Faglighed
Når man støder på stillingsbetegnelser eller uddannelser, da forventer man også at disse repræsenterer en fagprofessionel viden. Det samme gælder når myndigheder i love og vejledninger beskriver forudsætningerne for varetagelse af specifikke opgaver. Dette opslag beskæftiger sig primært med stillingsbetegnelser eller uddannelser, som ofte bruges i relation til det familieretslige område, men som ikke nødvendigvis har den tyngde man kunne forvente.
Indholdsfortegnelse
Er stillingsbetegnelse eller uddannelse et udtryk for relevant faglighed?
I det følgende nogle eksempler på titler eller stillingsbetegnelse, som synes at signalere en form for fagprofessionel ekspertise, der ikke nødvendigvis er belæg for.
"Børnesagkyndig" er ikke en beskyttet titel
I mange sammenhænge vil man se at kravet til den der forestår fx. evaluering af børnerelaterede sager er, at vedkommende skal være børnesagkyndig.
Men børnesagkyndig er ikke en beskyttet titel, på samme vis som fx. heller ikke entreprenør, journalist eller tømrer er. Titlen kan anvendes af psykologer, psykiatere, socialpædagoger, lærere eller andre selvudnævnte.
Således kan alle eksempelvis psykologer betegne sig som værende børnesagkyndig psykolog.
Socialpædagog og pædagog er heller ikke beskyttede titler
Hverken socialpædagog eller pædagog er beskyttede titler.
For hvad angår den sidste kan man have en en bachelor uddannelse og dermed være professionsuddannet pædagog.
Eksempel: Familieretshuset - stillingsopslag august 2024
Som det kan ses søger man personale, der skal
– afholde børnesamtaler i Familieretten
– afholde samtaler med børn for at inddrage deres perspektiv
– overvåge samvær (og beskrive det observerede)
– arbejde konflikthåndterende og mentaliserende med forældrene
Krav til faglig baggrund blandt andet pædagog, socialrådgiver, cand.pæd., cand.pæd.psych.
Den aktuelle sammensætning af faggrupper er pt. ukendt.
Hvilken uddannelsesbaggrund repræsenterer cand.pæd. og cand.pæd.psych?
Cand.pæd.psych. er en nu afskaffet uddannelse (den sidste cand.pæd.psych. blev færdiguddannet i august 2004) i pædagogisk psykologi. Uddannelsen giver ret til betegnelsen psykolog og sidestilles med cand.psych., f.eks. med hensyn til optagelse i Dansk Psykolog Forening og mulighed for at praktisere som psykolog under f.eks. sygesikringen. Uddannelsens primære sigte var uddannelse af skolepsykologer.
En kandidat med titlen cand.pæd. i pædagogisk psykologi er uddannet til at arbejde i teori- og praksisudviklende pædagogisk-psykologiske funktioner, herunder udviklingsprojekter, konsulentopgaver, uddannelsestilrettelæggelse og planlægning, supervision, forskningssammenhænge m.m. Lidt forsimplet sag, så er fokus på hvorledes man tilegner sig læring.
Klinisk psykologi er heller ikke vægtet i disse uddannelser.
Socialministeriets reaktion på høringssvar vs. virkeligheden
Tilbage i 2018 replicerede Socialministeriet på diverse høringssvar, der udtrykte stærk bekymring for den børnefaglige del:
“Børne- og Socialministeriet oplyser vedrørende bemærkningerne fra Dansk Psykolog Forening at det fremgår af temapapir 1 til aftalen om ét samlet familieretligt system af 27. marts 2018, at Familieretshusets personale vil have en tung vægtning af børne- og familie-faglige medarbejdere for at understøtte fokus på den konfliktdæmpende tilgang og fokus på barnets trivsel.”
