Belgien og Dinant-modellen: Et spadestik dybere
Når man fordyber sig i den belgiske Dinant-model, er det relevant at inddrage samspillet mellem generel lovgivning og praksis i retsdistriktet, herunder samspillet mellem retssystem og primær sektor.
Nedenfor nogle eksempler på tilgange, der sammen med de øvrige opslag om Belgien giver et indtryk af, hvorledes man i Belgien har tilrettelagt det belgiske familieretlige system.
Indholdsfortegnelse
Diant-modellen i praksis
Dommeren kan iværksætte en indsats, der har til formål at få indblik i men også fremme forældrenes samarbejde om barnet. Dette ved udpegning af en sagkyndig ekspert (forældrekoordinator) som har en undersøgende og faciliterende rolle, samt adgang til dommeren ad flere kanaler. For ældre børn kan disse gives adgang til den sagkyndige ekspert (forældrekoordinator) undervejs samt briefing af dommeren, for ad den vej blive en aktiv og orienteret part i egen sag. Tilgangen benyttes også i Liege, Namur, Bruxelles og Nivelles.
Retsmægling kan stoppes eller suspenderes, hvis mægler (mediator) vurderer at aftalen er ubalanceret eller at den ene part udøver kontrol over den anden part (etisk forpligtigelse).
En samværsaftale, der er kommer i stand efter udenretsligt mæglingsforløb kan afvises af dommeren, hvis denne vurderer at aftalen ikke varetager det mindreårige barns interesse (artikel 1733).
Værktøjer/tilgange
– nødfase, hvor mægleren vurderer muligheden for at genoptage forholdet på kort sigt, ved at modtage familiemedlemmerne hver for sig, derefter barnet og den “forurettede” forælder sammen efterfulgt af
– klassisk mægling, hvor der kan etableres specifikke metoder såsom “mægling ved at gøre” (dette involverer at tilbyde børn og forældre i adskillelse en konkret aktivitet uafhængigt af konflikten, såsom en sportslig, kulturel aktivitet, kulinarisk osv.)
– i de svære tilfælde følges en mere håndfast tilgang; mediator vil hurtigt finde tid til møde på sit kontor, der stilles ingen diagnose, mediator stigmatiserer ikke forældrene, mediator arbejder sammen med nære pårørende, som vil bruge egen indflydelse på “For barnet”; foreløbige løsninger foreslås og vil blive genstand for revision under successive evalueringer, hvorigennem der etableres en dynamik af tvang og ansvarlighed.
Ved forløb, der ikke finder en endelig afgørelse indenfor første måned (efter to tværfaglig forhandlinger), ses anvendt
– midlertidige afgørelser
– faste (månedlige) tværfaglige møder/forhandlinger
– fast inddragelse/medvirken af kommune/regionale myndigheder.
Sanktioner
Sanktioner kan ibrugtages (som en sidste udvej) når man har undersøgt og identificeret, at en forælders holdning til den anden forælder inddrager barnet med henblik på at skade relationen. Sanktioner kan være af moralsk karakter, økonomisk (sidste chance), strafferetslig (mest effektive) eller symbolsk (vigtig af langsigtede hensyn).
Til baggrund: Dommeren bag “Dinant-modellen” ønsker adgang til retsmidler, der muliggør at kunne pålægge en eller begge forældre en klinisk psykologfaglig udredning. Dette da der i de langtrukne sager er formodning om, at hovedårsagen hertil skal findes i en eller begge parters afvigende personlighedstræk, ubehandlede traumer eller depression.
Børneinddragelse
Børnesamtaler gennemføres indledningsvist kun med dommeren. Der udfærdiges ikke referat for dele, der har til formål at beskytte den fortrolighed udtalelserne er givet i. Her skal man erindre, at det er samme dommer, der er gennemgående i alle sager vedrørende barnet/familien frem til barnet er voksen.
Børnesamtaler med børn under 12 år gennemføres kun på foranledning af dommeren eller statsadvokaten.
Dommer kan afslå ønske om børnesamtale fremsat af forældre eller barnet selv.
Kommentar: Man har således i Belgien modstået at sænke aldersgrænser og obligatorisk børneinddragelse, herunder det progressive børnesyn “børn er ekspert eget liv”, “børn er selvstændig part i egen sag” og lignende.
I forløb ledet af forældrekoordinatoren kan denne inddrage barnet med henblik på at afdække barnets perspektiv samt iværksættelse af støttende initiativer leveret af primær sektor.
Lovgivning
Samværsmodel: 50/50 som udgangspunkt (fra 2006), forudsat
– begge forældre har del i forældremyndighed
– den ene forælder anmoder herom
– det ikke åbenlyst er i strid mod barnets interesse
Allerede i 2005 var “forældrefremmedgørelse” omdrejningspunkt for lovgivningsarbejdet, med udgangspunkt i syndrom-tilgangen.
I forbindelse med lovgivningsarbejde blev der i 2021 udtrykt at netop 50/50 skulle være udgangspunktet hvis forældrene fremstod uforsonlige i forholdet til hinanden. Endvidere har dommeren mulighed for at ændre samværsaftalen, således at den forælder der modarbejder barnets samvær med den anden forælder mister samvær.
Familieretsdommer kan ikke pålægge forældre deltagelse i familievejledning men kun tilbyde dette.
Familieretsdommer kan ikke pålægge forældre deltagelse i retslig mægling, “hvis der er alvorlige tegn på, at vold, trusler eller anden form for pres er eller er blevet udøvet af den ene part mod den anden part, uden først at sikre sig, at sidstnævnte frit giver sit samtykke hertil. Til dette formål indhenter dommeren sidstnævntes mundtlige samtykke i den anden parts fravær” (artikel 1734, § 1, styk 3).
Støj fra "forældrefremmedgørelse"
Nedenstående rapport fra 2024 er på nogle punkter interessant, på andre er den at betragte som et partsindlæg på vegne af GREVIO relateret til begrebet “forældrefremmedgørelse”, der fortolkes / anskues på mange forskellige måder.
Gennemgående har rapporten, i lighed med mange andre tilsvarende rapporter, ingen perspektiver på hvorledes det efterfølgende gik de børn (og forældre) hvis sager, der refereres til.
Link: Klik her
Eksempel på sagsforløb
Nedenstående eksempel er taget fra “det virkelige liv” . Som det fremgår er der tale om en sag fra dengang modellen var under indfasning / udvikling. I de efterfølgende +10 år er modellen blevet yderligere forfinet.
Sagsbeskrivelse
Kommentar:
Kontakten mellem barn og en forælder er afbrudt. Den anden forælder er passiv i situationen.
Mission
Kommentar:
Dommerens opgavebeskrivelse (mission) til den sagkyndige ekspert / forældrekoordinatoren er ganske specifik.
Forløb
Kommentar:
Indledningsvis gives forældrekoordinatoren / den sagkyndige ekspert tid til at undersøge sagens omstændigheder og frembringe et forslag til handlingsplan, som denne efterfølgende har et ansvar for implementering af.
Efterfølgende er forløbet relativt intensivt fsva. angår kommunikation mellem forældrekoordinatoren / den sagkyndige ekspert og dommeren.
Hertil kan tilkomme møder, hvor alle sagens primære aktører deltager under dommerens ledelse, ligesom der kan forekomme møder mellem forældrekoordinator og forældrenes advokater, samt mellem forældrekoordinator og kommune / amt, der forestår specifikke forløb.