Domstolsreform reducerer retssikkerheden
Opbremsning af samværssager for landsretten – og øgning af risiko for forældrefremmedgørelse efter 1. januar 2024. Det er resultat af seneste domstolsreform.
Ingen af medlemmerne af Socialudvalget har reageret herpå. Trods den fælles politiske aftale om “et forbedret familieretlig system” af 30.11.2023.
Siden aftalen – og før lovudkastet materialiserede sig – kom Rigsrevisionens rapport om Familieretshuset og den tilhørende kritik fra Statsrevisorerne. Justitsministeren erkendte at gns. sagsbehandlingstid på over et år var kritisabelt, og redegjorde for initiativer som følge af domstolsreformen. Ingen af disse initiativer har dog fokus på det familieretlige område; hverken dedikerede dommer, faglig opkvalificering eller andre forhold, der dokumentrer en forståelse for de konkrete problemer.
Rigsrevisionens beretning
Link: Klik her
Justitsministerens svar
Link: Klik her
Efterfølgende fremkom Socialministeren med lovudkast som følge af “aftale om et forbedret familieretlig system”., hvor man vil “forældrefremmedgørelse til livs” – dog uden at introducere nye retsmidler, reducere sagsbehandlingstid (tværtom blev den forlænget) eller sikre barnet god, omfattende og stabil kontakt til begge forældre tidligt i forløbet.
Alle disse forhold synliggør manglen på politisk helhedsindsigt.
Fra 1. juli 2024 er yderligere et konfliktskabende element tilføjet det familieretlige område: For at være sikker på at kunne appellere en afgørelse om samvær truffet af Familieretten skal sagen også omhandle forældremyndighed. Det vil en del advokater være opmærksom på ligesom det vil være et råd, der gives i diverse fora hvor forældre søger råd og vejledning. Med sikkerhed vil en forældre, der erfarer at sagen også omfatter forældremyndighed, reagere herpå – og det er næppe ved at ignorere forholdet. Konfliktspiralen fastholdes – og ansvaret herfor er politisk.
Lovens vedtagelse:
Link, lovforslag: Klik her
Link, domstol.dk: Klik her
Indholdsfortegnelse
Skilsmissebørns retssikkerhed værdiansat til kun 3,1 mio.
2023.11.24
Man vil ifølge udspillet “vende udviklingen”. Det modsatte forhold gælder dog i realiteten for familieretsområdet.
Folketingets partier ønsker at spare op til 3,1 mio årligt på børnenes retssikkerhed samtidig med at man markedsfører lovforslaget med at man vil investere 2,3 mia i perioden 2024-2027.
Således skal procesbevillingsnævnet vurdere om sagen fra Byretten (Familieretten) kan bringes for landsretten.
Aktuelt er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for appeltilladelser til landsretten vedrørende familierettens afgørelser ca. 8 uger.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i det familieretlige system er i forvejen over 1 år.
Hvis man som bebudet fra regeringens side reelt gerne vil “forældrefremmedgørelse” til livs, da er tid en afgørende faktor. Det er svært at se hvorledes initiativet her skulle fremme dette. I stedet synes det som et alvorligt benspænd, der i stedet fremmer tilgangen “tid skaber fakta” – at afgørelser i Familieretten står ved magt, alene fordi sagsprocessen har taget urimelig lang tid.
Alarmklokkerne ringer i stor stil – men det siddes politisk overhørigt
At man i det familieretslige system generer næsten dobbelt så mange sager til Familieretten (byretten) som i nabolandet Sverige, at der efter etableringen af Familieretshuset behandles 50% flere sager end estimeret trods en nedgang i skilsmisseomfanget i samme periode burde få de fleste med logisk sans intakt til at reagere.
I stedet sætter man sig på hænderne og afventer endnu en rapport fra VIVE, der har medvirket til konstruktionen af et dysfunktionelt system, hvor der nu synes yderligere udsigt til forringelse af barnets retssikkerhed fra 1. januar 2024, hvor i øvrigt også Barnets Lov træder i kraft og dermed problematikkerne om krisecentererklæringen. Det ligner tilgangen fra folkeskolereform + inklusionstilgang om igen. Prisen betales i alle tilfælde af børnene.
Fra udspillet:
“At afgørelser i familieretten, der udelukkende vedrører samvær, kun skal kunne ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sagerne er erfaringsmæssigt i mindre grad egnede til behandling i landsretterne, idet omstændighederne i sådanne sager løbende ændrer sig, hvorfor der kan være behov for at genbesøge de trufne afgørelser i det administrative system. (Årligt potentiale fuldt indfaset: 3,1 mio. kr.)”
FNs børnekonvention
I henhold til FN’s børnekonvention er tidselementet vigtigt når afvejelser om “barnets bedste” skal ske. Alt tyder på at dette hensyn ikke tages.
“Tidsopfattelse
Tidsforløbet opfattes ikke på samme måde af børn og voksne. Forsinkelser i eller langvarig beslutningstagning har særligt negative virkninger for børn, efterhånden som de udvikler sig. Det er derfor tilrådeligt, at procedurer eller processer vedrørende eller påvirker børn prioriteres og afsluttes på kortest mulig tid.”