I 2022 udtrykte Center for Familieudvikling stærk kritik af Familieretshuset på baggrund af dokumentarserien “Med børnene som våben” blandt andet med udsagnene:
“Forældrenes anklager mod hinanden, de alt for lange sagsbehandlingstider og forkerte afgørelser bevirker, at børnene bliver afskåret fra at have kontakt til en forælder, som de elsker og kunne have haft en hverdag med. Det er tankevækkende mange – og det er uden tvivl børnene, der er de allerstørste tabere.”
”Når Familieretshuset i alt for mange tilfælde placerer barnet hos kun den ene forælder, slukker de ikke den brand, der blusser – de kaster yderligere brænde på bålet. Deres argument om, at det gøres for at beskytte barnet, holder ganske enkelt ikke. ”
“Problemet er, at børnene kommer i klemme – fanget mellem en mor og en far, der hader hinanden – og det har stor negativ indvirkning på deres trivsel. Det gælder årligt 3.000 børn i vores samfund,”
Socialministeriet synes at have undervurderet årsager, opgavens omfang, krav til faglighed, processer og behovet for effektive retsmidler. Det forhold har jævnfør stillingsopslaget ikke ændret sig siden vedtagelse af familieretsreformen i marts 2018.
Et eksempel på brug af "børnesagkyndig"
Et eksempel på en selvudnævnt “børnesagkyndig” er Mai Heide Ottosen, seniorforsker og projektleder ved VIVE og før dette SFI. Hun har anvendt betegnelsen “børnesagkyndig forsker”, bl.a. i sin rolle ifm. forældreansvarsloven i 2005.
Det kunne foranledige en til at at tro, at hun har en uddannelsesmæssig baggrund, som omfatter et betydeligt omfang af elementer af pædagogisk eller psykologfaglig karakter med fokus på børn og familiedynamikker.
Men det har hun ikke.
Hun er sociolog.
Med fokus på at analysere rammevilkår og effekter.
Mange af de undersøgelser, hvor hun har ageret projektleder, bærer præg heraf. Der mangler en psykologfaglig funderet indsigt, både når undersøgelserne designes og efterfølgende når data analyseres og resultater fortolkes.
For at få undersøgelser og rapporter til at fremstå mere vægtige, end de reelt er grundet det meget grænset datagrundlag eller designets konstruktion, fx. semi-strukturede interviews, anvendes ofte følgende tilgang:
Der anvendes citater fra interviews
Der anvendes korte case-stories
Disse har ofte en karakter, der har til formål at aktivere læseren følelsesmæssigt – man udvælger de “værste”.
Hvis sagerne er udvalgt på en vis, hvor det enten er en myndighed der håndplukker disse ud fra egne kriterier, eller det sker på en vis hvor man anvender bestemte kriterier for at identificere en bestemt type sager, så ender man ud med et ikke repræsentativt datagrundlag, som bruges til at generalisere ud fra uden at perspektiverer dette. En solid uvildig fagfællebedømmelse ville imødekomme nogle af disse problemstillinger, men fravær heraf i stort omfang har præget området de seneste 20 år.
Hvis læseren ikke har forudsætningerne for at sætte undersøgelsen/analysen ind i en større helhed, men måske besidder er position med indflydelse på meningsdannelse eller politik, da risikerer man at indrette praksis, vedtage love eller vejledninger hertil, der gør langt mere skade end gavn.
Metoden anvendes også af Børns Vilkår.
Andet
Om autorisation: Følger
Ministerbesvarelser: Følger
Familieretshusets insourcing af BSU: Følger
Familieretshusets egenuddannelse af psykologer: Følger
Familierethusets autorisationsforløb: Følger
Familieretshuset Børnesagkyndig vurdering: Følger
Psykologfaglige overbygningsuddannelser: Følger
Eksempel på sag hvor FKU afdækkede sag med modsat udfald af BSU: Følger
Dunning-Kruger effekten
Læs også om Dunning-Kruger effekten, der vedrører når man er overbevist om man ved mere end man fagligt set gør.
Link: Klik her