Andre kilder

Området er kendetegnet ved, at der er mange holdninger og forklaringsmodeller i spil.

På samme vis er der mange selvudnævnte eksperter, specialister og udbydere af tjenester, der på den ene eller anden vis signalerer en indsigt, der gør at de er i stand til at analysere / løse konkrete problematikker. Når man går i dybden med disse viser det sig ofte at den faglige baggrund synes af en karakter, hvor der i virkeligheden er tale om personlige holdninger,  teorier og tilgange, der ikke hjælper men i stedet medvirker til at låse situationen herunder ved at offergøre den ene forælder, på en vis der unødigt fastholder denne i en ikke konstruktiv tilgang. Samtidig ses også forskellige forretningsmodeller bygget op omkring “at kunne løse forældrefremmedgørelse”; uddannelse, konsulentbistand, coaching, sagsbistand med mere. 

Der er nogle der skiller sig positivt ud. På denne side bringes eksempler herpå med det formål at man som “ny” kan få en overordnet indføring.

Indholdsfortegnelse

The Anti-Allienation Project - Madison

Madison oplevede sig selv som udsat for forældrefremmedgørende adfærd gennem to dekader i løbet af sin opvækst og tidlige voksenliv. Hun inddrager sig selv og andre i forsøget på at skabe opmærksom og viden om emnet.

“The Conversation I Never Thought I’d Have With My Dad”: Klik her
Facebook side: Klik her 
YouTube kanal: Klik her 

Reversing Parental Alienation - Ginger Gentile

Ginger Gentile har stået bag flere dokumentarer om området – eksempelvis “Erasing Family”. Efterfølgende er hun gået ind i det mere praksisorienterede arbejde sammen med nu voksne børn og forældre, der har været udsat for adfærden og mistet kontakt. Det teoretiske udgangspunkt er i Dr. Craig Childress modeller og teorier.

Reversing Parental Alienation: Klik her 
YouTube kanal: Klik her

Dr. Craig Childress

Klinisk psykolog. Har udviklet forklaringsmodel med udgangspunkt i anerkendte diagnostiske begreber og behandlingsmetoder fra klinisk psykiatri (DSM V). 

Mere information: Klik her 
YouTube kanal: Klik her

Parental Alienation Study Group - PASG

Parental Alienation Study Group, Inc (PASG) beskriver sig som en nonprofitorganisation for psykiatriske fagfolk, jurister, målrettede forældre og bedsteforældre samt børne- og familieforkæmpere, der er interesserede i studiet af forældrefremmedgørelse.

Tager udgangspunkt i en tilgang, hvor man med udgangspunkt i den såkaldte Five Factor model kan identificere om et barn er “forældrefremmedgjort”. Hovedkræfterne har i flere ombæringer forsøgt at få anerkendt teoretiske modeller med henblik på optagelse i DSM V.

Man har også brugt kræfter til at undersøge og imødegå rapporter og analyser, der forsøger at miskreditere “parental alienation”.

Blandt de mere kendte navne kan nævnes Benjamin Hines, Eivind Meland, Stan Korosi, Amy Baker, Linda Gottlieb, William Bernett, Jennifer Harman

Mere information: Klik her

Victim To Hero - Petra Deeter

Stifteren af Victim To Hero, der selv var gjort fremmed for den ene af sine forældre, bidrog gennem en årrække til at synliggøre problematik ved at inddrage fageksperter på relevante områder til at formidle indsigt. I dag er Petra Deeter aktiv i PASG regi.

Mere information: Klik her
YouTube kanal: Klik her 

Karen Woodall

Karen Woodall er en markant skikkelse i UK, der selv har taget rejsen fra at have holdninger og en ideologisk tilgang, til at have skabt en mere evidensbaseret tilgang. Man skal være opmærksom på at hun også er involveret i Family Separation Clinic sammen med hendes mand, Nick Woodall.

Mere information: Klik her

Interesseorganisationer

Der findes en lang række interesseorganisationer, der forsøger at formidle viden om området samt påvirke lovgivere. Af de mere lødige og seriøse kan nævnes:

Good Egg Foundation (UK): Klik her 
Eeny Meeny Miney Mo Foundation (Australien): Klik her
Two Homes (Tyskland): Klik her 

Man vil kunne se, at der i disses bestyrelser og udvalg er en række gengangere.

0
    0
    Delebarnets Vilkår
    Kurven er tomTil forsiden