Børnesagkyndig vurdering
Bekymringen er at man politisk accepterer når Familieretshuset udtrykket at “børnesagkyndige vurderinger er især velegnede som et alternativ til en børnesagkyndig undersøgelse i de sager, hvor der allerede foreligger omfattende dokumentation af barnets perspektiv og forhold,”
I forvejen er børnesagkyndige undersøgelser af en kvalitet, der efter international kritik på anbringelsesområdet for et årti siden blev afløst af forældrekompetence-undersøgelse.
Hvordan er børnesagkyndig undersøgelse kommet til verden og blevet valideret?
2024.05.08
Nyt værktøj i Familieretshuset: Hvordan er det kommet til verden og hvordan er det blevet valideret?
Familieretshuset er blevet spurgt til kildemateriale og metodisk tilgang der ligger til grund for udarbejdelse af det pågældende værktøj kaldet “børnesagkyndig vurdering” samt efterfølgende validering.
Dette på baggrund af LinkedIn opslag 7. maj 2024 hvor Familieretshuset skriver:
Familieretshuset har også fået midler til at tage et nyt værktøj i brug, som Familieretshuset selv har udviklet.
”Vi har i Familieretshuset gennem et pilotprojekt i 2022 udviklet børnesagkyndige vurderinger. Når vi udarbejder børnesagkyndige vurderinger, sammenfatter vi de oplysninger, vi allerede har, og laver herefter en psykologfaglig vurdering af, hvad der er til barnets bedste. Børnesagkyndige vurderinger er især velegnede som et alternativ til en børnesagkyndig undersøgelse i de sager, hvor der allerede foreligger omfattende dokumentation af barnets perspektiv og forhold, siger Linette Frølich Møller, der er funktionsleder for de nye psykologer …”
Der er alt for mange eksempler på selvopfundne metoder og tilgange, som enten ikke skaber den forventede værdi eller i værste fald medvirker til at forværre en i forvejen vanskelig situation. Så når den bundne opgave er at varetage “barnets bedste” og “beskytte barnet” så må man som minimum forvente at Familieretshuset dokumenterer og kvalitetssikrer – også selv om den psykologfaglige del ikke synes specielt tung eller forskningsmæssigt forankret.
Retssikkerhedsmæssig udfordring?
2024.05.07
Bekymring for psykologfaglige tiltag i Familieretshuset bekræftet
Aftale om et forbedret familieretligt system” af 30.11.2023 er for hovedpartens vedkommende udtryk for realisering af Familieretshuset ønskeliste, der er præsenteret for politikere halve – og hele år forinden tilblivelsen.
Den politiske aftale fremstiller det som værende politiske initiativer, men virkeligheden er sandsynligvis en helt anden.
Nu udtrykker Familieretshuset at de har fået til opgave at udarbejde nogle af de børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer, som bruges i udredningen og oplysningen af særligt komplekse sager, hvor det er vanskeligt at belyse barnets perspektiv på anden vis.
Kommentar: Hvis man skal være optimistisk erstatter den interne funktion nogle af de juridiske sagsbehandleres vurderinger. Den knap så optimistiske del går på faglighed og erfaringer fsva. de psykologer, der er hyret til at varetage opgaven. Og samtidig skal man erindre at kvaliteten af datagrundlaget ikke er forandret, ligeledes er de forudgående og efterfølgende processer fortsat alt for langsommelige. I øvrigt har Familieretshuset tidligere meldt at man har udviklet konceptet “børnesagkyndig undersøgelse” i løbet af 2022.
Vurder selv den faglige relevans fsva. psykolog Signe Feilberg, som er ansat i Familieretshuset til varetagelse af denne opgave, der er citeret i Familieretshusets opslag på LinkedIn:
“Jeg arbejder primært centreret omkring tilknytning, relationer og familiedannelse. Det vil sige graviditeten, spæd- og småbørnsbarnsperioden, efterfødselsreaktioner, forældrevejledning og parforhold. Herunder har jeg stor erfaring med angst og depression og med at udføre børnepsykologiske undersøgelser og børnesagkyndige undersøgelser for familieretshuset.”
