Børnesamtalen
I et tværgående internationalt samarbejde – European Association of Psychology and Law – har man konstateret at børnesamtaler tilrettelægges, gennemføres, dokumenteres og fortolkes på vidt forskellig vis. Ikke kun på tværs af lande, men også på tværs at instanser, der forestår disse. Resultat heraf er, at risikoen for at forurene barnets egen virkelighedsopfattelse er overhængende, hvilket er dybt problematisk hvis denne tillægges vægt i forbindelse med afgørelser i familieretslig kontekst.
Indholdsfortegnelse
Indledning
I forbindelse med den familieretslige reform blev børneinddragelse i stor stil opprioriteret ved etablering af Familieretshuset.
Målet synes af være at fremstå som et progressivt land, hvor børnerettigheder er i højsædet.
Som en element i reformen fik VIVE til opgave at evaluere i form af et antal rapporter, der skal forholde sig til hvad der politisk synes vigtigt.
To af rapporterne handler om barnets oplevelse af børneinddragelse – men ikke om værdien heraf i et langsigtet perspektiv.
Rapport nummer to fremstår utilsigtet som dokumentation for at man med med etableringen af Familieretshuset og den intensiverede direkte børneinddragelse på helt centrale områder overtræder FNs børnekonvention på afgørende vis. Og dette sker ikke med en lille margin, men i et uhørt omfang.
Det er bemærkelsesværdigt at der i evalueringen ikke indgår elementer der undersøger hvilken værdi børnesamtalerne skaber for sagens udfald, såvel som om indholdet har været retvisende. Som det fremgik af TV2 dokumentaren “Med børnene som våben” var det voldsomt manipulerede børn, der dengang havde været genstand for børnesamtaler, hvis fortolkning fik afgørende (negativ) indflydelse på afgørelsen såvel som deres ungdoms- og voksenliv.
Strudsemetoden – at stikke hovedet i jorden – synes at præge evalueringstilgangen. For det er ikke første gang at der er sendt dokumentarudsendelser, hvor manipulerede børn i børnesamtaler fremsætter udsagn og holdninger, der ikke er i overensstemmelse med deres indre stemme og faglig basis viden om tilknytningsteori.
Når man ved tilrettelæggelsen af de familieretslige processor ikke indarbejder kontrollerende initiativer, da har man på forhånd fejlet.
Det først var i marts 2023 at det familieretlige system nølende anerkendte, at børn kan blive udsat for manipulation (aka “forældrefremmedgørelse”). Fem måneder senere dukkede der et internt vidensnotat op om “forældrefremmedgørelse”, som mildest talt synes tvivlsomt.
I et tværgående internationalt samarbejde – European Association of Psychology and Law – har man konstateret at børnesamtaler tilrettelægges, gennemføres, dokumenteres og fortolkes på vidt forskellig vis. Ikke kun på tværs af lande, men også på tværs at instanser, der forestår disse. Resultat heraf er, at risikoen for at forurene barnets egen virkelighedsopfattelse er overhængende, hvilket er dybt problematisk hvis denne tillægges vægt i forbindelse med afgørelser i familieretslig kontekst.
I Danmark har man hverken en gennemarbejdet metodik eller sikring af de mange børnesamtaler, som et barn kan blive udsat for, gennemføres af gennemgående personer med tilstrækkelig faglig baggrund.
Man har i stedet en tilgang, hvor målsætningen i alle mulige sagsfaser synes at være, at der skal ske en direkte og omfattende børneinddragelse, således at barnet oplever sig hørt. Dette som en del af “det moderne børnesyn” som eksempelvis Børnerådet og Børns Vilkår advokerer for. Samtidig står et væld af interesseorganisationer klar med at stille støttepersoner til rådighed for barnet.
Dette sker parallelt mens der gennemføres undersøgelser og analyser ledet af fx. sociologer, der heller ikke har en relevant psykologfaglig uddannelse. Det fraholder dog ikke disse at konkludere og komme med anbefalinger, indgå i forskellige sammenhænge, hvor deres holdninger tillægges vægt og samtidig gives en “ekspertrolle” – også i medierne.
Man synes at være helt blinde for almen indsigt i børns udvikling og kapacitet i bestræbelserne på at ukritisk at forfølge ideologien “det moderne børnesyn” hvorved man netop risikoudsætter børn, der befinder sig i sårbare situationer.
Der er tale om et myndighedssvigt af dimensioner!
Børnesamtalen - et centralt redskab for den manipulerende forælder
Derved faciliterer og forstærker det familieretslige system risici for at barnet påføres skade
Gentagne børnesamtaler øger risikoen for at en forældres skjulte påvirkning af et barn kommer til at fremstå som “barnets ønske”. Den tidsmæssige sagsudstrækning øger risikoen for at barnet lader sig påvirke. Det strukturelle ansvar er statens. Ansvaret for at skabe forandring er politisk.
Kan barnet udtale sig frit når en forælder er tilstede under børnesamtalen i Familieretshuset?
En kommende socialrådgiver udtrykte i debatindlæg, at en forælder skal kunne deltage i børnesamtale, hvilket begrundes med udgangspunkt i en personlig oplevelse.
Debatindlæg er på flere planer interessant.
Af indlægget fremgår det at forælderen, der ønskede at deltage i sit barns børnesamtale, fik lov hertil. Vedkommende skriver:
“Kontaktpersonen rådførte sig med sine kollegaer, der samtykkede til, at jeg måtte blive i lokalet under samtalen.”
Indlægget beskriver ikke om barnet har særlige udfordringer og dermed særlige behov der skal varetages, men det synes umiddelbart ikke at være tilfældet.
Forløbet synes endnu mere betænkeligt, når baggrunden for børnesamtalen beskrives med:
“Min datters børnesamtale skulle sættes i værk på baggrund af en konkret ansøgning fra samværsforælderen.”
Sagens omstændigheder er ikke nærmere bekrevet, ud over at kommune, børnehus og psykolog har været involveret igennem halvandet års tid.
Spørgsmål der umiddelbart melder sig:
– er den anden forælder blevet kontaktet eller orienteret herom?
