Holdning eller forskningsbaseret evidens
Anja Marshall – Pernelle Rose Hansen
Debatindlæg om samværsordninger
Indholdsfortegnelse
2024: Anekdotisk debatindlæg
2024.05.08
I indlæg i Altinget fra 8. april 2024 synes Anja Marshall at basere sine holdninger på eget studie tilbage fra 2014 – hvor andelen af ligeværdige deleordninger udgjorde 15-17%.
Hendes studie har hverken været udsat for peer review eller optaget i en internationalt anerkendt journal.
Dette i modsætning til det studie af psykolog Kristian Sandberg, som hun refererer til.
Faktuelt er hendes studie baseret på samtaler med 10 delebørn mellem 8 og 12 år. Et kvalitativt studie, der intet fortæller om langtidseffekterne, men formidler børnenes umiddelbare oplevelse.
En klassiker er indvendingen “de mange skift mellem hjemmene” som en deleordning medfører. Antallet af skift er det samme, hvis deleordningen har en 14 dages cyklus – men det betyder rigtig meget for børnene at have tid til at omstille sig.
Det som børnene udtrykker, er hvad der umiddelbart fylder mest hos dem – uden indsigt i betydningen af god, stabil og omfattende kontakt til begge forældre. De udtrykker deres ønsker og lyster, uden kendskab til deres dybere liggende behov.
En lille pudsighed er at der i debatindlægget fremhæves “vi bør derfor være varsomme med at lave standardanbefalinger til deleordninger” når man ved at det er lovfastsat i skævvredet udgave i forbindelse med midlertidigt kontaktbevarende samvær.
Man har ved lov fastsat weekendordninger med 0-2 overnatninger ud fra barnets alder, helt uden at skele til at barnet forud for bruddet kan have haft omfattende adgang til begge forældre på daglig basis.
Det er tankevækkende at de der underviser kommende pædagoger, socialrådgivere etc. ikke løbende følger med i forskning, på områder med relevans for deres undervisning.
I virkeligheden er det nok et fint eksempel på en af de medvirkende årsager til at dansk praksis på det familieretlige område er årtier bagud.
Kilder
Flere og flere skilsmissebørn lever med en deleordning – men det betyder ikke, at alle børn kan deles
Link: Klik her
Delebørn har brug for pædagoger
Link: Klik her
Om Anja Marshall: Klik her
Familieretshuset: Midlertidigt kontaktbevarende samvær
Link: Klik her
Dansk psykolog og forsker: 7/7 bør være udgangspunktet ved brud
Link: Klik her
Jyllands-Posten: Denne bog kan forhåbentligt vise de voksne, hvordan det føles i den anden ende
Link: Klik her
2024: En holdningspræget replik
I opfølgningsartikel vedrørende Kristian Sandbergs studie om deleordninger kontaktes forskellige “eksperter” med henblik på perspektiverende kommentarer.
Her synes researcharbejdet at være utilstrækkeligt. Eksempelvis inddrages udtalelser fra Pernelle Rose Hansen som modvægt.
Pernille Rose Hansen har opnået sin ph.d i pædagogisk psykologi.
Cand. pæd. i psykologi er ikke at sidestille med cand. psych. hvor sidstnævnte er forudsætning for efterfølgende at kunne titulere sig som autoriseret psykolog på baggrund af yderligere faglig uddannelse.
En kandidat med titlen cand.pæd. i pædagogisk psykologi er uddannet til at arbejde i teori- og praksisudviklende pædagogisk-psykologiske funktioner, herunder udviklingsprojekter, konsulentopgaver, uddannelsestilrettelæggelse og planlægning, supervision, forskningssammenhænge m.m. Lidt forsimplet sag, så er fokus på hvorledes man tilegner sig læring. Læs mere om faglighed – klik her.
Selv om Pernelle Rose Hansen har arbejdet som familieterapeut i kommunalt regi og har stor interesse for området, burde dette have været nævnt således at læseren gives relevant indsigt således at læseren selv kan vælge hvilken vægt hendes udsagn bør tillægges.
I artikel om forskning i deleordninger citeres hun således:
– »… jeg synes, det er vigtigt at sige, at der findes 37 forskellige familieformer i Danmark. Det kommer ikke til syne i den forskning, han laver her.«
– »Vi beskæftiger os med et felt med forskellige toninger og grundopfattelser af, hvad en skilsmisse er,« siger hun og peger på, at Kristian Sandberg også ser ud til at repræsentere en bestemt tone.
