Afbrudte kontakter

I fraværet af udførlig statik og studier på området er det nødvendigt at finde indikatorer, der kan give en fornemmelse af problemets omfang og mulige årsager hertil. Derfor har Delebarnets Vilkår fremtaget forskellige måder at estimere omfanget af børn og unge der aktuelt er gjort fremmed for en forælder, samt at estimere hvor mange børn der årligt mister kontakt til den ene forælder som følge af samværschikane / “forældrefremmedgørelse” / sagsbehandlingstid.

Indholdsfortegnelse

Beregning nr. 1: 16% af skilsmissebørn har ikke kontakt til den ene forælder - svarende til ca. 40.919 børn

VIVE undersøgelsen “Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2018” angiver i figur 2 (side 252) et gns. på 14% af skilsmissebørn der ikke har kontakt til den ene forældre, heraf 19% for skilsmissebørn i alderen 0-3 år (hvor grundlæggende tilknytningsstil oftest etableres).

VIVE undersøgelsen “Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022” angiver i figur 13:1 (side 232) et gns. på 16% af skilsmissebørn der ikke har kontakt til den ene forældre, heraf 23% for skilsmissebørn i alderen 0-3 år (hvor grundlæggende tilknytningsstil oftest etableres).

16% af 255.743 “skilsmissebørn med kontaktpotentiale” (2021) udgør 40.919 børn, der ikke har kontakt til den ene forælder

Siden implementering af familieretsreformen i 2019 er der;
– sket en stigning på 80% af familieretslige §7 sager
– sket en negativ udvikling i ventetid på kontaktbevarende overvåget samvær, der ifølge jurist tidligere ansat i Familieretshuset kan være op i mod 1 år
– sket en negativ udvikling i sygefraværet i Familieretshuset på 25%, som nu ligger 40% over statens gennemsnitlige sygefravær 
– sket en stigning på 39% i familieretslige sager, hvor et barns samvær har været afbrudt længere end end måned.

Det er tale om en stigende tendens efter familieretsreformen implementering, når man ser på udviklingen fra 2017 til 2021..

Beregning nr. 2: 38.556 børn uden kontakt til den ene forælder

Kilder

Tal i kursiv: Fra VIVE undersøgelsen “Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022” (figur 13.1)
Øvrige tal: Danmarks Statistik – se kildeangivelse herunder. Data fra 2021.

0-3 årige uden kontakt til den ene forælder: 23% af 29.307 børn = 6.741 børn
4-7 årige uden kontakt til den ene forælder: 16% af 48.294 børn = 7.727 børn
8-11 årige uden kontakt til den ene forælder: 14% af 71.830 børn = 10.56 børn
12-15 årige uden kontakt til den ene forælder: 15% af 93.614 børn = 14.042 børn 

I alt 38.566 børn uden kontakt til den ene forælder.

Afvigelsen fra ovenstående sammenholdt med beregning 1″ kan fx. skyldes at VIVEs datagrundlag ikke har samme aldersmæssige fordeling. 

VIVE Forløbsundersøgelse 2022 Fig. 13.1
Beregning nr. 3: 37.000 børn aktuelt fremmedgjort (skøn)

avisartikel bragt i Randers Amtsavis 13.4.2023 blev angivet et skøn på at 130.000 børn, forældre og bedsteforældre i 2021 var gjort fremmede for hinanden.

I artiklen skønnes andelen af børn, der er gjort fremmed i forhold til en forælder og bedsteforældre, at udgøre 37.000.

Beregning nr. 4: 39.220 børn gjort fremmede
Delebarnets Vilkårs estimat

Estimatet inddrager en kombination af data fra Danmarks Statistik og et internationale studie. 

Delberegning 1
Hvis 1.250 børn årligt som følge af familieretslige afgørelser får afbrudt kontakten til en forælder vil det svare til 22.500 børn i alderen 0-17 år. Se afsnittet “Hvor mange børn mister årligt kontakt som følge af samværschikane / “forældrefremmedgørelse”/ sagsbehandlingstid?”

En andel af disse reetablerer kontakten i løbet opvæksten, hvoraf en andel samtidig bryder relationen til den oprindelige bopælsforælder. Det anslås at andelen heraf, der (re)etablerer og fastholder kontakt til begge forældre efterfølgende under opvæksten udgør 30%. 

