Børns traumetilpasning
Om børns tilpasning og respons på traumer samt psykologiske terapier til børn og unge samt deres forældre og omsorgspersoner
Indholdsfortegnelse
Er adskillelse eller kontaktminimering en variant af præventiv anbringelse?
Er den nuværende praksis hvor afgørelser i det familieretslige system medfører minimering eller afbrydelse af kontakt en variant af præventiv anbringelse?
Man tror, man beskytter barnet, men risikerer samtidig at påføre barnet relationelle tab og uforløste traumer, som kunne være håndteret mere skånsomt, hvis man havde arbejdet med usikkerheden i stedet for at eliminere den.
Dette sker aktuelt på baggrund af forudindtaget tvivlsforvaltning, hvilket eksempelvis nuværende forældreansvarslov og visiteringspraksis i Familieretshuset synse at være udtryk for.
At forblive i usikkerheden handler ikke kun om at turde iværksætte behandlingsorienterede interventioner.
Paradigmeskifte påkrævet
Dette forudsætter også et paradigmeskift for tilgangen til det familieretslige system. Det kræver at man tilgår området med en behandlingsorienteret tilgang indlejret i et retssystem. Et retssystem hvis ansvar ikke kun omfatter at træffe afgørelser, der understøtter interventionsindsatser, men også inkluderer et efterværn som sikrer barnets tarv på lang sigt.
Blev holdt inde med kædelås og sendt på børnehjem
Som børn kæmpede søskendeparret Isabella og Nike Petterson i årevis for at få lov at bo hos deres far. Men myndighederne fastholdt, at de skulle bo hos deres mor.
Undervejs flygtede de 25 gange og og blev anbragt udenfor hjemmet i et år, før de endelig fik lov at bo hos deres far.
Læs, hør og se hele historien: Klik her
Behandling frem for "formodningsbaseret præventiv anbringelse"
Erfaringer fra udlandet bør inddrages, således at der kan tilrettelægges interventionsforløb, som fokuserer på behandling frem for adskillelse.
Norge
Erfaringer fra CEVITA-projektet dokumenterer, at man i mange tilfælde kan opnå bedre resultater ved at arbejde med hele familiesystemet – frem for blot at beskytte barnet via adskillelse.
Link: Klik her
England
Anna Freud (Institute) har vist, at interventionsprogrammer med fokus på forældres refleksionsevne og mentalisering har mere varige, positive effekter for barnet end afbrudt kontakt.
Link: Klik her
Sverige
En svensk registeranalyse indikerer, at børn, som anbringes uden forudgående forsøg på helhedsorienteret støtte, har ringere psykosociale resultater – medmindre de har været i akut fare.
Link: Klik her
Terapeutiske behandlingstilgange:
MST (Multisystemisk Terapi):
MST er en intensiv, familie- og samfundsbaseret behandling primært for unge, der er involveret i retssystemet og har udvist alvorlige adfærdsproblemer.
Behandlingen fokuserer på at ændre de mange systemer, der påvirker den unge, såsom familie, skole, kammerater og lokalsamfundet.
MST-terapeuter er tilgængelige døgnet rundt og arbejder tæt sammen med familien i hjemmet, skolen og andre relevante miljøer i 3-5 måneder.
Behandlingen sigter mod at forbedre relationer, udvikle forældrekompetencer og reducere risikoadfærd.
FFT (Funktionel Familieterapi):
FFT er også en familie- og samfundsbaseret behandling, men den er typisk rettet mod unge med lavere risiko og mindre alvorlige problemer end dem, MST behandler.
FFT-behandlingen varer ofte kortere tid end MST, typisk omkring 20-30 timer, og fokuserer på at forbedre kommunikation og problemløsningsevner inden for familien.
FFT kan bruges til at forebygge tilbagefald og reducere forekomsten af adfærdsproblemer.
BSFT (Børne- og Familie-Støtte-Terapi):
BSFT er en dansk udviklet metode, der kombinerer elementer fra MST og FFT samt andre evidensbaserede tilgange.
BSFT er en helhedsorienteret tilgang, der tager udgangspunkt i den enkelte families særlige behov og ressourcer.
BSFT-behandlingen kan tilpasses den enkelte familie og kan omfatte både intensive og kortere forløb.
I praksis kan disse behandlinger overlappe hinanden, og i nogle tilfælde kan en kombination af tilgange være den mest effektive. Valget af behandling afhænger af den enkelte families situation, behov og de tilgængelige ressourcer.