Kommentar: Det er ikke en personlig kritik af pågældende psykolog, men af det faglige niveau som synes at være Familieretshusets udgangspunkt. Men som nævnt kan det også være en styrkelse i forhold til nuværende praksis.
Faglig udvandet variant af børnesagkyndige undersøgelse?
Funktionsleder Linette Frølich Møller udtaler:
”Vi har i Familieretshuset gennem et pilotprojekt i 2022 udviklet børnesagkyndige vurderinger. Når vi udarbejder børnesagkyndige vurderinger, sammenfatter vi de oplysninger, vi allerede har, og laver herefter en psykologfaglig vurdering af, hvad der er til barnets bedste. Børnesagkyndige vurderinger er især velegnede som et alternativ til en børnesagkyndig undersøgelse i de sager, hvor der allerede foreligger omfattende dokumentation af barnets perspektiv og forhold.”
Kommentar: Da Familieretshuset intet ansvar har for efterværn, synes der meget lidt sandsynligt at der foreligger nogen form for evidens for validiteten af den nye og spinklere udgave af den børnesagkyndige undersøgelse, der i forvejen er en discountudgave af en forældrekompetenceundersøgelse.
Det bærer præg af at være en spareøvelse forsøgt italesat positivt ihukommende at der sandsynligvis burde have været gennemført mere omfattende undersøgelse. Årsagerne til dette ikke er sket savnes.
Krav til psykologfaglighed ikke opprioriteret
De faglige krav til psykologerne der skal forestå opgaverne er defineret således:
Du er uddannet psykolog
Du er enten autoriseret eller har et ønske om at blive det.
Du har erfaring med børnesamtale, observation, kliniske interviews og/eller tests på voksenområdet
Du har viden om børne- og udviklingspsykologi, familiedynamik, krisepsykologi og/eller psykopatologi.
Der er således
– ikke krav til praktisk erfaring
– ikke krav om autorisation
– ikke krav om specialistuddannelse
– ikke krav om uddannelse indenfor psykopatologi (personlighedsforstyrrende træk)
– ikke krav om uddannelse i metodiske børnesamtaler
Familieretshuset synes at lukke sig i yderligere grad om sig selv og bygger videre på en kultur fra Statsforvaltningen med fuld politisk opbakning!
Det familieretlige system vil fortsat være et juridisk funderet tvistsystem, tilført begrænset psykologfaglig indsigt, uden ansvar for efterværn funderet i en lovgivning, der ikke beskytter barnets ret til familieliv jf. FNs børnekonvention.
Kilder
Familieretshuset på LinkedIn
Link: Klik her
Stillingsopslag opslået for 140 dage siden:
Link: Klik her
Nota bene
I opslag af Camilla Fabricius (Socialordfører, Socialdemokratiet) lyder det 12. februar 2023 “… ønsker vi at nedbringe ventetiderne hos Familieretshuset og sikre bedre kvalitative børnefaglige undersøgelser. Lange ventetider har store konsekvenser for børnene, og vi kan også se, at der er store udfordringer med de forældreevneundersøgelser, som bliver lavet i dag.
Derfor foreslår vi i en forsøgsperiode at lade Familieretshuset varetage undersøgelserne i komplekse sager, hvor det er svært at finde eksterne psykologer. I dag kan ventetiden grundet mangel på psykologer nemlig være helt op til ni måneder. Vi vil også afsætte midler til, at overvåget samvær kan finde sted i barnets nærmiljø. En skilsmisse er aldrig barnets skyld, og vi skal sikre, at de kommer så godt igennem som muligt. Derfor mener vi, at det er væsentlig at arbejde benhårdt for at det som starter svært, kommer til at slutte godt.
Og så er vi også glade for hvordan socialudvalget er meget opmærksomme på hvordan forældrene giver inputs om hinanden, så Familieretshuset får lavet de bedste afgørelse”
Dette opslag dukker op på Facebook 9 måneder før “Aftale om et forbedret familieretlig system” annonceres.
Det er også svært at spotte hvorledes Familieretshuset jobopslag signalerer at man politisk vil sikre bedre kvalitative børnefaglige undersøgelser. Det signalerer i højere grad at man ikke kan tiltrække de fagligt set tunge og erfarne psykologer.
