den manglende randomisering undrer.

Link: Klik her 

Undersøgelse

Går vold i arv? En kvalitativ undersøgelse af betydningen af vold i opvæksten for familielivet som voksen

Denne del af undersøgelsen baserer sig på kun 16 kvalitative interviews

Lev Uden Vold skriver “Særligt for de knap ti procent af befolkningen, som har været udsat for flere former for vold af deres forældre, er risikoen for at opleve partnervold i voksenlivet forøget.”

Her skal man huske at undersøgelsen statistisk set ikke repræsentativ, uden at dette forhold ændrer ved at den enkelte fortælling er meget trist.

Hvorledes de 16 kvalitative interviews er udvalgt fremgår ikke af undersøgelsen. Er de håndplukket ud fra givne kriterier? Hvilke?

Undersøgelsen opsummerer således:
“Magtrelationer og magthierarkier i interviewpersonernes opvækstfamilier har både formet og været formet af voldsmønsteret. I hovedparten af familierne har faderen været den primære voldsudøver, og her har øvrige familiemedlemmer frygtet og tilpasset sig faderen. I andre familier har moderen haft en understøttende funktion i forhold til faderens vold. I enkelte familier har moderen eller en stedmor været den dominerende og voldsudøvende, mens nogle familier har været præget af, at alle familiemedlemmer brugte vold. Undersøgelsen viser således, at der er et kønnet mønster i magtforholdene, da det typisk er faderen, der har været den primære voldsudøver. Undersøgelsen viser dog også, at både mor, far og børn kan bruge og være udsat for vold samtidig, ligesom magtrelationerne kan udvikle sig over tid. “

Kommentar: Opsummeringen synes bygget på et spinkelt datagrundlag og usikkert metodevalg jævnfør gennemgangen ovenfor og samtidig er afviger vægtningen signifikant fra hvad nationale såvel som internationale voldsundersøgelser har fundet.

Link: Klik her 

Aktuelt er der en lang række organisationer, der agiterer for udarbejdelse af en national handlingsplan for vold mod børn, hvilket i sig selv synes sympatisk. Men afsættet er ovennævnte undersøgelse/rapport fra Lev Uden Vold, der dels synes at have en kønsmæssig slagside, dels overdriver omfanget/alvorligheden.

Det overskygger også at man allerede ved at kommunerne ikke løfter behandlingsansvaret for 2/3 af de børn, der efter udredning af børnehus vurderes at have behov herfor.

Når man samtidig ved at andre nationale handlingsplaner mod partnervold, selvmord etc. udelader et af de mest effektive forebyggelsesredskaber, ligestilling af forældrene som udgangspunkt, er det bekymrende hvis endnu en handlingsplan skulle finde vej forankret i et så spinkelt udgangspunkt.

Det stiller også spørgsmålstegn ved om Lev Uden Vold er et reelt nationalt videnscenter på voldsområdet. Der synes fortsat at være tunge interessemæssige skygger fra kredsen af stiftere; LOKK, Danner, Mandecentret, Mødrehjælpen og Dialog mod Vold – uden at Socialstyrelsen reagerer herpå.

Undersøgelse

Vold gennem livet En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet

Gennemgang følger

Link: Klik her 

Link: Klik her 

Artikler

17 organisationer: Børn arver vold fra deres forældre
Link: Klik her 

Red Barnet: Lov om psykisk vold beskytter ikke børn godt nok
Link: Klik her  

Red Barnet: Handleplan mod vold
Link: Klik her 

Postscript:

Om polyviktimisering

I undersøgelse fra 2022 baseret på sydkoreanske data, finder man i lighed med Lev Uden Volds undersøgelse, at der er risiko for at en opvækst præget af vold overføres adfærdsmæssigt til voksenlivet
Man fandt at voksne, der i barndommen havde været udsat for multiple former for vold/misrøgt/omsorgssvigt/overgreb (polyviktimisering) var mere tilbøjelige til at udøve vold mod partner såvel som børnemishandling.

Man fandt at:
– 15,11% af mænd i barndommen var blev udsat for polyviktimisering
– 10,23% af kvinder i barndommen var blev udsat for polyviktimisering
– at polyviktimisering i barndommen af kvinder, øgede sandsynligheden for reviktimisering i voksenlivet.

The Association Between Polyvictimization in Childhood and Intimate Partner Violence and Child Abuse in Adulthood (2022)
Link: Klik her 

familieretshuset.info