På årsbasis behandler det familieretslige system ca. 12.500 § 7 sager (røde).
– hvis hver sag vedrører et barn, da svarer det et 1.250 sager om året (10%) som resulterer i afbrydelse af samvær
– hvis hver sag i gennemsnit vedrører 1,25 børn da svarer det 1.000 sager om året (8,0%) som resulterer i afbrydelse af samvær
– hvis hver sag i gennemsnit vedrører 1,50 børn da svarer det 833 sager om året (6,7%).som resulterer i afbrydelse af samvær

Delberegning nr. 2

I tillæg til delberegning 1 kommer børn, der efterfølgende afgørelse eller frivillig aftale, senere ufrivilligt oplever at kontakten afbrydes. Beregningen tager udgangspunkt i tysk studie #3, hvor man fandt at risikoen for kontakttab korrelerede med samværsordningens omfang.

A) Andelen af skilsmissebørn i skæve ordninger udgør ca. 43% jf. VIVE #2 af 255.743 “skilsmissebørn med kontaktpotentiale” #1 svarende til 109.970 børn (2021). Disse antages at fordele sig således:
– 9/5 ordninger; 40% af 109.970 børn med 15% risiko for afbrydelse af kontakt => 6.598 børn der årligt mister kontakt
– 10/4 ordninger; 30% af 109.970 børn med 20% risiko for afbrydelse af kontakt => 6.598 børn der årligt mister kontakt
– 11/3 ordninger; 15% af 109.970 børn med 30% risiko for afbrydelse af kontakt => 4.949 børn der årligt mister kontakt
– 12/2 ordninger; 10% af 109.970 børn med 40% risiko for afbrydelse af kontakt = > 4.398 børn der årligt mister kontakt
– øvrige ordninger; 5% af 109.970 børn med 50% risiko for afbrydelse af kontakt => 2.749 børn der årligt mister kontakt
I alt 25.292 børn der mister kontakt ifm. skæve ordninger. 30% af disse estimeres at reetablere kontakt før de fylder 18 år

B) Andel af skilsmissebørn i ligeværdige ordninger udgør ca. 41% jf. VIVE #2 af 255.743 “skilsmissebørn med kontaktpotentiale” #1 svarende til 104.855 børn, hvoraf 10% jf. samme tysk studie #3 estimeredes at miste kontakt til den ene forælder i løbet af opvæksten.
I alt 10.486 børn

Forældrefremmedgjorte børn:

– 20.250; ifm. familieretslig afgørelse
– 25.292; ifm. skæve ordninger
– 10.486; ifm. ligeværdige ordninger 
I alt 56.028

Delberegning 3

56.028 fremmedgjorte børn fratrukket 30% der estimeres at inden det fyldte 18 år at reetablere kontakt, indebærer at 39.220 børn der er aktuelt er gjort fremmed for den ene forælder og dennes gren af familien. 

Skønnet rummer i sagens natur en række usikkerheder og har derfor alene til formål at medvirke til at kvantificere problemets omfang. Det er ikke afgørende hvorvidt det er 25.000 eller 45.000 børn, der ikke har kontakt som følge af fremmedgørende adfærd. Det afgørende er, at det ikke drejer sig om “få sager”!

Der er ingen tal på i hvor mange sager at en forælder er flyttet ud af barnets nærområde med barnet og udøvet “flyttechikane” med forsæt, eller hvor ofte en forælder er flyttet ud ar barnets nærområde for at at starte et nyt samliv op eller med en arbejdsmæssig begrundelse, som har vanskeliggjort samvær/kontakt. Der er heller ingen tal på omfanget af sager, hvor den ene forælder har trukket sig (af hensyn til barnet) grundet voldsom modstand fra den anden forælders side i form af ensidig chikane og/eller involvering af barnet.

Der synes at være anledning til at antage, at det i den nedenfor omtalte artikel anvendte skøn ikke er urealistisk. Det ville naturligvis være meget mere interessant, hvis Folketinget havde valgt at følge udviklingen gennem sikring af nationale undersøgelser og statistikker. Derved vil man eksempelvis også kunne følge med i lovgivningsmæssige effekter. Men det har man undladt.

#1 Kilde: Se afsnittet “Danmarks Statistik”
#2 Kilde: VIVE – klik her 
#3 Kilde: KiMiss – klik her 

Bemærk at 23% af skilsmissebørn i alderen 0-3 år er uden kontakt til den ene forælder i de første 1.000 dage af sit liv!