– hvad mon den anden forælder tænker om dette?
– er barnets retssikkerhed reelt blevet krænket
– har Familieretshuset prokura til at træffe en sådan beslutning uden at der foreligger ekstraordinære omstændigheder?
– fremgår tilstedeværelsen af den skriftlige dokumentation?
– hvilke faglige forudsætninger havde den børnesamtaleansvarlige; pædagog, lærer, socialrådgiver eller psykolog?
– forholder den børnesamtaleansvarlige sig til eventuel påvirkning af forælderens tilstedeværelse i den skriftlige dokumentation?
Perspektivering af VIVE rapport ifht. overtrædelser af FNs børnekonvention
VIVEs rapport har utilsigtet dokumenteret af det danske familieretslige system faciliteter manipulation.
Perspektivering af VIVE rapport.
Link: Klik her
FNs børnekonvention om børnesamtaler og manipulation overtrædes
Den danske implementering af børnesamtaler i det familieretslige system synes at være en overtrædelse af FNs børnekonvention, hvilket FNs børnekomite har understreget gennem udsagnet der lyder:
“FN’s børnekomite ….. understreger, at voksenmanipulation af børn, at placere børn i situationer, hvor de får at vide, hvad de kan sige, eller at udsætte børn for risiko for skade gennem deltagelse ikke er etisk praksis og ikke kan forstås som en implementering af artikel 12.
Begræns børnesamtaler: Klik her
Beskyt mod manipulation: Klik her
Red Barnet: FNs børnekonvention overtrædes ifm. kommunale børnesamtaler
Red Barnets undersøgelse (2024) om børnesamtaler i kommuner har vist at også her respekteres FNs børnekonvention heller ikke; børnene informeres ikke om deres rettigheder til bisidder, til at undlade at udtale sig eller at bede om at børnesamtalen afbrydes m.m.
Link: Klik her
RUC: "Styrket børneinddragelse i det familieretlige system"
RUC har udgivet rapport om børneinddragelse i Familieretshuset, hvoraf det fremgår at børnesamtalerne ikke gennemføres i overensstemmelse med internationale anbefalinger, men også at der også er fundet manipulation sted.
Dette i form af at børnene oplever ikke at have indflydelse på hvad der videreformidles, at den ansvarlige for børnesamtalen kun viderebringer de udsagn som er i overensstemmelse med vedkommendes egen opfattelse. Dette kan italesættes som bias eller manipulation.
RUCs / Familieretshuset / Absalon projekt: Klik her
Neurodivergens - hvordan påvirker det familieretslige forløb?
Børnesamtalerne kan også udgøre en særlig belastning for det neurodivergente barn. Dette perspektiv er ikke inddraget i VIVEs undersøgelser.
Link: Klik her
Nænsom børneinddragelse - en uudnyttet tilgang
Det er forældrenes brud – ikke børnenes
Der findes andre for barnet mere skånsomme tilgange der kan sikre at dets stemme bliver hørt. Eksempler herpå:
– “No kids in the middle”: Teamet bag: Klik her -Beskrivelse: Klik her – Artikel Klik her – Video: Klik her
– The Child Attachment Interview: Klik her
– “Sammen om børnene”: Klik her
"Børn er ekspert i eget liv": Om børneinddragelse og børnesamtaler
Børnesamtaler: Gør børn til informanter – forudsætter en livsindsigt børn ikke besidder – eksponerer børn for manipulativ adfærd
2024.01.16 – bragt i Facebookgruppen familieretshuset.info
“Det er barnet som er ekspert i deres eget liv, og hvordan de opplever situasjonen og sin egen virkelighet bør komme tydelig frem (Gamst, 2017).”
Socialstyrelsen, Børns Vilkår og Børnerådet er på mange måder spydspids i Danmark for hvad angår inddragelse af børn.
Umiddelbart synes det sympatisk at inddrage børn i mange forskellige sammenhænge. Når man gør det i forhold der vedrører det familieretslige område eller anbringelsesområdet er der oftest ganske meget på spil.
I Danmark sværger man til den direkte inddragelse – børnesamtaler. I et familieretsligt forløb kan et barn opleve at blive inddraget – hørt – mere end 10 gange..
Men hvem står bag tilgangen, når der afholdes børnesamtaler, der sjældent gennemføres af en aut. psykolog, men af en såkaldt “børnesagkyndig”, hvilket reelt alle kan titulere sig, idet det ikke er en beskyttet titel.
Meget tyder på at man – igen igen – har fundet inspiration i Norge.
Dette da såvel Socialstyrelsen som Børns Vilkår flittigt henviser til “Den Dialogiske Samtalemetoden” udviklet af Kari Marie Trøften Gamst og Åsa Langballe.
Kari Marie Trøften Gamst har en uddannelsesmæssig baggrund som dr.polit. og specialpædagog.
Åsa Langballe har en uddannelsesmæssig baggrund som dr. polit (statskundskab).
I 2004 skrev de sammen specialet “Barn som vitner. En empirisk og teoretisk studie av kommunikasjon mellom avhører og barn i dommeravhør. Utvikling av en avhørsmetodisk tilnærming.” Oslo: Institutt for spesialpedagogikk. Det utdanningsvitenskapelige fakultet. Universitetet i Oslo.”
I lighed med Mai Heide Ottosen, Hanne Warming, Karen Margrethe Dahl, Bente Boserup og Sarah Alminde har ingen af dem en psykologfaglig eller psykiatrisk baggrund. Alligevel fremstår alle som “faglige fyrtårne” indenfor området og har afgørende indflydelse på tilrettelæggelsen af familieretslige processer og metoder.
Eksempel: Kari Marie Trøften Gamst er i dag sensor ved Politihøgskolen og Universitetet i Oslo, vejleder master og doktorgradsstudenter og har opgaver som sagkyndig i retssager hvor barn vidner. Hun er også faglig ansvarlig for kompetanceeprogrammet “Barnesamtalen i barnevernet”.
