Vold og børn
Når emnet drejer sig om vold mod børn, er der mange nuancer der skal inddrages.
En af disse, der konsekvent negligeres men udøves i stor stil, er at et barns adskillelse fra en primær omsorgsperson også er vold. Vold med samme effekt som ses ved vold af strafferetslig karakter – og med tilsvarende skadeseffekt af såvel reversibel som irreversibel karakter. Voldsvarianten går under betegnelsen “toksisk” stres”.
Indholdsfortegnelse
Varianter
Strafferetslig karakter
– misrøgt
– fysisk vold
– psykisk vold
– omsorgssvigt
– social kontrol
– adskillelse fra en forælder
Socialfaglig karakter
–
Episodisk
– hændelse, fx. håndgemæng ifm. skænderi
Mønster
– kontinuerlig udøvelse
– magt, kontrol eller dominans som formål
Krisecentre - uegnet til børneophold
Link: Klik her
Fængsler - uegnet til børneophold
Tekst følger
Traumebehandling - kommunerne svigter
Kun de færreste børn, der efter udredning på børnehus udviser tegn på PTSD gives individuel traumebehandling. De tilbydes lidt oftere familiebehandling, men det gælder dog kun 1/3 af de familier, der udviser tegn på PTSD.
Kommentar: Der skal indføres nationale retningslinjer, der sikrer at kommunerne altid løfter behandlingsopgaver efter udredning på børnehus. Dette på en vis, der også sikrer individuel behandling af barnet.
Undersøgelser
Børns Vilkår
(2024) Rapport: Psykisk vold i hjemmet. En analyse af børn og unges erfaringer med psykisk vold og det at være vidne til vold mellem voksne
Kommentarer:
– Rapportens datagrundlag udgøres af en meget begrænset population af børn hvor der må forventes at være stor sandsynlighed for forekomst af vold i en eller anden form.
– I rapportens introduktionen nævnes at rapporten bl.a. er baseret på registerdata på børn i alderen 0-17 år, andetsteds i rapporten inddrages data fra unge i alderen 15-24 år.
– Man har b.a. anvendt Børnetelefonen som datakilde. Henvendelser hertil er ikke kønsmæssig repræsentativ.
– “Spørgeskemaundersøgelsen består af tværsnitsdata, og ud fra dette datamateriale kan der alene identificeres sammenhænge i data men ikke egentlige årsagssammenhænge” skriver Børns Vilkår
– formuleringen “der er bred enighed om” henviser i note 8 til to kilder, hvoraf den ene er Mai Heide Ottosen fra VIVE (SFI)
Med andre ord, man skal holde tungen helt lige i munden, når/hvis man citerer fra rapporten
Link: Klik her
Syddansk Universitet (SDU)
(2021) Vold og overgreb i Danmark 2021
Link: Klik her
Børnerådet
(2016): Børneindblik 7/16
Link: Klik her
VIVE
(2021) Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling
Link: Klik her
(2017) Børn, der oplever vold i familien: Omfang og konsekvenser
Fra undersøgelsen: “Derfor besluttede vi at udelade børn fra familier, hvor eneste voldsregistrering er knyttet til barnets far som voldsoffer, fra vores analyser.” (side 109)
Kommentar:
– tilsyneladende har man i undersøgelsen ikke inddraget forholdene skilsmisse, konflikt, samværsaftale/kontaktbrud i, altså om effekterne kan have andre årsagsforklaringer (emotionelt stress hos barnet, fortsat psykisk/fysisk vold udøver af bopælsforælderen osv.)
– man har ikke medtaget risikofaktoren for voldsudsættelse hvis forælderen er enlig (kønsfordelt)
– man har ikke medtaget risikofaktoren for anbringelse hvis forælderen er enlig (kønsfordelt)
– man har ikke medtaget risikofaktoren for foranstaltning hvis forælderen er enlig (kønsfordelt)
Nogen vil nok udlægge tilgangen på en vis, hvor man på forhånd har besluttet hvad man ønsker at finde
– Rapporten blev bestilt af Mødrehjælpen med finansiering fra Egmont Fonden.
Link: Klik her
I DR artikeln “Hvert 20. barn er vidne til vold i hjemmet” refereres til rapporten.
Der anføres i faktaboksen “Undersøgelsen bygger på registerdata om børn, hvis far og/eller mor er registreret som udøver af eller offer for vold i et offentligt register i Danmark.” hvilket ikke umiddelbart synes at stemme helt overens med hvad der fremgår af rapportens side 109.
