2024.02.20

Bindes politikere endnu et fantasi-projekt på ærmet?

Ifølge aftale om et forbedret familieretligt system af 30.11.2023 lægges der op til at man vil hjemtage psykologopgaver og øge produktionen af børnesagkyndige undersøgelser.

Men er det overhovedet realistisk – og er fundamentet til stede herfor?

Den psykologfaglige underrepræsentation i Familieretshuset er uforandret

Tidligere vicedirektør Jakob Buch kommer ikke til at blive erstattet af en anden vicedirektør.

Dermed overgår det organisatoriske ansvar for den psykologfaglige del til nyansatte Andreas Berggreen.
Link: Klik her 
Andreas Berggreen kommer med en baggrund fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Link: Klik her 
Hans uddannelsesbaggrund er cand. scient. pol.

Ansvar for Børne- og forældrefagligt kontor har Kirsten Rosenkilde Olsen.
link: Klik her 
Hendes uddannelsesbaggrund er jurist.

Det er disse personer, der skal drive den faglige udvikling i Familieretshuset, således at
– man gennemføre op til 1.000 BSU årligt (mod 100 nu)
– tiltrække psykologer til fastansættelse i region Hovedstaden
– etablere guidelines som skal forebygge/forhindre “forældrefremmedgørelse” – det i en kultur som for et år siden afviste eksistensen af begrebet (!)

Det fremstår som den forrige regeringens håbløse ambition om at fremtrylle 1.000 sygeplejersker – blot tilsat endnu flere snubletråde

– det ringe faglige psykologfaglige fundament som Familieretshuset pt. står på er uforandret
– psykologer kan få mere attraktivt arbejde udenfor FRH, særligt i Region Hovedstaden
– de kommer ikke til at slippe for det konfliktfyldte miljø, som FRH medvirker til at optrappe
– de kommer ikke til at hjælpe familierne i mål med at sikre børnene god og omfattende kontakt til begge forældre, men skal fortsat “bedømme” forældrene
– de kommer ikke til at kunne tilrettelægge deres arbejdsliv på samme vis som nu, men skal i stedet “producere”
– de kommer ikke til at indgå i et fagmiljø, hvor der kan sparres med kollegaer med indsigt i fx. psykopatologi
– der er ingen udpeget til Det Rådgivende Udvalg for Familieretshuset med tung psykologfaglig baggrund (så slipper man at blive konfronteret med reel faglighed).

Et af argumenterne for at ansætte egne psykologer, er at eksterne psykologer ikke vil påtage sig BSU opgaver, fordi disse ofte afstedkommer klager til Ankestyrelsen, som psykologerne skal håndtere for egen regning. Ved ansættelse i Familieretshuset vil psykologen kunne anvende arbejdstid på at besvare Ankestyrelsens henvendelser. Men frem for ansættelse kunne man politisk afsætte beløb til kompensation af privatpraktiserende psykologer for håndtering af klager, der ikke tages til følge.

Armslængde-princippet synes også i fare når man hjemtager ansvaret for børnesagkyndige undersøgelser

Hvordan vil man politisk sikre at sagsbehandlere, psykologer og “børnesagkyndige” ikke drøfter en sag? På gangene, i kantinen eller ved kaffemaskinen – helt tilfældigt. Hvorledes håndteres klager over psykologer?

Ifølge oplægget skal forældrene kunne vælge en ekstern psykolog til af forestå BSU – hvis de er enige.

Hvis ikke de er enige, bliver de påtvunget en psykolog ansat i Familieretshuset.

Nogle vil måske spekulere i netop dette, da udfaldsrummet ofte synes at være til bopælsforælders fordel.

Det er derfor endnu et retssikkerhedsmæssigt problem der indføres

Hertil kommer overvejelserne om en light udgave af BSU, der i lighed med BSU heller ikke kommer til inddrager de tryghedsfaktorer som for barnet er vigtigt ud over forældrekontakt; relationen til familie-miljø i form af bedsteforældre, onkler/tanter, halvsøskende eller/og de vigtige personer i barnets fritidsliv. Barnets ret til familieliv tillægges fortsat utilstrækkelig betydning trods den tunge vægtning i FNs børnekonvention.

Det er i sagens natur ikke Det Rådgivende Udvalg for Familieretshuset, der kommer til at spille en væsentlig rolle mhp. at fremme nødvendige forandringer.

Det er et politisk ansvar

Familieretshuset har senest også udtrykt stor tilfredshed med seneste VIVE evaluering. Det lader til at ingen politikere har spurgt ind til andre fortolkningsmuligheder.

Viser evalueringen utilsigtet at tilgangen overtræder FN’s børnekonvention i væsentligt omfang?
Det gør den.

Er der nogen der handler på dette?

Nej!

Man synes fortsat forblændet af tilgangen “at børn skal stå i egen ret” og “børn er eksperter i eget liv” – fuldstændig afkoblet fra nyere psykologfaglig indsigt og neurologisk forskning.

Endnu flere delebørn gøres dermed til klienter i deres ungdoms- og voksenliv, når man politisk ikke evner at træde i karakter. Det har store personlige omkostninger for familierne men også samfundsøkonomien belastes, både direkte og indirekte.

Kilder

Aftale om et forbedret familieretligt system udvander inddragelse af psykologfaglighed yderligere
Link: Klik her  

Aftale om et forbedret familieretlig system: Få plastre ændrer ikke Titanics nedadgående retning
Link: Klik her  

VIVE rapport: Dokumenteres overtrædelse af FNs børnekonvention?
Link: Klik her 

Bagsiden af børneinddragelse
Link: Klik her  

Børn er ekspert i eget liv: Om børneinddragelse og børnesamtaler
Link: Klik her  

familieretshuset.info