Forhistorien til Familieretshuset
Forarbejdet til “Familieretshuset”: Den selektive forhistorie.
Forstå hvorfor man i Danmark har fravalgt viden og indsigt med indgribende negative konsekvenser for indretning af det danske familieretlige system og omgivende lovgivning.
Indholdsfortegnelse
Del 1: Opstarten i 2016
Social- og Indenrigsministeriet (SIM) oplyste at man i vinteren 2016 igangsatte en større videnindsats på forældreansvarsområdet for at samle den nødvendige viden til brug for overvejelser om ændring af måden, hvorpå det familieretlige system møder forældrenes konflikter efter et samlivsbrud.
Baggrunden herfor var en analyse gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) for Social- og Indenrigsministeriet. Heraf fremgik følgende om de konfliktende forældre: ”Forskellige datakilder tyder på, at ca. 20 pct. af skilsmisseforældrene har betydelige konflikter. Af dem ser omkring halvdelen ud til at have alvorlige konflikter. Disse såkaldt højkonfliktende forældrepar er efter alt at dømme en relativ konstant størrelse”.
Analysen pegede også på, at “dette konfliktniveau har en mere universel størrelse og således også er genkendeligt fra andre lande”.
Analysen var udarbejdet af Mai Heide Ottosen (SFI, nu VIVE).
Den beskrives blandt andet således:
“Analysens tre hovedspørgsmål er:
1) Kan man ud fra befolkningsundersøgelser om skilsmisseudviklingen og om skilsmisseforældres konflikter og samarbejde vurdere, om børn i stigende omfang bliver omfattet af familieretlige konflikter?
2) Er der ud fra de familieretlige myndigheders ressourcestatistik grundlag for at antage, at flere børn i dag omfattes af familieretlige konflikter?
3) Er der tegn på, at de komplekse familieretlige sager har skiftet indholdsmæssig karakter, efter at forældreansvarsloven trådte i kraft i 2007?
Analysen belyser disse spørgsmål ved at sammenstille nyere datakilder med ældre og perspektiverer desuden udvalgte danske fund med tilsvarende i Norge for at vurdere, om der er markante forskelle i omfanget af forældrekonflikter.
Hvis man på simpel vis gennemsøger analysen for referencer til andre lande end Norge og Danmark, finder man ikke sådanne.
Man ved således ikke om “konfliktomfanget” eller “konfliktniveauet” i andre landes familieretslige systemer er lavere. Man synes at have valgt en reference efter ukendte kriterier.
Næste skridt var Social- og Indenrigsministeriets publikation “Udenlandske erfaringer med at mindske omfanget af retlige konflikter i familieretlige sager” fra maj 2016.
Heri står der i kapitel 1 “For at hente inspiration til dette arbejde – og samtidig skabe en fælles overordnet viden om de ovennævnte landes tilgange til området – beskrives med denne rapport udvalgte elementer af Australiens, Norges og Englands systemer i overordnede træk. Endvidere gives et indblik i en hollandsk metode til inddragelse af børn.”
og senere
“Australien og Norge er ofte fremhævet og er eksempler på lande, der har en anden tilgang til sagerne i og med, at disse landes systemer er bygget op omkring obligatorisk konflikthåndtering. Norge har således en lang tradition for mægling mellem forældrene, og Australien indførte en obligatoriske konflikthåndtering i forbindelse med en omfattende familieretlig reform i 2006. Der foreligger nyere evalueringer af begge landes systemer.”
Det fremgår ikke hvad der begrunder opfattelsen af, at Norge, Australien eller England skulle være førende på området.
Man vælger også at interessere sig for det hollandske projekt “No Kids in the middle” hvis fokus er på at friholde barnet for direkte inddragelse i forældrenes konflikt, men alligevel lade barnets holdninger komme til udtryk. Det blev syv år senere i 2023 lanceret i en dansk tilpasset udgave af Center for Familieudvikling.