Link: Klik her
(2011) Forældre – og især mødre – slår deres børn
Link: Klik her
Lev Uden Vold
(2023) Går vold i arv? En kvalitativ undersøgelse
Kommentarer
– 16 deltagere: 7 kvinder, 9 mænd, 5 født i Europa, 1 født uden for Europa
– Man kan på baggrund af datamaterialet ringe omfang og spredning intet generelt udlede.
– Alligevel forsøger man på forskellige måde at opsummere og deraf udlede frem for at pege på teser, der kunne undersøges i fremtidige undersøgelser, hvilket er normal praksis i videnskabelige studier.
Link: Klik her
Link, artikel: Klik her
(2023) Vold i barndommen
Kommentarer
– Den kønsmæssige repræsentation af vold afviger fra hvad man internationalt finder (inkl. i Norge)
– Man finder også at det oftere er mænd der udøver vold mod børn trods det modsatte findes i undersøgelser af hhv. Syddansk Universitet og Børns Vilkår. Dette forhold nævnes ikke.
– Undersøgelsen spørger til hændelser under hele opvæksten og spænder over respondenter i alderen 20-70 år (og dermed forskelige tilgange til opdragelse (herunder revselsrettens ophævelse).
– 2,2% af respondenterne udtrykker har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt, været vidne til vold mellem forældre og selv været udsat for vold.
– Man har ikke en gruppe hvor mor udøver flere former for vold
– De 50 stillede spørgsmål fremgår ikke, hvorfor spørgsmålenes vægtning ikke kan vurderes; er de repræsentative for kønsvarianter af vold. Omfattes fx. vold by proxy?
Link: Klik her
Red Barnet
TjekDet
Link, artikel: Klik her
Socialstyrelsen
(2019) Litteraturliste til temaet, Børn, der oplever vold
Link: Klik her
Internationalt
(2024) Vold og overgrep mot barn og unge. Omfang og utviklingstrekk 2007-2023
Link: Klik her
(2023) Systematic review of the psychometric properties of measures for child abuse and neglect
Link: Klik her
(2009) Domestic violence crimes and children: A population-based investigation of direct sensory exposure and the nature of involvement
Link. Klik her
(2015) Children who are exposed to intimate partner violence: Interviewing mothers to understand its impact on children
Link: Klik her
Bemærk: Kun interviews med mødre. Dette trods at IPV for 58% vedkommende udøves gensidigt, og oftere ensidigt af kvinder
(2011) Mødre slår barn oftere enn fedre – Hyppigst er volden mot døtre
7.000 unge mellem 18 og 20 år er blevet spurgt af forskerne, og 20 pct. af dem har oplevet vold fra deres mor. 14 pct. har oplevet vold fra deres far. Når det gælder den grove vold, er forældrene lige udfarende over for børnene, viser undersøgelsen.
Link: Klik her
(2007) Norge: Vold og overgrep
mot barn og unge
Link: Klik her
I Norge ses at voldsudøvelsen mod børn generelt har en faldende tendens, hvilket er positivt.
Kønsfordelingen for voldsøvelse synes at ligne hvad danske undersøgelser har fundet; der er marginalt flere mødre/stedmødre end fædre/stedfædre, der udøver vold mod børn, både psykisk og fysisk vold, også den grovere udgave.
Undersøgelsen fra 2023 kan dog ikke belyse kontekst for voldsudøvelsen, herunder omfanget der relateret til forældrenes brud, forskelle ifht. samværsordningens indretning m.m.
Undersøgelsen nævner at når forhold så som psykisk sygdom, misbrug og økonomiske forhold er tilstede hos forældrene, da er der øget sandsynlighed for voldsudøvelse mod barnet, såvel som at barnet er vidne til forældrenes indbyrdes vold.
Undersøgelsen er ikke et kausalitetsstudie. Man kan ikke udlede en direkte sammenhæng og dermed årsagsforklaringer.
Det kan eksempelvis ikke udledes om voldsudøvelsen mod barnet er steget, faldet eller uforandret i forbindelse med et forældrebrud.
I Norge har man også undersøgt omfanget af børn, der er vidne til voldsudøvelse forældrene imellem.
