Australien

På den anden side af kloden er såkaldte højkonflikte skilsmisser ikke en nyhed.

VIVE har løbende orienteret sig mod Australien for at indhente inspiration og udveksle viden. Desværre har man valgt at tage mange af elementer fra de australske kontradiktoriske familieretsprocesser til sig og videreformidlet disse i rapporter og indstillinger rettet mod det politiske og administrative lag.

I Melbourne (Victoria) begyndte en række specialister dialog på baggrund af, at de individuelt ofte blev inddraget i samme sager med henblik på evaluering og udtalelser, som hverken var koordinerede eller havde til formål at udfærdige behandlingsplan eller udføre behandlingsinitiativer. På samme vis som det sker i Danmark, var det det juridiske systems opgave at træffe beslutninger ud fra sagens dokumenter og advokaters sagsprocessering.

Men på et tidspunkt begyndte specialisterne at diskutere behovet for en anden tilgang. Og heldigvis bestred de komplementerende specialistkompetencer, som blev sat i spil med henblik på at udvikle en systematisk traume-informeret intervention, der ikke tog udgangspunkt i skyld/ansvar og jura.

Udvikling af en fasebaseret specialiseret klinisk behandlingsprotokol for voksne overlevende af psykisk mishandling af børn i forbindelse med forældrefremmedgørelse, familiær bortførelse og fremmedgørelse kom til i 2026.

T.I.C.C.

Therapeutic Inclusive Intervention Conference program.

Et tværfagligt initiativ udviklet i fællesskab af Bottomley og Papaleo.

Programmet er designet til at hjælpe familier, der er fanget i konfliktfyldte forældrekonflikter inden for det australske familieretssystem.

Opgør med silo-tilgang

Familieretssager involverer typisk flere fagfolk – dommere, advokater, rapportforfattere, psykologer – der arbejder i siloer. Denne fragmentering fører ofte til inkonsekvent kommunikation og forvirring for familier. Fagfolk kan arbejde på tværs af hinanden, hvilket forstærker en fortælling om konflikt snarere end løsning. Asher et al. (2011) beskriver dette som et system, der er plaget af overdreven retrospektiv overvågning, proceduremæssig fragmentering og kontradiktorisk eskalering – som alle underminerer terapeutiske og samarbejdsmuligheder.

Denne usammenhængende tilgang, kombineret med et systemisk fokus på fortiden og på skyldtilskrivelse, kulminerer ofte i fastlåste retssagsmønstre, der bliver selvforstærkende.

Som Barton (2008) antyder, kan den kontradiktoriske tankegang hæmme kreative løsninger og forankre alle parter i historiske klager snarere end potentiel forsoning.

Paradigmeskifte

En systemisk tilgang tilbyder et stærkt alternativ til kontradiktoriske familieretsprocesser.

I stedet for at se konflikt som lineær og årsagsbestemt, forstår systemiske modeller familier som komplekse, indbyrdes forbundne systemer. Skyld erstattes af nysgerrighed, og intervention fokuserer på at transformere dysfunktionelle interaktionsmønstre snarere end at patologisere individer. Advokater, dommere, psykiatriske praktiserende læger og familier ses alle som en del af systemet, hver med evnen til at påvirke resultaterne.

Et skift fra retrospektiv analyse til fremtidsfokuseret samarbejde kræver, at tidligere antagonistiske forhold omdefineres til samarbejdspartnerskaber. Juridiske og terapeutiske fagfolk skal arbejde sammen for at udvikle koordinerede interventioner, der reducerer konflikt og prioriterer barnets udviklingsbehov.

Beskrivelse af programmets struktur

Programmet kræver, at familien er tilgængelige i hele programmets varighed, hvilket inkluderer deltagelse i sagsbehandlingsmøder med deres juridiske repræsentanter, separate og fælles forældresamtaler, udover at støtte børnene i at deltage i interviews og observationer med deres familiemedlemmer efter anvisning fra børneeksperterne.

Værd at bemærke er:
– psykiatrisk vurdering af forældrene tidligt i forløbet; er der forhold der giver anledning til bekymring eller udredning?
– de høje krav til faglige forudsætninger som forudsættes for at kunne forestå et forløb
– forløb designet til at der gradvist opbygges indsigt, ansvarlighed og fælles forældrekapacitet
– inddragelse af eksterne fagfolk (eksempelvis terapeuter, skole)

Programmet strækker sig over 6-8 uger. Strukturen ser overordnet ud som beskrevet herunder.

Faglig baggrund

Udvikling af T.I.C.C.

Børnesagkyndig Lisa Bottomley
Klinisk psykolog Vincent Papaleo
Pykiater Dr. Timothy Entwisle

Ansvar for T.I.C.C. forløb

Det må forventes at T.I.C.C. forløb skal forestås af teams sammensat af fagpersoner med tilsvarende faglige forudsætninger.