Det fremgår af SFI’s analyse (side 9) at SFI er blevet “inviteret til at medtænke, hvordan man kan udforme sådant et forskningsprojekt” der skal belyse “om, at det er muligt at bremse eller nedbringe omfanget af konfliktsager, hvis man med mere ny viden om skilte forældrepars uenigheder fx kan udvikle metoder og indsatser, der forebygger, at disse udarter til egentlige tvister. En sådan forventning kan bl.a. hvile på, at mængden af konfliktsager i Danmark ser ud til at være større end i Norge, hvor indsatsen i forhold til skilsmisseforældre har en mere forebyggende og helhedsorienteret karakter.”
Således har SFI (nu VIVE) aktivt bidraget til forarbejdet og reformen som etablerede det “enstrengede familieretslige system “og “Familieretshuset”.
Ingen af landene har sit udgangspunkt i Cochem-modellen, som efterfølgende er videreudviklet i Belgien i form af Dinant-modellen.
I stedet har man traditionelle juridiske systemer og tilgange, hvorom man har opbygget forskellige hjælpeindsatser.
I ingen af landene var forældrene på tidspunktet ligestillet som udgangspunkt. Dette var der imod tilfældet i fx. Spanien (40% af regionerne), i en række amerikanske delstater, i Sverige og på sin vis også i Belgien.
Kildeliste:
Socialministeriet: Udenlandske erfaringer med at mindske omfanget af retlige konflikter i familieretlige sager (maj 2016) – klik her
SFI: Analyse om udviklingen i familieretlige konflikter (april 2016) – klik her
BUFDIR: Samværsvegring (2020) – klik her
BUFDIR – klik her
Cafcass – klik her
Cafcass toolkit – klik her
Heri fremhæves af Cafcass “The Safe Lives Guidance opens with this statement: You may be looking at this checklist because you are working in a professional capacity with a victim of domestic abuse. These notes are to help you understand the significance of the questions on the checklist. Domestic abuse can take many forms but it is usually perpetrated by men towards women in an intimate relationship such as boyfriend/girlfriend, husband/wife.” hvilket taler ind i en agenda, der har til formål at fremstille “forældrefremmedgørelse” som mænds måde fortsat at udøve psykisk vold mod kvinder i familieretslige sager”. Det kræver sit helt eget opslag
Cafcass Cymru – “Children’s Resistance Or Refusal To Spend Time With A Parent: Practice Guidance: Klik her
Cafcass – BBC indslag om “parental alienation”: Klik her
Professor Dr. Linda Nielsen – metastudie (2018): Klik her
Del 2: Underlige fra og tilvalg
Kommentarer til de af SIM/SFI udvalgte lande:
Norge er i de senere år gentagne gange taberdømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) på sager indenfor BUFDIRs ansvarsområde.
Når Familieretshuset for første gang i 2023 omtaler “forældrefremmedgørelse” sker det med henvisning til publikation fra ….. BUFDIR. BUFDIR’s publikation er fra 2020.
Det engelske familieretslige system CAFCASS benyttede sig blandt andet af lægdommere – dvs. almindelige mennesker uden juridisk uddannelse eller psykologfaglig baggrund. På tidspunktet var problemstilling “forældrefremmedgørelse” som begreb men ikke som diagniose anerkendt af CAFCASS, der forsøgte at udarbejde “værktøjer” til imødegåelse heraf – uden tilstrækkelig succes, hvilket CAFCASS CEO offentligt har erkendt. Et delelement i forklaringen herpå var at “socialarbejderne” fagligt set ikke var tilstrækkeligt dygtige.
For nuværende er det engelske familieretslige system helt i knæ præget af ekstremt lange ventetider, højt “konfliktniveau” og ideologiske kampe om “forældrefremmedgørelse”.
I Australien, hvor man vedtog en ny familieretsreform i 2006, oplevedes at en række aktører fremsatte påstande underbygget af ikke-lødig “forskning” der gik at man ved at tage udgangspunkt i fælles forældremyndighed og deleordninger, risikerede at voldsudsætte flere børn (og mødre). Samme forskergruppes synspunkter vandt efterfølgende også indpas i England.