Hun er også citeret i en artikel om synet på 7/7 ordninger bragt i Kristeligt Dagblad. Journalisten bag synes at være mikrofonholder for de, der jævnligt kritiserer det ligeværdige forældreskab. I artikel refererer Pernille Rose Hansen til egen forskning og udtrykker ”Men i de 10-15 procent af alle skilsmisser, hvor konflikten mellem forældrene er som en gordisk knude, kan det være bedre at finde andre løsninger end deleordninger og i stedet styrke forældreskabet i hver sit hjem,”. Det burde have udløst spørgsmål om hvorledes man kan styrke eget forældreskab uden en deleordning af en eller anden karakter, samt inddragelse af at netop forskning afdækker at børn netop over tid klarer sig bedre hvis stabil og omfattende kontakt fastholdes trods forældrenes samarbejdsproblemer og indbyrdes konflikt. Artiklens overskrift er i øvrigt med til at antyde en belastning af børn i deleordninger – brugen af ordet pendle associeres oftest med at der bruges relativt megen tid på regelmæssigt at transportere sig mellem to lokationer (ofte arbejde og hjem).
Pernille Rose Hansens afhandling, der ligger til grund for ph.d. titel handler om skilsmissebørns deltagelse i samtalegrupper . Der er tale om fire artikler, der på forskellig vis tilgår skilsmissebørns deltagelse i samtalegrupper i skoleregi. Således er der ikke tale om et langtidsstudie, hvor udfald af samværsordning analyseres med indtryk opsamlet i forbindelse med børns deltagelse i disse samtalegrupper. Her er det således væsentligt at perspektivet oftest er børnenes og dermed børn der forholder sig til deres umiddelbare indtryk, ønsker og lyster – ikke deres dybere liggende behov.
På Aalborg Universitets hjemmeside beskrives Pernelle Rose Hansen forskningsprofil således:
“Pernelle Rose Hansen er pædagogisk psykolog og forsker primært i børn- og unges perspektiver på eget liv med særligt fokus på trivsel. Hun forsker ligeledes i professionelle indsatser rettet mod børn og unge samt NGO´ers indflydelse i det pædagogiske og socialfaglige felt. Hun interesserer sig for børns rettigheder og betydningen af elevrådet, som demokratisk organ for deltagelse og for at blive hørt. Pernelle arbejder primært med kvalitative forskningsmetoder, herunder etnografisk inspireret feltarbejde med (fokusgruppe)interview, observationer samt dokumentanalyser, policy-studier og surveys.”
Artiklen er også blevet oversat til norsk og bragt i et fagmagasin. Således spredes ringene.
Pernelle Rose Hansen
Egen hjemmeside: Klik her
Profil – Aalborg Universitet: Klik her
Profil – Aarhus Universitet: Klik her
(2024.02.15) Ny forskning i skilsmissebørn deler vandene: Bør fædre få ret til mere samvær?
Link: Klik her
(2024.03.18) Forskning.no: Forsker: Studier av skilsmissebarn peker på én ordning som best
Link: Klik her
(2022.12.19) Kristeligt Dagblad: Flere skilsmissebørn pendler mellem far og mor
Link: Klik her
Oversigt over artikler af Pernelle Rose Hansen og hendes engagement
Google Scholar: Klik her
ORCID: Klik her
Ph.d. afhandling
Link: Klik her
2025: Endnu et holdningspræget indlæg
“Det er ikke fordelingsnøglen, der er afgørende, men hvordan livet i de to hjem faktisk leves” skriver Anja Marshall i debatlindlægget.
I debatindlægget konstateres “det handler ikke om matematik og statistik”. Altså at man ikke kan udtrykke hvilken deleordning der entydigt er bedst for skilsmissebørn. Dette dog uden at argumentere yderligere herfor.
Alt andet lige udtrykker nyere forskning, at den ordning der synes forbundet med færrest risici er en ligeværdig ordning. Så hvorfor ikke tage udgangspunktet heri? Forældrene kan frit aftale andre ordninger, men hvis forældresamarbejdet er udfordret og/eller konfliktniveauet højt, da synliggør nyere forskning at det giver mest værdi for barnet at have en ligeværdig deleordning, idet en sådan synes at fungere som en tryghedsfaktor der kompenserer for de nævnte risikofaktorer.
(2025.01.26) Forsker om børn, skilsmisse og den bedste deleordning: Det handler ikke om matematik og statistik, men om noget helt andet
Link: Klik her