Bedsteforældre
Ifølge FNs børnekonvention er det væsentligt at bevare barnets famillie-miljø.
Når man I Danmark foretager udredninger på det familieretslige område indgår dette forhold ikke. Man hverken undersøger eller inddrager barnets nære familie-relationer. Dermed udelader man at inddrage en for barnet væsentlig tryghedsfaktor i vurderingen af “barnets bedste”
Studie: Kontakt til bedsteforældre på begge sider af familien har betydning for barnets trivsel
2023.10.17
Skilsmissebarnets kontakt til bedsteforældre efter skilsmisse på begge sider af familien har betydning for barnets trivsel
Bedsteforældre kan spille en støttende rolle, når forældre bliver skilt, men vi ved lidt om, hvor vigtige de faktisk er for børnebørnenes trivsel.
Belgisk studie fra 2020 viser at styrken af relationer til mors såvel som fars forældre er positivt forbundet med trivslen hos børn med skilte forældre. Dette tyder på, at ikke kun mors forældre, men også forældre på fars side af familien kan spille en gavnlig rolle for deres børnebørn i de ofte svære tider efter forældrenes skilsmisse.
Tidligere har man antaget at det primært var tilknytningen på mors side der var vigtigst, hvilket blandt andet kan tilskrives at tidligere undersøgelser ikke har skelnet mellem bedsteforældres slægter.
Men forældres skilsmisse har som regel forskellige konsekvenser for forholdet til bedsteforældre på hver side af familien, oftest er det kontakten med bedsteforældre på fars side der bliver hæmmet.
Undersøgelsens resultater indikerer, at selvom relationer til mors forældre har en tendens til at være tættere end dem med fars forældre, er styrken af relationer til mors såvel som fars forældre positivt forbundet med trivslen hos skilsmissebørn. Dette tyder på, at ikke kun mors forældre, men også forældre på fars side af familien kan spille en gavnlig rolle for deres børnebørn i de ofte svære tider efter forældrenes skilsmisse.
I Danmark inddrages barnets relationen til bedsteforældre ikke når en sag i det familieretlige system udredes. Man fokuserer hovedsageligt på “risikofaktorer” trods at disse langt fra altid i sig selv, eller i kombination, er problematiske sammenholdt med det at reducere eller afbryde samvær med den ene forældre og det netværk denne repræsenterer.
Det synes underligt, når nu det familieretlige system jvf. forældreansvarsloven skal varetage barnets tarv.
Kilder
Artikel om studie
Link: Klik her
VIVE: Ca. 45% færre børn af enlige forældre har kontakt til bedsteforældre
I undersøgelse fra 2010 fandt VIVE at signifikant færre børn af enlige forældre havde kontakt til bedsteforældre, sammenholdt med børn i intakte familier eller børn i nye familie-konstellationer.
22% af børn af enlige forsøger så aldrig deres bedsteforældre mens det samme gjaldt 13% af børn i intakte familier eller børn i nye familie-konstellationer.
Kilder
VIVE (2010) Børn og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel
Figur 5.5.2
Link: Klik her
Reetablering af brudte kontakter - også for bedsteforældre
Delebarnets Vilkår arbejder for at staten forpligtiges til at arbejde for at delebørn, der har mistet kontakt til den ene side af familien, understøttes i reetablering af kontakt. Læs mere herom i dette opslag.
Over 63.000 bedsteforældre skønnes af have mistet kontakt til et eller flere børnebørn
I artikel i Randers Amtsavis fra 2021 skønnes at over 63.0000 bedsteforældre har mistet kontakt til et eller flere børnebørn som følge af forældrenes brud og “forældrefremmedgørelse”
Kilde
Randers Amtsavis: Forældrefremmedgørelse rammer titusinder af danskere
Link: Klik her