Eksempel fra 2007: Australsk sammenstilling af studier – klik her
Eksempel fra 2010, der definer “vold” i national sammenhæng – klik her
Eksempel fra 2013, der afspejlede at man fortsat var af den opfattelse – klik her
Også fra Australien fremkom i perioden en række studier/analyser, der satte spørgsmålstegn ved hvorvidt samværsordninger var hensigtsmæssige ifht. yngre børn. Her var og er fortsat særligt professor Bruce Smyth en flittig kilde. I hans publikationer anvendes hyppigt kvalitative metoder (interviews) på samme vis som ses hos SFI/VIVE, hvilket i sig selv er en kilde til stor usikkerhed, særligt hvis datagrundlaget er spinkelt. Materiale af eller hvor Bruce Smyth er medforfatter indgår ofte i VIVE/SFI og Mai Heide Ottosens publikationer som kildemateriale.
Professor Bruce Smyth: Klik her
I professor Dr. Linda Nielsen omfattende gennemgang af myter på det familieretslige område vil man støde på overraskende mange australske studier, hvor man har konkluderet på en vis, som der ikke synes belæg for. Disse studier er desværre gået verden rundt og synes anvendt med henblik på at fremme en given agenda, hvilket har været muligt i DK da man ofte ukritisk har taget SFI/VIVEs rapporter for gode varer. Fraværet at uvildige peer review af bemærkelsesværdigt, og opgavestiller (Socialministeriet, Socialstyrelsen) synes ikke at have haft behov herfor ….
Professor Dr. Linda Nielsen: The role of ‘woozles’ in custody law (2014): Klik her
Andre observationer
Tidsmæssigt synes der også at være et sammenfald med Socialstyrelsens introduktion af “Socialfaglig vold”.
Hvis man følger Socialstyrelsen på voldsområdet, vil man finde referencer til en række publikationer, hvor Mai Heide Ottosen er hovedforfatter.
Socialstyrelsen indgår også i arbejdsgruppen i regi af Lev Uden Vold, der i 2018 skal definere psykisk vold som forberedelse til kriminalisering heraf. Kildematerialet er ganske spinkelt; et international anerkendt voldskompendium og to danske publikationer, hvor forfatterne begge har haft eller har tilknytning til SFI/VIVE – den ene af forfatterne er Mai Heide Ottosen.
Politiet refererer til Lev Uden Volds definition af strafferetlig vold: Klik her
Hvis man kigger på nogle af SFI/VIVE rapporterne, ser man at hovedforfatteren i sin kildeoversigt i væsentligt omfang henviser til egne publikationer. Det gælder fx. Else Christensen (seniorforsker SFI) i “Børn i familier med vold – teorierne bag behandlingsmodellerne” hvor 20% af kildehenvisningerne er til eget materiale, ligesom fsva. Mai Heide Ottosen i rapporten “Børn og Unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018” udgivet af VIVE, hvor 8 ud af kildematerialet 40 er egne publikationer svarende til 20%.
Samme Mai Heide Ottosen indgår for øvrigt i kildelisten i Familieretshusets kompetence-akademi fsva. 5 ud af 17 kilder svarende til 30%.
Mai Heide Ottosen, på tidspunktet anført som børnesagkyndig forsker”, udtalte sammen med Børns Vilkår og Mødrehjælpen sig kritisk mod fælles forældremyndighed og deleordninger tilbage i 2006 i betænkningen “Barnets perspektiv”. Heri indgik også to publikationer udarbejdet af samme Mai Heide Ottosen fra SFI.
Mindretallet som bestod af 3 medlemmer (Bente Boserup (Børns Vilkår), Mai Heide Ottosen (SFI) og Inge Schmidt (Mødrehjælpen)) standpunkt blev udtrykt således:
“Mindretallet i udvalget mener ikke, at fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske vil være til bedste for barnet. Konstruktionen ”fælles forældremyndighed” forudsætter, at forældre kan samarbejde i væsentlige spørgsmål om barnet. At tvinge modstræbende forældre til at udøve fælles forældremyndighed underminerer den grundlæggende tankegang om forældres samarbejdsforudsætninger og er efter mindretallets opfattelse tillige i modstrid med den bestående viden og erfaring om, hvad der er det bedste for et barn. Når forældre strides om forældremyndighedsspørgsmål, er dette netop udtryk for, at de har mistet evnen til at samarbejde. Et forslag som dette vil efter mindretallets opfattelse således ikke være i overensstemmelse med den overordnede hensigt bag udvalgets arbejde; at sikre, at de bestående regler skal varetage barnets interesser og behov.
