Gå til indholdet
FNs børnekomite
FNs børnekomite er et organ bestående af 18 uafhængige eksperter, der overvåger implementeringen af konventionen om barnets rettigheder i de deltagende stater. Den overvåger også gennemførelsen af de valgfrie protokoller til konventionen, om inddragelse af børn i væbnede konflikter og om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.
Hjemmeside: Klik her
FNs børnekomite har løbende udarbejdet generelle bemærkninger til FNs børnekonvention. De generelle bemærkninger uddyber, hvordan konventionens nogle gange brede bestemmelser skal fortolkes, og de vejleder staterne i, hvordan konventionen kan implementeres nationalt. De generelle bemærkninger er ikke bindende for deltagerstaterne, men organisationer kan anvende dem til at påpege over for folketing og regering, hvor der i lovgivningen eller praksis er problemer med implementeringen af FNs børnekonvention.
Generelle bemærkninger af særlig interesse:
Nr. 12 om barnets ret til at blive hørt (2009) – Link: Klik her
Nr. 14 om barnets bedste (2013) – Link: Klik her
Nr. 18 om barnets ret og skadelige praksisser (2014) – Link: Klik her *
* Som det fremgår har man sammenstillet et dokument der omfatter at beskytte kvinder mod al diskrimination (No. 31) og skadelige praksisser mod børn (No. 18). Det synes at være en underlig sammenblanding, politisk motiveret.
Institut for Menneskerettigheder om FNs børnekomite: Klik her
Børnerådet om FNs børnekomite: Klik her
Indholdsfortegnelse
Danmark vs. FNs børnekomite
Hvert femte år skal deltagerstaterne afgive en rapport til komitéen om, hvordan de implementerer konventionens rettigheder i landet, og hvilke fremskridt, deltagerstaten har gjort for at forbedre disse rettigheder. Det er deltagerstatens regeringer, der skriver og afgiver rapporten. Andre aktører har også mulighed for at indgive supplerende rapporter (skyggerapporter) til komitéen, hvor de uafhængigt kan gøre opmærksom på andre relevante forhold end dem, som staten selv fremhæver.
Socialministeriet om FN’s Børnekonvention: Klik her
I 2022 vedtog FNs børnekomite på sit 2574. møde den 7. februar 2022:
(a) For rapporter, der indsendes i henhold til konventionen, at bevæge sig hen imod en forudsigelig revisionscyklus af otte års varighed for at sikre regelmæssig og rettidig rapportering fra alle deltagerstater, med forbehold af udvalgets og dets sekretariatets kapacitet og tilstrækkelige ressourcer;
(b) Fire år efter revisionen at gennemføre en midtvejsopfølgningsprocedure med fokus på de seks hovedområder, hvor der skal træffes hasteforanstaltninger, som identificeret i de afsluttende bemærkninger;
(c) At tilbyde den forenklede indberetningsprocedure som standardindberetningsproceduren med mulighed for, at deltagerstaterne kan fravælge dem, hvis de foretrækker at indberette efter den traditionelle procedure.
Læs mere: Klik her
Oversigt over FNs børnekomites beslutninger: Klik her
Oversigt over FNs børnekomites rapporter : Klik her
2025 - skyggerapport fra Delebarnets Vilkår
2026 - opfølgning på skyggerapport Delebarnets Vilkår
- Sagsbehandlingstider
- Adskillelse som beskyttelsesmiddel
- Manglende inkorporering af EMD-afgørelser
- Krisecentererklæring
- Skoleflytning
- Faglig guideline
- Retten til familiemiljø
- Børnesagkyndige undersøgelser
- Direkte og omfattende børneinddragelse (belastning, manipulation)
- Faglighed
- Manglende tværsektorielt samarbejde
- Manglende anvendelse af retsmidler, herunder progression i anvendelse
- Intet efterværn
- Ingen statistik
- Uligestilling af forældre som udgangspunkt
2016 - rapporter
2017 - FNs børnekomites svar
Hovedområder for bekymring og anbefalinger
4. Komitéen minder deltagerstaten om, at rettighederne i konventionen er uløseligt forbundne og gensidigt afhængige og understreger vigtigheden af alle anbefalinger, der er indeholdt i disse konkluderende bemærkninger.