Terapeutiske forløb der defineres som en del af handlingsplanen men varetages af eksempelvis skole/institution eller kommune, skal modtage supervision af T.I.C.C. teamet.

Advokater inddrages

Inddragelse af advokater i forløbet er essentielt. Begge parter skal være repræsenteret heraf. I podcast fortælles om baggrunden herfor og betydningen heraf.

Dette er også tilgangen i den belgiske “Dinant-model”, som på mange måder minder herom. Beskrivelse heraf – følg link under “Kilder”

Sidste mulighed?

I podcast nævnes en lang række eksempler på sager, hvor forskellige interventioner er forsøgt uden succes, herunder kommunalt forankrede familie-behandlingsforløb, overvågede samvær med flere. Disse kan have strakt sig over flere år og endda have haft yderligere forværring som effekt. Deltagelse i T.I.C.C. har i en række tilfælde været set som en sidste mulighed for at understøtte rettens afgørelse.

Mange brudte familier udviser evne til forandring, når de tilbydes et respektfuldt og koordineret alternativ til en fjendtlig konflikt. Dette har programmet synliggjort til gavn for de involverede børn.

I podcast gives eksempler på sager, hvor barnets kontakt til en forælder reetableres efter flere års afbrydelse / modstand.

Kilder

(2025) The Therapeutic Inclusive Intervention Conferencing (T.I.I.C.) Program – Cambridge Paper
Link: Klik her

Lisa Bottomley – High Conflict Family Law Specialist
Link: Klik her

Think Foleys First #21 – podcast med interview af de tre centrale personer, hvor man drøfter diskuterer programmets struktur, mål, funktioner og tilgængelighed. I udsendelsen refereres til en række fastlåste sager, man er lykkedes med at få løst.
Link: Klik her

Belgien – “Dinant-modellen” (konsensus-modellen)
Link: Klik her
Link – et spastik dybere: Klik her

Healing Qualia

Alyse Price-Tobler oplevede som barn at blive fremmedgjort fra en forælder. Efterfølgende har hun specialiseret sig indenfor emnet – både i form af Ph.d. i voksen-barn-overlevere af psykisk misbrug og har også en kandidatgrad i klinisk psykoterapi og rådgivning.

Medio 2026 lancerede hun “Healing Qualia” – en behandlingsprotokol målrettet fagprofessionelles behandling i form af en fasebaseret specialiseret klinisk behandlingsprotokol for voksne overlevende af psykisk mishandling af børn i forbindelse med forældrefremmedgørelse, familiær bortførelse og fremmedgørelse.

Dr. Alyse Price-Tobler
Link: Klik her

Thrivers Speak
Link: Klik her

Healing Qualia Treatment Protocol (2026)

Dr. Childress om Healing Qualia

Dr. Childress udtalelse om Healing Qualia på Facebook 21. juli 2026:

“Det er exceptionelt velgennemtænkt og veludført.

Jeg fortalte Dr. Alyse Price-Tobler, at hun skulle tilpasse Healing Qualia-protokollen til en AI-konsultationsprotokol, hvor den mentale sundhedsprofessionelle, der har læst Healing Qualia-protokollen, kunne få konsultation fra en AI, der er trænet af Dr. Alyse, til at yde konsultation til mentale sundhedsprofessionelle i at implementere protokollen med deres klienter. AI er her. AI har en rolle. Verden forandrer sig.

Vi overlader aldrig et eneste barn til børnemishandling. Ikke ét. Det kan tage os et stykke tid at nå dem. Mishandlingspatologi isolerer sine ofre fra rapportering og redning.

Men vi kommer. Der er barrierer for behandling. Vi vil overvinde dem.

Det mest kraftfulde aspekt af Healing Qualia-behandlingsprotokollen er den dybe empati, der gennemsyrer hver fiber, hver bevægelse i behandlingsprotokollen, en empati, der kun kan findes hos en person, der har oplevet oplevelsen.

Mit fokus er på udblødningen af de nuværende børn, der er fanget i en aktiv familiekonflikt involveret i retten. Dette er børnemishandling – psykisk børnemishandling (DSM-5 297.1; 300.19; V995.51; V995.82). Vi skal stille diagnosen børnemishandling, og vi skal beskytte barnet.

Dr. Price-Toblers fokus er på det nu voksne barn. Muligheden for at beskytte barnet gik tabt. Nu er vores opgave at hjælpe det nu voksne barn med at genvinde sin autenticitet, som blev stjålet af en patologisk forælder.

Dr. Price-Tobler navigerede den vej. Hun har skabt en behandlingsprotokol, som terapeuter kan bruge til at følge den vej mod at genvinde det nu voksne barns selvautenticitet.

Dr. Alyse Price-Tobler er en drivkraft på scenen og en betydelig leder inden for traumebehandling efter psykisk misbrug begået af en patologisk forælder.”