Der synes ikke at ske nogen former for ekstern kvalitetssikring – analyser/undersøgelser underlægges ikke peer review – VIVE sættes til at evaluere udfald af egen rådgivning – og politisk sætter man ingen operationelle mål eller krav, men nøjes med at lade sig forelægge analyser/undersøgelser uden kritiske spørgsmål hertil, men lader sig overtale til ekstra bevillinger og nye tiltag, man håber kan rette op på fejlkonstruktionen, som har fået lov til at stå i mere end 20 år.
Paralleller til kejserens nye klæder synes at tegne sig
Fraværet af relevant faglighed og politisk ansvarstagen er alarmerende
I stedet har man skabt et familieretsligt system og praksis næret af ideologi og holdninger, som man ikke synes at ønske trykprøvning af om det reelt “beskytter børn”. Derimod synes tilgangen at tale til egne behov jf. afsnittet “konkluderende bemærkninger” jf. dette opslag. hvor der blandt andet lyder “.Det er værd at huske, at vores reaktioner påvirkes af tidligere erfaringer mere end det, der er umiddelbart foran os. Hvis vi ikke anerkender denne kompleksitet, er vi mere tilbøjelige til at drage fejlagtige konklusioner. Dette gælder både for forældre, børn og fagfolk”
Det progressive børnesyn “Børn er ekspert i eget liv” og “Børn skal stå i egen ret” kan lyde tiltalende, men har en alvorlig slagside der synes underbelyst, hvilken blandt andet må tilskrives den manglende inddragelse og vægtning af psykologfaglig viden og repræsentation af psykologer og psykiatere i de organer, der styrer og tilrettelægger. Det forekommer respektløst i forhold til at det er barnets tarv der skal varetages, ikke omgivelsernes.
I de særlige tilfælde, hvor der er behov for direkte børneinddragelse i familieretslig regi giver det mening at dette varetages af børnehuse, politi eller sagens dommer. Den indirekte inddragelse som fx. Center for Familieudviklings “Sammen om børnene” repræsenterer, giver langt mere mening i alle andre sammenhænge.
Kilder
(23.10.2023) Enøjede RUC projektledere kritiserer “forældrefremmedgørelse”
Link:Klik her
(28.09.2023) VIVE’s “søforklaringer” vedr. Familieretshuset
Link: Klik her
(19.10.2023) Forarbejdet til “Familieretshuset”: Den selektive forhistorie
Link: Klik her
(06.01.2024) Videnscenter eller forsøgscenter? Børneinddragelse
Link: Klik her
(2022) Børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet – Socialstyrelsen
Link: Klik her
(2019) The accuracy of using open-ended questions in structured conversations with children – Folkehelseinstituttet
Link: Klik her
(2024) Kari Gamst: Den dialogiske samtalemetode og fri fortælling
Link: Klik her
(2010) Den vanskelige samtalen (om vold og traumatisk stress – Åse Langballe, Kari Trøften Gamst og Marit Jacobsen
Link: Klik her
DCM – udviklet på baggrund af Kari Gamst og Åse Langballe
Link: Klik her
(2019): Metoden: hemmende eller fremmende? En drøfting av metodebruk i profesjonelle samtaler med barn
Link: Klik her
(2011) Den dialogiske barnesamtalen – Hvordan snakke med barn om sensitive temaer (Åsa Langballe)
Link: Klik her
Om Kari Marie Trøften Gamst
Link: Klik her
Om Åsa Langballe
Link: Klik her
Red Barnet: Børneliv uden vold
Når barnets oplevelse af børnesamtalen synes vigtigere.
I et projekt zoomer Red Barnet ind på børnesamtalen. Projektet dokumenterer at man ikke i kommunalt regi har en systematisk tilgang til gennemførsel af børnesamtaler. En svaghed ved projektet er, at man ikke har fokus på hvorvidt børnesamtalens forberedelse og udførsel sikrer at alle relevante forhold belyses uden at påvirke barnet. I stedet fokuserer Red Barnet på barnets oplevelse af børnesamtalen.
Rapporterne illustrerer fint en række andre velkendte problematikker; uklare voldsdefinitioner, manglende procedurer og standarder med mere.
(2023) Hør godt efter
Link: Klik her
(2024) Hvordan lytter jeg til dig?
Link: Klik her
VIVE: 10 råd om børnesamtaler - på baggrund af 20 interviews
VIVE har i 2024 udgivet en kvalitativ undersøgelse. Formålet med rapporten er at belyse børn og unges erfaringer med at gøre opmærksom på eller fortælle om vold og seksuelle overgreb. Fokus er på at identificere, hvilke mekanismer der kan fremme eller omvendt hindre, at børn og unge fortæller om sådanne oplevelser, samt afdække børnenes og de unges oplevelser med håndteringen af disse sager.
På baggrund heraf formuleres 10 opmærksomhedspunkter i samtaler med børn og unge om vold og seksuelle overgreb.
VIVE synes ikke at gøre sig den ulejlighed at undersøge, hvorvidt rapportens fund finder samklang med andre undersøgelser.
Børn og unges erfaringer med at fortælle om vold og seksuelle overgreb
Link: Klik her
Dansk Socialrådgiverforening:
Uddannelse
“– Min første børnesamtale endte med, at drengen brød grædende sammen. Det var forfærdeligt, både for ham og mig. Jeg blev så ked af det, for det var jo virkelig ikke min mening at presse ham”
“… jeg var så opsat på at få de oplysninger, som jeg vidste, at jeg skulle have. Jeg ville ønske, at jeg havde haft mulighed for at prøve en børnesamtale på skolen, før jeg kom ud og skulle gennemføre en i virkeligheden …”
(2021) Uddannelse: Som at køre bil når man kun har haft teori
Læs mere: Klik her
(2004) Socialrådgiverforeningen: Man skal nok lige lære os
at kende først… – et inspirationshæfte om børnesamtalen
Læs mere: Klik her
Socialrådgivere forestår børnesamtaler i Familieretshuset, i kommunerne og på krisecentre.
Dansk Socialrådgiverforening udbyder ikke egne kurser i børnesamtaler, men samarbejder med eksterne udbydere herunder Komponent (KL) og VIA University College. Spørgsmålet er hvem der sikrer den faglige kvalitet af disse tilbud.
