Aftale om et forbedret familieretligt system risikerer at udvande inddragelse af psykologfaglighed yderligere

2023.12.01

Aftale om et forbedret familieretligt system kan udvander inddragelse af psykologfaglighed yderligere

Der er udsigt til yderligere udvanding af den psykologfaglige rolle i Familieretshuset.

Idet Familieretshuset ikke kan tiltrække psykologfaglig interesse i et omfang, der imødekommer behovet, er aftalepartierne bag villig til at gå kompromis, hvilket er formuleret “kan det være tilstrækkeligt at gennemføre en mindre omfattende undersøgelse end en fuld børnesagkyndig undersøgelse”

I forvejen synes en børnesagkyndig undersøgelse (BSU) at være en discount udgave af forældrekompetence-undersøgelse (FKU), både i omfang og grundighed.

I modsætning til BSU anlægger FKU en mere helhedsorienteret tilgang, hvor man går i dybden på forældresiden ifht mulig psykopatologi og fravær af tilstrækkelig forældreevne. Samtidig belyses barnets øvrige familiemiljø – fx. bedsteforældre, onkler/tanter og andre ressourcepersoner – med henblik på afdække om disse kan udgøre tryghedsfaktorer, der kan kompensere for tilstedeværelse af risikofaktorer. I BSU foretages alene en relativ hurtig vurdering af forældrene.

FKU udarbejdes ofte i et samspil mellem to psykologer, hvilket sikrer at sagens oplysningen bliver helhedsorienteret og risici for bias minimeres.

Aftalen forringer også muligheden for at forældrene kan vælge en privat psykolog til at udføre BSU, idet dette kræver enighed forældrene imellem.

På den vis fremmer aftalen at Familieretshuset bliver et organ, der forestår alle psykologfaglige udredningselementer, trods at Familieretshuset reelt er et juridisk funderet tvist-system, som blandt andet ved flere lejligheder er blevet kritiseret af bl.a. Center for Familieudvikling for ikke at kunne løfte sine primære opgaver.

En af årsagerne til af Familieretshuset har vanskeligt ved at tiltrække privatpraktiserende psykologer, synes at være at opgaven udføres i et konfliktfyldt miljø og proces, samt at den i høj grad anvendes til at vælge den ene forælder på bekostning af den anden, uden at sidstnævntes forældreevner er fundet mangelfulde. 

I Belgien er psykologrollen markant anderledes, idet den handler om brobygning samt efter afgørelsen at hjælpe forældrene med at færdiggøre brobygningen, således at samværsaftalen kan efterleves i et konstruktivt samarbejde.

Som psykolog bidrager man i Belgien aktivt i en proces, der over tid kommer delebørn til gode, mens man i Danmark slipper sagen efter afgørelse, og i stedet bruger tid på at håndtere klagesager i Ankestyrelsen eller håndtere reaktionerne fra den forældre, der oplever sig fravalgt i større eller mindre grad.

I Familieretshuset regi vil der være udsigt til at det er relativt nyuddannede psykologer, der efter et autorisationsforløb i Familieretshuset, hovedsageligt kommer til at forestå BSU og måske den kommende endnu spinklere udredningsudgave. Hvis det bliver tilfældet, da lever man næppe op til Socialstyrelsens retningslinjer for hvad angår faglige kvalifikationer for at kunne varetage opgaven.

Nyuddannede psykologer uden erfaring fra andet miljø end familieretshuset mangler den indsigt og viden, man oparbejder fra mødet med klienter i et arbejdsregi med større variation i arbejdsopgaver, samt muligheden for at sparre med kollegaer med tilsvarende erfaringer.

Vandtætte skotter væk

Samtidig tilføres der risiko for at sager påvirkes af, at sagsbehandlere, børnesagkyndige (der ikke nødvendigvis har en psykologfaglig baggrund), samt BSU ansvarlige er samlet under samme tag.

Retssikkerhedsmæssigt synes tilgangen også problematisk.

Kulturelle udfordringer oven i hatten

Endelig skal man erindre at Familieretshuset først nødtvunget i 2023 erkendte eksistensen af “forældrefremmedgørelse”. Dette udgangspunktet i den kultur, som ovenstående opgaver skal varetages i fremadrettet.

Ingen af ovenstående forhold adresseres af aftalen.

I stedet spises skilsmissebørn fortsat af med en discountudgave af tilgangen på anbringelsesområdet, trods at de også er omfattet af FN’s børnekonvention.

Hvem kvalitetssikrer?

Som følge af kritik fra FN’s Børnekommité af bl.a. Danmarks anvendelse af børnesagkyndig undersøgelse blev der i forbindelse med Barnets Reform i 2011 indført forældrekompetance undersøgelse (FKU) med henblik på at sikre overholdelse af FN’s Børnekonvention på anbringelsesområdet.

På det familieretslige område fortsatte man med at anvende BSU, som blev defineret lovmæssigt og indført i forbindelse med forældremyndigheds- og samværssager i 2008.

Således skete der en differentiering mellem samværs-/forældremyndighedsager og anbringelsessager, måske ud fra en antagelse om at det for barnet ikke ville være af livsindgribende betydning at miste kontakt til den ene forælder.

Nu er man politisk villig til at sænke kravene yderligere.

Det bliver næppe Børnerådet eller Børns Vilkår der på delebørns vegne retter kritik af den politiske tilgang.

Det bliver også interessant om det kommer til at ske en ekstern kvalitetssikring, eller det fortsat er Socialministeriet der alene udarbejder og vedligeholder retningslinjerne for den nye tilgang såvel som BSU.

I forbindelse med overgangen i ansvar for retningslinjerne for BSU fra Psykologforeningen til Socialministeriet, sænkede man kravene til den udredningsansvarlige, så det af loven fremgik “… kan andre end autoriserede psykologer, men med tilsvarende kvalifikationer, få overdraget opgaven. Det er dog et krav, at den børnesagkyndige har gennemført en familieterapeutisk overbygning, som omfatter udviklingspsykologisk indsigt”.

På mange måder synes tilgangen at minde om at man er i færd med at sprede leverpostejen ud i et meget tyndt lag.

Ingen psykologfaglig repræsentation i Det Rådgivende Udvalg for Familieretshuset

Om det er et politisk fravalg, eller at der ingen psykologfaglig repræsentation længere er i DRUF skyldes at ingen psykologer eller psykiater kan se sig deltage i et familieretsligt system præget af disrespekt for de psykologfaglige kompetencer, kan man kun gisne om. Men der er viden om at fagligt meget velkvalificerede har ansøgt om en rolle.

Faktum er, er der ingen uvildige med solid psykologfaglig baggrund og politisk tæft, der repræsenterer delebørns interesser.

Samme forhold gælder i øvrigt for øverste ledelselag i Familieretshuset.

Anvendelse af børnesagkyndige undersøgelser suspenderet i Staten New York

I staten New York har man siden 2022 suspenderet anvendelsen af børnesagkyndige undersøgelse. Kvaliteten heraf er for ringe og afgørelser som baseres herpå for tilfældige.

Se også

30.11.2023 Aftale om et forbedret familieretlig system: Få plastre ændrer ikke Titanics nedadgående retning
Link: https://www.facebook.com/groups/433601762037640/permalink/712180560846424/

27.10.2023 Den faglige devaluering af FN’s Børnekonvention
Link: Klik her  

13.06.2024 Forældrekompetenceundersøgelser med barnet i centrum
Link: Klik her  

The crisis in New York Family Courts
Link: Klik her 

familieretshuset.info 

0
    0
    Delebarnets Vilkår
    Kurven er tomTil forsiden