Videnscenter for Psykotraumatolog
Videnscenter for Psykotraumatologi, der er en del af Syddansk Universitet (SDU) har landets største ekspertise i forebyggelse, behandling og forskning inden for traumerelaterede lidelser
Link: Klik her
Gabor Maté
Gabor Matés arbejde centrerer sig om ideen om, at barndomstraumer, både åbenlyse og subtile, i væsentlig grad former et individs fysiske og mentale sundhed gennem hele livet. Han understreger, at traumer ikke kun handler om større negative begivenheder, men også omfatter virkningen af uopfyldte behov og mangel på afstemt og responsiv forældrerolle. Dette kan manifestere sig som en række problemer, herunder afhængighed, psykiske lidelser som ADHD og endda fysiske lidelser.
I bund og grund fremmer Matés arbejde en dybere forståelse af forbindelsen mellem barndomsoplevelser og voksenlivets velbefindende og fremhæver vigtigheden af at håndtere traumer, både store og små, for at fremme heling og modstandsdygtighed.
Children's Adaptation to trauma
Advice on Family Healing (adults)
Anna Freud (Institute)
Anna Freud (Institute) udviklet og leveret banebrydende mental sundhedspleje i over 70 år.
Anna Freud indgår i CHAPTRe (Child Attachment and Psychological Therapies Research) med særligt fokus på evaluering af psykologiske terapier til børn og unge samt deres forældre og omsorgspersoner.
Child Attachment Interview er udviklet af Anna Freud som en narrativbaseret vurdering designet til at afdække børns interne arbejdsmodeller for tilknytningsrelationer.
Anna Freud
Link: Klik her
Mentalization Based Treatments
Child triangulation
Arvelig sygdom eller særlig følsom hvorfor omgivende miljø får særlig betydning?
Tilgangen “at det er miljøet, der er determinerende for hvorledes der reagerer på en iboende følsomhed” er interessant, når man inddrager det forhold at der er et signifikant overlap af markører mellem eksempelvis ADHD og tilknytningsforstyrrelse.
Der foregår i fagmiljøer en diskussion om hvorvidt man er arveligt disponeret for en given psykiatrisk diagnose, eller om man fx. arveligt disponeret som værende særlig følsom og det derfor er det omgivende miljø, der er afgørende hvorledes man påvirkes.
(2025.07.17) Bliver du psykisk syg, hvis din forælder også er det? Nyt studie afliver fordom
videnskab.dk: Klik her
(2025.07.16) Stort dansk studie: Arvelighed forklarer kun en lille del af psykisk sygdom
Politiken: Klik her
ADHD og utryg tilknytning
tilknytning.nu: Klik her
(2025.05.15) Fokus på diagnoser risikerer at overskygger traumer, opvækst og tilknytningsmønstre
Socialt Indblik: Klik her
Socialpædiatriske diagnoser - bruges disse i tilstrækkeligt omfang?
Tilknytningsforstyrrelse hos børn kan blandt andet skyldes at forældre der selv har uløste tilknytningsproblemer eller psykiske udfordringer kan overføre dette til barnet. Også langvarig adskillelse fra forældre eller primære omsorgspersoner kan påvirke tilknytningen ligesom forsømmelse af barnets følelsesmæssige og fysiske behov, eller gentagne krænkelser.
Socialpædiatriske diagnoser, som f.eks. tilknytningsforstyrrelse, ADHD eller autisme, stilles primært af en psykiater eller en specialpsykolog med relevant erfaring.
PPR og læger kan bidrage med observationer og vurderinger.
Eksempler på socialpædiatriske diagnostiske koder:
DZ610: Problem på grund af tab af følelsesmæssig kontakt i barndom
DZ612: Problemer pga. af ændret familiemønster i barndom
DZ635: Problem pga. opløsning af familien ved separation eller skilsmisse
Burde man tilsikre at børn, der udsættes for en række at de risikofaktorer i forbindelse med § 7 sager, der er kendetegnet ved forhold præget af de oplistede socialpædiatriske diagnostiske koder, udredes af en psykiater som en del af et efterværn? Og burde dette også være obligatorisk i sager, som har stået på i længere end given periode således at en børnesagkyndig undersøgelse eller forældrekompetenceundersøgelse ikke får lov at stå alene?
Hvis denne kommer frem til at beskrives barnets tilstand med af en eller flere af disse koder, melder den næste udfordring sig, idet det er kommunen der har ansvaret for at fremtage og gennemføre behandlingsplan ….
Oversigt over socialpædiatriske diagnose- og procedurekoder: Klik her
Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn: Klik her
Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder: Klik her
Danmarks Statistik – Stress og psykiske lidelser: Klik her
(2023) Stor stigning i antallet af børn med diagnoser (omfatter tilknytningsforstyrrelser): Klik her
– fra 2013 til 2023 ses en stigning på 15 procent af børn med tilknytningsforstyrrelse, fra 2,3 til 2,6 procent svarende til over 30.000 af ca. 1.150.000 børn i 2023.