Det er meget bemærkelsesværdigt at man fra myndighedsside ikke i langt højere grad tilstræber hurtige og effektiv processer, således at skilsmissebarnet tidligt i livet tilsikres stabil og omfattende kontakt til begge forældre.

Dette forhold kan måske forklares med, men ikke retfærdiggøres af, at der i Familieretshusets samværsguide signaleres at kontakt til begge biologiske forældre ikke har særlig betydning, hvilket dog ikke er forankret i moderne forskning indenfor tilknytningsteori og børnepsykologi.

Forholdet kan tilskrives at det er langt enklere for det familieretslige system at træffe afgørelser ud fra nogle standardiserede tommelfingerregler. Men derved er det ikke barnets tarv der er i fokus, men et juridisk funderet tvistsystem behov for at kunne navigere uden for eget kompetenceområde.

Danmarks Statistik

2021 tal:

218.597 børn bosiddende hos enlige forældre; 188.274 hos mor, 30.323 hos far (FAM111)
  75.113 børn bosiddende i nye familie-konstellationer; 63.232 hos mor/partner, 11.881 hos far/partner (BRN13)
  14.683 børn udeboende (BRN13)
    9.665 børn har mistet en forældre (BNR10)
    3.484 børn registreret med mor ukendt (BRN10)
   24.818 børn registreret med far ukendt (BRN10)

Kontaktpotentiale – begge forældre  
 293.710 børn boende med en forælder/forælder i ny konstellation (BRN13) = #1
–   9.665 børn der har mistet en forælder (BNR10)
– 28.302 børn med ukendt far eller mor (BNR10)

=> 255.743 børn der ikke bor i intakte familier, som ville kunne have stabil og omfattende kontakt til begge forældre = #10

Statistik vedrørende bopælsfordeling og aldersfordeling

0-3 åriges bopælsfordeling: Mor 94%, far 6%
4-7 åriges bopælsfordeling: Mor 90%, far 10%
8-11 åriges bopælsfordeling: Mor 86%, far 14%
12-15 åriges bopælsfordeling: Mor 83%, far 17%

0-3 årige udgjorde 10% af børn og unge under 18 år – 29.307 børn
4-7 årige udgjorde 16% af børn og unge under 18 år – 48.294 børn
8-11 årige udgjorde 25% af børn og unge under 18 år – 71.830 børn
12-15 årige udgjorde 21% af børn og unge under 18 år – 93.614 børn

Mister ca. 1.250 børn årligt kontakt som følge af samværschikane / "forældrefremmedgørelse"/ sagsbehandlingstid?

Skøn:

Der har været mange nævnt mange tal igennem årene, når man har forsøgt at kvantificere, hvor mange børn der årligt mister kontakt som følge af afgørelser i det familieretslige system grundet samværschikane / “forældrefremmedgørelse” / langsommelig sagsbehandling – hvor barnet som følge heraf gøres fremmed for den anden forælder. 

– 350 børn blev nævnt i 2022 ifm. TV2 dokumentarserien “Med børnene som våben” sendt april 2022
500 børn blev opgjort af Statsforvaltningen i 2014
1.200-1.300 børn  blev anslået i artikel i 2014 af tidl. ansat i Statsforvaltningen (udtrykt som 1. ud af 10 sager)
– flere end 2.000 børn hvis man tager udgangspunkt i kilde anvendt af Børnerådet i høringssvar.

Skøn: At det rammer 1.250 børn om året synes at placere sig midt i feltet af bud.  

Beregning:

Hvis man tager udgangspunkt i;
a) den voldsomme stigning på 80% i § 7 sager som konsekvens af familieretsreformen,
b) den praksis der aktuelt synes at lægge til grund i stigning af afbrudte samvær som følge af (midlertidige) afgørelser på 39% #8,
c) antallet af børn der i 2014 fik afbrudt samvær som følge af samværschikane / “forældrefremmedgørelse” (500 børn jf. Statsforvaltningen)

Beregning: 500 børn/årligt x 180% x 139% = 1.251 børn på årsbasis oplever at få afbrudt kontakt som følge af samværschikane / “forældrefremmedgørelse” / langsommelig sagsbehandling. 

Hverken Socialministeriet eller Familieretshuset kan oplyse statistikker, der kan bruges til at fastslå omfang. Men Socialministeriet anfører i bemærkningerne til lovforslag fremsat 24.10.2024 at det drejer sig om “få sager”. 