Autorisation
Artikler
Herunder en række artikler som har det fællestræk at handle om børneinddragelse og børnesamtaler.
(2025) “Sådan inddrager vi barnet i den skriftlige dokumentation”
Læs mere: Klik her
(2023) Barnets lov: At mestre børneinddragelse
Læs mere: Klik her
(2020) ”Børn har selv opskriften på, hvad de har brug for”
Læs mere: Klik her
(2018) Socialrådgivere savner mere tid til børneinddragelse (metoden ”Den frie fortælling” nævnes i artiklen)
Læs mere: Klik her
(2017) Børnesamtalen: Gå på opdagelse efter barnets intentioner og værdier
Læs mere: Klik her
Uddannelsestilbud i Danmark
Den sociale diplomuddannelse på børne- og ungeområdet
“Den sociale diplomuddannelse på børne- og ungeområdet”
Læs mere: Klik her
Artikler:
(2017= Aktører: Lav specialiseret børnerådgiveruddannelse for at hjælpe udsatte børn: Klik her
(2020) Danske Professionshøjskoler: Specialuddannede børnerådgivere skal styrke indsatsen for udsatte børn og unge: Klik her
VIA University College
Målgruppe: Medarbejdere i dagtilbud, skole, SFO eller klub, i familieafdelinger på forvaltningen, på opholdssteder og døgninstitutioner, på krisecentre, er sundhedsplejerske, medarbejder inden for det boligsociale og opsøgende medarbejdere eller som frivillige i Børns Vilkår eller andre NGO’er med mere.
Børnerådgiver 1 (10 ECTS): Inddragelse af børn, unge og familier: Klik her
Børnerådgiver 2: Samtaler med børn, unge og familier: Klik her
Børnerådgiver: Inddragelse og samtaler med børn, unge og familier (60 ECTS): Klik her
Med en så bred målgruppe spænder omstændigheder der afstedkommer behov for en børnesamtale over alle tænkelige situationer. Derfor synes det også som utopi, at man på en børnerågiver-uddannelse, der samlet set modsvarer et semester, kan nå rundt herom.
Til sammenligning kræver en cand. psych. titel 300 ECTS og tager normalt 5 år. Herefter følger 2 års videreuddannelse for at opnå autorisation. Dernæst 3 års yderligere specialisering i eksempelvis klinisk børn og ungepsykologi eller traumatologi.
Komponent er kommunernes fælles udviklingscenter.
“Metodekursus om samtaler med børn og unge”: Klik her
Bekymringer for det reelle kompetenceniveau - og dermed risikoen for at afspore en sag
Der synes behov for en evaluering af materialet, der ligger til grund for uddannelserne.
Samtidigt kan det konstateres at løbende supervision og evaluering ikke indgår som en del af uddannelsesforløbene.
Det synes også nødvendigt at perspektivere kompetenceniveauet for dem der forestår udarbejdelse af materiale og underviser heri.
Eksempel: En uddannelsesmæssig baggrund som Cand.pæd. i pædagogisk psykologi (120 ECTS) giver indsigt i hvorledes mennesker i alle aldre lærer og udvikler sig, og hvordan man på videnskabeligt grundlag, kritisk og reflekteret kan undersøge pædagogiske problemstillinger. Men uddannelsen retter sig ikke mod traumatopologi eller klinisk udviklingspsykologi vedrørende børn og unge, som i de mere komplekse sager synes at være en forudsætning for at kunne navigere heri.
Det faglige omfang og niveau for hvad angår psykologi på socialrådgiveruddannelsen svarer til ca. 60 ECTS.
Anden viden til baggrund
Børnesamtale: Alder
Link, Danmarks Domstole: Klik her
Internationale erfaringer ignoreres
Når man læser rapporter og sammenholder disse på tværs af landegrænser, er det en god ide at inddrage i hvilken kontekst børneinddragelsen sker.
Er det i mæglingsfasen før sagen rammet et familieretsligt system eller er det som en del af en proces i familieretsligt system?
Det har betydning for sagens karakter, herunder hvor dybe grøfter der måtte være gravet og hvilken tilgang forældrene har, når forløbet starter.
Ligeledes er det væsentligt at kende fagpersonernes tilgang og faglige baggrund, som ofte vil sætte afgørende spor i tilgangen; handler det om at fremme barnets perspektiv eller finde tilgange, som alle i familien kan se sig selv i.
Heldigvis er der forskellige forskningsbaserede samarbejder på tværs af landegrænser i forskellige regi. Særlig interessant er “Barnahus” og “European Association of Psychology and Law”.
European Association of Psychology and Law: Hvidbog - anbefalinger
Anbefalingerne er udarbejdet i fællesskab af forskere i børneinterviews, der er aktive i European Association of Psychology and Law, og fokuserer på sager, hvor børn interviewes i retsmedicinske sammenhænge.
Et særligt formål med hvidbogen er at hjælpe den voksende Barnahus-bevægelse i Europa (se herunder) med at udvikle en videnskabeligt baseret efterforskningspraksis.
De vigtigste anbefalinger vedrører den ekspertise, som interviewere kræver, hvordan interviews bør udføres, og hvordan interviewere bør trænes. Interviewere rådes til at bruge evidensbaserede interviewprotokoller, deltage i hypotesetestning og optage deres interviews. Behovet for at forberede interviewet godt og gøre en indsats for at gøre barnet bekendt med interviewsituationen og skabe rapport samt anerkende kulturelle faktorer og det mulige behov for fortolkning understreges, og det anbefales ikke at stole på dukker, kropsdiagrammer og fortolkning af tegninger i interviewene.
Interviewere bør modtage specialiseret træning og løbende feedback på deres interviews.
Selvom fokus i denne hvidbog er på interviews med børn, der er ofre og vidner, gælder de samme generelle principper for interviews af børn korrekt for andre tilfælde, hvor børn høres i retssager, herunder hvor børn er mistænkte samt i sager om forældremyndighedstvister.
