2023.09.12

Ombudsmanden: Myndighederne skal sikre barnets kontakt til dets netværk

Når der i samværssager sker udredning, eksempelvis i form af en børnesagkyndig undersøgelse, belyses eller inddrages barnets nærmeste netværk ikke. Således indgår bedsteforældre, onkler/tanter, halvsøskende med flere ikke i vurderingen, trods at disse for barnet indgår som et væsentligt element i barnets identitetsdannelse men også som tryghedsfaktorer, der kan mere end opveje tilstedeværelse af eventuelle risikofaktorer.

Ombudsmanden signalerede i 2020 at kommunerne aktivt skulle afdække og sikre barnets kontakt ved anbringelse udenfor hjemmet:

“Et godt netværk kan have stor betydning for anbragte børns trivsel og fremtid. Det er også afspejlet i lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at kommunerne sørger for at afdække netværket og træffe en afgørelse, hvis samvær afslås eller begrænses. Både når børnene bliver anbragt, men også hvis f.eks. bedsteforældre på et senere tidspunkt ønsker samvær,” siger ombudsmand Niels Fenger.”

Med rette kan der fremsættes kritik af det familieretslige system, der heller ikke på dette område sikrer en praksis, der på anbringelsesområdet er lovfæstet.

At det familieretslige system samtidig medvirker til at påføre et barns tilknytningssystem skade, ved at enten reducere eller eliminere kontakten til væsentlige dele af barnets netværk trods det egnethed efter langsommelige processer, kombineret med at grundlaget for barnets identitetsdannelse eroderes, bekræfter opfattelsen af at det familieretslige system på ingen vis inddrager psykologfaglig indsigt i tilknytningsteori, udviklingspsykologi og epigenitik.

Det gør det naturligvis nemmere at træffe afgørelser som indebærer, at en forældre med tilstrækkelige forældreevner mister samværet helt eller delvist, når man ikke forholder sig til de langsigtede omkostninger for barnet, eller når overbeskyttende NGOer agiterer herfor for at tilfredsstille egne behov.

Kilder

Link: Klik her 

familieretshuset.info