Efter mindretallets opfattelse opstår tvister om forældremyndighedsspørgsmål sjældent på grund af småting. Inden en sag anlægges, har der ofte været tale om uenigheder gennem længere tid. Erfaringsmæssigt venter bopælsforældre endog meget længe med at indlede en forældremyndighedssag, fordi det er belastende, omkostningsfyldt og forbundet med en risiko for at tabe sagen. I familier, hvor der har været eller er tale om vold mellem forældrene, ses der også ofte tendens til, at bopælsforælderen så vidt muligt (og dermed til skade for barnet) udskyder en forældremyndighedssag længst muligt af angst for sanktioner.
Mindretallets generelle opfattelse er, at fælles forældremyndighed ikke ud fra et børneperspektiv er en velegnet måde at løse forældremyndighedsspørgsmål på, når der er konflikt mellem forældrene. Den forskningsmæssige litteratur omkring børn i skilsmissesituationer siger samstemmende, at det er forældrenes konfliktniveau og deres måde at samarbejde på, der er altafgørende for barnets trivsel #1. Det er mindretallets holdning, at selve den juridiske konstruktion omkring forældremyndighed i realiteten er uinteressante for barnet. Vil man sikre barnets interesser i en skilsmissesituation, er det mere relevant at finde frem til metoder, der dokumenterbart befordrer samarbejde mellem forældrene – herunder mægling, rådgivning og mediation.” #2
#2 Kommentar: Netop Cochem-modellen bygger på mægling, rådgivning og mediation, hvilket påhviler alle sagens aktører. Cochem-modellens udvikling påbegyndtes i 1992 – 14 år inden betænkningens udfærdigelse. Følg også links under “Opslag om Cochem-modellen”.
Familiestyrelsen: “Barnets perspektiv” (2006):
Link: Klik her
#1 Kommentar: Udsagnet fortæller intet om tidsperspektivet. Er det imens sagen pågår, kort tid efter eller mange år efter? Udsagnet har således intet langsigtet perspektiv og forholder sig derfor ikke til om skadesvirkningen ved at afbryde samvær for at “få ro om barnet” over tid overgår korttidseffekten. Ingen af de tre repræsentanter har i øvrigt en psykologfaglig baggrund. Det forholder Dr. Linda Nielsens metastudie fra 2018 sig derimod til. Her finder man på tværs af 60 peer reviewed studier, at børn over tid klarer sig bedst i ligeværdige samværsordninger på trods af forældrekonflikt og samarbejdsproblemer – uanset barnets alder!
SFI: Samvær til barnets bedste (2004)
Gennemgang af 75 komplicerede sager- uden evaluering af hvorledes det efterfølgende gik for de involvere børn.
Link: Klik her
SFI: Samvær og børns trivsel (2004)
Sociologisk gennemgang – uden inddragelse af psykologfaglige aspekter.
Der anføres også her at “internationale forskningsresultater har endvidere påpeget, at i et langsigtet perspektiv er forældrekonflikter den faktor, der påvirker skilsmissebørn mest i negativ retning. Disse problemer er imidlertid ikke nødvendigvis en konsekvens af skilsmissen, men kan være til stede, allerede inden forældre går fra hinanden, og derfor kan børn være bedre tjent med, at forældre går fra hinanden, hvis forholdet er åbent konfliktfyldt.”
Ingen af studierne i kildelisten er langtidsstudier.
17% af materialet i kildelisten er Mai Heide Ottosen forfatter til.
Se kommentar #1 ovenfor.
