Forældreansvarsloven og reformerne
Indholdsfortegnelse
Love, vejledninger og bekendtgørelser
2007
Den familieretlige strukturreform satte fokus på forligsmæssige og samlede løsninger. Rollefordelingen mellem myndighederne blev også ændret, sådan at alle sager om forældremyndighed skulle starte i Statsforvaltningen. Reformen indebar også, at domstolene i årene 2007-2012 i forbindelse med sager om forældremyndighed kunne træffe afgørelse om samvær, hvis en af forældrene anmodede om det.
Et af forældreansvarslovens hovedprincipper er, at et barn har ret til begge sine forældre. Dette grundlæggende princip indebærer, at forældrene – uanset at de ikke lever sammen – skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for barnet, dels ved at samarbejde omkring væsentlige beslutninger om barnet og om barnets samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.
Loven indebar på tidspunktet en ny tilgang til begrebet forældremyndighed. Efter loven blev det muligt at dømme forældre med fælles forældremyndighed til at fortsætte denne, selvom den ene af forældrene ikke ønsker det, og bestemme at der skal være fælles forældremyndighed i tilfælde, hvor den ene forælder har forældremyndigheden alene.
Den ændrede tilgang indebar, at det ikke kræves, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, at forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet.
Med loven indførtes også adgang til, at domstolene kan afgøre, hvor barnet skal bo. Formålet med at give retten adgang til at træffe en afgørelse om barnets bopæl var, at minimere forældrenes konflikt og give forældrene bedre mulighed for at fortsætte med at praktisere et retligt fællesskab omkring barnet.
For så vidt angår samvær er lovens udgangspunkt barnets ret til samvær – og ikke som i den tidligere lovgivning, forældrenes. Samtidig fremhæves det, at begge forældre har et ansvar for, at barnets samvær med den anden forælder også bliver realiseret.
2012
I 2011 blev der gennemført en omfattende evaluering af forældreansvarsloven. Det overordnede formål med lovændringen var at sætte fokus på barnets bedste og styrke rammerne for løsning af uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær i familier, hvor forældrene ikke lever sammen. Overordnet set understreger ændringen forældreansvarslovens grundprincip om forældrenes fælles ansvar for barnet.
(2019) Lov om psykisk vold
Lovgivning: Klik her
(2023) Barnets Lov
Barnets Lovs hovedsigte var anbringelsesområdet. Den blev vedtaget 13. juni 2023 til ikrafttrædelse 1. januar 2024.
Med Barnets Lov var det en væsentlig pointe at tillægge børn og unge flere rettigheder, at afbureaukratisere, at ophøre med stigmatiserende sprogbrug og at implementere et tidssvarende børnesyn.
Men udformning kan meget vel have påvirket det familieretslige område, hvor man i lighed vægter barnets stemme og børneinddragelse – dog tilsyneladende uden forståelse på at man eksponerer barnet for yderligere risici i en sårbar position, samt tillagde børn indsigt og erfaringer, som de rent udviklingsmæssigt ikke har forudsætninger til.
Socialministeren udtrykte i 2025 som svar på kritik blandt andet “Vi har vendt tilgangen til området på hovedet, så vi har fået en lovgivning og et system, hvor barnets stemme og hensynet til barnets behov kommer i første række. Ikke forældrenes.” og fortsætter “Med loven har vi blandt andet givet børn en selvstændig partsstatus, fra de er 10 år.”
Høringssvar fra fx. Aalborg Universitet giver anledning til at være ekstra nysgerrig på om man har fået rettet op på de uhensigtsmæssigheder som der påpeges, eksempelvis “I nogle familier kræver gennemførelse af samvær støtte fra enten barnets eller den samværsberettigedes hjemkommune. I dag er der ikke en sammenhæng mellem reglerne i forældreansvarsloven og serviceloven, så det er i realiteten ikke muligt at træffe en afgørelse om samvær på betingelse af, at det støttes af hjemkommunen, da denne ikke er forpligtet til at iværksætte dette.”
Ligeledes er “det tidssvarende børnesyn” en problematik som har mødt markant kritik fra specialister i børne- og unge psykologi.
Psykologforeningen var også ude med kritik, da et ændringsforslag åbnede op for, at andre end autoriserede psykologer skulle kunne forestå hjælp til børn uden samtykke fra deres forældre, men at civilsamfundsorganisation også skulle kunne forestå dette efter forslag fra daværende socialminister.
(2023) Høringssvar: Aalborg Universitet
Læs mere: Klik her
Kritik af Barnets Lov
(2025) Juraeksperter i hård kritik: Regeringen var advaret – men barnets lov er fuld af fejl
Læs mere: Klik her
(2025) LA støtter eksperters kritik af barnets lov: “Man hastede det igennem”
Læs mere: Klik her
(2024) Børns Vilkår: Barnets Lov efterlader en stribe af uløste problemer på det sociale børneområde
Læs mere: Klik her
(2023) Ændringsforslag i 11. time åbner for ny kritik af Barnets Lov
Læs mere: Klik her
(2023) Psykiatrifonden, Dansk Psykolog Forening og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
Læs mere: Klik her
(2021) Debatindlæg: Barnets Lov
Læs mere: Klik her
Lovgivning
Oversigt: Klik her