Speciale: Eksempel på familieretshusets "rådgivning"
Det følgende er uddrag fra jura-specialet “Konfliktmægling i familiesager – med fokus på barnets bedste, maj 2020”
Forfatter: Oline Bach, kandidatspeciale, jura
Eksempel på rådgivning af Familieretshuset, case, konfliktmæglingsmøde i Familieretshuset.
Dette kapitel er sendt til Familieretshuset og godkendt derfra” (side 31)
Analyse af mæglingen trin for trin …..:
Tilbud om 10-15 minutters børnesagkyndig rådgivning (den børnesagkyndige har ikke mødt forældrene før)
”Den børnesagkyndige kommer ind i lokalet, og præsenterer sig selv. Mægleren foreslår, at hun går ud af lokalet og kommer tilbage når den børnesagkyndige er færdig, hvorefter parterne kan fortælle hvad de fik ud af den børnesagkyndiges besøg. Hun fortæller hvad der lægges vægt på i forhold til børnene, hvis parterne ikke kommer frem til en løsning selv under konfliktmæglingen. De forskellige ting hun nævner er, tilknytningen til barnet fx hvem har haft barsel, hvem tilbringer tid med børnene og hvem søger de til. Herudover er det vigtigt at se på, hvilke børn det er, hvordan de trives sammen/hver for sig. Hun fortæller yderligere, at når børnene ikke er ældre, kan det ikke anbefales, at man har en 7-7 ordning og at det stiller høje krav til forældresamarbejde, når man har så små børn. Herudover ser man på, hvordan børnene reagerer i den periode hvor sagen behandles og fortæller at ”savnet flytter ind i børnene”. Det er vigtigt at huske på, at børnene har været vandt til at se begge forældre hver dag, derfor prioriterer man, at der er kontakt oftere, frem for længere tid og at de kun har base ét sted. For at styrke deres søskende relation, er det vigtigt at det er den samme aftale for begge børn og at de skifter mellem forældrene på samme tid, så de altid har hinanden at knytte sig til.” (side 34)
Alder: Det ene barn går i børnehave, det andet barn i vuggestue.
Kommentarer:
Den børnesagkyndige rådgiver ikke med udgangspunkt i nyere faglig viden – hverken psykologisk eller tilknytningsteori, men i overensstemmelse med Familieretshusets praksis, der strider mod nyere forskning. Det fremgår ikke hvilken faglig baggrund den “børnesagkyndige” rådgiver har.
Specialet har et juridisk perspektiv.