Link: Klik her
Se også dette opslag: https://www.facebook.com/groups/433601762037640/permalink/675971754467305/
Hvis man keder sig, kan andre aktørers høringssvar gennem tiden også være interessante at kigge nærmere på:
01.02.2007:
Link: Klik her
28.10.2018:
Link: Klik her
30.10.2018:
Link: Klik her
Del 3: VIVE rapporten "Forældrekonflikter efter samlivsbrud"
I 2017 udkom VIVE med rapporten “Forældrekonflikter efter samlivsbrud.
Rapportens forfattere var Mai Heide Ottosen, Karen Margrethe Dahl og Bente Boserup.
Undersøgelsens følgegruppe var ledet af en professor i Statskundskab.
Karen Margrethe Dahls navn vil man kunne nikke genkendende til, hvis man eksempelvis følger VIVE’s evalueringsrapporter af Familieretshuset.
Bente Boserup (tidligere ansat hos Børns Vilkår) er genganger fra oplægget til familieretsreformen i 2006. Hun er i øvrigt nu forperson for Børnerådet.
Undersøgelsens formål beskrives således: “Derfor var en del af regeringsgrundlaget i 2016, at det familieretlige system skulle forenkles og smidiggøres, så man blandt andet i højere grad kan sikre, at sagerne får en mere helhedsorienteret behandling fra starten, der er tilpasset familiernes konkrete behov. Til brug for disse overvejelser opstod der behov for viden om, hvordan man på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen kan identificere og udskille de mere komplekse ’højkonfliktsager’ fra de mindre konfliktfyldte forældreansvarssager, fx ved hjælp af screeningsværktøjer. Undersøgelsen her skal ses som et bidrag til disse overvejelser. “
Det fremgår også at undersøgelsen evaluerer andre landes screeningsprocesser.
I undersøgelsen medvirker ingen med psykologfaglig baggrund. Således sker der ingen kvalificering af “risikofaktorer”; hvor alvorlig er en risikofaktor i sig selv, i hvilken sammenhæng og med hvilken styrke, er der tilstedeværelse af tryghedsfaktorer som kompenserer herfor.
I undersøgelsen medvirker ingen med ekspertise indenfor konfliktmægling eller visiteringsprocesser.
Man gennemgår visiteringsprocesserne fra Norge, Sverige, England, Australien, New Zealand, Canada (Alberta), Holland, USA (Conneticut). Ingen af landene anvender et standiseret screeningsværktøj eller screeningsproces.
Ingen af landene hvor udgangspunktet er Cochem-modellen nævnes. Ligeledes nævnes Quebec i Canada, der i lighed med Cochem-modellen har en fast-track tilgang, heller ikke.
Ingen af lande eller stater ud over Sverige, hvor udgangspunktet er at forældrene er ligestillet, gennemgås.
Efterfølgende udvikles der i DK med assistance fra VIVE et “universelt screeningsværktøj” som blev taget i anvendelse i forbindelse med etablering af Familieretshuset. Efterfølgende eksploderede omfanget af § 7 (røde sager) – fra estimeret 7.000 forud for reformen til ca. 12.000 årligt.
Det “forenklede” familieretssystem synes på ingen måde som værende forenklet, trods at regeringen i 2018 fremstiller familieretsformen som dette. I denne video af Claes Ludvigsen eksemplificeres dette – klik her for at se denne.
Årsagen til det er interessant at man har undladt at inddrage lande / stater, hvor man som udgangspunkt har ligestillet forældrene, er at i disse lande, har man set et signifikant fald i partnervold.
Faldet i eksempelvis Spanien var for fysisk partnervold 50% og 69% for psykisk partnervold. Også i Kentucky (USA) faldt omfanget af partnervold med knap 20% ved ligestilling af forældrene som udgangspunkt.
I VIVEs undersøgelser såvel som i Socialstyrelsen rapporter, lægges der stor vægt på at beskytte børn mod “vold”. Når disse omtaler “vold” skelnes der ikke mellem socialfaglig vold og strafferetlig vold.
