Kommentarer til børnefaglige undersøgelser
Overblik over hvad psykologer og specialpsykologer har kompetencer til at udføre.
Link: Klik her
Indholdsfortegnelse
Børnesagkyndig undersøgelse
Initieres af: Familieretshuset, Familieretten
Retsinformation: Vejledning om børnesagkyndige undersøgelser (2019): Klik her
Krav til medvirkende psykolog: Autorisation
Ønske om specialistuddannelse.
Problemstillinger:
a) Snæver definition af familie – far, mor, børn som i stedet skal omfatte barnets familie-miljø
b) Krav til at afdække om forældre har særlig manipulativ karakter er ikke adresseret.
c) Kravformulering til psykologfaglige forudsætninger indeholder formuleringerne “bør” og “tilstræbes” i stedet for skal.
d) Ingen certificeringsordning, der sikrer løbende faglig ajourføring på særlige forhold af betydning for det familieretlige område
Andre forhold:
Suspenderet i USA – klik her
Hjemtagelse til Familieretshuset: Et retssikkerhedsmæssigt problem – klik her
Børnesagkyndig undersøgelse: En fagligt set udvandet udgave af forældrekompetence-undersøgelse
Metodefrihed – har dette påvirket sagen forud for forløb i det familieretslige system ?
Fra rapport udarbejdet af det irske justitsministerium – publiceret 13. juni 2024:
“”De alternativer, som en domstol skal vælge imellem, kan ikke modelleres eller simuleres på forhånd. Den fremtidige bane for et barns (og/eller deres forældres) liv kan ikke med sikkerhed kortlægges. Det er der alt for mange uforudsete og usikkerheder til. Hvor (som her) mere end ét barn er involveret, hver på et forskelligt udviklings- og modenhedstrin og med deres eget særlige forhold til hver forælder, forværres disse vanskeligheder. Vurderingen af, hvad der er i den enkeltes bedste interesse, kan pege i forskellige retninger. Objektiv måling er ikke tilgængelig, og værdivurderinger er uundgåelige. Øvelsen involverer nødvendigvis forudsigende vurderinger af fejlbarlige mennesker, som måske stræber efter, men ikke besidder Salomons visdom.”
Rapporten finder blandt andet:
– Hvordan understøttes “barnets stemme” i forskellige landes retssystemer (side 28)
– Hvordan indsamles data der repræsenterer “barnets stemme” mest hensigtsmæssigt (side 35)
– Blandt rapportens informanter er familien (ikke kun far og mor), lærere, læger, socialrådgiver
– Anvendelse af rapporten; finde fælles forståelse parterne imellem + danne grundlag for en køreplan 2-3 år ud i fremtiden
– Rapporten giver endvidre bedre grundlag for kortere og mere smidigere retsprocesser
– Problemstillinger: De faglige krav til de er udarbejder rapporterne er utilstrækkelige, eller personerne kan være biased
Rapporten indeholder anbefalinger til reformering af rapportens udarbejdelse, herunder kvalitetssikring og aldersspecifiikke kriterier
(2024) Review of the Role of Expert Reports in the Family Law Process
Link: Klik her
Kritik af børnesagkyndig undersøgelse som redskab
Utilstrækkelige krav til faglige forudsætninger for udfærdigelse af rapport, for få kilder (informanter), udpræget grad af metodefrihed samt at ikke sagkyndige har udformet undersøgerens mandat, gør de fleste varianter af undersøgelsesrapporter usikre / ubrugelige som et afgørelsesgrundlag ifht. “barnets bedste”.