#8 I VIVE rapporten “Fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven. Før og efter den familieretlige reform i 2019″ oplyses at omfanget af sager hvor barnet ikke har haft samvær med samværsforælderen, er steget med 39% (side 79). Af VIVE omtales stigningen som “lidt flere”. Det forklares med “stigningen kan muligvis være en konsekvens af en øget tilbøjelighed til at træffe (eventuelt midlertidige) afgørelser om samværsophør for at tilgodese barnets behov i sager, hvor der er et højt konfliktniveau.” 

Hvornår i forløbet sker forældrefremmedgørende adfærd? Før, under eller bruddet?

Norsk undersøgelse (2023) med ca. 1.200 respondenter fandt at forældrefremmedgørende adfærd var stort set ligeligt fordelt på de tre faser – før, under og efter bruddet.

I beregningen af omfanget af fremmedgjorte i beregning nr. 4 kommer det til udtryk ved at delberegning 1 omfatter “før/under” mens delberegning 2 omfatter “efter”.

Tysk studie (2016) fandt at risikoen for kontaktbrud udviklede sig proportionalt med samværsordningens indretning (efter bruddet)
– fra 10% risiko ved 50/50 ordninger
– til 50% risiko ved 16/84 ordninger

Svensk vignette-studie (2024) fandt man at juristerne i den svenske pendant til Familieretshuset, 5 gange oftere ville træffe afgørelse om at give mødre del i samvær end fædre, trods at begge forældre i case-materialet var fremstillet på en vis, hvor de fremstod præcis lige svage.

Dansk undersøgelse (2004) viste at bopælsforælderen begrundede den manglende kontakt mellem samværsforælder og barn med
– 17% det løb ud i sandet
– 42% den anden forælder ønskede ikke kontakt
– 17% den anden forælder havde ikke samværsret (årsag ukendt)
– 24% der anføres ingen grund

94% af respondenterne var mødre. Alle respondenter var bopælsforælder.

– Undersøgelsens forfatter konkluderede at den hyppigste årsag til at samvær stopper er at samværsforælderen ikke ønsker samvær.
Forfatteren gjorde sig dog ikke den ulejlighed at krydschecke med samværsforælderen; var det også samværsforælderen opfattelse?
– Reelt kunne det være at samværsforælderen på forskellig vis oplevede at være blevet presset ud af barnets liv i et betydeligt omfang.
– Forfatteren konstaterede at bopælsforælderen / forældremyndighedshaveren ofte er startet i nyt samlivsforhold, hvor erstatningsforælderen udviser engagement ifht. barnet. Hvad forfatteren undlod at medtage, var hyppigheden for nye familie-konstallationer indgås og varigheden heraf. Når barnet for fjerde gang skal tage imod en ny erstatningsforælder, flytte og/eller forholde sig til nye bonussøskende, da er billedet et helt andet en det forfatteren tegner. 
– Det biologiske bånd tillægges af forfatteren således ingen særlig værdi.

Forfatterens baggrund var en ph.d. i sociologi.
Forfatteren var Mai Heide Ottosen.
Undersøgelsen var SFI: Samvær og børns trivsel (2004) – der heller ikke været udsat for peer review.
Link: Klik her 

For en del af det kildemateriale forfatteren inddrager i sine undersøgelser, viser det sig at man også her alene spørger en af forældrene; oftest mor, oftest bopælsforælder.  

I pressemeddelelse fra Center for Familieudvikling udsendt i april 2022 i anledning af “Med børnene for våben” anslår man at op imod 3.000 børn hvert år fortsat lever i vedvarende konflikter efter familieretssystemets mellemkomst. Det er ikke urimeligt at antage at en væsentlig andel af disse ender ud i “forældrefremmedgørelse” og / eller nye sager som følge af samværschikane med mere. 

Andre børn mister kontakten fordi samværsordningens konstruktion er uhensigtsmæssig. Kontaktomfanget er utilstrækkeligt, den ene part kan obstruere samvær ved at flytte bort, melde ferie i samværsforælderens forældretid, udnytte manglende fuldbyrdelsesklausul så erstatningssamvær ikke kan kræves, på passiv-agressiv vis undlade at understøtte barnets samvær med mere. Der er alt for mange veje til Rom. Og omvendt kan samværsforælderen være ustabil, ikke opleve at have tilstrækkelig ansvar/være sekundær, skulle underlægge sig den anden forælder og derfor trække sig.

Kønsfordeling

Ofte ses debatter om emnet at få et kønnet fokus.

