EMD afgørelse forpligtigede Republikken Moldova til at betale et stort erstatningsbeløb til en mor til tre sønner. De statslige børnebeskyttelsesmyndigheder og domstole havde undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger med den nødvendige hurtighed og hastende for at afværge fremmedgørelsen af børn fra hende, som moderen klagede over og fremkaldt af deres fars adfærd, som er blevet dokumenteret af psykologer. EMD anerkendte at der er “fremmedgjorte børn”, og beskrev faderens handlinger rettet mod fremmedgørelse (“fremmedgørende adfærd”) som følelsesmæssigt misbrug af børnene.

EMD anerkendte af de nationale myndigheders initiativ til at gennemføre tvangsudlevering (fogedforretning 2016.02.19) var relevant og nødvendigt. Men tvangsudleveringen blev ikke gennemført grundet børnenes modstand. Forud var gået perioder hvor den ene forælder havde udøvet længerevarende samværschikane, hvor børnene havde været midlertidigt anbragt og hvor retsinstanser havde truffet skiftende afgørelser om forældremyndighed og samvær. Ligeledes havde der været udstedt tilhold, som gentagne gange var blevet overtrådt. Psykologudredning havde påpeget at børnene var under negativ psykologisk påvirkning af den ene forælder med emotionel skadespåvirkning til følge og at begge forældre bestred tilstrækkelig gode forældreevner. 

National sagsopstart: 2013
Børnenes alder ved sagsopstart: 6 (2007.08.05), 6 (2007.08.05), 11 (2003.07.14)
National sagsforløb afsluttet: 2018.12

EMD sagsopstart: 2017.03.16
EMD afgørelse (final): 2020.01.29 (ikke anket af Moldavien)
Børnenes alder ved EMDs afgørelse: 12, 12, 16