2024.02.03

Forældrekoordinator – rettens forlængede arm

Det parallelle forældreskab er en tilgang, der i bund og grund handler om, at det i en periode efter et brud kan være vanskeligt for forældrene at samarbejde eller “konfliktnedtrappe” men at det for børnene fanget i midten, er det mest hensigstsmæssige over tid at bevare en god, regelmæssig og omfattende kontakt.

I Frankrig er man inspireret af den belgiske Dinant-model, der i hovedparten af §§ 6 og 7 sagerne sikrer afgørelser indenfor 30 dage, som så skal udmøntes i praksis.

Det ved man kan være vanskeligt, men et initiativ kaldet “forældrekoordinator” er under udrulning.

Det kan måske umiddelbart vække associationer til den svenske ordning “Barnets advokat” eller ordningen “Guardian ad Litem”, som benyttes i bl.a. USA og Australien, men adskiller sig signifikant herfra idet forældrekoordinatoren ikke har en undersøgende/udredende rolle ifm. sagens belysning, men skal håndtere hverdagen efter rettens afgørelse.

I Canada (Quebec, Ontario, Alberta), der i tilgangen på det familieretlige område på mange måder minder om den belgiske Dinant-model, anvendes også “forældrekoordinator”.

Også i USA anvendes rollen i mange stater; Colorado (2005), Idaho (2002), Louisiana (2007), New Hampshire (2009), North Carolina (2005), Oklahoma (2001), Oregon (2002), Texas (2005), Florida (2009) og  Massachusetts (2017).

Forældrekoordinator anvendes ligeledes i Spanien, som synes at være inspirationskilden til den franske tilgang, da rollen i Spanien siden 2015 har været i brug. Se særskilt opslag herom. Link under “Kilder”.

Også Italien og Israel anvender “forældrekoordinator”.

Forskning tyder på forældrenes konflikt oftest klinger af 1-2 år efter bruddet.

Derfor giver det også langt mere mening at sikre hurtige afgørelser (max. 30 dage) og derefter, om nødvendigt, indsætte en “forældrekoordinator” eller som i Belgien enten inddrage en mediator eller lade parternes advokater stå herfor, således at der hurtigt etableres et lavpraktisk samarbejde.

Økonomisk set vil det næppe være en meromkostning, sammenholdt med de ressourcer der idag spenderes i de langvarige forløb forbundet med familieretslige sager, tværtom.

Man kan i den forbindelse overveje forskelige modeller for medfinansiering, således at der indarbejdes et ekstra incitament for at parterne medvirker positivt.

Man undgår således også at eskalere konflikten og/eller fastfryse denne på et niveau, der er vanskeligt at deeskalere.

Hovedgevinsten er dog at barnet sikres god og omfattende kontakt til begge forældre og det netværk de repræsenterer i stort set hele forløbet, i modsætning til nuværende praksis hvor man gerne skævvrider eller afbryder kontakt.

Stikord

coordonnateurparental
coordonnateur des parents
coordonnateur parent