Link: Klik her
Ingen med psykologfaglig baggrung i øverste ledelseslag
2024.02.20
Den psykologfaglige underrepræsentation i Familieretshuset er uforandret
Tidligere vicedirektør Jakob Buch kommer ikke til at blive erstattet af en anden vicedirektør.
Dermed overgår det organisatoriske ansvar for den psykologfaglige del til nyansatte Andreas Berggreen.
Link: Klik her
Andreas Berggreen kommer med en baggrund fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Link: Klik her
Hans uddannelsesbaggrund er cand. scient. pol.
Ansvar for Børne- og forældrefagligt kontor har Kirsten Rosenkilde Olsen
Link: Klik her
Hendes uddannelsesbaggrund er jurist.
Det er disse personer, der fx. skal drive den faglige udvikling i Familieretshuset, således at
– man kan gennemføre op til 1.000 BSU årligt (mod 100 nu)
– tiltrække psykologer til fastansættelse i region Hovedstaden
– etablere guidelines som skal forebygge/forhindre “forældrefremmedgørelse” – det i en kultur som for et år siden afviste eksistensen af begrebet (!)
Det er også disse, der har det overordnede ansvar for Familieretshusets fagcenter, herunder at sikre at metoder og praksis har en forskningsmæsig forankring
Inddragelse af psykologfaglighed udvandes yderligere
2023.12.01
Der er udsigt til yderligere udvanding af den psykologfaglige rolle i Familieretshuset.
Det fremgår at den politiske aftale om et forbedret familieretlig system af 30.11.2023. idet Familieretshuset ikke kan tiltrække psykologfaglig interesse i et omfang, der imødekommer behovet, er aftalepartierne bag villig til at gå kompromis, hvilket er formuleret “kan det være tilstrækkeligt at gennemføre en mindre omfattende undersøgelse end en fuld børnesagkyndig undersøgelse”
I forvejen er en børnesagkyndig undersøgelse (BSU) en discount udgave af forældrekompetence undersøgelse (FKU), både i omfang og grundighed samt i krav til de psykologfaglige forudsætninger.
I modsætning til BSU anlægger FKU en mere helhedsorienteret tilgang, hvor man går i dybden på forældresiden ifht mulig psykopatologi og fravær af tilstrækkelig forældreevne. Samtidig belyses barnets øvrige familienetværk – bedsteforældre, onkler/tanter og andre ressourcepersoner – med henblik på afdække om disse kan udgøre tryghedsfaktorer, der kan kompensere for tilstedeværelse af risikofaktorer. I BSU fortages alene en relativ hurtig vurdering af forældrene.
FKU udarbejdes ofte i et samspil mellem to psykologer, hvilket sikrer at sagsbelysningen bliver helhedsorienteret og risici for bias minimeres.
Aftalen forringer også muligheden for at forældrene kan vælge en privat psykolog til at udføre BSU, idet dette kræver enighed forældrene imellem.
På den vis fremmer aftalen at Familieretshuset bliver et organ, der forestår alle psykologfaglige udredningselementer, trods at Familieretshuset reelt er et juridisk funderet tvist-system, som blandt andet ved flere lejligheder er blevet kritiseret af bl.a. Center for Familieudvikling for ikke at kunne løfte sine primære opgaver fsva §§6 og 7 samværs- og forældremyndighedssager.
En af årsagerne til af Familieretshuset har vanskeligt ved at tiltrække privatpraktiserende psykologer, er at opgaven skal udføres i et konfliktfyldt miljø og proces, samt at den i høj grad anvendes til at vælge den ene forælder på bekostning af den anden, uden at sidstnævntes forældreevner er fundet mangelfulde.
I Belgien er psykologrollen markant anderledes, idet den handler om brobygning samt efter afgørelsen at hjælpe forældrene med at færdiggøre brobygningen, således at samværsaftalen kan efterleves i et konstruktivt samarbejde.
Som psykolog bidrager man i Belgien aktivt i en proces, der over tid kommer delebørn til gode, mens man i Danmark slipper sagen efter afgørelse, og i stedet bruger tid på at håndtere klagesager i Ankestyrelsen eller håndtere reaktionerne fra den forældre, der oplever sig fravalgt i større eller mindre grad.
