Det synes umiddelbart vanskeligt at spotte, at Familieretshuset tilgang til samværsordninger havde sit udgangspunkt i en nuanceret udvalgt af kildemateriale.

Kildeliste – august 2022

• Carr, A. (2006). The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology: A Contextual Approach. New York: Brunner &
  Routledge. ## 
• Drozd, L., Olesen, N., & Saini, M. (2014). Evidence-Based Decision Tree for Considering Shared Parenting, 51st Annual ##
  Association of Family and Conciliation Courts Conference, Toronto, Ontario (May 28-31, 2014). ## 
• Fransson, Emma; Låftman, Sara Brolin; Östberg, Viveca; Hjern, Anders; Bergström, Malin (2017) The Living Conditions of
  Children with Shared Residence  ## 
• Halfacree, K. (2012). Heterolocal Identities? Counter-Urbanisation, Second Homes, and Rural Consumption in the Era of
  Mobilities. Population, Space and Place, 18, 2: 209ff. ## 
• Harris-Short (2010). Resisting the march towards 50/50 shared residence: rights, welfare and equality in post-separation families. Journal of social welfare & family law, 32, 257–274. ## 
• Haugen, G.M. (2010). Children’s Perspectives on Everyday Experiences of Shared Residence: Time, Emotions and Agency
  Dilemmas. Children & Society, 24, 112–122. ## 
• Kelly, J.B. (2007). Children’s Living Arrangements Following Separation and Divorce. Insights From Empirical and Clinical
  Research Family Process, 46, 35–52. ## 
• McIntoch, J. & Chrisholm, R. (2008). Cautionary notes on the shared care of children in conflicted parental separation. Journal of Family Studies, april 2008. ## 
• McIntoch, J., Smyth, B., Kelaher, M., Wells, Y. & Long, C.M. (2010). Post-separation parenting arrangements and developmental
  outcomes for infants and children: Collected reports – offi.gov.au. ## 
• Mai Heide Ottosen og Rikke Schwartz 78 | FOKUS PÅ FAMILIEN 1-2013 ## – se også her 
• Ottosen, M.H. & Stage, S. (2011). Dom til fælles forældremyndighed. Evaluering af forældreansvarsloven. (11:26 red.).
  København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. ## 
• Ottosen, M.H., Stage, S. & Jensen, H.S. (2011). Børn i deleordninger. En kvalitativ undersøgelse. København: SFI. – se også her 
• Ottosen, M.H., 2016: Delebørn, Det vi ved, det vi gør – og det børnene siger. Akademisk Forlag (2016) ##  – se også her 
• Ottosen, M.H. & Dahl K. M., (2018): Skilsmissebørns trivsel – Hvilken rolle spiller samværsordningen? VIVE, Børn og Unge i
  Danmark velfærd og trivsel 2018 ## 
• Skjørten, K. & Barlindhaug, R. (2007). The involvement of children in decisions about shared residence. International Journal of
  Law, Policy and the Family, 21, 373–385. ## 
• Skjørten, K., Barlindhaug, R. & Lidén, H. (2006). Delt Bosted for barn. Oslo: Gyldendal Akademisk. ## 
• Smyth, B. (2009). A 5-year retrospective of post-separation shared care research in Australia. Journal of Family Studies, 15, 36–59  ## 

## = Indgår ikke kildelisten for Familieretshusets Samværsguide for november 2022

Bemærkninger til titler fra listen:

1)  “Resisting the march towards 50/50 shared residence: rights, welfare and equality in post-separation families.”

Citat fra artiklen: “This article warns strongly against any such shift in post-separation parenting, arguing that greater use of 50/50 shared residence is neither supported by the empirical evidence on children’s welfare nor by the vociferous rights-based arguments of disaffected fathers for equality, justice and fairness in determining post-separation parenting arrangements.”

2) Cautionary notes on the shared care of children in conflicted parental separation

Denne artikel er de omhandler nogle af de mindre lødige undersøgelser som man fra modstandere af indførsel af ligestilling af forældre i Australien igangsatte og lykkedes med en delvis tilbagerulning af reformen fra 2006.

3) A 5-year retrospective of post-separation shared care research in Australia

Denne artikel har samme mission som artiklen nævnt under punkt 2. Hvis man undersøger Bruce Smyth undersøgelser vil mønsteret være genkendeligt. Han har også fået indflydelse på tilgangen i det engelske familieretslige system.

4) “The Living Conditions of Children with Shared Residence – the Swedish Example”

Denne fokuserer på “Potential risks for children with shared residence relate to the daily hassles and stress when having two homes”. Altså ikke konstaterede men i forfatternes optik mulige risici.

5) De tre norske har ligeledes en risiko-orienteret tilgang i forhold til ligeværdige deleordninger.

Det synes vanskeligt at spotte, at valg af kildemateriale understøtter en nuanceret tilgang til ligeværdige samværsordninger. 

Kommentar:

I en dansk undersøgelse fra 2023 nævnes, at Familieretshusets samværsguide frem til efteråret 2022 beskrev en tilgang hvor barnet kun havde en (1) primær omsorgsperson – altså en reminiscens fra “The Tender Years Doctrine”, som ellers i forskningsmiljøer var blev forladt årtier forinden – men som for nogen åbenbart blev opfattet som værende en samfundsmæssig norm, der skulle fastholdes.

Familieretshusets børnesagkyndigt fagkontor blev etableret i slutningen af 2021.
Hvem mon havde ansvaret for udarbejdelsen af samværsguiden frem til da?