Fædre som informanter

Det er titlen på en forskningsrapport fra UCD Syd publiceret i 2022. 

Fra forskningsrapportens forord:

Professionelle er vigtige når børn og unge har brug for støtte, men barnets familie og netværk spiller en helt afgørende betydning i barnet og den unges liv, både på kort og lang sigt.

For børn handler relationen til vigtige omsorgspersoner i deres liv ikke om køn. Den måde samfundets institutioner er indrettet på kan imidlertid betyde at indsatser over for børn og unge, der befinder sig i en udsat position kommer til at overse eller ekskludere fædre, bonusfædre og deres familie og netværk.

Vi har undersøgt hvordan fædre, bonusfædre og deres familier og netværk inddrages i sociale sager i Danmark og hvilke udfordringer der opleves i forbindelse hermed. På den baggrund kaster vi lys over et område, der er forskningsmæssigt underbelyst i en dansk kontekst.

Det er vores håb at vi med denne undersøgelse er med til at øge opmærksomheden på de kønnede aspekter af socialt arbejde på børneområdet, og at de børn der kommer i kontakt med det sociale system, oplever større mangfoldighed i kommunernes inddragelsespraksis.

Sammenfatning og resume

Børns ret til kontakt til familie og netværk og myndighedernes forpligtelser i forhold til at sikre dette i forbindelse med sociale indsatser understreges flere steder i den danske lovgivning. Danske og nordiske undersøgelser peger imidlertid på et ensidigt fokus på mødre og et fravær af fædre i socialt arbejde på børneområdet (Egelund & Sundell, 2001; Petersson, 2006; Slettebø, 2009; Vagli, 2009), ligesom det ikke altid lykkes kommunerne at inddrage ressourcepersoner fra barnets familie og netværk (Ankestyrelsen 2013).

Selvom der lovgivningsmæssigt er sket en betydelig ligestilling mellem kønnene, når det drejer sig om fælles forældremyndighed, barselsorlov og ligelig deling af børnepengene mellem forældremyndighedsindehaverne, så er kan den måde samfundets institutioner er indrettet på betyde at indsatser over for børn og unge, der befinder sig i en udsat position kommer til at overse eller ekskludere fædre, bonusfædre og deres familie og netværk.

Undersøgelsen er gennemført i 2019-2021 på baggrund af en kvantitativ registrering af inddragelsen i samtlige 1298 sager i to kommuner. Desuden er der gennemført 76 interviews med rådgivere i to familieafdelinger, fædre/bonusfædre, børn og farmødre, hvor vi har undersøgt omfanget af inddragelsen samt aktørernes perspektiver og udfordringer i forbindelse med inddragelse.

Derudover har vi udarbejdet en forskningsoversigt og et undervisningsmateriale til Diplomuddannelsen i socialt arbejde.

Undersøgelsen er finansieret af Socialstyrelsen.

Undersøgelsen viser at far inddrages i 75,7% af sagerne og at mor inddrages i 89,2% af sagerne. Der er imidlertid stor forskel på inddragelsen og det er stadig mor, der er rådgiverens primære kontakt og samarbejdspartner, hvis barnet bor hos hende. Med mindre far insisterer på deltagelse eller problemerne bliver så store, at rådgiveren ’hiver’ far ind, så inddrages han kun i meget begrænset omfang i beslutningsprocessen.

Den kvantitative del:
– Inddragelse af far er registreret i 75,7% af de 1298 sager.
– Inddragelse af fars familie i 8% af sagerne og fars netværk i 2% af sagerne.
– Inddragelsen af fædre er ’kun’ 10% lavere end inddragelsen af mødrene (89,2%), men mors familie (16%) og netværk (5%) inddrages oftere end fars.
– Der er samlet set 28 socialrådgivere der har inddraget mors netværk og 19 der har inddraget fars netværk ud af de 44 socialrådgivere.
– Bonusfædre inddrages i 10,8% af sagerne. Ingen af bonusfædrenes familie og netværk er registreret inddraget.
– De fleste sagsbehandlere i undersøgelsen er kvinder 93%. (4 mandlige og 40 kvinder).
– Rådgiverne svinger mellem at inddrage i gennemsnit 1,4 til 3,5 pr. sag i deres sagsstamme.
– Der inddrages i gennemsnit 2,57 personer i hver sag.
– Det er hyppigst mor, far og barnet, der inddrages.
– Der har været inddragelse af familie og netværk i 24% af sagerne.
– I over halvdelen (59%) af sagerne vurderer rådgiveren at inddragelsen af familie og netværk har haft positiv betydning i sagen.
– I 36% af sagerne har inddragelsen ingen betydning haft
– i 5% af sagerne har inddragelsen haft en negativ betydning.
–  Årsagerne til manglende inddragelse af familie og netværk angives i 27% af sagerne at være fordi moren ikke ønskede det. I 23% af sagerne var det faren der ikke ønskede inddragelsen og i 7% var det barnet.
– I 23 % af sagerne skyldtes den manglende inddragelse en vurdering fra rådgiverens side og i 20% af sagerne er der svaret at der har været andre grunde.