(2023) White paper on forensic child interviewing: Research-based recommendations by the European Association of Psychology and Law
Link: Klik hersamt
Udvalgte nøgleanbefalinger:
Nøgleanbefaling 1: Forståelse af børneofre og vidner
Retsmedicinske børneafhøringer bør udføres af specialiserede fagfolk. Afhøringer kræver forståelse af udviklingsproblemer, suggestibilitet (en persons modtagelighed for suggestioner, altså i hvor høj grad de er tilbøjelige til at acceptere og reagere på forslag eller påvirkninger udefra, uden nødvendigvis at udøve kritisk tænkning), hukommelse og sprog, faktorer, der påvirker afsløring, og vigtigheden af at skabe rapport med og støtte barnet under hele afhøringen.
Nøgleanbefaling 3: Interviewets faser og vigtigheden af at forberede barnet/vidnet tilstrækkeligt
Interviewere bør bestræbe sig på at gennemføre interviewene i overensstemmelse med de generelle principper for interviewets faser (introduktion, grundregler, øvelsesinterview, indholdsdel og afslutning) på en børnevenlig måde, herunder at bestræbe sig på at opbygge en tilstrækkelig god rapport med barnet.
Nøgleanbefaling 4: Interviewerens tankegang og hypotesetest
Interviewere rådes til at udføre hypotesetest, når de planlægger, udfører og vurderer interviewet, for at reducere risikoen for bias.
Nøgleanbefaling 5: Optagelse af interviews
Det er vigtigt, at interviewet optages elektronisk for at se, hvordan barnets beretning har udviklet sig, vurdere interviewkvaliteten samt til evalueringsformål. Vi anbefaler, at barnets fortælling optages i de tidlige faser af processen og disse bruges som beviser i retten. Dette giver mulighed for børnevenlige interviews med tilstrækkelig tid til at få barnet/vidnet til at føle sig tryg, hvilket øger muligheden for at få detaljerede og uddybende beretninger fra barnet.
Nøgleanbefaling 8: Dukker, kropsdiagrammer og tegninger i interviewet
Brug af dukker eller rekvisitter anbefales ikke i interviewene, og dukkeleg eller tegninger bør ikke bruges til at fortolke barnets mulige misbrugsoplevelser.
Nøgleanbefaling 10: træning af interviewere
Interviewere bør modtage specialiseret træning, herunder løbende vurdering og feedback på deres interviewstil for at sikre kvaliteten.
Nøgleanbefalinger vs. dansk praksis
I regi af de regionale børnehuse gennemføres systematiske retsmedicinske screening på en vis, der synes at sikre overholdelse af de i hvidbogen (white-paper) oplistede nøgleprincipper.
I kommuner – socialrådgivere, skoler/institutioner, familiehuse – er det yderst tvivlsomt om der er nogen form for struktur og relevant uddannelse til gennemførsel heraf.
I Familieretshuset og familieretterne tilgås børnesamtaler heller ikke på systematisk vis men der er dog håb om at de ansvarlige for børnesamtale har en bedre faglig baggrund for gennemførsel på en vis, der ikke påvirker barnets opfattelse eller forurener dets erindringer, såfremt børnesamtalen gennemføres af en aut. psykolog med relevant videreuddannelse.
I forbindelse med børnesagkyndige undersøgelser såvel som forældrekompetenceundersøger, hvorunder der gennemføres flere børnesamtaler, savnes der krav til den undersøgelsesansvarlige psykolog både fsva. protokol, forberedelse, optagelse af samtaler, samt specialiseret træning underlagt løbende vurderinger og feedback.
For hvad angår børn med ophold på krisecenter i følgeskab med en voksen, står det i lighed med det kommunale område skidt til, desuagtet hvor overbeviste man måtte være om egen faglige kapacitet. Dette er ekstra problematisk idet krisecentre forstår udfærdigelse af krisecentererklæringer, der i det familieretslige system tillægges særlig vægt – og endda risikerer at stå helt alene når der træffes afgørelser om samvær / kontakt.
Hvad der med sikkerhed kan konkluderes for danske børnesamtaler er, at der ikke eksisterer nogen for rød tråd for hvorledes disse gennemføres på tværs af udøvere heraf. Så når et barn har været udsat for mere end tre til fem børnesamtaler i familieretslig sammenhæng er der en overhængende risiko for at barnet har mistet orienteringen mellem egne oplevelser og omgivelsernes påvirkning og forudindtagethed. I stedet har barnet ubevidst valgt en strategi, der handler om at tilpasse sig på en vis, der på den korte bane synes at skabe mest ro hos omgivelserne.
Ifølge European Association of Psychology and Law gælder anbefalingerne både retsmedicinske undersøgelser, kriminalretslige forløb såvel som i familieretslig kontekst.
Barnahus
“The Barnahus Network envisions a Europe where all children enjoy their right to be protected from violence.*
In our vision, States implement legislative, administrative, health, social and educational measures to prevent and address violence against children. Effective, comprehensive and sustainable procedures and services are in place to ensure identification, reporting, referral, investigation and treatment.
Child victims and witnesses of violence receive support and assistance through timely access to evidence-based and multidisciplinary interventions in a safe environment. Child-friendly criminal and pre-trial investigations help produce admissible evidence of high evidential value. The child does not have to appear in Court. The procedural safeguards of both the alleged victim and perpetrator are protected.”
Link: Klik her
Norge
Det viser sig at man heller ikke i Norge har en standardiseret og struktureret tilgang til børnesamtaler – hverken for hvad angår forberedelse, udførsel eller dokumentation. Og man synes ikke at gøre sig særlige overvejelser om hensigtsmæssigheden af børneinddragelse i form af børnesamtaler i familieretslig kontekst i form af omfang, tilrettelæggelse, gennemførsel samt forudsætninger hos den / de der forestår børnesamtale.
Dette forhold fremgår også af artikel, hvori der berettes om et nyt initiativ. Det lyder blandt andet “Vår forskning viser at det kun er svært få sakkyndige som bruker en tydelig metode i sine samtaler med barn. Mange samtaler ikke med barn i det hele tatt. “
Om den valgte metode er hensigtsmæssig kræver at den holdes op mod anbefalingerne fra European Association of Psychology and Law (se ovenfor).
