Australien
På den anden side af kloden er såkaldte højkonflikte skilsmisser ikke en nyhed.
VIVE har løbende orienteret sig mod Australien for at indhente inspiration og udveksle viden. Desværre har man valgt at tage mange af elementer fra de australske kontradiktoriske familieretsprocesser til sig og videreformidlet disse i rapporter og indstillinger rettet mod det politiske og administrative lag.
I Melbourne (Victoria) begyndte en række specialister dialog på baggrund af, at de individuelt ofte blev inddraget i samme sager med henblik på evaluering og udtalelser, som hverken var koordinerede eller havde til formål at udfærdige behandlingsplan eller udføre behandlingsinitiativer. På samme vis som det sker i Danmark, var det det juridiske systems opgave at træffe beslutninger ud fra sagens dokumenter og advokaters sagsprocessering.
Men på et tidspunkt begyndte specialisterne at diskutere behovet for en anden tilgang. Og heldigvis bestred de komplementerende specialistkompetencer, som blev sat i spil med henblik på at udvikle en systematisk traume-informeret intervention, der ikke tog udgangspunkt i skyld/ansvar og jura.
Indholdsfortegnelse
T.I.C.C.
Therapeutic Inclusive Intervention Conference program.
Et tværfagligt initiativ udviklet i fællesskab af Bottomley og Papaleo.
Programmet er designet til at hjælpe familier, der er fanget i konfliktfyldte forældrekonflikter inden for det australske familieretssystem.
Opgør med silo-tilgang
Familieretssager involverer typisk flere fagfolk – dommere, advokater, rapportforfattere, psykologer – der arbejder i siloer. Denne fragmentering fører ofte til inkonsekvent kommunikation og forvirring for familier. Fagfolk kan arbejde på tværs af hinanden, hvilket forstærker en fortælling om konflikt snarere end løsning. Asher et al. (2011) beskriver dette som et system, der er plaget af overdreven retrospektiv overvågning, proceduremæssig fragmentering og kontradiktorisk eskalering – som alle underminerer terapeutiske og samarbejdsmuligheder.
Denne usammenhængende tilgang, kombineret med et systemisk fokus på fortiden og på skyldtilskrivelse, kulminerer ofte i fastlåste retssagsmønstre, der bliver selvforstærkende.
Som Barton (2008) antyder, kan den kontradiktoriske tankegang hæmme kreative løsninger og forankre alle parter i historiske klager snarere end potentiel forsoning.
Paradigmeskifte
En systemisk tilgang tilbyder et stærkt alternativ til kontradiktoriske familieretsprocesser.
I stedet for at se konflikt som lineær og årsagsbestemt, forstår systemiske modeller familier som komplekse, indbyrdes forbundne systemer. Skyld erstattes af nysgerrighed, og intervention fokuserer på at transformere dysfunktionelle interaktionsmønstre snarere end at patologisere individer. Advokater, dommere, psykiatriske praktiserende læger og familier ses alle som en del af systemet, hver med evnen til at påvirke resultaterne.
Et skift fra retrospektiv analyse til fremtidsfokuseret samarbejde kræver, at tidligere antagonistiske forhold omdefineres til samarbejdspartnerskaber. Juridiske og terapeutiske fagfolk skal arbejde sammen for at udvikle koordinerede interventioner, der reducerer konflikt og prioriterer barnets udviklingsbehov.
Beskrivelse af programmets struktur
Programmet kræver, at familien er tilgængelige i hele programmets varighed, hvilket inkluderer deltagelse i sagsbehandlingsmøder med deres juridiske repræsentanter, separate og fælles forældresamtaler, udover at støtte børnene i at deltage i interviews og observationer med deres familiemedlemmer efter anvisning fra børneeksperterne.
Værd at bemærke er:
– psykiatrisk vurdering af forældrene tidligt i forløbet; er der forhold der giver anledning til bekymring eller udredning?
– de høje krav til faglige forudsætninger som forudsættes for at kunne forestå et forløb
– forløb designet til at der gradvist opbygges indsigt, ansvarlighed og fælles forældrekapacitet
– inddragelse af eksterne fagfolk (eksempelvis terapeuter, skole)
Programmet strækker sig over 6-8 uger. Strukturen ser overordnet ud som beskrevet herunder.
Faglig baggrund
Udvikling af T.I.C.C.
Børnesagkyndig Lisa Bottomley
Klinisk psykolog Vincent Papaleo
Pykiater Dr. Timothy Entwisle
Ansvar for T.I.C.C. forløb
Det må forventes at T.I.C.C. forløb skal forestås af teams sammensat af fagpersoner med tilsvarende faglige forudsætninger.
Terapeutiske forløb der defineres som en del af handlingsplanen men varetages af eksempelvis skole/institution eller kommune, skal modtage supervision af T.I.C.C. teamet.
Advokater inddrages
Inddragelse af advokater i forløbet er essentielt. Begge parter skal være repræsenteret heraf. I podcast fortælles om baggrunden herfor og betydningen heraf.
Dette er også tilgangen i den belgiske “Dinant-model”, som på mange måder minder herom. Beskrivelse heraf – følg link under “Kilder”
Sidste mulighed?
I podcast nævnes en lang række eksempler på sager, hvor forskellige interventioner er forsøgt uden succes, herunder kommunalt forankrede familie-behandlingsforløb, overvågede samvær med flere. Disse kan have strakt sig over flere år og endda have haft yderligere forværring som effekt. Deltagelse i T.I.C.C. har i en række tilfælde været set som en sidste mulighed for at understøtte rettens afgørelse.
Mange brudte familier udviser evne til forandring, når de tilbydes et respektfuldt og koordineret alternativ til en fjendtlig konflikt. Dette har programmet synliggjort til gavn for de involverede børn.
I podcast gives eksempler på sager, hvor barnets kontakt til en forælder reetableres efter flere års afbrydelse / modstand.
Kilder
(2025) The Therapeutic Inclusive Intervention Conferencing (T.I.I.C.) Program – Cambridge Paper
Link: Klik her
Lisa Bottomley – High Conflict Family Law Specialist
Link: Klik her
Think Foleys First #21 – podcast med interview af de tre centrale personer, hvor man drøfter diskuterer programmets struktur, mål, funktioner og tilgængelighed. I udsendelsen refereres til en række fastlåste sager, man er lykkedes med at få løst.
Link: Klik her
Belgien – “Dinant-modellen” (konsensus-modellen)
Link: Klik her
Link – et spastik dybere: Klik her