Den part med mest at vinde anlægger sag med påstand om vold
2024.01.09
Den part med mest at vinde anlægger sag med påstand om vold
Effekterne af at man i spanske regioner, der talte ca. 40% af befolkningen, i starten af forrige årti ligestillede forældrene som udgangspunkt, har man undersøgt i et omfattende studie.
Forud for ligestillingsinitiativet var det ved lov bestemt at mødre fik forældremyndighed.
I studie af effekterne af ligestillingsinitiativet der omfattede delt forældremyndighed og ligeligt fordelt samvær som udgangspunkt, konstaterede man at mødre der økonomisk havde mest at vinde ved i sag, i højere grad end før reformen anmeldte sager til politiet med påstand om partnervold.
Sker der tilsvarende spekulation i de danske sager?
I forbindelse med den danske familieretsreform fra 2018 pointerede aftalepartierne i aftaleteksten, at man indstillede til at retssystemet ikke skulle træffe afgørelser om 7/7 og 8/6 ordninger, hvis forældrene havde samarbejdsproblemer eller konflikt.
Pudsigt nok fordobledes omfanget af §§ 6 og 7 sager efter reformen trådte i kraft 1. april 2019.
I samme periode faldt skilsmissetallet 20%.
Tilfældigt sammenfald?
Ligestilling af forældrene som udgangspunkt samt at undgå at gøre barnet til et objekt, hvortil der er knyttet privilegier og rettigheder vil komme mange problemer til livs, samt øge sandsynligheden for at barnet over tid klarer sig bedst muligt målt på parametre, der udtrykker livskvalitet.
Fædreorlov i Spanien: En ekstra time dagligt investerer fædre som tager den dedikerede fædreorlov
Der pågår fortsat debat om effekterne af dedikeret fædreorlov samtidig med at der er nogen der udtrykker, at mænd ikke tager tilstrækkelig del i de hjemlige opgaver.
Efter man i Spanien indførte dedikeret fædreorlov, har man konstateret at de fædre, der tager denne, efterfølgende er mere involveret i børnepasning end de fædre, der ikke tager tilsvarende orlov. Forskellen er ifølge analysen 54 minutter.
Kilder
(2020) Bargaining under Threats: The Effect of Joint Custody Laws on Intimate Partner Violence:
Link: Klik her
(2017): Los permisos parentales como instrumentos para la igualdad de género
Link: Klik her