2023.10.23

“Barnets tarv” vs. FN’s Børnekonvention vs. Forældreansvarsloven

Mange begreber og udsagn er stærkt værdiladede, når disse enten ikke tilstrækkeligt veldefinerede eller når de som eksempelvis “beskytte barnet” og “barnets bedste” alene har til formål at signalere, at man vil/gør det rigtige.

Barnets tarv eller “best interest of the child” har man i FN’s Børnekonvention forsøgt at definere som beskrevet i det følgende.

FN’s Børnekonventions præmbel lyder blandt andet:

“De i denne konvention deltagende stater, som

– er overbeviste om, at familien som den grundlæggende enhed i samfundet og naturlige ramme for alle sine medlemmers og særligt børns vækst og trivsel bør gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, således at den fuldt ud kan påtage sig sine forpligtelser i samfundet,

– anerkender, at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø, i en atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse.

Konceptet om barnets tarv er rettet mod at sikre både fuld og effektiv nydelse af alle de rettigheder, der er anerkendt i konventionen, og barnets holistiske udvikling. Udvalget har allerede påpeget, at en voksens vurdering af et barns tarv ikke kan tilsidesætte forpligtelsen til at respektere alle barnets rettigheder i henhold til konventionen.

Den minder om, at der ikke er noget hierarki af rettigheder i konventionen; alle de rettigheder, der er fastsat deri, er i “barnets tarv”, og ingen ret kan kompromitteres af en negativ fortolkning af barnets tarv.”

Kommentar: I Danmark har man i forældreansvarsloven ikke overholdt princippet om, at der ikke er et hiraki af rettigheder i konvention. Dette påpeger Caroline Adolphsen i forbindelse med åben høring d. 28.10.2021 (start kl. 11.47.15) hvor hun eksemplificerer mulige ændringer i lovgivning mhp. at sikre/ligestille retten til familieliv.
Link: Klik her 

Den fulde anvendelse af konceptet om barnets tarv kræver udvikling af en rettighedsbaseret tilgang, der involverer alle aktører for at sikre barnets holistiske fysiske, psykologiske, moralske og åndelige integritet og fremme dets menneskelige værdighed.

Udvalget (red. FN’s børnekomité) understreger, at barnets tarv er et tredelt begreb:
(a) En materiel ret: Barnets ret til at få dets tarv vurderet og taget som det primære hensyn, når forskellige interesser overvejes for at nå frem til en beslutning om det pågældende spørgsmål, og garantien for, at denne ret vil blive implementeret, når der skal træffes en beslutning vedrørende et barn, en gruppe af identificerede eller uidentificerede børn eller børn i almindelighed.

Artikel 3, stk. 1, skaber en iboende forpligtelse for stater, er direkte anvendelig (selvudførelse) og kan påberåbes før en ret.
(b) Et grundlæggende, fortolkende retligt princip: Hvis en lovbestemmelse er åben for mere end én fortolkning, bør den fortolkning, der mest effektivt tjener barnets tarv, vælges. De rettigheder, der er nedfældet i konventionen og dens valgfrie protokoller, danner rammen for fortolkningen.
(c) En procedureregel: Når der skal træffes en beslutning, der vil berøre et specifikt barn, en identificeret gruppe børn eller børn generelt skal beslutningsprocessen omfatte en evaluering af den mulige indvirkning (positiv eller negativ) af beslutningen på berørte barn eller børn. Vurdering og fastlæggelse af barnets tarv kræver proceduremæssige garantier. Desuden skal en begrundelse for en afgørelse vise, at der er eksplicit taget hensyn til retten. I denne forbindelse skal deltagerstaterne forklare hvordan retten er blevet respekteret i beslutningen, det vil sige, hvad der er blevet anset for at være barnets bedste; hvilke kriterier det er baseret på; og hvordan barnets interesser er blevet afvejet over for andre hensyn, det være sig brede politiske spørgsmål eller enkeltsager.

I denne generelle kommentar dækker udtrykket “barnets tarv” eller “barnets bedste” de tre dimensioner, der er udviklet ovenfor.

Kommentar: Ad. punkt b) kommer tilgangen “ro om barnet” versus “ro i barnet” i spil; eksempelvis har Børns Vilkår m.fl. i årevis været fortaler for det vigtige i at skabe “ro om barnet” ved at afbryde samværet, da “barnet ikke kan tåle konflikten”. Nyere forskning påviser dog at barnet over tid profiterer bedst af omfattende samvær, som for barnet udgør en tryghedsfaktor hvis effekt mere end kompenserer. Hvis et barn fx. har begyndende huller i blivende tænder, vælger man næppe at lade slå til, fordi det på kort sigt gør mindst ondt på barnet. Se fx. dette opslag:
Link: Klik her

Afsnit 2. “Balancing the elements in the best-interests assessment” lyder “In the best-interests assessment, one has to consider that the capacities of the child will evolve. Decision-makers should therefore consider measures that can be revised or adjusted accordingly, instead of making definitive and irreversible decisions. To do this, they should not only assess the physical, emotional, educational and other needs at the specific moment of the decision, but should also consider the possible scenarios of the child’s development, and analyse them in the short and long term. In this context, decisions should assess continuity and stability of the child’s present and future situation.”