Socialfaglig vold bør imødegås/håndteres ved kommunale indsatser i form af støtte og uddannelse, mens strafferetslig vold skal udredes af politi/børnehuse.
Så hvorfor har man ikke inddraget at ligestilling som udgangspunkt, vil kunne reducere risikoen for at børn voldsudsættes (overværelse heraf) såvel som at samlivsbruddet bliver mindre konfliktfyldt og dermed styrkelse af mulighederne for at relativt hurtigt etablere et tilstrækkeligt samarbejde omkring børnene uden det familieretlige systems medvirken?
Kildeliste:
VIVE: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet – klik her
VIVE: Evalueringer af Familieretshuset
– Baseline – klik her
– 1. opfølgning – klik her
– 2. opfølgning – klik her
– 3. opfølgning – klik her
Kommenterende avisartikler: Interviews med Karen Margrethe Dahl
“JEG RINGER OGSÅ TIL KAREN MARGRETHE DAHL, der er chefanalytiker hos VIVE og forsker i det familieretlige område. Jeg spørger hende, om det, at mødrene i 86 procent af tilfældene ender som bopælsforælder, er udtryk for, at kvinder i så stor udstrækning har en bedre tilknytning til deres børn. “Jeg mener, der ligger en kulturel default-løsning i at sige, at det stort set altid er mor, der skal være bopælsforælder,” svarer Karen Margrethe Dahl. “Faren skal have været involveret i barnet i ekstra høj grad, hvis han skal få bopælen.”
Der skal altså, i Karen Margrethe Dahls øjne, mere til, før retten vil betragte faren som den primære forælder. Og det harmonerer ikke rigtig med den øvrige udvikling, mener hun. “At 86 procent af mødrene er bopælsforældre, afspejler ikke virkeligheden, hvor meget har rykket sig, og fædrene er langt mere engageret i deres børns liv,” mener chefanalytikeren. Men omvendt, siger hun, er et system, hvor man som udgangspunkt altid stiller forældrene lige, heller ikke ønskeligt, hvis man vil sætte barnets tarv først. “En 7/7-ordning er ikke altid ambitionen,” siger Karen Margrethe Dahl. “Det er ikke alle børn, der trives med hele tiden at flytte frem og tilbage, og så er der altså også forældre, der ikke tager omsorgsopgaven helt på sig. Det skal være barnets tryghed og trivsel, der er i centrum, frem for en rigid forestilling om ligestilling, men normerne flytter sig hele tiden.”
Link (Zetland 09.11.21): Klik her
“Hver sjette forælder oplever, at der sker forbedringer i forældresamarbejdet som følge af deres familieretlige forløb, fremgår det.
Denne andel har ikke rykket sig fra før reformen, siger Karen Margrethe Dahl.
– Det var et håb, at flere forældre ville opleve forbedringer i deres samarbejde, når man omlagde organisationen omkring dem. Men det er rigtig svært.
Ifølge analytikeren kan den lave tilfredshed dels skyldes, at forældrene ikke får den rette hjælp. Men også at forældrene kan have for høje forventninger til, hvornår samarbejdet er en succes.
– Det er familier, som har det svært. De kan tro, de skal leve op til nogle idealer, de ikke kan nå. Derfor kan de opleve det som om, der ikke sker fremgang, og at de ikke får hjælp.
– I stedet for direkte venskab skulle et mål måske være at have et tåleligt samarbejde.”
Link (Kristligt Dagblad 05.09.23): Klik her
Del 4: Høringssvar
Høringssvar vedrørende etablering af Familieretshuset:
Høringssvar er en interessant kilde, når man er nysgerrig på hvilke ønsker og bekymringer, der bliver udtrykt af aktører i forbindelse med lovgivningsprocesser.
Hvis man går tilbage til forarbejdet til forældreansvarsloven i 2006 vil man eksempelvis erfare at 3 af de 15 medlemmer af udvalget bag betænkning ”Barnets Perspektiv” fremfører egen mindretalsudtalelse i medierne og erklærer sig som modstandere af fælles forældremyndighed ved domstolene og imod afgørelser om deleordninger. Det var Mødrehjælpen, Børns Vilkår og SFI (nu VIVE).
