Evaluering af familieretsreformen

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Det grønne spor forventes at rumme ca. 60.000 sager, der hovedsagligt vedrører registrering af aftaler.

Det gule spor forventes at rumme ca. 30.000 sager, fx om børnebidrag, adoption, opløsning af ægteskab og ægtefællebidrag, der både kan afsluttes ved forlig og ved afgørelser.

Det røde spor forventes at rumme ca. 7.000 sager om forældreansvar, hvor retten træffer afgørelse.

Særligt for så vidt angår forældreansvarsområdet, der er en del af den samlede sagsportefølje på de ca. 100.000 sager, bemærkes det, at der er omkring 14.000 årlige enkle forløb, dvs. henvendelser om registrering af aftaler som behandles i det grønne spor. De resterende ca. 24.000 årlige sagsforløb på forældreansvarsområdet starter som uenighedssager.

VIVE har til brug for arbejdet med et nyt familieretligt system gennemført en analyse af de uenighedssager på forældreansvarsområdet, der i dag modtages i Statsforvaltningen, hvor alle sager starter.

Analysen viser, at forældrene i ca. 30 pct. af sagerne har et lavt konfliktniveau, og at de har respekt for hinanden samt formår at håndtere deres konflikter. I andre ca. 40 pct. af sagerne har forældrene et højt konfliktniveau, men der er ikke alvorlige risici i
familien såsom vold, misbrug m.v.. Forældrene betvivler ikke hinandens omsorgsevne i forhold til barnet, og få oplever chikane eller psykisk vold.

De resterende 30 pct. af uenighedssagerne fordeler sig i to grupper, hvor der i 2/3 af sagerne særligt er bekymringer i forhold til den anden forælders omsorgsevne, og hvor en del oplever risici, såsom psykisk vold/chikane eller misbrug og/eller psykisk
sygdom, mens der i den sidste tredjedel er et højt konfliktniveau, psykisk og fysisk vold, samt oplevelse af utilstrækkelig omsorg for barnet, misbrug og psykisk sygdom.

Analysen ligger til grund for modellens sortering af forældreansvarssagernes til henholdsvis gult og rødt spor, hvor det således er de sidste 30 pct. af sagerne med højt konfliktniveau og flere (samtidige) risikofaktorer, der behandles i det røde spor, svarende til ca. 7.200 sager, hvilket er betragteligt flere forældreansvarssager, end der i dag behandles i domstolene. Til sammenligning bemærkes det således, at domstolene i 2015 afsagde dom eller forligte ca. 2.500 forældreansvarssager, mens forældrene trak ca. 700 sager tilbage, jf. s. 91 i ”Katalog – modeller og baggrund”.

Endvidere bemærkes det i forhold til gruppen af sager, hvor der er et højt  konfliktniveau, men ikke bekymring for omsorgen for barnet (de ovennævnte 40 %), at dokumenterede erfaringer gennem mange år viser, at det er muligt at forlige op imod 70 pct. af sagerne om forældremyndighed og bopæl, hvilket med det nye fokus på en konflikthåndterende tilgang må forventes øget.

Opsamlende kan det anføres, at sagernes gang vendes på hovedet. Erfaringer fra domstolene må tolkes derhen, at forældrene i de forældreansvarssager, der modtages i byretterne, i vid udstrækning er almindelige familier med relativt afgrænsede konflikter, som man også formår at flytte i retningen af selv at finde løsninger. Det vil sige, at der reelt set er tale om gule sager, jf. ovenfor. Samtidig viser
erfaringer fra Statsforvaltningen, at de familier, der har mere massive udfordringer og komplekse konflikter, ikke har overskuddet til at gå til domstolene, men stopper i Statsforvaltningen med den hjælp, de kan få der. Med den skitserede kategorisering,
er en tilgang, hvor systemet identificerer og hjælper de familier videre til domstolene, som i overordnede træk ikke selv har ressourcerne til det, men hvor afgørelserne omvendt kan have en karakter, som kræver en særligt fokus på retssikkerhed.
Omvendt identificerer og hjælper systemet familier med relativt afgrænsede konflikter i retningen af selv at finde løsninger eller få en relativ enkel juridisk afgørelse, enten i form af en administrativ afgørelse eller i form af en dom i visse af de forældreansvarssager, som søges løst i det gule spor.

Der skal udvikles et screeningsværktøj, da der ikke findes et sådant, som kan anvendes. VIVE har ligeledes lavet en undersøgelse af, hvilke screeningsværktøjer der findes. VIVE kan på baggrund af en undersøgelse, der omfatter 8 lande, ikke eftervise, at der generelt anvendes universelt dækkende screeningsværktøjer. Dog er Norge i gang med at udvikle et digitalt differentieringsværktøj, ligesom der i Australien er udrullet et mere omfattende screeningsværktøj over hele landet. Dette instrument kan man ifølge VIVE lade sig inspirere af ved udviklingen af et værktøj til det danske system.

Kilde: Klik her