Høringssvar: "Forældrefremmedgørelse"
I det følgende vil der blive sat fokus på den del af Børnerådets høringssvar af 22.08.2024, der vedrører “forældrefremmedgørelse”. Dette da høringssvaret synes at fjerne fokus fra det forhold, at børn i samværssager udsættes for manipulation og at omfanget heraf er ganske betydeligt ligesom konsekvenserne heraf.
Kilder
Børnerådets høringssvar af 22, august 2024
Link: Klik her
Indholdsfortegnelse
Påstand: "Kun en lille del ..... ender med at afvise kontakt og samvær"
“Kun en lille del af disse børn ender med at afvise kontakt og samvær med en forælder” fremgår det af Børnerådets høringssvar. Men er det også tilfældet?
I høringssvaret henviser Børnerådet til: (Johnston, J. R. (2003): Children of Divorce Who Reject a Parent and Refuse Visitation: Recent Research and Social Policy Implications for the Alienated Child. In Family Law Quarterly, 38(4), s.757-775)
Om kilden
Den oprindelige artikel “Parental alignments and rejection: An empirical study of alienation in children of divorce” er fra 2003.
Artiklen har ikke været udsat for peer review (fagfællebedømmelse).
Den blev publiceret i The journal of the American Academy of Psychiatry and the Law.
Den har opnået knap 4.000 citationer.
Link: Klik her
I 2005 genbruges dele af indholdet i en artikel med overskriften “Children of Divorce Who Reject a Parent and Refuse Visitation: Recent Research and Social Policy Implications for the Alienated Child”
Denne gang i en juridisk journal: Family Law Quarterly
Link: Klik her
Men er det nu også det, der reelt står i artiklen, der formuleres i høringssvaret?
Artiklen fra 2005 havde til formål at udfordre en igangværende debat om “Parental Alienation Syndrome”.
Dette på baggrund af undersøgelsen publiceret i 2003, hvor man fandt frem til at 21% af børnene (alder 5-14) havde afvist en af forældrene i forbindelse med retssagen. Andelen kunne have været højere idet man kun havde inddraget det ældste barn fra sager med mere end et barn involveret.
Artiklen fra 2005 inddrager ikke det bagvedliggende datasæt og analysemetoder anvendt i 2003. Men i denne kontekst er det væsentligste også, at forholdet vedrørte hvert femte barn (21%).
Se også artiklens side 765.
Det kan også være interessant at kigge lidt nærmere på, hvem der stod bag artiklen
Forfatter: Janet R. Johnston
Baggrund: Jura (professor in justice law)
Har skrevet en lang række artikler relateret til det familieretslige område, ca. halvdelen som eneforfatter.
Oversigt over publikationer som forfatteren har medvirket i: Klik her
– Michael Saini (President, AFCC) og Joan B. Kelly er blandt medforfatterne til nogle af disse
Forfatteren samarbejder i andre artikler sammen med Joan B. Kelly
Baggrund: Klinisk børnepsykolog, ph.d.
Har skrevet en lang række artikler relateret til det familieretslige område, ca. halvdelen som eneforfatter.
Artiklerne ses ofte anvendt som kildemateriale i artikler og undersøgelser fra SFI, VIVE og Mai Heide Ottosen.
Link, oversigt: Klik her
Danmark: Estimeret afviser flere end 2.000 børn en forælder ifm. samværssag
Børnerådet mener åbenbart at 21% udgør “en lille del”.
Hvis tallet blev overført 1:1 til nuværende danske forhold vil det indebære at ca. 2.000 børn (5-17 år) involveret i familieretslige sager skulle afvise en forælder.
Estimat: 12.748 sager (2022) x 21% x 75% (alder 5-15 år) = 2.008 børn / år. Her vælges det at fraregne børn i alderen 0-4 år og 15-17 år idet disse ikke indgik artiklen, som Børnerådet i sit høringssvar henviser til. Der savnes statistik fra Familieretshuset, så det estimeres at børn i alderen 0-4 år involveret i §7 sager udgør 18% og børn i alderen 15-17 år udgør 7%.
Til tider hører man fremført argumentet, at amerikanske undersøgelser ikke er overførbare til danske forhold. Lige her synes det ikke at være noget problem at henvise til en amerikansk undersøgelse med henblik på at nedtone omfanget.
Det næste argument for at retfærdiggøre barnets afvisning af en forælder synes ofte at være, at der er tale om et “modent” barn. Undersøgelsen omfatter børn i alderen 5-14 år. Derefter er det ofte argumentet at forælderen nok udøver en form for skjult overgreb/misrøgt. Erfaringer fra eksempel misbrugsområdet, er at børn i langt højere grad i disse situationer er villige til at gennemleve dette drevet at en frygt for at blive forladt eller en følelse af ansvar for forælderen.
