Betydningen af at reetablere kontakt
Herunder finder du fortællinger om betydning for børn/unge og voksne af at have (re)etableret kontakt til en forælder, søskende og/eller dennes familie.
Fortællingerne kan have “fremmedgørelse” som tema, men også have andre indgangsvinkler hvor bevidstheden eller viden om de faktiske omstændigheder om adfærden der førte til fremmedgørelse, ikke er tilstede.
Perspektivet er således barnets / den unge / den voksne, der på den ene eller anden vis tager initiativ til at undersøge forhold omkring den mistede kontakt til forælder og/eller søskende.
I beretningerne nævnes der ofte forhold, som man ofte ikke er opmærksomme på. Det kan være værdien af at få indsigt i sygdomsforhold, som gør sig gældende på den ene side af familien, opdagelsen af ukendte halv eller helsøskende med mere – og så naturligvis de iboende følelser og spekulationer, som kan have præget tiden forinden og sat sig som spor i adfærd og livsanskuelse.
Indholdsfortegnelse
Fortællinger
(2025) 14 år efter gør det stadig ondt, når folk spørger, om jeg har søskende
Link: Klik her
(2025) I 18 år havde de levet som far og datter, men med ét ændrede den fortælling sig
Link: Klik her
(2025) “… hvorfor min tvilling og jeg i en periode blev skilt ad. Det var en dommer, der traf den beslutning, der skulle få enorm betydning for, at vi kunne vokse op sammen”
Link: Klik her
(2025) Her klemmer Roy (67) sin voksne datter for første gang
Link: Klik her
(2025) Karina fik sit livs chok: Min gode veninde var min halvsøster
Link: Klik her
(2025) Sorgen forsvinder ikke med årene: Voksne skilsmissebørn overses
Link: Klik her
(2024) Min mands børn afviste os
Link: Klik her
(2023) På overfladen var livet et glansbillede – nu fortæller fire døtre, hvad der foregik i Odense-hjemmet
Link: Klik her
Er der andre artikler, som du mener bør medtages her?
Send e-mail med link til artiklen til Delebarnets Vilkår på info@delebarnetsvilkaar.dk
"Sporløs"
Der er en grund til at programmet tv programmet “Sporløs” år efter år har opnået betragtelige seertal.
Savn, uvished og behovet for at høre til gælder uanset om man er blevet bortadopteret, tvangsfjernet eller kontakten er blevet afbrudt som følge af familieretslige forløb eller handlinger, der har haft samme formål.
At et barns kontakt til en god nok forælder afbrydes eller minimeres synes at være en kulturarv hvor det er et mere eller mindre accepteret resultat af at forældre kæmper og omgivelserne “vælger side”. Dette er systemisk accepteret som et vilkår og indlejret i lovgivning samt familieretslige processer, der lader hånt om FNs børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Hvis du er "forælderen"
Artikelarkiv
Hvis du ønsker at få læse artikler og andre indlæg i det danske mediebillede om det familieretslige system – om “forældrefremmedgørelse” eller “samværschikane” – når kontakten mellem barn, forælder (og bedsteforældre) ufrivilligt afbrydes og barn / forælder gøres fremmed for hinanden, da har vi samlet en oversigt som giver et indblik i problemstillingerne der bestemt ikke er af nyere karakter.
Link: Klik her