Klager over børnesagkyndige undersøgelser
– 2008: Antal BSU 38, antal klager 20 > klageprocent 52
– 2008: Antal BSU 41, antal klager 30 > klageprocent 73
– 2008: Antal BSU 56, antal klager 43 > klageprocent 77
Artikel (2011): Børneundersøgelser er fyldt med fejl
Link: Klik her
Børnesagkyndig vurdering
Initieres af: Familieretshuset
Forældrekompetenceundersøgelse
Initieres af: Kommune
Socialstyrelsen: Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetence-undersøgelse (2021): Klik her
Krav til medvirkende psykolog: Autorisation
Hvis der er helt særlige forhold der skal undersøges (fx. psykopatologi) bør psykologen besidde relevante kompetencer.
Problemstillinger:
a) Det kan være socialrådgiver, der vælger hvem der skal udføre opgaven, herunder formulerer opdragets fokusområder
b) Kravformulering til psykologfaglige forudsætninger indeholder formuleringerne “bør” og “tilstræbes” i stedet for skal (s22).
Ankestyrelsen: Alle dele af en FKU skal forestås af en aut. psykolog: Klik her
Børnefaglig undersøgelse
Initieres af:
Tilknytningsundersøgelse
Initieres af: Kommune
Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af tilknytningsundersøgelser (2021): Klik her
“Tilknytningsundersøgelsen skal afdække barnets udviklingsniveau, på hvilken måde dets udviklingsmæssige behov tilgodeses af plejefamilien/anbringelsesstedet, og den skal afdække, hvordan barnet er forbundet med og har udviklet tilknytnings- og tilhørsforhold til sit aktuelle miljø. Undersøgelsen skal ligeledes vurdere barnets tilknytnings- og tilhørsforhold til sin familie og eventuelt øvrigt netværk.” (side 38)
Som det fremgår af citat fra Socialstyrelsens vejledning, har man fremhævet at barnet forventes tilgodeset af ophold hos plejefamilie/anbringelsessted, uden på samme vis lægge op til at afdække hvorledes barnet potentielt kan tilgodeses af hjemgivelse til forældre.
I familieretslig kontekst
Der kan være forskellige tilgange til hvad man mener formålet med en tilknytningsundersøgelse anvendt i familieretslig kontekst skal være:
– Er formålet at synliggøre, hvilken af forældrene barnet er “bedst” eller “mest” knyttet til
– Er formålet at afdække om barnet har opnået til knytning til en forælder
Nyere forskning finder ikke at tilknytningsundersøgelser bør tjene sådanne formål.
Men hvad siger nyere forskning herom:
“Vi fremmer tre grundlæggende principper, som domstolsbehandlere kan bruge i forbindelse med tilknytning i individuelle sager: (a) behovet for velkendte, ikke-misbrugende omsorgspersoner; b) værdien af kontinuitet i god nok pleje; og (c) fordelene ved netværk af tilknytningsrelationer.
Vi diskuterer egnetheden af vurderinger af tilknytningskvalitet til at informere familierettens beslutningstagning og konkluderer, at sådanne vurderingerprimært bør bruges til at lede støttende interventioner.
(2022) Attachment goes to court: Child protection and custody issues
Link: Klik her
“Tilknytning og binding er to ord, der ofte bruges i vurderinger af forældremyndighed og i familiedomstole. Mange fagfolk misbruger disse udtryk. Professionelle bruger ofte sætninger som “stærk tilknytning”, “sundt bånd” og “godt knyttet”, alle sætninger, som ikke er i den videnskabelige litteratur. Attachment har en specifik definition i den videnskabelige litteratur. Ud over vurderingsmetoden Strange Situation er der desuden ingen pålidelige og valide metoder til at vurdere typen af tilknytning, som defineret i den videnskabelige litteratur. Indtil sådanne foranstaltninger findes, bør evaluatorer, terapeuter og familieretsprofessionelle undgå at bruge udtrykket tilknytning til at beskrive forældre-barn-relationer og i stedet fokusere på funktionelle aspekter af forældre-barn-forholdet.”
(2021) “What we have here is a failure to communicate”: The misuse of attachment and bonding in the courtroom: A call for definitions and explanations
Link: Klik her