Kampen om definitionsretten på "forældrefremmedgørelse" og konsekvenserne heraf
2023.11.03
Er “forældrefremmedgørelse” en diagnose, en adfærd eller et resultat?
I forskellige sammenhænge fokuseres på at se “forældrefremmedgørelse” som et resultat – tab af kontakt til en forælder med tilstrækkelige forælderevner – hvilket kan ske på mange måder. Midlerne der anvendes kan have karakter af psykisk vold, hvoraf hovedparten er omfattet af lov om psykisk vold i nære relationer. Anvendelsen heraf og det familieretslige systems medvirken skal forhindres og afbrudte kontakter reetableres.
Red Barnet har været på inde på emnet ligesom socialordførere har efterlyst viden. Men hvem skal bibringe den, nu når mange aktører er blinde for den psykologiske vold, som “forældrefremmedgørelse” repræsenterer ?
Link, artikel i Altinget: Klik her
Link, artikel i Altinget: Klik her
Der har gennem årtier været megen postyr om “forældrefremmedgørelse”. I det seneste årti har postyret handlet om at “forældrefremmedgørelse” skulle være fædres tilgang til fortsat at udøve psykisk vold mod mødre (og børn) i samværssager, Forholdet er afvist herunder antyde, at begrebet “forældrefremmedgørelse” kan give en voldsudøvende forælder et våben i forbindelse med en samværssag.
Mange kønsfokuserede organisationer har i regi af bl.a. Istanbulkonvention og GREVIO udøvet omfattende kampagneaktiviteter med henblik på at diskreditere “forældrefremmedgørelse”, herunder med påstande om at fædre statistisk set vandt flere samværssager, når der blev nedlagt påstand om “forældrefremmedgørelse”.
Sådanne påstande er undersøgt og tilbagevist i eksempelvis dette studie fra 2024: Klik her
I FN regi er det lykkedes at få FN’s Special Rapporteur til at gå dette ærinde #1.
Det er lykkedes i EU regi i 2021 at få lavet en resolution, der dog ikke er juridisk bindende. Så når der henvises hertil skal man erindre at EU-Rådet forhandler og vedtager eksempelvis konklusioner, resolutioner og erklæringer, som ikke tilsigter at have retsvirkninger. Rådet anvender disse dokumenter til at udtrykke en politisk holdning til et emne med relation til EU’s aktivitetsområder. Disse typer dokumenter opstiller kun politiske tilsagn eller holdninger og er ikke omfattet af traktaterne. De er derfor ikke juridisk bindende.
Link: Klik her
NGO’en Stop vold mod børn og LiteHouse Consult er blandt bidragsyderne på dette område.
I WHO regi er det lykkedes lobbyister at få forhindret optagelse af “forældrefremmedgørelse” som en selvstændig diagnostisk kode ifm. ICD-11. WHO’s begrundelse lyder:
Review:
“Considering the above, WHO has thoroughly reviewed all materials provided and considers that:
Parental alienation is an issue relevant to specific judicial contexts.
Inclusion of the term in the ICD-11 will not contribute to health statistics.
There are no evidence-based health care interventions specifically for parental alienation.
In situations in which an individual labelled with this term presents for health care, other ICD-11 content is sufficient to guide coding. Users may classify cases to ‘caregiver-child relationship problem’
Therefore, the index term ‘parental alienation’ has been removed, as has the parallel index term ‘parental estrangement’. “
I USA resulterede lobby-virksomheden i Kaydens Law som er omtalt i dette opslag.
Link: Klik her
Jean Mercer (udviklingspsykolog) og Joan S. Meier (jurist) har været omdrejningspunkt for modstand mod “forældrefremmedgørelse”. Førstnævnte med en udtrykt modstand mod tilknytningsterapi (reetablering af samvær), sidstnævnte med holdningen at der er tale om en fortsat magtudøvelse/voldsudøvelse fra fædre rettet mod mødre.
Faktuelt synes der ikke belæg for at påstå at sandsynligheden for at vinde en samværssag for fædres vedkommende forøges, hvis påstand om “forældrefremmedgørelse” fremføres jf. dette studie af 16 års afgørelser som publiceres i december 2023:
Link: Klik her
Dr. Craig Childress (AB-PA) og Jean Mercer har igennem en række år haft en tvist kørende i forbindelse med amerikanske samværssager, hvor de har repræsenteret hver sin klient. Dr. Craig Childress er fortaler for anvendelse af allerede eksisterende anerkendte psykologiske diagnostiske begreber, når årsag til barnets udtrykte modstand skal identificeres. Et eksempel på tvisten kan ses her: Klik her
PASG har arbejdet for optagelse af en diagnostisk kode i DSM 5 TR navngivet Parental Alienation Relational Problem (PARB) som der kan læses mere om her: Klik her
Forløbet endte i 2024 ud med at der ikke blev optaget en sådan diagnostisk mode i DSM.
PASG har også gennemgået og argumenteret mod UN Special Rapporteurs rapport fra april 2023 i denne analyse:
Link: Klik her
“Samværsvægring vs. “forældrefremmedgørelse” eller “Resist/refuse dynamics vs. parental alienation” er bud på forklaringsmodeller til brug når et barn afviser en forælder med tilstrækkelige forældreevner.
Denne type forklaringsmodel har norske BUFDIR taget til sig i 2020, hvilket Familieretshuset adapterede i 2023. Mange aktører vil gerne undersøge grundigt om barnet har legitime grunde til at afvise samvær, uagtet om forælderen besidder tilstrækkelige forælderevner. Opgaven synes dog fejlplaceret, idet den burde foregå i kommunalt regi med det sigte at understøtte barnets ret til familieliv.
