Florida - Missouri
Vedtaget 2023: 50/50 som udgangspunkt
2023.12.15
50/50 som udgangspunkt i Missouri og Florida – trods modstand fra “den gamle garde”
Da de to amerikanske delstater i sommeren 2023 vedtog lovgivning om ligestilling af forældrene som udgangspunkt, også fsva. samvær, afstedkom det ikke uventet en reaktion som gik på, at man derved udsatte børn for risiko for vold.
En af de der reagerede, var den i nogle kredse velkendte person juristen Joan S. Meier, der i dekader har ført kampagner mod det ligeværdige forældreskab, blandt andet med påstande om at børn i højere grad risikerer at blive overladt til en voldelig forælder.
Kampagner som har haft afsmittende effekt på lovgivning og resolutioner, trods det mildest talt spinkle datagrundlag og analytisk metoder. Her skal man være opmærksom på at selvom disse har været bragt i journaler eller fremført i artikler i magasiner, så er det ingen garanti for kvalitet/validitet.
Joan S. Meier har også haft en ledende rolle i at diskreditere “parental alienation” og “parental alienation syndrome”, som hun sin rolle som “ekspertvidne” i retssager har forsøgt at skulle imødegå påstande om fra modparten.
Danske undersøgelser om forælderes vold mod børn, peger på, at der er en kønsmæssig balance, hvor det er marginalt flere mødre der udøver vold, også af den grovere karakter. For nemheds skyld kan det antages at forældres vold mod børn kønsmæssigt udøves 50/50.
Så når det på et tidspunkt lykkes at få danske politikere til at gå. fx. i Norges fodspor med henblik på reel ligestilling, da kan man med sindsro afvise at 50/50 som udgangspunkt øger børns risici for voldsudøvelse. Det er ganske enkelt noget vrøvl.
Vold mod børn også inkluderer det at afbryde eller minimere samvær uden at der foreligger bestyrket mistanke.
Denne voldsvariant udfolder sig fra dag 1 og virker kontinuerligt frem til at samværet er normaliseret. Den er åbenbart usynlig for de fleste, idet den ikke kræver nogen form for handling efter separation er sket. I stedet er det for nogen blevet en legitim handling, italesat som beskyttelse af barnet.
Overgreb på barnets overlevelsessystem – tilknytnings-systemet – har over tid samme skadesvirkning som fysisk vold, seksuelt overgreb eller misrøgt, der trods alt yderst sjældent udøves på daglig basis.
Så når diverse danske ngo’er og andre aktører advokerer for at det skal udfærdiges nationale handlingsplaner mod vold mod børn, når Børnerådet eller RUC forskerede advokerer for “grundige undersøgelser” da har de alle en blind vinkel; hvis et barns kontakt til en primær omsorgsperson afskæres/minimeres i længere tid uden der foreligger bestyrket mistanke om strafferetlige forhold, da udsætter man med sikkerhed barnet for vold, hvis der ikke hurtigt reetableres omfattende kontakt.
Tid er afgørende
Tid i et barneperspektiv er ikke det samme som i et voksenperspektiv.
Et familieretligt system uden lovdefinerede tidsfrister, der sikrer barnet hurtig reetablering af omfattende samvær, såfremt der ikke foreligger bestyrket mistanke om strafferetlige forhold, gør skade på delebørn.
Desto længere tid der går, desto større skadevirkning.
Det er et politisk ansvar at der i lovgivning indarbejdes relevante tidsfrister, som retssystem og udredningsprocesser må indrettes ud fra, og som der kontinuerligt måles på.
Tidsfristerne skal gælde det familieretlige system, krisecentre, børnehuse, politi og kommuner.
Børnehuse / politi vil kunne møde sådanne tidsfrister – man har allerede aftestet dette.
Det belgiske familieretslige system har bevist at man kan behandle sager hurtigt – og tværfagligt.
Lovgivning for krisecenterområdet i Norge og Belgien kan vise vejen. Krisecentre er uegnet som opholdssted for børn, hvorfor opholdstiden for børn skal minimeres.
Ansvaret for at tage styring er politisk – helt ned på detail niveau.
Det kan ikke overlades til ministerier, styrelser og kommunale organisationer, som har fejlet hermed i mere end 20 år.
Aftale om et forbedret familieretligt system eksemplificerer fint den manglende forståelse af at tid er afgørende, desværre.
Kilder
13.06.2023: Missouri moves toward 50/50 child custody law, raising concerns about abuse victims
Link: Klik her
6.10.2022: Hvorfor psykisk vold frem for “forældrefremmedgørelse”
Link: Klik her
24.10.2023: Kampen om definitionsretten på “forældrefremmedgørelse” – og konsekvenserne heraf
Link: Klik her
30.11.2023: Aftale om et forbedret familieretlig system: Få plastre ændrer ikke Titanics nedadgående retning
Link: Klik her <<<
Florida: Forældrekoordinator anvendt siden 2009
Florida Courts
Link: https://www.jud11.flcourts.org/Parenting-Coordinators