2024.06.07

Børnesagkyndigt fagkontor – repræsenterer det faglighed på et niveau, der må forventes at være et nationalt krav?

Familieretshuset har i 2022 bedrevet en artikel hvori det konkluderes “at forskningen viser, at det ikke nødvendigvis er deleordningen i sig selv, der skaber bedre trivsel”.

I modsætning til normal praksis er der ingen kildehenvisninger, metodebeskrivelser eller eksternt peer review. Det fremstår ganske enkelt som forfatternes holdning, der pudsigt nok stemmer overens med Familieretshusets tilgang og praksis.

Ingen af artiklens forfattere har en forskningsmæssig baggrund;
– begge har en uddannelse som psykolog.
– den ene arbejdede udenfor det psykologfaglige felt i 14 år før ansættelse i Familieretshuset,
– den anden arbejdede 7 år i PPR regi før ansættelse i Familieretshuset,
– ingen af dem har en psykologfaglig specialistuddannelse.

Disse synes at have ansvaret for fagkontoret og de nationale retningslinjer i Familieretshuset.

Det synes utilstrækkeligt  at man fra politisk side ikke stiller krav eller gennemskuer, hvad der reelt foregår i og omkring det familieretlige system.

Citat fra artiklen:

“Deleordninger er de seneste år blevet stadigt mere almindelige, og antallet af børn med en 7/7-deleordning er steget markant. Familieretshuset har netop gennemgået den nyeste danske og internationale forskning på feltet for at få en dybere indsigt i, hvad det egentlig er, der skaber trivsel for børn i deleordninger. Og forskningen viser, at det ikke nødvendigvis er deleordningen i sig selv, der skaber bedre trivsel.

Forskningen viser, at mange børn trives i en deleordning. Men debatten om 7/7-ordninger og børns trivsel kan, ifølge forskningen, ikke koges ned til en ”one size fits all”. Man skal dybere ind i forskningen for at finde frem til, hvad det er, der resulterer i trivsel hos børn, når de lever i en deleordning, hvor de er næsten lige meget i hvert af deres to hjem.

Samarbejde giver bedre trivsel
På tværs af den internationale forskning er konklusionen, at børn i deleordninger trives bedre end børn, der primært bor hos den ene forældre. Det afgørende for barnets trivsel viser sig dog ikke at være antallet af dage hos hver af forældrene, men derimod at:
Forældrene kan samarbejde og kommunikere om barnets hverdag.

Barnets behov er i centrum for forældrene.

Barnet inddrages, når det gælder udformningen af samværsordningen.

”Det vigtigste at tage ud af forskningen er derfor, at det ikke er deleordningen, som i sig selv skaber trivsel eller mistrivsel hos barnet,” understreger funktionsleder i Familieretshuset, Anna-Sophie Trolle Vahl som sammen med national fagkonsulent (cand.psych.aut.) Fie Lykke Hansen har gennemgået både den danske og internationale forskning på området de seneste år.

”Forskning, der i en dansk kontekst har kontrolleret for sociale forskelle og forældrenes samarbejdsrelation, finder, at selve deleordningen ikke i sig selv fører til bedre trivsel hos barnet. Men kvaliteten af den samarbejdsrelation, forældrene har, ser i forskningen ud til at forklare både, at en deleordning vælges, og om barnet trives. Forskningen peger nemlig på, at ressourcestærke forældre, som er gode til at samarbejde, har større tendens til at vælge en deleordning. Derudover ses, at der i familier, som vælger mindre omfattende samværsordninger, oftere er belastninger i barnets opvækstmiljø,” forklarer Fie Lykke Hansen videre.

Forskningen viser, at familier, der på eget initiativ vælger en deleordning efter deres skilsmisse, generelt har flere både økonomiske og sociale ressourcer.

De familier, der ikke af sig selv vælger en deleordning, har en række fællestræk, som har betydning for barnets trivsel. I Danmark er erfaringen, at der i disse familier oftere er risikofaktorer, der påvirker barnets opvækstmiljø. Det kan eksempelvis være kriminalitet eller psykiatriske diagnoser hos forældrene, eller at barnet har individuelle udfordringer eller diagnoser.”

Meget tyder på at kildematerialet udgøres af  VIVEs analyse: Børn og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel (2018) hvis datagrundlag, metodevalg, analyser og konklusioner er genstand for opmærksomhed i eksempel 3 her: Misinformation og myter

Vidensnotat om “forældrefremmedgørelse, samarbejdschikane og samværsvægring”

Efterfølgende har Børnesagkyndigt fagkontor udarbejdet et vidensnotat dateret 08.08.2023. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt 

Kilder

(2022) Artikel, Familieretshuset
Link: Klik her 

Forfatterne:
Anna-Sophie Trolle Vahl, Funktionsleder, Familieretshuset (psykolog, ikke praktiserende siden 2007)
Link: Klik her 

Fie Lykke Hansen, National fagkonsulent (psykolog)
Link: Klik her 

Kirsten Rosenkilde Olsen, kontorchef for området (jurist)
Link: Klik her 
Vidensnotat om “forældrefremmedgørelse”
Link: Klik her 

familieretshuset.info