(2025) Voksenopplæring til barnets beste
Link: Klik her
(2024) FamilieForSK rapport: Viktige funn om foreldrekonflikter og barns deltagelse i mekling
Link: Klik her
RVTS (Regionale ressurssentre om vold, traumatisk stress og selvmordsforebygging): Snakke med barn
“Gratis snakkesimulator der du kan trene deg på samtaler med barn og ungdom om vold, seksuelle overgrep og andre sensitive tema.”
Link: Klik her
Teoretisk baggrundsviden (fra 2018): Klik her
Den teoretiske baggrundsviden synes RVTS at have indhentet fra rapporten “Kunnskapsgrunnlag – Metoder for tidlig
identifisering av risiko hos barn og unge”
.
Her i gennemgår man i afsnit 9 “Samtalemetoder” (side 86 til 93) et antal samtalemetoder, uden at komme med vurderinger eller anbefalinger. Man afslutter kapitlet med “Generelt er idealet å stille mest mulig åpne spørsmål. Avslutningsfasen handler i hovedsak om å oppsummere intervjuet, avklare enkeltspørsmål og ellers sikre at barnet er beroliget etter intervjuet.”
Med dette udgangspunkt har RVTS udviklet sit undervisningsmateriale, uden reel indsigt i hvorledes man undgår at påvirke barnet i samtalesituationen eller skabe opmærksomhed på den bias som personen, der forestår børnesamtalen kan bringe ind heri.
De børnesagkyndige skal uddannes i metodiske børnesamtaler (august 2025)
I Norge har man annonceret at der vil blive indarbejdet en metodisk tilgang til forberedelse og gennemførsel af børnesamtaler. Dette i erkendelse af at nuværende praksis ikke sikrer dette.
I indlæg i psykologtidsskriftet.no redegør Annika Maria Désirée Melinder, professor i klinisk psykologi ved Oslo Universitet for beslutningen om at uddanne ‘barnefaglig sakkyndige’ i metodiske og transparente forløb. Dette står i skarp kontrast til dansk tilgang, hvor børnesamtaler gennemføres af alle mulige faggrupper, hvorfor både faglig baggrund og metodisk viden kan være enddog meget svagt funderet med betyde risici til følge. Hun skriver:
Nyt træningsprogram for børneeksperter
Udgivet: 19.08.2025
Børneeksperter har savnet en integreret interviewmetode. Det nye træningsprogram for børneeksperter vil blandt andet bidrage til at fremme børns deltagelse.
Beslutningstagere i domstole og nævn søger ekspertbistand for at afklare en sag. Dette forudsætter, at de har kendskab til og kan vurdere beviserne i eksperternes udtalelser – kort sagt, at der er en transparent, forståelig og åben proces mellem præmisser og konklusion (Melinder, 2025). I børnerelaterede sammenhænge er denne gennemsigtighed ikke altid synlig. En del af årsagen til dette kan være, at feltet mangler gode metoder til vores undersøgelsesarbejde, især når det kommer til, hvordan eksperter forholder sig til børn og børns rettigheder i disse sager.
Vi har derfor udviklet interviewet om barnets bedste, som tager højde for de sagsrelaterede dele af ekspertarbejdet, og som sikrer, at barnets syn på sit liv og hverdag altid kommer frem.
Konventionen om Barnets Rettigheder skal følges
Konventionen om Barnets Rettigheder (1989) er tydelig omkring, at børn har ret til at udtrykke deres synspunkter i alle anliggender, der vedrører dem (1989, art. 12, nr. 1). Barnet skal derfor have mulighed for at blive hørt i enhver retslig eller administrativ procedure, der vedrører dem (CRC, 1989, art. 12, nr. 1). Et grundlæggende hensyn skal være barnets bedste (CRC, 1989, art. 3), hvilket forfatningen (1814, paragraf 104, andet afsnit) også specificerer (“Ved handlinger og afgørelser, der vedrører børn, skal barnets bedste være et grundlæggende hensyn”). Vurderinger af barnets bedste interesser har tre vigtige funktioner. Det er en rettighed, det er et generelt princip, der anvendes i fortolkningen af andre konventionsbestemmelser, og det er en procedureregel med proceduremæssige garantier.
Kort sagt betyder det, at alle offentlige og private organisationer, der mødes med børn, er omfattet af dette. Domstole, forvaltninger, administrative myndigheder og dem, der udfører opgaver på deres vegne, er typiske udbydere af sådanne tjenester, hvor barnets bedste skal være det ledende princip. Med andre ord er det en forpligtelse.
I år udtrykte Børnekomitéen bekymring over, at barnets bedste ikke tillægges tilstrækkelig vægt (FN’s Højkommissærs Menneskerettighedskontor, n.a.). Komitéen anbefalede, at staten blandt andet udvikler nationale kriterier og retningslinjer for at sikre, at rettigheder integreres og anvendes i alle processer og beslutninger vedrørende børn. Eksperters arbejde er inkluderet her.
Eksperter mangler metode
Pædiatriske eksperter bidrager ofte i børneværns- og børneretssager, som grundlæggende handler om barnet. Eksperter er derfor forpligtet til at beskytte barnets bedste og tage hensyn til, at barnets synspunkter kommer til udtryk. Problemet er, at børneværnseksperter ikke har deres egen metode til at gennemføre sådanne interviews, hvilket kan svække børns og deres familiers retssikkerhed. Vores forskergruppe (Eksperternes arbejde som bevismateriale i børneværnssager, SABB) har undersøgt børneværnssager ved at gennemgå over 300 ekspertrapporter fra årene 2020, 2022 og 2023 (Melinder et al., 2025), og vi har fundet store variationer i, hvordan børneværnseksperter udfører interviews med børn.
Variationen i tilgange kan resultere i forskellig kvalitet af de anbefalede vurderinger og foranstaltninger, og kun undtagelsesvis redegør eksperterne for, hvordan interviewene rent faktisk er blevet gennemført (jf. gennemsigtighed).