Så er der en andel hvor man antager at afvisningen skyldes at den afviste forælder udøver en autoritær opdragelse. Her skal man erindre af FNs børnekonvention udtrykker at man forældre har ret til at opdrage børn i overensstemmelse med personlige og religiøse opfattelser “governments must respect the rights and responsibilities of parents to guide their child as they grow up”. Det indebærer at det familieretslige system ikke kan tillade afbrydelse af et barns kontakt til en forælder med en sådan begrundelse, med mindre at der er tale om forhold af strafferetslig karakter – altså misrøgt, vold, overgreb eller omsorgssvigt – hvilket skal være underbygget i afgørelsen.
Uanset om Socialministeriet i lovudkastet anfører “få sager” i lighed med Familieretshuset, der i vidensnotat af 8.8.2023 angiver “i ganske få tilfælde at der sker intentionel forældrefremmedgørelse” så synes omfanget af en karakter, der ikke kan ignoreres.
Det er derfor underordnet om man anvender begrebet “forældrefremmedgørelse”, manipulation eller noget helt syvende til at beskrive udfaldet.
Hovedproblemstillingen er, at der i det familieretslige system synes stor risiko for, at der træffes afgørelser om samværsophør eller skævvridning af samvær uden tilstrækkelig grundig psykologfagligt udredning af en eller begge forældrene fsva. overrepræsentation af træk, der kendetegner en manipulerende adfærd, drevet at underliggende behov der samtidig sandsynliggør reduceret forældre- og samarbejdsevner.
Hertil kommer omfanget af børnesamtaler, tilrettelæggelsen heraf og risikoen for selektiv fortolkning og videreformidlingen af indholdet.
Kilder
Antal §7 sager i Familieretshuset
Link: Klik her
Fertilitetsrate, Danmarks Statistik
Relevant hvis man anlægger betragtningen af søskende indirekte kan opleve at deres samvær ophører på baggrund af en ældre søskendes udsagn. Inddrages dette øges omfanget. Gns. fertilitetsrate 1,65.
Link: Klik her
Kommentar
Det er nødvendigt samtidigt også at øge kravene til faglighed og skærpe processerne i det familieretslige system og i primær sektor!
Højesteretsdom BS-11547/2024-HJR af 16. august 2024 dokumenter et sådant behov. I sagen kom den børnesagkyndige undersøgelse frem til at den ene forælder udøvede grov samværschikane og manglende vilje til at etablere en form for samarbejde, der ville sikre børnenes kontakt til den anden forælder.
Alligevel vedblev det familieretslige system at forsøge med initiativer hen over 3 år, der ikke medførte nogen form for forsøg på medvirken. Men man undlod at iværksætte en grundig udredning med fokus på psykopatologiske træk hos den modarbejdende forælder. Og med al tydelighed viste forløbet også at nærværende retsmidler enten ikke blev anvendt eller ingen effekt havde. Højesteretsafgørelsen cementerede således at samværschikane (og manipulation) fortsat er tilladt.
Omfanget af sager hvor skilsmissebørn afskæres kontakten til en forælder med tilstrækkelig forældre-evne og interesse for barnet er faktuelt ukendt, fordi man ikke har sikrer en tilgang, der tilvejebringer et analysegrundlag og løbende monitorering. Senest eksempel herpå var en sag om årelang mishandling af tre børn, hvor man trods utallige muligheder ikke formåede at stille skarpt på forælderen ved anvendelse af psykologisk udredning med henblik på afdækning af psykopatologiske træk.
16% af skilsmissebørn har ikke kontakt til den ene forælder,
43% af skilsmissebørn lever i skævvredne samværsordninger.
Delebarnets Vilkår oplever ikke, at Børnerådet varetager skilsmissebørns interesse, når man nedtoner omfanget sandsynlighed for forekomst af manipulation i forbindelse med familieretslige sager, herunder at man heller ikke inddrager de såvel kortsigtede som langsigtede negative konsekvenser for skilsmissebarnet ved et afbrudt eller skævvredet samvær.
Udøvelse af manipulation – skjult påvirkning – kan være et udtryk for reduceret eller fravær af tilstrækkelig forældreevne hos den udøvende. Beskrivelse af problemstillingen kan også ses ved anvendelse af nutidens buzzwords så som mentaliseringsevne eller empati-forstyrrelse. Det er således utilstrækkeligt at vurdere en sag ud fra barnets udsagn, hvorledes forældrene fremstår og formulerer deres fortælling.
Misinformation om WHO, FN og Europaparlamentet fortsætter
Høringssvaret gentager i øvrigt mange af de misledende udsagn om WHO, FN og Europaparlamentets indstilling til begrebet “forældrefremmedgørelse”. Disse forhold er gennemgået i dette opslag: Klik her