I denne kommentar nævnes nogle eksempler på høringssvar, som løbende vil blive suppleret. Formålet er er sammenholde høringssvar med ministeriets kommentarer og hvorledes tingene i praksis har udfoldet sig.
Som det fremgår af høringssvaret er et af temaerne “vold”, et område hvor det synes klart, at man ikke i tilstrækkeligt grad har gennemarbejdet konsekvenserne heraf. Her er det værd at bemærke at ingen af høringssvarerne kommer fra organisationer eller enkeltpersoner med ekspertviden på området. Når definitioner er uklare forringes beslutnings- og evalueringsgrundlag.
Hvis man har interesse og tid, kunne man eksempelvis også afdække om der er en tendens til, at aktører der på forskellig vis modtager bevillinger fra Socialministeriet eller organisationerne herunder, bliver imødekommet i deres kritik/bekymringer – enten ved tilpasning af lovforslag, eller i form af senere ændringsforslag.
Dansk Psykolog Forening
– “mener at det bør præciseres, hvad der menes med børne- og familiefaglige medarbejdere, og at det vil være et godt udgangspunkt, at de er autoriserede psykologer.
– “Foreningen finder endvidere, at Familieretshuset bør have en børne- og familiefaglig ledelse.”
Børne- og Socialministeriet oplyser vedrørende bemærkningerne fra Dansk Psykolog Forening at det fremgår af temapapir 1 til aftalen om ét samlet familieretligt system af 27. marts 2018, at Familieretshusets personale vil have en tung vægtning af børne- og familie-faglige medarbejdere for at understøtte fokus på den konfliktdæmpende tilgang og fokus på barnets trivsel.
Familieretshuset vil udmønte dette bl.a. gennemrekruttering og tilrettelæggelse af arbejdsgange.
Kommentarer:
– Ledelseslaget i Familieretshuset består alene af jurister/økonomer.
– Først i efteråret 2021 blev der etableret et fagcenter.
– Visiteringsprocessen er konflikteskalerende
– Procestilrettelæggelsen er i sig selv konflikteskalerende.
– Kampen for at fremstå som “den bedste forældre” er konflikteskalerende.
– Rettigheder og privilegier knyttet til barnet er konflikteskalerende.
– personalesammensætning i Familieretshuset 2024: XX% jurister, økonomer og sidestillede (kolde hænder), YY% psykologer og ZZ% andre med en “børnefaglig baggrund”
– osv.
Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen udtrykker bekymring for, at myndighedsskiftet i de meget konfliktfyldte sager vil kunne medføre forøget sagsbehandlingstid og diskussioner vedrørende visitationen af sagerne.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater peger på risikoen for uens praksis og forlænget sagsbehandlingstid samt risikoen for fornyet sagsbehandling, når sagen overgår til behandling i familieretten.
Mai Heide Ottosen (VIVE) afgav eget høringssvar(!)
Hun synes at have en dobbeltrolle, idet hun i VIVE regi har udarbejdet en række rapporter og undersøgelser som forberedelse til den familieretslige reform.I 2004 stod hun bag publikationen “Samvær – til barnets bedste?” hvori 75 “komplicerede sager gennemgås.
Link: Klik her
Link, høringssvar:
30.10.2018: Klik her
28.10.2018: Klik her
Reform -2006
“Barnets perspektiv” (2006): Klik her
Resultatet
Dette synes at være resultatet af forhistorien kombineret med misinformation og myter – en politisk aftaletekst, der afspejler en lang række aktørers holdninger og overbevisninger, fraset at nyere peer reviewed forskning og at andre landes familieretlige systemer peger på at den danske tilgang vil fejle.
Nogen vil måske mene at det minder om da politikerne i 2012 besluttede at flere elever skulle gå i almindelige skoleklasser. Ti år efter er det modsatte sket og man bøvler aktuelt med at rette op på den politiske enegang, der af fagfolk blev behørigt kritiseret inden beslutningen.