I Familieretshuset regi vil der være udsigt til at det er relativt nyuddannede psykologer, der efter et autorisationsforløb i Familieretshuset, hovedsageligt kommer til at forestå BSU og måske den kommende endnu spinklere udredningsudgave.
Nyuddannede psykologer uden erfaring fra andet miljø end familieretshuset mangler den indsigt og viden, man oparbejder fra mødet med klienter i et arbejdsregi med større variation i arbejdsopgaver, samt muligheden for at sparre med kollegaer med tilsvarende erfaringer.
Vandtætte skotter væk
Samtidig tilføres der risiko for at sager påvirkes af, at sagsbehandlere, børnesagkyndige (der ikke nødvendigvis har en psykologfaglig baggrund), samt BSU ansvarlige er samlet under samme tag.
Retssikkerhedsmæssigt synes tilgangen også problematisk.
Kulturelle udfordringer oven i hatten
Endelig skal man erindre at Familieretshuset først nødtvunget i 2023 erkendte eksistensen af “forældrefremmedgørelse”. Dette udgangspunktet i den kultur, som ovenstående opgaver skal varetages i fremadrettet.
Ingen af ovenstående forhold adresseres af aftalen.
I stedet spises skilsmissebørn fortsat af med en discountudgave af tilgangen på anbringelsesområdet, trods at de også er omfattet af FN’s børnekonvention.
Hvem kvalitetssikrer?
Som følge af kritik fra FN’s Børnekommité af bl.a. Danmarks anvendelse af børnesagkyndig undersøgelse blev der i forbindelse med Barnets Reform i 2011 indført forældrekompetance undersøgelse (FKU) med henblik på at sikre overholdelse af FN’s Børnekonvention på anbringelsesområdet.
På det familieretslige område fortsatte man med at anvende BSU, som blev defineret lovmæssigt og indført i forbindelse med forældremyndigheds- og samværssager i 2008.
Således skete der en differentiering mellem samværs-/forældremyndighedsager og anbringelsessager, måske ud fra en antagelse om at det for barnet ikke ville være af livsindgribende betydning at miste kontakt til den ene forælder.
Nu er man politisk villig til at sænke kravene yderligere
Det bliver næppe Børnerådet eller Børns Vilkår der på delebørns vegne retter kritik af den politiske tilgang.
Det bliver også interessant om det kommer til at ske en ekstern kvalitetssikring, eller det fortsat er Socialministeriet der alene udarbejder og vedligeholder retningslinjerne for den nye tilgang såvel som BSU.
I forbindelse med overgangen i ansvar for retningslinjerne for BSU fra Psykologforeningen til Socialministeriet, sænkede man kravene til den udredningsansvarlige, så det af loven fremgik “… kan andre end autoriserede psykologer, men med tilsvarende kvalifikationer, få overdraget opgaven. Det er dog et krav, at den børnesagkyndige har gennemført en familieterapeutisk overbygning, som omfatter udviklingspsykologisk indsigt”. Efterfølgende blev det lovmæssigt ændret til at BSU skal udarbejdes af en psykolog eller en psykiater.
På mange måder synes tilgangen at minde om at man er i færd med at sprede leverpostejen ud i et meget tyndt lag.
Ingen psykologfaglig repræsentation i Det Rådgivende Udvalg for Familieretshuset
Om det er et politisk fravalg, eller at der ingen psykologfaglig repræsentation længere er i DRUF skyldes at få psykologer eller psykiater kan se sig selv medvirke i et familieretsligt system præget af disrespekt for de psykologfaglige kompetencer, kan man kun gisne om.
Faktum er, er der ingen uvildige med solid psykologfaglig baggrund og politisk tæft, der repræsenterer delebørns interesser.
Anvendelse af børnesagkyndige undersøgelser suspenderet i Staten New York
I staten New York har man siden 2022 suspenderet anvendelsen af børnesagkyndige undersøgelse. Kvaliteten heraf er for ringe og afgørelser som baseres herpå for tilfældige.
Gad vide om nogle af disse forhold er formidlet til det politiske lag eller man her sidder denne viden overhørig?
Se også:
27.10.2023 Den faglige devaluering af FN’s Børnekonvention
Link: Klik her
13.06.2024 Forældrekompetenceundersøgelser med barnet i centrum
Link: Klik her