Der er tale om ekspertrapporter, der er blevet sendt til Børneekspertkommissionen (BSK) til kvalitetskontrol, før de bruges i retten eller nævnet, hvilket flere har påpeget som ikke helt tilfredsstillende (Nordanger et al., 2024).
Interviewet i barnets bedste interesse
Bufdir har bestilt Universitetet i Oslo til at udvikle og tilbyde videreuddannelse for børneeksperter. I den videreuddannelse vil vi tilbyde træning i en integreret interviewmetode med børn. Dette vil blive tilbudt på Institut for Psykologi ved Universitetet i Oslo fra 2026. Metoden, som vi i øjeblikket kalder Barnets Bedste-interviewet (Melinder, 2025), sikrer, at børn bliver hørt, når det kommer til de elementer, der normalt indgår i vurderingerne af barnets bedste, og at de sagsrelaterede dele af eksperternes opgaver, det vil sige dem, der rejses af mandatet, fremhæves i samtalen.
Barnets Bedste-interviewet tager hensyn til:
– barnets identitet og udvikling af barnets individualitet
– barnets familie og stabile relationer til nære voksne
– barnets behov for omsorg og beskyttelse
– barnets sociale situation, helbred, uddannelse og fremtidsudsigter
– barnets etniske, kulturelle, sproglige og religiøse baggrund
Interviewet er opdelt i faser og har foruddefinerede temaer, der kan tilpasses det enkelte barn og sagen. Spørgsmålene er åbne og inviterer til fri fortælling. De tilpasses undervejs baseret på, hvad barnet fortæller. Man følger op på hvad barnet har sagt, og udforsker yderligere med fokuserede spørgsmål. Metodikken er en udvikling af, hvad politiefterforskere allerede har mange års træning i, og som kaldes faciliteret afhøring (TA) og sekventiel afhøring (SA) (Langballe & Davik, 2017), men den lægger mindre vægt på de strafferetlige aspekter af TA, såsom proceduremæssige krav om at “fortælle sandheden” eller retten til fritagelse (Melinder & Skyberg, 2024).
Børneeksperter har allerede et højt kompetenceniveau. Eksperter, der har testet metoden, siger dog, at de får en langt mere bevidst holdning til, hvordan man formulerer spørgsmål og temaer. Målet med afhøringsmetodikken er, at eksperten indfanger flere nuancer i barnets afhøringer og tydeliggør gennemsigtigheden og verificerbarheden for dem, der skal træffe beslutninger (dommere og nævnsformænd). For så indgribende sager som plejeoverdragelse, tilbagegivelse, samvær og adoption er dette af stor betydning. Derudover giver en standardiseret interviewmetode alle børn mulighed for at udtrykke deres mening, uanset om de bor i syd eller nord, om de er etnisk skandinavisk eller ej, og hvilken ekspert de møder.
Børnedeltagelse er central
Børnedeltagelse griber direkte ind i eksperternes professionelle arbejde. Reguleringen om børns deltagelse i børneværnstjenester (2023) understreger, at barnet skal opfatte sig selv som et subjekt i sit eget liv. Det betyder blandt andet, at barnets værdighed og oplevelse af mestring skal muliggøres. Dette er også et grundlæggende professionelt princip for ekspertpsykologer, som skal følge de generelle principper, der ligger til grund for menneskerettighederne, herunder Børnekonventionen. Respekt for individets værdighed og integritet, samt at undgå, at psykologisk viden og begreber bruges på en måde, der krænker, udnytter eller undertrykker individer, er centralt – også når det gælder børn.
I det nye uddannelsesprogram for børneeksperter vil vi arbejde for at øge både metodologisk kompetence og den professionsetiske holdning til de vigtige opgaver, som samfundet har tildelt os at udføre. Der vil derfor være mere træning i menneskerettigheder, vigtigheden af kulturelle faktorer, rolleforståelse, evidensbaserede metoder og nødvendigheden af at anvende viden transparent og med respekt for individet.
Derudover imødekommer vi et behov blandt eksperter, der længe har manglet et professionelt miljø (Børne-, Unge- og Familiedirektoratet, 2021), ved at etablere et mødested for opdatering af aktiviteter, konsultationer og faglig formidling. Deltagelse vil være mulig både fysisk og digitalt.
Eksperternes rolle bør, ligesom andre opgaver, hvor autoritet kan forveksles med magt, sættes i offentlighedens lys og diskuteres. Der bør lægges større fokus på overordnede retningslinjer for dette arbejde og klarere kriterier for BSK’s gennemgang af rapporterne. De involverede børn og forældre, retten og nævnet, og ikke mindst eksperterne selv, har ret til en højere grad af forudsigelige processer, hvor blandt andet standardmandater og kontrakter for eksperten (f.eks. honorar og vilkår), metodiske krav og mere strukturerede vurderinger og rapporter er eksempler på centrale områder, der skal styrkes fremadrettet. En integreret interviewmetode for børn er en vigtig start på dette arbejde, og et program, der omfavner sjælen i børneekspertarbejde, hvor psykologi bruges i rettens tjeneste, er velinvesterede midler til den næste generation.
(2025.08.19) Nytt utdanningsprogram for barnefaglig sakkyndige
Læs mere: Klik her
England
Anna Freud Institute: The Child attachment Interview
Link: Klik her
Australien
Eeny Meeny Mieny Moe Foundation: The Science of Social Influence and Its Relevance (2025)
Videnskaben om social indflydelse og dens relevans
Forskning inden for psykologi og neurovidenskab viser, at menneskelig hukommelse og opfattelse er meget modtagelig for sociale og miljømæssige påvirkninger. Dette gælder for alle aldre, fra spædbarnsalderen til voksenalderen, og er endnu mere udtalt, når børn oplever familieforstyrrelser eller relationel stress.
I disse sammenhænge kan sociale og psykologiske mekanismer i høj grad forme, hvordan børn fortolker og husker deres oplevelser. Dette kan føre til resultater, der afviger kraftigt fra den objektive virkelighed, med implikationer for velvære, relationer og interventioner.
