fbpx

Anekdotisk debatindlæg

2024.05.08

I indlæg i Altinget fra 8. april synes Anja Marshall at basere sine holdninger på eget studie tilbage fra 2014 – hvor andelen af ligeværdige deleordninger udgjorde 15-17%.

Hendes studie har hverken været udsat for peer review eller optaget i en internationalt anerkendt journal.
Dette i modsætning til det studie af psykolog Kristian Sandberg, som hun refererer til.

Faktuelt er hendes studie baseret på samtaler med 10 delebørn mellem 8 og 12 år. Et kvalitativt studie, der intet fortæller om langtidseffekterne, men formidler børnenes umiddelbare oplevelse.

En klassiker er indvendingen “de mange skift mellem hjemmene” som en deleordning medfører. Antallet af skift er det samme, hvis deleordningen har en 14 dages cyklus – men det betyder rigtig meget for børnene at have tid til at omstille sig.

Det som børnene udtrykker, er hvad der umiddelbart fylder mest hos dem – uden indsigt i betydningen af god, stabil og omfattende kontakt til begge forældre. De udtrykker deres ønsker og lyster, uden kendskab til deres dybere liggende behov.

En lille pudsighed er at der i debatindlægget fremhæves “vi bør derfor være varsomme med at lave standardanbefalinger til deleordninger” når man ved at det er lovfastsat i skævvredet udgave i forbindelse med midlertidigt kontaktbevarende samvær.

Man har ved lov fastsat weekendordninger med 0-2 overnatninger ud fra barnets alder, helt uden at skele til at barnet forud for bruddet kan have haft omfattende adgang til begge forældre på daglig basis.

Det er tankevækkende at de der underviser kommende pædagoger, socialrådgivere etc. ikke løbende følger med i forskning, på områder med relevans for deres undervisning.

I virkeligheden er det nok et fint eksempel på en af de medvirkende årsager til at dansk praksis på det familieretlige område er årtier bagud.

Kilder

Flere og flere skilsmissebørn lever med en deleordning – men det betyder ikke, at alle børn kan deles
Link: Klik her 

Delebørn har brug for pædagoger
Link: Klik her 

Om Anja Marshall: Klik her

Familieretshuset: Midlertidigt kontaktbevarende samvær
Link: Klik her 

Dansk psykolog og forsker: 7/7 bør være udgangspunktet ved brud
Link: Klik her 

Jyllands-Posten: Denne bog kan forhåbentligt vise de voksne, hvordan det føles i den anden ende
Link: Klik her 

familieretshuset.info

0
    0
    Delebarnets Vilkår
    Kurven er tomTil forsiden