Den faglige devaluering af FN’s Børnekonvention

I forbindelse med Lov om Social Service fra år 2000 fremgik det af bemærkningerne, at loven forudsættes administreret i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettigheds-kommision.

Som følge af kritik fra FN’s Børnekommité blev der i forbindelse med Barnets Reform i 2011 indført anvendelse af “Forældrekompetanceundersøgelse” med henblik på at sikre overholdelse af FN’s Børnekonvention. Barnets Reform fokuserede på anbringelsesområdet i lighed med Barnets Lov.

I 2008 blev anvendelse af “Børnesagkyndig undersøgelse (BSU)” indført i forbindelse med forældremyndigheds- og samværssager samt defineret lovmæssigt.

Bag indførslen af BSU stod Velfærdsministeriet (etableret i 2007).

Vejledningen til BSU indeholdt de elementer, som er beskrevet i Dansk Psykolog Forenings vejledende retningslinjer for børnesagkyndige undersøgelser og erklæringer i forældremyndigheds- og samværssager fra 2007 (3. reviderede udgave). Ministeriet overtog således ansvaret for efterfølgende udformning af og vejledning til “Børnesagkyndig undersøgelse”, som frem til da havde været et koncept udarbejdet af Dansk Psykologforening.

Tidligere (1993) var BSU blevet defineret og videreudviklet af Dansk Psykologforening i dialog med Civildirektoratet, som aftog udredningsydelser fra medlemmer af Dansk Psykologforening.

Af loven fremgik “… kan andre end autoriserede psykologer, men med tilsvarende kvalifikationer, få overdraget opgaven. Det er dog et krav, at den børnesagkyndige har gennemført en familieterapeutisk overbygning, som omfatter udviklingspsykologisk indsigt”

I udgaven som Dansk Psykologforening udviklede præciserede man at BSU skulle forestås af enten en autoriseret psykolog eller en psykiater, gerne i samarbejde mellem to fagudddannede.

Derved synes det tydeligt at børns rettigheder på forældremyndigheds- og samværsområdet var væsentligt ringere end på anbringelsesområdet, idet BSU er mindre omfattende og ikke kræver samme faglighed fsva. klinisk psykologi som en FKU eller eksempelvis afdækker eksistensen/kvaliteten af tryghedsfaktorer i barnets samlede netværk ud over forældrene.

Børnesagkyndig Undersøgelse synes ikke at være et redskab, der kan sikre barnets rettigheder jf. FN’s børnekonvention, tværtom. Selv ikke hvis BSU suppleres med en sagkyndig erklæring.

Barnets retssikkerhed såvel forældrenes var som følge af ovenstående eroderet.

Et forhold som helt synes at være gået under Tænketanken Justitia’s radar.
Se dette opslag: Klik her

Hvor i forløbet protesterede børneorganisationerne – Børns Vilkår, Børnerådet med flere?

Når det lykkes at få afdækket dette forhold, vil det blive beskrevet her.