Hvordan indflydelse og hukommelsesforvrængning opstår
• Hukommelse er suggestiverbar: Empirisk forskning viser, at gentagne forslag, ledende spørgsmål og følelsesladede prompts kan forvrænge børns erindring og nogle gange skabe falske eller ændrede minder.
• Opfattelser er socialt formet: Børn konstruerer deres forståelse af begivenheder ved at afstemme sig til adfærd, sprog og følelsesmæssige signaler fra dem omkring dem, herunder forældre, søskende, omsorgspersoner og autoritetsfigurer.
• Overbevisende indflydelse: Vedvarende fortællinger og pressede situationer kan ændre, hvad der føles “sandt” for børn, selvom det er i konflikt med tidligere eller levede oplevelser.
Dette forværres, når børn søger tryghed, anerkendelse eller tilhørsforhold. Nøglemekanismer for social indflydelse og familiekontekst.
• Socialt pres: Ønsket om at tilpasse sig eller formilde betydningsfulde voksne kan ændre, hvordan børn rapporterer, fortolker eller husker oplevelser.
• Visualisering og billedsprog: At opmuntre børn til at forestille sig eller visualisere begivenheder kan øge sikkerheden i erindringer om ting, der aldrig er sket.
• Suggestiv spørgen: Den måde, spørgsmål er formuleret på, har en dybtgående indflydelse på børns svar og nøjagtigheden af deres erindringer.
• Gentagelse: Gentagen diskussion eller genfortælling af begivenheder styrker og forvrænger nogle gange hukommelsen, især i stressende sammenhænge.
• Overholdelse og frygtdrevet enighed: Børn kan være enige med voksnes fortællinger under følelsesmæssigt eller relationelt stress, selvom det modsiger deres egen oplevelse.
• Mønsterdannelse (mønsterlighed): Børn søger mønstre og sammenhæng, nogle gange væver de separate eller uafhængige begivenheder sammen til en ny “historie”.
• Bekræftelsesbias: Når en overbevisning er dannet, kan børn huske information, der understøtter den, og ignorere information, der modsiger den.
Neurovidenskab og traumeinformeret praksis
• Traumers indvirkning: Kronisk stress, familiekonflikter og relationelle traumer kan forstyrre neurale baner involveret i hukommelse, opmærksomhed og følelsesmæssig regulering.
Dette øger sårbarheden over for suggestion, gør det sværere for børn at skelne mellem virkeligt og forestillet og forstærker social indflydelse.
Forståelse af disse processer er afgørende for praktikere, undervisere og familier, der sigter mod at beskytte børn i stressede miljøer. Traumeinformerede, evidensbaserede interventioner bør omhyggeligt vurdere virkningen af social indflydelse og hukommelsesforvrængning. At skabe trygge, støttende og ikke-ledende muligheder for børn til at dele deres historier kan fremme modstandsdygtighed og autentisk forbindelse, hvilket understøtter genforening og sunde relationer.
Kildeliste i originalt dokument (se herunder).
Forskning: Når barnets samvær/kontakt er truet
(2017) Trauma and psychological distress in Latino citizen children following parental detention and deportation
Undersøgelse der undersøger symptomer på posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og psykiske lidelser blandt 91 børn (i alderen 6 til 12), der bor sammen med mindst 1 forælder med risiko for tilbageholdelse eller deportation (modsvarende risiko for adskillelse / afbrydelse af kontakt).
Fund: Forhøjet risici for internaliseringsproblemer (angst, depression) og eksternaliseringsproblemer (voldsom eller aggressiv adfærd)
Link: Kik her
(2013) Early Life Stress and Physical and Psychosocial Functioning in Late Adulthood
Undersøgelse af børn, der under 2. verdenskrig blev adskilt fra forældre og flyttet på landet for at undgå at blive udsat for bombardementet af London. Efterfølgende blev børnene genforenet med forældrene.
Fund: Børn, der blev evakueret i alderen, 4-6 år, havde i voksenlivet større risiko for depression og klinisk angst med højt niveau af selvhad.
Link: Klik her
Supplerende kommentar:
Der findes en lang række undersøgelser der beskæftiger sig med adoptionsområdet såvel som andre situationer, hvor børn adskilles fra begge forældre. Man kan postulere at resultater fra disse studier i modsætning til ovenstående ikke er overførbare til det familieretslige område.
Ovenstående studier er særlig interessante idet de ikke vedrører en skilsmissesituation, med dertil hørende uhensigtsmæssige forældreadfærd eller påstande om at den ene forælder ikke besidder tilstrækkelige forældreevne, men vedrører belastningen som barnet oplever som følge af situationens usikkerhed og udsigten til tab af samvær / kontakt for en længerevarende periode.
Hvis man oven i denne usikker tillægger det ansvar som barnet indirekte eller direkte oplever gennem sagsinddragelse, da synes det ikke vanskeligt at forstå, at den danske tilgang er forfejlet.
(2024) Artikel: Professor i Trivselskommissionen: Ængstelige forældre får ængstelige børn
Forældre, der som barn har været udsat for forhold der afstedkommer en grundlæggende angst/usikkerhed, har risiko for at overføre dette til egne børn – både i grundstemning og i ord, på en vis hvor man fremstår som overbeskyttende.
“Som forældre kan man komme til at signalere, at der er grund til bekymring, uden at det er intentionen. Eller man kan komme til at signalere, at det her kan du måske nok ikke klare selv, så nu skal jeg nok komme dig til undsætning.”
Link: Klik her
Forældrereaktion på afbrydelse af samvær med / kontakt til et barn
(2020) The Persistent Psychological Effects of Family Separation
Link: Klik her
Barnets stemme: Skal man tage det udtrykte for pålydende?
(2011) Weir, K. . Intractable Contact Disputes – The Extreme Unreliability of Children’s Ascertainable Wishes and Feeling. Family Court Journal 2(1).
Link: Klik her
Nu afdøde formand for Børnerådet, professor Per Schultz-Jørgensen udtrykte blandt andet følgende “Børn kender deres ønsker og lyster, ikke deres dybere liggende behov”.