Komitéen ønsker at henlede deltagerstatens opmærksomhed på anbefalingerne vedrørende de følgende områder, hvor det er nødvendigt at træffe hasteforanstaltninger:
- Seksuelt misbrug og udnyttelse (pkt. 21);
- børn, som er afskåret fra deres familiemæssige omgivelser (pkt. 27)
- børn med handicap (pkt. 29);
- levestandard (pkt. 35);
- asylansøgende børn (pkt. 40) og uledsagede børn (pkt. 42).
Lovgivning
7. Samtidig med, at deltagerstatens forklaring om at børns rettigheder integreres som følge af sektoransvarsprincippet, noteres, er komitéen bekymret for, at dette er utilstrækkeligt, hvad angår retssikkerhed og ansvarlighed, og med henvisning til sine tidligere anbefalinger (jf. CRC/C/DNK/CO/4 stk. 13)
Koordinering
9. Komitéen noterer sig deltagerstatens redegørelse om sektorsansvar hvad angår gennemførelsen af børns rettigheder. Komitéen minder dog deltagerstaten om, at af hensyn til en samlet, struktureret og overvåget implementering af alle børns rettigheder er det vigtigt at nedsætte et koordinerende organ, som har hovedansvaret for at organisere, koordinere og evaluere implementeringen på sektormæssigt niveau af alle konventionens aspekter, tilhørende strategier og handlingsplaner for børn. Den foreslår derfor, at deltagerstaten overvejer et sådant enkelt koordinerende organ på et højt interministerielt niveau.
Respekt for barnets synspunkter
14. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer, at der altid og i tilstrækkelig grad tages hensyn til børns synspunkter i aftaler om
forældremyndighed, således at børnene bedre beskyttes mod de negative konsekvenser af deres forældres skilsmisse eller separation.
Retten til at kende og blive passet af forældrene
16. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer, at børn, der er blevet adskilt fra deres forældre af hensyn til barnets tarv, eller er blevet bortadopteret, i videst muligt omfang har ret til at kende deres herkomst, hvis de ønsker det.
Punkt 27 omhandler anbringelser.
Link: Klik her
Regeringens ophør af kommentering af afgørelser i 2020
Tilsyneladende ophørte regeringen med at kommentere afgørelse af FNs børnekomite tilbage i 2020: Klik her
Fra 2020 og fremefter er der oplistet mindst 8 sager rejst relateret til Danmark (ud af i alt ca. 100), der f.eks. har vedrørt “Best interest of the child”.
Oversigten over sager kan fremsøges på FNs hjemmeside: Klik her
– angiv datointerval
– vælg “CRC” i feltet “Select committee”
– vælg eksempelvis “best interest of the child“, “childrens rights“, “separation of children from parents” eller “family rights” i feltet “Select issues”.
Først d. 16. december 2025 offentliggjorde Socialministeriet en oversigt over regeringens kommentering. En forpligtigelse der ellers har påhvilet Danmark siden 2011 og ikke kun omhandler sager anlagt mod Danmark: Klik her
Om skyggerapporters inddragelse
FN’s Børnekomité besvarer indirekte skyggerapporter ved at inddrage dem i den samlede evaluering af et land og bruge dem til at udforme kritiske spørgsmål og endelige anbefalinger til staten. Komitéen sender dog ikke et direkte, personligt svarbrev tilbage til de organisationer, der har indsendt rapporten.
Nogle organisationer inviteres til et lukket møde i Genève. Her kan de uddybe de kritiske punkter over for komitéens eksperter.
I webinar afholdt af Unicef juni 2026 udtaler Jonas Christoffersen, tidl. direktør for Institut for Menneskerettigheder, at FNs børnekomite siden 2018 har rejst 8 sager mod Danmark – alle om udlændingebørn. Dette oplyses 33 minutter inde.