Kommentar: Over tid profiterer børn bedst af ligeværdige samværsordninger trods forældres fortsatte konflikt eller/og samarbejdsproblemer – uanset barnets alder – jf. bl.a. 60 studier akkumuleret i professor Dr. Linda Nielsens metastudie fra 2018. Dette bør sammen med at kriteriet om stabilitet og kontinuitet tale for at ligeværdige samværsordninger bør foretrækkes, i modsætning til nuværende praksis i Familieretshuset, der anfører samarbejdsproblemer og/eller konflikt (chikane) som årsager til at ophæve samvær, eller den politiske udmelding ifm. vedtagelse af familieretsreformen i 2018 om at man ikke ønskede at fremme ligeværdige samværsordninger ved samarbejdsproblemer/konflikt.

Kommentar: I Forældreansvarsloven anvendes “barnets bedste” i hhv. §1 og §4.
Link: Klik her 

Forældreansvarsloven blev til i 2007. Man kan dykke ned heri eksempelvis via oversigten her: 
Link: Klik her 

Fleksibiliteten i konceptet “barnets tarv” gør det muligt at reagere på individuelle børns situation og udvikle sig viden om børns udvikling. Det kan dog også give plads til manipulation; konceptet om barnets tarv er blevet misbrugt af regeringer og andre statslige myndigheder til at retfærdiggøre racistiske politikker, for eksempel; af forældre til at forsvare deres egne interesser i forældremyndighedstvister; af fagfolk, der ikke kunne generes, og som afviser vurderingen af barnets bedste interesser som irrelevante eller ligegyldige.

Med hensyn til implementeringsforanstaltninger, at sikre, at barnets tarv primært tages i betragtning i lovgivning og politikudvikling og levering på alle regeringsniveauer kræver en kontinuerlig proces med vurdering af børns rettigheder (CRIA) for at forudsige virkningen af enhver foreslået lov, politik eller budgettildeling på børn og nydelsen af deres rettigheder, og vurdering af børns rettigheder påvirkning for at evaluere den faktiske effekt af implementering.

Kommentar: Familieretsreformen må siges at have fejlet fuldstændigt fsva. evnen til at forudsige effekter, ligesom der synes at fravær af foranstaltninger til at afbøde dette. Børn og forældre betaler prisen herfor.

Konventionen henviser også eksplicit til barnets tarv i andre artikler som kunne have relevans for det familieretlige område, eksempelvis:
– artikel 9; adskillelse fra forældre
– artikel 10; familie genforening
– artikel 18; forældrenes ansvar
– artikel 20; berøvelse af familiemiljø og alternativ pleje
– artikel 21; adoption
– artikel 37(c); adskillelse fra voksne i frihedsberøvelse

I forbindelse med Barnets Reform (2011) anfører Servicestyrelsen i “håndbog om Barnets Reform” (side 13):

“Barnets Reform og vejledning nr. 3 til serviceloven fremhæver, at støtten til børn og unge skal ydes med henblik på at sikre barnets bedste. Begrebet ‘barnets bedste’ er et af de vigtige principper i FN’s konvention om barnets rettigheder. Der skal med andre ord lægges afgørende vægt på, at særlig støtte gives med udgangspunkt i barnet. Hvis der er konflikt mellem forældrenes interesser og barnets behov, er der således ingen tvivl. Hensynet til barnets behov vejer tungest.”

Link: Klik her  

I 2013 præciserede FN’s børnekomite barnets ret til at få dets tarv taget som det primære hensyn. Dette i form af en generel kommentar (nr. 14). Hovedformålet med denne generelle kommentar var at styrke forståelsen og anvendelsen af børns ret til at have deres bedste interesser vurderet og taget som en primær overvejelse eller, i nogle tilfælde, den vigtigste overvejelse. Ovenstående citater er fra den generelle kommentar publiceret 29. maj 2013.

Med andre ord: I 2013 tilsidesætter FN’s Børnekomité lokale fortolkninger, herunder den danske.

Alle kommentarer:
Link: Klik her 

Kommentar nr. 14
Link: Klik her 

Om afhandlinger / specialer om det familieretlige område – en kommentar:

Hvis man søger på information relateret til det familieretlige område, kan man støde på universitetsafhandlinger der med forskellige vinkler forsøger at forholde sig hertil. Når man gennemlæser disse, er det ofte værd at have i erindring fx. hvilket fakultet den studerende er knyttet til. Ofte vil man se at eksempelvis juridiske afhandlinger ikke har et blik for de psykologfaglige perspektiver, hvorved anvendelse af begreber så som “barnets tarv”, “barnets bedste” og “barnets interesse” bliver ganske endimensionelle, hvorved de i FN’s børnekonventions anførte principper ikke fuldt ud kommer i spil i afhandlingen / specialet.

Af en højesteretsafgørelse i forbindelse med en sag om ønske om adoption anlagt af surrogatmor fremgår det at barnets ret til familieliv vægtes højst, trods at barnet ikke har haft kontakt i mange år med sin biologiske familie. Dette står i skarp kontrast til praksis på det familieretlige område. Sagen forsøges belyst i dette speciale: 
Link: Klik her 

Retsinformation – om FN’s Børnekonvention:
Link: Klik her 

familiretshuset.info