Tendensen peger i retning af af omfanget af gensidig partnervold udgør ca. 50% mens de resterende 50% der udgør ensidig vold udøver i forholdet 2:1, hvor det hyppigst er mor/stedmor der er voldsudøver.
Det stemmer overens med internationale undersøgelser der finder at
– 58% af partnervold udøves gensidigt med 50/50 ansvar for “start”
– 28% af partnervold udøves ensidigt af kvinder
– 14% af partnervold udøves ensidigt af mænd
Undersøgelsen fra 2023 kan dog ikke belyse kontekst for voldsudøvelsen, herunder omfanget der relateret til forældrenes brud, forskelle ifht. samværsordningens indretning m.m.
Undersøgelsen nævner at når forhold så som psykisk sygdom, misbrug og økonomiske forhold er tilstede hos forældrene, da er der øget sandsynlighed for voldsudøvelse mod barnet, såvel som at barnet er vidne til forældrenes indbyrdes vold.
Undersøgelsen er ikke et kausalitetsstudie. Man kan ikke udlede en direkte sammenhæng og dermed årsagsforklaringer.
Det kan eksempelvis ikke udledes om voldsudøvelsen forældrene imellem som barnet er vidne til, er steget, faldet eller uforandret i forbindelse med et forældrebrud.
Hvorfor afspejler familieretslige afgørelser ikke disse tal?
Man burde forvente at der var en vis sammenhæng mellem familieretslige afgørelser og den kønsmæssige fordeling af voldsøvelse. Ikke nødvendigvis i forholdet 1:1 – og dog måske …
Aktuelt peger alle tilgængelige informationer i helt anden retning. Dette forhold burde vække alvorlig politisk bekymring. For afspejler de familieretslige afgørelser, at det altid er den “vindende forælder”, der reelt er mest velegnet til at varetage barnets tarv, eller efterlades en delmængde af børn hos den reelt mindre velegnede forælder af kulturelle årsager, eller fordi den pågældende forælder er bedst til at fortælle sammenhængende historier til aktørerne i og rundt om det familieretslige system?
I langt højere grad burde man tage udgangspunkt i hvorvidt forældre er fraværende eller upålidelige, idet børn kan udvikle ængstelige tilknytningsmønstre (hvor de kan være alt for bange for afvisning, opgivelse og tilbagetrækning) og/eller undgående tilknytningsmønstre (hvor de kan trække sig tilbage, undgå intimitet og mistro andre) – alle forhold der er forbundet med betydelige risici.
Hvordan skal det håndteres når et barn er vidne til partnervold - nogle refleksionsmuligheder
Hvad er årsagerne til at der udøves vold i forbindelse med et brud – og er der også tale om en sådan adfærd forud for bruddet?
Er volden udtryk for en underliggende tilknytningsforstyrrelse eller personlighedsforstyrrelse?
Hvordan kan man støtte den eller begge forældre i håndteringen af de udfordringer tilknytnings- eller personlighedsforstyrrelse giver. Kan dette ske på en vis, der gavner barnet?
Er det at være vidne til volden, hvad man skal være bekymret for, eller de underliggende udfordringer hos forældrene, som på anden vis udmønter sig i den udviste omsorg for barnet?
Hvordan kan intervenere på en vis, der afbalancer barnets behov for kontakt?
Er det muligt tidligt at identificere og agere på tegn herpå i teenagelivet, som også kan forebygge gentagelsesadfærd i voksenlivet?
Vil tidlig bevidstgørelse om eget tilknytningsmønster kunne skærpe interessen for selvudvikling?
Burde en del af et efterværnstilbud for skilsmissebørn, som ikke blev sikret stabil og omfattende kontakt til en forælder efter bruddet, være en form for program, som omfatter en række gratis tilbud, der adresserer de mulige problemstillinger? Kan man bruge viden opsamlet om forældrene ifm. brudprocessen eller efterfølgende til at målrette tilbud?
Læs mere herunder hvis man er nysgerrig på ovenstående:
The Association between Attachment Styles and Physical Intimate Partner Violence Perpetration and Victimization: A Meta-Analysis
Link: Klik her
Attachment Style and Emotional Regulation as Protective and Risk Factors in Mutual Dating Violence among Youngsters: A Moderated Mediation Model
Link: Klik her
Tilknytningsforstyrrelse symptomer voksne (Delebarnets Vilkår har ikke et samarbejde med psykoterapeut Jesper Glad)
Link: Klik her