Et engelsk studie der endnu ikke er publiceret (pt. under peer review), har undersøgt om der er kønsmæssige forskelle i adfærd, der ofte forbindes med “forældrefremmedgørende adfærd. Man fandt at der ikke var væsentlige kønsmæssige forskelle, hverken blandt udøvere eller blandt børn/unge der blev udsat for adfærden. Så hvorfor er udfaldet i hvem der “oplever sig som værende fremmedgjort”  kønsmæssigt så skævt. De umiddelbare forklaringer handler om systemmæssig bias og kultur.    

Norsk undersøgelse om samværschikane/forældrefremmedgørelse viser at mødre også udsættes for samværschikane/forældrefremmedgørelse i et ikke udebetydeligt omfang. Men også at markant flere fædre oplever sig udsat herfor.

Forholdet kan skyldes at
– hvis udgangspunktet for samværsordningen er skæv, da er forudsætningerne for at få “succes” med udøvelse af samværschikane/forældrefremmedgørelse langt bedre, end ved 50/50 ordninger. Dette eksemplificeret ved at tysk studie (2016) fandt at risikoen for kontaktbrud udviklede sig proportionalt med samværsordningens indretning fra 10% risiko ved 50/50 ordninger for afbrydelse af kontakt til 50% risiko ved 16/84 ordninger. I Danmark er 86% af samværsforrældre fædre, der oftest har betydeligt mindre samvær og derfor kan være mere eksponeret.

– et svensk studie (2024) fandt at 5 gange flere mødre fik del i forældremyndighed/samvær end fædre, trods at case-materialet var udformet på en vis, hvor det lige så ofte var mor som far, der var beskrevet som som “svag”.

– frem til 2022 fremgik det af Familieretshusets samværsguide at barnet havde en person som “gennemgribende omsorgsperson” (mor)

– af 
dansk undersøgelse fremgik det, at fædre i samværssager blev bedømt på deres evne til at bekrive barnet ud fra sprogbrug fx. ifm. mentalisering) – fagaktørerne (kvinder) bedømte dem (fædre) på brugen af anvendelsen af termer / begreber / følelser, som reelt var fagaktørernes egen spidskompetence, frem for at fokusere på samspillet mellem barn og forælder. 

Her skal man måske også erindre, at på en lang række områder falder det ikke danske myndigheder naturligt at inddrage fædre som ligeværdige informanter – uanset om det drejer sig om undersøgelser, sagsoplysning i kommunen eller fx. VIVEs børneforløbsundersøgelser.  Det er også en tilgang man ses i mange internationale undersøgelser, hvor man kun beder om mødrene vurdering. Sådanne undersøgelser indgår også som kildemateriale i danske analyser og rapporter. Læs mere: Klik her

Der er mange plausible forklaringer på at fædre oftere oplever sig ramt som følge af afbrydelse af kontakt, men det ændrer ikke ved at også et betydeligt antal mødre deler dette skæbnefællesskab.

Det skønnes i beregning 1 at ca. 1.250 børn årligt mister kontakt om konsekvens af langtrukne forløb og utilstrækkelig myndighedsudøvelse. Få reetablerer og fastholder senere kontakten til begge forældre under opvæksten.

Det skønnes i beregning 2 at ca. 1.436 børn årligt mister kontakt som følge af samværsordningernes indretning, fortsat uløste problemstillinger, iboende problemer med rettigheder/privilegier forbundet med begreberne bopæls- og samværsforælder.

Af mørketal er omfanget af børn der a) bliver udsat for forhold af strafferetslig karakter, v) at den ene forælder efter grundige psykologfaglige undersøgelser viser sig at have helt utilstrækkelige forældreevner, v) forældre som afviser al form for kontakt med barnet d) forældre der har behov for eller er i behandlingstilbud, men hvis tilstand er for ustabil til kontakt.

En hensigtsmæssig indretning af det familieretslige system vil komme børnene i beregning 1 og delmængde af beregning 2 til gavn.
En hensigtsmæssig indretning af forældreansvarsloven (og vejledning hertil) sammen med en afpolitisering af børn som objekt for særrettigheder og privilegier vil komme en delmængde af børnene omfattet af beregning 2 til gavn.

Fælles for begge køn er at omfanget vil kunne nedbringes! For de udsatte børn er kønsperspektivet ikke væsentligt.

Del opslag

Facebook
Twitter
LinkedIn
0
    0
    Delebarnets Vilkår
    Kurven er tomTil forsiden