Tænketanken Justitia
Tidsaspektet i Tænketanken Justia’s rapport er helt fraværende, hvilket i sig selv vidner om et manglende indblik i det familieretslige system, tilknytningsteori og udviklingspsykologi.
Belgien: Hovedparten at §§ 6 og 7 sagerne afsluttet indenfor 30 dage.
Den belgiske Dinant-model og tilhørende lovgivning synes at understøtte FN’s børnekonvention på langt bedre vis, samtidig med at den frigiver ressourcer i retssystemet.
Skandalen fortsætter!
I Danmark fortsætter man med lappeløsninger og benspænd på det familieretslige område som følgende manglende udsyn og i tværfagligt samarbejde mellem socialministeriet, justitsministeriet, ligestillingsministeriet og Indenrigs- og sundhedsministeriet. I stedet suboptimeres og fremsættes lovforslag, der ikke følges op af konkrete målsætninger og indsatser – helt uden blik for hvad nyere forskning har bibragt af indsigt.
Kilder
22.11.2023 Justitsministeriet, pressemeddelelse
Link: Klik her
FN’s børnekomité, tillæg 14 til Børnekonventionen:
Link: Klik her
Belgien – Dinant-modellen:
Link: Klik her
Tænketanken Justitia’s kritik af Familieretshuset
Link: Klik her
Ca. 80% flere §§ 6 og 7 sager for Familieretten i Danmark sammenlignet med Sverige
Link: Klik her
Hvorfor accelererer udviklingen af §7 sager samtidig med at skilsmissetallet falder?
Link: Klik her
Samværssager: 78% ønskede (nogenlunde) ligeværdige ordninger, 28% fik det. I Belgien var det tilsvarende udfald 68%.
Link: Klik her
Justitsministeriet øger konfliktniveauet i samværssager
2023.11.24
Besparelse på 3,1 mio. kan øge konfliktniveauet i samværssager og derved omfanget af sager i Familieretten og Landsretten
Justitsminister Peter Hummelgaard er sammen med alle Folketingets partier blevet enige om en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027, herunder at begrænse muligheden for at få afprøvet samværssager i Landsretten.
Dette kan “omgås” hvis der i samværssagerne indgår tvist om forældremyndighed. Det er dermed ikke utænkeligt at den rådgivning som en eller begge parter modtager, vil omfatte at inddrage ønske om fuld forældremyndighed aht. fremtidige ankemuligheder.
Dermed tilfører Justitsministeriet yderligere et konfliktskabende element, der kun kan forøge parternes konflikt og derigennem grave grøfterne endnu dybere.
Det indebærer sandsynligvis også at “besparelsen” ender ud som en direkte meromkostning for Landsretten, og som yderligere afledte indirekte omkostninger herudover.
Det synes meget dyrt, også på det menneskelige plan, at lade folk uden tilstrækkelig tværfaglig indsigt forestå silo-løsninger.
Fra udspillet
“At afgørelser i familieretten, der udelukkende vedrører samvær, kun skal kunne ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sagerne er erfaringsmæssigt i mindre grad egnede til behandling i landsretterne, idet omstændighederne i sådanne sager løbende ændrer sig, hvorfor der kan være behov for at genbesøge de trufne afgørelser i det administrative system. (Årligt potentiale fuldt indfaset: 3,1 mio. kr.)”
Det er trist at det politiske lag endnu har ikke har indset, at det er den systemiske konstruktion, der skaber langt flere sager end der reelt er belæg, og at den systemiske konstruktions sagsbehandlingsproces eskalerer problemstillingerne.
Samværssager i Familieretten ikke skal kunne ankes til Landsretten
2023.06.18
Rørdam-udvalget foreslår at samværssager i Familieretten ikke skal kunne ankes til landsretten.
Familieretsadvokater retter skarp kritik af forslaget ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, hvilket er samme type kritik som Barnets Lov udsættes for.
Ifølge forslaget skal afgørelser i familieretten, der udelukkende handler om samvær, kun kunne ankes til landsretten, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse til det.
Når man ihukommer at
1) Børnerådets undersøgelse fra 2016 påviste at hovedparten af børnene var utilfredse med samværsaftalens omfang, herunder savnede den ene forældre og/eller søskende,
2) et tysk studie har dokumenteret at unge voksne i stort omfang udtrykte, at årsagen til at de i løbet af opvæksten mistede kontakt til den ene forælder, skyldtes at den anden forælder modarbejdede dette,
3) en dansk undersøgelse viste at bopælsforælder enten forklarede det manglende samvær med “det løb ud i sandet” eller helt undlod at besvare spørgsmålet for halvdelens vedkommende,
4) børn i endnu højere grad påtænkes fremadrettet at få partstatus i samværssager, så synes forslaget at modarbejde børns muligheder for at få sikret samvær i et tilstrækkeligt omfang.
Familieadvokater: "Et opgør med retssikkerheden!"
2024.09.25 Advokater slår alarm
Link: Klik her
2024.09.25 Familieretsadvokater gentager skilsmisse-kritik over for ny socialminister
Link: Klik her
2024.08.12 Familieadvokater i nyt opråb: Ny lovgivning kan øge konflikter
Link: Klik her
2023.06.18 Familieadvokater kalder forslag fra udvalg ‘et opgør med retssikkerheden’
Link: Klik her