Hvis man har interesse i GREVIO‘s “bidrag” på det familieretslige område, der blandt omfatter kritik af Danmark for “… considering a woman who raises the issue of domestic violence as a reason for not agreeing to custody or visitation, or who for safety reasons, fails to attend joint meetings, is seen as a parent who is unwilling to co-operate with the other parent and thus unfit for parenting (GREVIO 2017, 41)” ligesom “violence in the presence of a child” som i forskellige fora fremhæves, så kan starte i denne masterafhandling, der sammenholder Danmark med Finland og Sverige.
Link: Klik her
SHERA er en af de grupperinger der kæmper for at “forældrefremmedgørelse” alene er mænds psykiske vold mod kvinder der har til formål på at afskære kontakten. Her går navnet Joan S. Meier igen.
Link: Klik her
Norge er ikke idealet
I nuværende dansk lovgivning findes alle relevante begreber som adfærden “forældrefremmedgørelse” dækker over. Det der mangler er at håndhæve loven, at inddrage hvad forskning peger på er barnets bedste over tid samt at eliminere bias (både i lovgivning, bemærkninger samt fsva. aktørernes adfærd og bidrag).
Når man har lagt forældretvister ind i juridisk tvistsystem, og samtidig har et samfund som i høj grad er tillidsbaseret, da kommer tvistsystemet til kort når der forekommer manipulation i høj grad. Og i stedet for at ty til grundige udredninger af de primære udøvere (forældre) mener man, at det er tilstrækkeligt at træffe afgørelser på baggrund af tro på den fortælling der virker mest overbevisende.
Norge har samme problemer som Danmark med at håndhæve. At “beskytte” bliver misbrugt.
Artikel: Sakkyndige og domstoler er for dårlige til å avdekke manipulasjon i foreldretvister
Link: Klik her
Norge beskrev “forældrefremmedgørelse” i 2020
Der er yderligere den dimension, at da Familieretshuset gik til erkendelse af eksistensen af “forældrefremmedgørelse” (2023) da henviste man til den norske pendant Bufdir’s pjece fra 2020.
Tre år efter har man i Norge fortsat ikke løst håndtering af “forældrefremmedgørelse” hvilket fint eksemplificeres i artiklen i rett24.no
I den politiske aftale fra 30.11.2023 står “som et forebyggende initiativ udarbejdes en faglig guideline til Familieretshusets håndtering af disse sager, som sætter medarbejderne i stand til at afdække problematikkerne og balancere kompleksiteten med afsæt i barnets perspektiv.”
I betragtning af Familieretshuset ikke tidligere har anerkendt “forældrefremmedgørelse” men bl.a. henvist til pjece fra norske “Bufdir” synes det pudsigt at Familieretshuset pludselig er kapable til at afdække problematikker og balancere kompleksiteten. Det er ikke troværdigt”. Så mon ikke norske Bufdir’s pjece sammen med Familieretshusets vidensnotat fra august 2023 kommer til at danne udgangspunkt for den kommende faglige guideline.
En af problemerne er, at den norske definition af “forældrefremmedgørelse” heller ikke baserer sig på en grundig analyse, men er baseret på international litteratur, hvor man blandt andet har opfundet begreber til at retfærdiggøre et barns “berettigede afvisning af en forælder”. Nye mere eller mindre tyndbenede luftkasteller er skabt og tillægges en særlig vægt uden forskningsmæssigt belæg herfor. Det er ofte forklaringsmodeller, der taler til følelsen “at beskytte”.
Norsk ligestilling undervejs
Man kan på norske forældres vegne håbe at den norske regering i 2024 vedtager lovforslag om ligestilling af forældrene som udgangspunkt, og ad den vej fjerner et af elementerne, der afstedkommer konflikt forældrene imellem.
Norge er ikke idealet
Psykolog Eyvind Meland skrev i indlæg i psykologtidsskriftet.no følgende:
“For mig er det derfor tankevækkende, at vi her i landet stadig holder fast i en ministerskrivelse, der pålægger retslige organer ikke at stole på sagsøgere, der henviser til forældrefremmedgørelse i retstvister i henhold til familie- og børneloven (Torsteinson et al.,” 2008) ).
“Begrundelsen er, at det kan “føre til, at forældre nægter at fortælle om vold og overgreb” (s. 36). Det kan heller ikke hjælpe, at vi har et fagligt miljø med stor indflydelse på den juridiske ekspertise og myndighedsudøvelse, som tilskynder os til at ”skrabe begrebet forældrefremmedgørelse” (Stokkebekk et al., 2023).”
Kommentar: Hensynet til en forælder er således vigtigere end hensynet til barnet. Dette forhold er også indskrevet i såvel den politiske aftaletekst af 30.11.2023 som bemærkningerne til lovudkastet af 17.06.2024.
Børnelovsudvalgets (Norge) flertal ser det heller ikke som nødvendigt at indføre skærpede sanktioner mod samværssabotage (NOU, 2020).
Link, artikel: Klik her
Treenigheden Socialministeriet, Børnerådet og VIVE vedbliver med at søge inspiration i norsk tilgang og henviser løbende til at man i dansk kontekst skal “gøre som Norge”. Hvis man politisk følger disse råd, så er resultatet givet; forældrefremmedgørelse kommer fortsat til at ødelægge alt for mange børns, forældres og bedsteforældres liv og relationer.